“Four Days Of Psyche And Music” – Copenhagen Psych Festival 2016

Copenhagen Psych Festival

Var du en af dem, som blev hjemme, mens vi andre smattede rundt på Dyrskuepladsen, hvor vi brugte alt for mange penge på øl og lidt for få på hygiejnen? Eller er du måske en af de hjemvendte, der sidder og drømmer dig tilbage til campingstole, Dixieburgere og lunkne pils? Uanset i hvilken kategori du befinder dig – her kommer gode nyheder. Den 13.-16. juli (onsdag-lørdag i næste uge) afholdes nemlig Copenhagen Psych Fest, hvor et omfattende musikprogram med både danske og internationale psych-navne er på menuen. Christiania er venue for årets festival, der med navne som Deadpan Interference, De Underjordiske og Fribytterdrømme skulle give rig mulighed for at space ud, om end du er en hardcore syretripper, eller ligesom mig stadig er i gang med at udforske genren. Derudover forlyder det, at Copenhagen Oil & Light vil stå for de psykedeliske lysflader omkring scenerne, så der er ingen tvivl om, at det bliver en stemningsmættet totaloplevelse, der vil udspille sig, når Psych Fest 2016 indtager de københavnske sind den kommende uge.

Et lille historisk tilbageblik vidner om en genre med dybe rødder til de alternative dage gennem 60’ernes hippiekultur og ungdomsoprør. Legendariske kunstnere som Sgt Pepper’s Lonely Hearts Club Band, The Doors og danske Steppeulvene står som nogle af de første eksponenter for den nyskabende og kontroversielle genre foruden Jefferson Airplane, som ofte nævnes som en af hovedpionererne. Woodstock Festivalen med mantraet “Three days of peace and music”  var ligeså en af de mange bevægelser, hvor musikken blev centrum for budskaber om fred, kærlighed og opgør med de sociale normer.

Når Christiania på onsdag åbner dørene op for dette års Psych fest, skal det dog på ingen måde forstås som et retro-tilbageblik til de gyldne heroinslørede tider. Som en sovende vulkan har musikken nemlig holdt sig levende og aktuel i undergrunden og har endog spruttet voldsomt af sig de seneste år, hvor nye bands og klubber såvel som pladeselskaber løbende er poppet frem fra undergrunden. Min egen interesse for festivalen opstod en dunkel lørdag aften i nordvest, hvor det nye Flammekaster Records bød op til fest på Sigurdsgade. Aftenen bestod af fem koncerter, hvor blandt andet Deadpan Interference og De Underjordiske spillede – bands som netop er at finde på programmet for årets Psych Fest. Derudover diskede en perlerække af DJ’s – heriblandt Lorenzo Woodrose – op med lækker, skæv og syret dansemusik hen på de sene nattetimer. Det var et mix af skønhed, noise, eufori og shoegaze. Højt niveau fra musikere og bands såvel som et dedikeret og engageret publikum, der troligt gav sig hen i en rejse mod fjernere destinationer. “Det her univers MÅ jeg simpelthen tilbage til!” tænkte jeg, som jeg stod der på det vildeste trip af toner, støj og klange. Det bliver der forhåbentlig rig mulighed for i næste uge til Copenhagen Psych Festival 2016, hvor det også er værd at nævne, at Spids Nøgenhat giver deres eneste show i 2016. Der er uden tvivl lagt på bålet til en ganske unik, syret og smuk oplevelse, når Copenhagen Psych Festival fyres afsted den kommende uge!

Deadpan Interference, Byens Lys 14/7 (torsdag) kl 22.00

Red Lama, Byens Lys 15/7 kl 22.50

Spids Nøgenhat, Den Grå Hal 16/7 kl 21.00

Resten af programmet og yderligere info kan findes på Copenhagen Psych Festivals hjemmeside: www.copenhagenpsychfest.dk

PEACE OUT!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

De Underjordiske – Ud af tidsmaskinen og over scenekanten

De Underjordiske (Foto fra anden begivenhedn: Dmitri Kohtju)
De Underjordiske spillede ifølge Cathrine Bangild en “solid og velspillet koncert” (Foto fra anden begivenhed: Dmitri Kohtju)

Morten: Rising er scenen, hvor spirrende musiktalenter kan vise sig frem for et publikum, der kan få gjort bugt med noget af tålmodigheden, inden Roskilde Festival i morgen slår dørene op for de mere etablerede navne. Men i går var det som om, den trekantede scenekant agerede tidsmaskine for danske De Underjordiske. Cathrine, på en skala fra 1 til 5, hvor 70’er-agtig var koncerten?

Cathrine: Det må være en rungende 5’er. Lige fra det pot-rygende publikum, til de fem bandmedlemmers blomstrede skjorter, lange uglede hår og og en enkelt fed skovsnegl. Bandet var fuldstændig laid-back, bortset fra når den hovedrockende forsanger Peter Kure ikke kunne dy sig og udtrykte sin begejstring for at spille på Roskilde. Hvad var dine forventninger inden koncerten, Morten?

