CFCF remixer seneste Holy Ghost!-single

Lad os være ærlige: Selvom han har mange, mere end habile egenproduktioner på samvittigheden, så har en stor håndfuld kunstnere tidens løb vendt sig mod canadiske CFCF når et remix skulle på bordet. De fleste CFCF-kendere har formentligt stødt på ham første gang på hans remixes, hvad enten det har været for Azari & III, Korallreven, Owen Pallett, Health, The Presets eller andre, har Michael Silver været god til at sætte sit eget præg på originalerne.

Denne gang har Holy Ghost!‘s nye single Wait & See i forbindelse med sin digitale remixudgivelse (via DFA) været igennem CFCF-maskinen, og således er nummeret blevet iført Silvers balearic-disco brand. Det er ikke det største håndværk, men ligesom mange andre, kan jeg godt lide sommer og derfor får jeg brug for rigtig mange tunes der har en retosynthesizer i forgrunden, når jeg er ude og fejre vejret, og dette remix bliver helt klart et af dem.

Holy Ghost!Wait & See (CFCF Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/04-Wait-See-CFCF-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Planningtorock – The Breaks

Den Berlin-bosatte britte Janin Rostron – bedre kendt som Planningtorock – er snart klar på med W, LP-opfølgeren til hendes 2006-debut Have It All. Skiven udkommer via det New Yorker-cool disco label DFA den 16. maj, mens andensinglen The Breaks kan erhverves fra på mandag, der dog allerede nu kan opleves og høres i en musikvideo, som hun selv har stået bag. Her sker ikke så meget visuelt (på trods af at hun fortsat er iført den karismatiske næseprotese), men på lydlandskaberne fortsætter Planningtorock med at skabe creepy synthpop, som mange nok vil påpege – især grundet hendes Karin Dreijer-letsammenlignelige vokal – ligger og flugter stilmæssigt med tidligere The Knife-titler.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hvad gemmer påskeharen i sin kurv? + KONKURRENCE

Påsken i København er kendt for at være et sandt overflødighedshorn af fantastiske bookinger på både klub- og koncertscenen. Det lever 2010 i den grad op til. Derfor er her en lille guide til, hvor man skal drage hen, når aftentimerne afløser jagt på chokoladeæg og lammekølle.

Onsdag: DUNKEL

Selvom Culture Box lokker med lokale stjerner og ikke mindre end tre Kompakt-signede artister, tager vi onsdag turen til Dunkel. Her spiller tyske Pantha Du Prince, og det er en kongebooking ud over det sædvanlige. Siden singlen “Stick To My Side” (ft. Panda Bear) blev leaket i december, har vi adskillige gange nævnt tyskeren, der bevæger sig i det magiske electronica-techno felt, hvor naturen indgår som åbenlys inspiration. Påsken skal altså skydes i gang på Dunkel, for udover et visual-akkompagnerede liveset byder aftenen også på favoritter som Lft. gtr, Undr P og Ung Flugt.

Pantha Du PrinceSatellite Snyper
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/06-Satellite-Snyper.mp3]

Fredag: RÅHUSET & JAZZHOUSE

Midt i alle klubarrangementerne dukker et par enkelte koncerter også op. Hvis man ikke har tid/penge/lyst til at tage til Babel i Malmø og høre Owen Pallett, kan turen i stedet gå til Den Brune Købdy. Her afholder det danske label Target Records sin labelnight med optræden fra både Bronson Brothers og Regnskys favorit My Evil Twin. Debutalbummet begejstrede med blandingen af elektronik og indiepop, og live bliver det særligt spændende at opleve Cecilie Enevolds hviskende stemme. Som et lille treat får i her Dub Tractors remix af nummeret “Lifeline”.

My Evil TwinLifeline (Dub Tractor remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Lifeline-Dub-Tractor-rmx.mp3]

Efter koncerten på Råhuset vælger vi at tage ind til JazzHouse. Her åbnes dørene for anden gang for den månedlige klub House of Moves. Hos House of Moves er discogenren i fokus – dog den moderne del af den. Bagmændene Nico (Muzzle Flash) og Christian d’Or har gennem de sidste par år været fast inventar til byens disco-arrangementer, og er nu klar med egen klub og såmænd også blog. Gæsten er denne aften DFA-signede dj Tim Sweeney. Som om DFA-mærkatet ikke skulle være anbefaling nok i sig selv, hoster Tim Sweeney også eget radioshow i New York, hvor gæsterne er prominente navne som Aeroplane og Holy Ghost! Tag et lyt til nogle af Tim Sweeneys udsendelser og mix her – det er ikke svært at blive overbevist om, hvor entrépengene skal smides denne aften. Dørene åbner kl 23:30, og udover arrangørerne og Tim Sweeney byder også danske Djuna Barnes (der eftersigende skulle være i topform) og det æstetiske sidekick Anika Lori op til dans.

Konkurrence!!! Vil du med til festen på Københavns nye in-sted, Copenhagen Jazzhouse til discofest med Tim Sweeney? Alt hvad du skal gøre er at skrive til info [@] regnsky . dk og fortælle os, hvad Jazzhouses nye booker og promoter hedder? Vi udtrækker 2×2 billetter, og svaret skal være hos os senest fredag klokken 12. VÆRSGOD.

Søndag: CULTURE BOX & DUNKEL

Påsken er i sandhed fuld af internationale super-bookinger. Søndag har Culture Box (endnu) en på programmet. Hvor fredag er i de høje frekvensers tegn, er 2562 om søndagen garant for weekendens opfyldning af bas.
2562 besøgte sidst Danmark under Roskilde Festival 2009, hvor han havde den noget delte fornøjelse af at spille en stegende hed søndag eftermiddag for et kun halvfyldt Cosmopol – en fejlplacering udover det sædvanlige. Trods det fik 2562 overbevist om sine helt særlige evner bag mixerpulten, og mon ikke det virker aldeles fremragende i Culture Box belejligt mørkere lokaler?

Resten af aftenen byder på Ulf Eriksson fra Sverige samt de danske veteraner Ubebe, Albert og Asmus Odsat.


Canadiske Azari & lll besøger Danmark påske søndag når Dunkel  igen tager prisen for dagens booking. De fleste vil nok kende trioen fra Unga Bunga, hvor Le Gammeltoft har bl.a. råspillet nummeret “Hungry For The Power”. Og Le Gammeltoft er selvfølgelig også på programmet, ligesom Daniel Savi og Christian Alexander, der begge har markeret sig som 2 af de bedste danske på deephouse-fronten. Hovedingredienserne hos Azari & lll er skarpe synthmelodier, groovy vokal og baggrund i Chicago-housentraditionen

Azari & lll – Hungry For The Power
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/03/Hungry-For-The-Power.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jakob says:

    Pantha du Prince på Dunkel! Hell yeah!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?