Athletic Progression til åbningsfest af Monten.. “goddamn!”

Uendeligheder af rytmer og harmoniske sammensætninger via auditive tråde som spinder sig på kryds og tværs mellem beat, rytme og klang. Foran mig og indeni sker oplevelsen, oplevelsen som jeg uforløsende prøver at sætte ord på, men som ideelt bør sanses. Jeg er på Jazzhus Montmarte der i anledning af premieren af deres nye månedlige koncept “Monten” har fået fornemt besøg af den instrumentale hip hop trio Athletic Progression. Musikken, rummet og bandet fylder atmosfæren omkring mig såvel som indeni og skaber farver for mit indre blik, farver der skifter som det musikalske flow udspiller sig. Det er damn tight, uforudsigeligt og frækt. Det ligner de står på scenen og leger, men tag ikke fejl, progressionerne i lyd og flow er professionalisme og innovation i de høje grader..

I foråret skrev regnskys gæsteskribent Marie Louise Takibo Kaspersen om sin oplevelse, da hun fredag aften i maj havnede til Athletic Progressions koncert på sidste års Spot festival. Marie Louise beskrev koncerten som en sammensmeltning mellem det elektroniske i brugen af samplings og det organiske i form af bandets instrumentale og yderst musikalske virke. Det er deres lyd – altså Athletic Progression, som fylder mine øregange på denne fredag aften i januar. Selvom det kun i begrænset omfang kan spores, at kalenderåret spår om lysere tider, er åbningsfesten af Monten her på Jazzhus Montmartre et energiorgie af lyd-sætninger og forventningsspirer mellem publikum og artister.

Forbindelser er kodeordet her. Forbindelser som de auditive tråde mellem mennesker og maskine, natur og kultur. Forbindelser som den instrumentale hip-hop trio spinder sig ind, ud og imellem. Forbindelser mellem traditioner af jazz, funk og neo soul. De musikalske forbindelser. Men også forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid. Forbindelser til det historisk finder vi også i navnet Monten som Montmartres nye månedlige koncertkoncept hedder. Monten er nemlig kælenavnet for hvad der i jazzkredse associeres med den åbne atmosfære på Jazzhuset Montmartre, som i 60’erne og 70’erne turde udfordre publikum og de eksisterende genrekonventioner.

I samme ånd relanceres Monten på ny, som en tilbagevendende begivenhed med udvalgte koncerter, der indbyder til undersøgelse og bevægelser rundt i jazzens grænseflader. Det er fusioner af genrer, stilarter og mennesker som mødes her, og giver et rum og et bud på hvordan jazzen også kan føre os hen. Det er livestemningen, rummet og momentet som byder dig ind i Montens udforskende og nysgerrige musikalske rum, med plads til det skæve, det skarpe det sexede og det udfordrende.

Om du er en hardcore jazz-avantgardist, eller som jeg, blot nysgerrigt er troppet op til en lytter, skal der nok være noget at komme efter, når Monten præsenterer og udfolder en række jazzmusikalske potentialer gennem genrefusioner og koblinger af artister fra ind og udland. Der var i hvert fald noget at komme efter for mig denne fredag aften i selskab med de ekstremt dygtige drenge i Athletic Progression som denne aften  havde fået ekstra selskab af knaldhamrende dygtige saxofonist Oilly Wallace. En presserende influenza måtte desværre sende mig tidligt hjem, men rygterne taler om en veldrejet efterfest med DJ-sets fra ingen ringere end skønne Astrid Engberg, Dee Brown og Simon Dokkedal.