Morten: Jeg tog nok til koncerten med ganske beskedne forventninger. Jovist, jeg havde lyttet til bandets bagkatalog, hvor jeg blev præsenteret for et mytologisk tekstunivers og Peter Kures croonen og CV Jørgensen-impressioniseringer. Så jeg var spændt på at se, hvordan de ville trække disse dogmer ind i nutiden og ud af bandets tidsmaskine, og her følte jeg nogle gange, at koncepterne blev lidt for fastholdte. Eller er jeg helt forkert på den, Cathrine?

Cathrine: De Underjordiske revolutionerer nok ikke rock-musikken, men mindre kan også gøre det. Musikken lyder måske velkendt, men De Underjordiske besidder især ét element, som de kan være stolte af: Sangskrivningen. Jeg har altid haft stor respekt for kunstnere, der skriver på dansk, fordi det hurtigt kan komme til at lyde banalt. Men De Underjordiske har skabt deres helt eget mystiske univers, som jeg gerne vil dykke mere ned i. At disse tekster til aftenenes koncert samtidig blev leveret med en fremragende vokal, der nåede langt ud over scenekanten, gør det kun endnu bedre. Er du trods din 70’er-skepsis enig i det?

Morten: På trods af en introvert affære halvvejs inde i koncerten, hvor De Underjordiske og publikum ikke rigtig fandt hinanden, så hjalp det alligevel meget på oplevelsen, hvordan inderligheden og taknemmeligheden lyste ud af Peter Kure og hans bandmedlemmer, hvilket kom til udtryk i en stram, velspillet koncert. Oven i hatten var det også en fed detalje at kvintetten blev udvidet til en septet, med assistance fra en kvindelig sarangispiller og guitaristen Mads Gräs fra The Wands. Cathrine, du skrev i din anbefaling af De Underjordiske, at de muligvis allerede næste år kunne være at finde på Roskilde Festival på en større scene. Føler du oven på gårsdagens koncert, at de er klar til det?

Cathrine: Jeg synes, at De Underjordiske spillede en solid og velspillet koncert. Det kan dog godt være, at de har brug for to år snarere end ét til at modnes lidt på, før de bliver inviteret til at åbne Orange Scene. Peter Kure viste, at han kan gå forrest som den underholdende og dansende frontfigur. Og jeg er sikker på, at de er tilbage på Roskilde om få år, hvis de selv vil det.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde Festival: Anbefalinger fra gæsteblogger Cathrine Bangild

Om en uge bliver Roskilde Festival løbet over ende af 100.000 festivalgæster, der kan lægge ører til nogle af de bedste kunstnere fra ind- og udland netop nu. Roskilde Festival er, næppe til nogens overraskelse, et af årets største højdepunkter for Regnsky-redaktionen, der hvert år blander koncertanmeldelser med stemningsreportager og interviews.

Men holdet ser noget anderledes ud i år. Mens Lasse Posborg Michelsen og Eva Laksø er ude og repræsentere henholdsvist Information og brasiliansk stats-tv på festivalen, så har vi den næste uge nogle ganske erfarne festivalgængere til låns.

I dag skal vi tage godt imod Cathrine Bangild, som i år gæster Roskilde Festival for tiende gang. Det sidste halve år har hun dækket festivalen tæt i radioprogrammet Orange Optakt, som blev sendt hver onsdag på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles radiokanal, Genlüd. Hun lister koncerten med Future Islands som den bedste på Roskilde Festival sidste år, og så forbereder hun altid udførligt en liste med kunstnere, hun skal opleve. I dag deler hun noget af denne liste med os.

Roskilde Festival (Foto: Thomas Borberg/Politiken)
Foto: Thomas Borberg/Politiken

Jeg var 15 år gammel, da jeg første gang kunne veksle min billet til et Roskilde Festival-armbånd. Det var sort med blå bogstaver, og jeg må indrømme, at armbåndet blev siddende dér på mit håndled i et par år. For Roskilde Festival var en ny verden med mennesker, der gerne ville høre den samme musik som jeg. Musik som mine venner ikke viste særlig interesse for. Så jeg beholdt armbåndet på som et lille minde fra de magiske otte dage, hvor man ikke er i Roskilde, men på Roskilde.

Det var tilbage i 2006, hvor Bob Dylan, Guns’n’Roses, Franz Ferdinand, Morrissey, The Strokes, Tool, Roger Waters og Kanye West stod allerøverst på plakaten. Mine egne hovednavne var Arctic Monkeys, Kashmir, The Streets og Clap Your Hands Say Yeah. Sidstnævnte står som en af mine bedste koncertoplevelser i de ni år, jeg er kommet på festivallen.