Monten er et tilbagevendende koncept med udvalgte koncerter – inkl. et unikt live-setup med bla. Jonathan Bremer og Morten McCoy til Vinterjazz 2018 – og DJ-sets. De første internationale bookinger præsenteres snart på Jazzhus Montmartres facebook og hjemmeside som du kan finde her 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

“Vi skal bare udgive noget local shit” – Interview med Dee Brown fra Copenhagen Underground Posse

Ud af en gruppe på seks er Daniel Bruhn Jensen aka den københavnske DJ Dee Brown med sine 19 år den med afstand yngste. Alligevel er den unge københavner et af de mest fremtrædende medlemmer af festkollektivet Copenhagen Underground Posse (CUP), der i 2014 kører på sit tredje år. Indtil videre har CUP ageret værter bag fester i kældre og bunkere såvel som på fasttømrede natklubber, med udenlandske deep house-producere som Jus-EdHakim Murphy og Brawther på programmet. Nu udvider CUP forretningen og åbner op for et fuldblodigt pladeselskab, der har sin første kompilation på trapperne. Forud for udgivelsen havde jeg en snak med Dee Brown om festerne, vinylerne og den voksende københavnske talentmasse.

At bede en 19-årig, der netop har færdiggjort sin gymnasiale uddannelse, se tilbage på to års fester med Copenhagen Undergroud Posse, kan virke som en uoverskuelig opgave – især når man har stået midt i dem. Weekenderne og festerne vikler sig som drilske ledninger efter flere drilske ledninger ind i hinanden i en urokkelig masse, og ligesom man kan trække i de forkerte ender, kan man også komme til at forveksle forskellige arrangementer med hinanden. Alligevel kommer historierne og minderne i snorlige, præcise beretninger fra den sympatiske Dee Brown, der har været med i Copenhagen Underground Posse siden de allerførste tunnelfester, placeret i krydset mellem 2100 Østerbro og det centrale København.

“Det startede jo i det små på Dunkel med Jus-Ed, Brawther og Hakim Murphy, hvorefter vi bevægede sig udenfor klubberne og søgte at præsentere undergrundsartister i mere uvante rammer – som tunneller, bunkere og forladte bygninger. Vi løb en gang imellem en risiko, da langt de fleste af vores kunstnere aldrig havde spillet i Danmark – og end ikke spillet i Europa – men den store support, som CUP har fået fra miljøet har været fantastisk. Nu er det nærmest blevet hverdag at se en af vores CUP-trøjer blive båret til fester i København i weekender, hvilket sætter et kæmpe smil på læberne. Derfor var det også naturligt for os, at næste skridt skulle handle om pladeselskabet.”

Netop stiftelsen af pladeselskabet er grunden til at jeg mødes med Dee Brown. Allerede forud for den første udgivelse har det populære online magazin, Resident Advisor, været ude og skrive om kompilationen, der byder på musik fra i alt seks artister fordelt på fire skæringer. Mens der herhjemme ikke eksisterer lignende medier med et fokus på elektronisk musik, har CUP nydt masser af fokus og rådgivning udenfor grænserne. I forbindelse med lanceringen af det nye pladeselskab har særligt én artist ageret vejleder for det københavnske kollektiv.

“Udover at være en af vores yndlingskunstnere og stå bag et af vores yndlingslabels har Jus-Ed været den absolutte mentor for os. Han har altid været der, han har udgivet ting fra danske 2400 Operator og Samuel André Madsen, og oplevet den danske talentmasse first-hand – både ved at spille her flere gange, og ved at udgive dansk producerede musik. Da han hørte, at vi ville starte vores eget label, gav han os en masse hjælp og pointerede, at vi burde lave et pladeselskab, der udelukkende skulle udgive “local shit”, fordi han mente at vi i København virkelig har hvad der skal til.”

Men det var ikke med inspirationer fra Jus-Eds måde at drive sit pladeselskab, Underground Quality, der ledte vejen til stiftelsen af pladeselskabet CUP. I stedet taler Dee Brown om helt andre grunde til denne nye start; vinylen. Pladen. De seks mennesker i Copenhagen Underground Posse, der udover Dee Brown tæller Daniel Savi, Mikkel Ulriksen, Marc Helt, Tsvetan Nastev og Jonas Rotne, køber plader, de spiller plader, de snakker plader, bytter og donerer plader til hinanden, når affektionsværdien er blevet tømt hos den foregående ejer.

“Vi er i CUP alle vinylelskere, og det er netop igennem plader og musikken, at vi har mødt hinanden indbyrdes og derved dannet kollektivet. Tanken om pladeselskabet kom på bordet omkring sommeren sidste år. Det udsprang af, at vi følte undergrundsscenen i København virkelig har set en stor opblomstring de seneste par år. Samtidig ser jeg at der er en større interesse for mediet nu end for to eller tre år siden, og selvom at jeg føler den stigende interesse for vinylen afspejles af en global omvæltning af musikkulturen som helhed, så er der sket flere ting i København, der bestemt har været med til at fremme mediet, eksempelvis pladebutikken Dorma, Needle Sharing-arrangementerne og diverse lokale bytte/køb/salg events for elektronisk vinyl. Unge producere på vej frem kan bruge nogle af disse platforme til at møde andre ligesindede og dernæst personligt sende numre og spørge hinanden til råds og søge inputs.”

Hvilket “local shit”, som Jus-Ed kaldte det, der så har banet sig vej igennem Københavns nyeste pladeselskab, er Dee Brown ganske åben omkring. Der er en målrettet plan, der byder på flere udgivelser, og i første omgang en kompilation med musik fra 2400 Operator, Supertonic, Samuel Andre Madsen, Jus-Ed og Dee Brown selv, der for første gang giver prøver på sine evner bag producerstolen med et remix – lavet i samspil med Daniel Savi – af Kasper Marott. Netop Marott hylder Dee Brown for den udvikling, han befinder sig i.

“Hans debut på Horse On Horse (KM Traxx, red.) væltede mig omkuld, og hans netop overståede live-set til Trans Metro Express nød jeg meget. Vi taler om en dreng fra Skee, der kaster halmballer til dagligt, og som har en dybde i sine produktioner, der ikke findes andre steder i Danmark lige nu. Derfor er vi også glade for at kunne præsentere en hel EP fra Kasper Marott i fremtiden.”

En af de nye artister på scenen er duoen Supertonic, der også er at finde på den første udgivelse. Duoen, der består af Mads Bjerregaard og Philip Kamata, har ikke tidligere givet udslag på den københavnske natklubsradar. Men står det til Dee Brown, vil publikum meget snart kunne genkende duoen for deres “bangeren” house-lyd.

“Supertonic er to af vores rigtig gode venner. Mads Bjerregaard fortalte mig tidligere at han sammen med Phillip var begyndt at lave musik, og nummeret på pladen, Give It To Me, var faktisk den første demo de sendte til os – og vi vidste fandeme bare at det skulle med på pladen! I går hørte jeg dem også spille i Trans Metro Express, og de leverede ligeledes et bangeren godt live-set. Dem kommer folk også til at høre meget mere om i fremtiden på C.U.P., da de også kommer til at udgive en EP hos os.”

Alt virker timet og tilrettelagt for det nystartede label, mens Copenhagen Underground Posse også stadigvæk vil kredse sig om festerne.

“På festfronten kommer vi til at sparke efteråret i gang med et brag af en releasefest for denne første udgivelse, og i vinterhalvåret har vi selvfølgelig et par hemmelige planer linet op. Som pladeselskab kan jeg røbe, at vi i fremtiden også kommer til at udgive musik fra Frits Carøe, Frej Le Vin – og måske også en MC Einar-tilknyttet hip-hopper, som vi har fået over på house-siden [haha!]. Det bliver sejt, kan jeg love dig!”

Den første udgivelse fra Copenhagen Underground Posse vil inden længe blive sat til salg hos førende vinylforhandlere på nettet, men allerede i morgen inviterer kollektivet til salg af plader fra nogle af de andre danske house-labels, når de på Jolene både sørger for grillstemning og natfest med blandt andre britiske Jane Fitz på programmet.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.