Desværre gik jeg også glip af rigtig mange gode navne, derfor har jeg hvert år siden forberedt mig ved at gå hele listen af navne igennem og givet dem et lyt på Youtube. Sådan er jeg stødt på mange gode kunstnere – heriblandt Kurt Vile og Fleet Foxes. I år er mit personlige program præget af, at de fleste af de navne, jeg kender godt, er gengangere på Roskilde. Derfor vil jeg ikke bruge for lang tid på at anbefale bands som Mew. I stedet vil jeg anbefale et par stykker, som gjorde mig nysgerrig på mere, da jeg lyttede mig gennem programmet. Inden jeg gør det, skal jeg dog have to helt essentielle kunstnere af vejen:

Paul McCartney – Orange Scene, lørdag kl. 22.00

Jeg drømte en gang, at The Beatles skulle spille koncert i kantinen på mit gymnasium. Jeg nåede lige at se John Lennon gå på scenen, og så vågnede jeg. Skuffelsen var endnu større, da jeg flere år senere i 2012 havde billet til Paul MccCartney i Horsens, hvor koncerten blev aflyst. Jeg har været dedikeret Beatles-fan, siden jeg var 14 år gammel. Hvis jeg selv kunne vælge en solokoncert med et af Beatles-medlemmerne, havde jeg nok valgt både John og George før Paul. Som soloartist har Paul været utroligt produktiv gennem årene, desværre er det ikke alt, der fanger mig. Men gør jer selv den tjeneste at gå hen til Orange Scene klokken 22 lørdag aften, når festivalen når sin afslutning. Det er en fantastisk mulighed for at høre en masse McCartney-skrevne Beatles-sange live, herunder klassikerne Let It Be og Yesterday. Jeg skal i hvert fald bruge det meste at min lørdag på at ligge i kø.

Paul McCartney & Wings – Maybe I’m Amazed

 

Father John Misty – Avalon, torsdag kl. 17.00

Father John Misty har for mig i mange år blot været trommeslageren i Fleet Foxes, indtil jeg blev introduceret for hans musik tilbage i oktober. Han kan opleves på Vega to gange til november, men inden da kommer han heldigvis forbi Roskilde. Father John Misty kan godt virke lidt prætentiøs og arrogant under interviews, men en mand, der danser som på nedenstående video, kan umuligt være alt for selvoptaget.

 

Dolomite Minor – Pavilion, fredag kl. 18.30

Dolomite Minor består af to unge fyre fra England. Den ene spiller trommer, den anden spiller guitar. Og når nu Northside var så heldige at sikre sig Black Keys før Roskilde, så ser Dolomite Minor ud til at være et interessant alternativ. Man kan dog ikke sammenligne dem fuldstændig med Black Keys, for der er nok mere Nirvana-agtig grunge over Dolomite Minor, end garage/blues rock.

 

Noura Mint Seymali – Gloria, onsdag kl. 20.00

Noura Mint Seymali er for mig et fuldstændig ubeskrevet blad. Jeg anede faktisk ikke en gang, at hendes hjemland, Mauretanien, eksisterede. Hun er et af de navne, jeg er stødt på, når jeg har lyttet programmet igennem, og hun er legemliggørelsen af, hvad der blandt andet gør Roskilde så fedt. For hvornår skulle jeg ellers have mulighed for at opleve en nordvestafrikansk kunster i Danmark? Jeg ved ikke, hvad jeg skal forvente af hende, så jeg håber bare på at blive overrasket onsdag aften på Gloria.

 

Rising-anbefalinger

De Underjordiske – Rising, mandag kl. 21.30

De Underjordiske lyder som et syrerockende 70’er-band. Der er enormt meget stemning i deres sange, som de synger på dansk. Sangene er prægede af nordisk mystik, og man føler sig henvist til de dybe svenske skove. De lyder allerede for modne til at indtage den lille Rising-scene. Men det gør til gengæld forventningerne til det danske band endnu højere.

 

The Entrepreneurs – Rising, mandag kl. 23.00

The Entrepreneurs gæster Roskilde Festivals Rising-scene mandag aften (Foto: Maria Ravn)
The Entrepreneurs gæster Roskilde Festivals Rising-scene mandag aften (Foto: Maria Ravn)

Vi var så heldige at have bassisten fra det danske band The Entrepreneurs med på telefon, da jeg lavede Orange Optakt med et par studiekammerater på Journalisthøjskolen. De to bandmedlemmer spiller energisk punk, som det er umuligt ikke at danse med på. Roskilde så i øvrigt tidligt potentiale i dem: De bookede dem, da de kun havde udgivet én single, Brutal Summer.

 

Yung, Rising, tirsdag kl. 23.00

Mikkel Silkjær Holm er hjernen bag aarhusianske Yung, som i november sidste år udgav debutalbummet Falter. Det blev taget godt imod af anmelderne, og Mikkel og hans garagerockere får ligeledes rigtig flotte anmeldelser for deres koncerter. Yung kunne sagtens være et af de navne, som dukker op på Roskilde-plakaten allerede næste år – ligesom The Minds of 99, der har taget turen fra Rising sidste år til at åbne Orange Scene i år.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mikael says:

    Husker også tydeligt åbningskoncerten med Clap Your Hands Say Yeah på Odeon i 2006. Sjovt som det gik ned ad bakke med dem efter deres fantastiske debut dengang

    Hvis man er blevet glad for de Underjordiske vil jeg også anbefale deres norske venner i Electric Eye på Gloria onsdag kl 22

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?