Fem fede fester efter midnat på Roskilde

Der er ingen FESTIVAL uden FEST, og på det punkt er Roskilde ingen undtagelse. Der er lagt i kakkelovnen til dansemaratons hver aften til den lyse morgen på Dyrskuepladsen. Her er de fem fedeste fester, du ikke vil gå glip af:

1. Robyn – Fredag, 5. juli kl. 01.00 – Orange

Der er ingen tvivl. Robyn kommer til at holde årets fest på Roskilde Festival. Fredag nat vil Øresund tørre ud og Danmark og Sverige vil blive forenet under Robyns taktstok. Der kommer til at være en stemning, der ellers er reserveret til store landskampe, og plænen foran Orange Scene vil tilbede den svenske popdronning. Hun er i storform efter store koncerter på blandt andre Primavera i Barcelona og har sit fremragende album Honey med til det danske publikum, og hvis man tilsætter et par partystartere fra hendes tilsyneladende uendelige bagkatalog, er det umuligt at se, hvordan Robyn undgår at triumfere.

2. Octavian – Fredag, 5. juli kl. 02.30 – Apollo

Den fremadstormende britiske rapper og sanger har haft et stærkt 2019 og har foreløbigt toppet det med sit dugfriske mixtape Endorphins. Han er essensen af London som storby og blander grime, house, R&B og en masse andre genrer, der giver ham sit unikke, internationale udtryk. Han er fremragende live både som rapper og danser. På det nye mixtape er der et nummer med Theophilius London, som i hvert fald bliver mit sommernummer:

3. Christine and the Queens – Onsdag, 3. juli kl. 00.30 – Arena

Jeg er en hund efter fransk dansemusik, og Christine and the Queens er ingen undtagelse. Deres koncert har potentiale til at skrive sig ind i traditionen med vanvittigt gode koncerter på Arena. Jeg husker selv tydeligt Solange i 2017, Tame Impala i 2016 og Damon Albarn i 2014 – som alle blev kollektive giga-fester. Christine and the Queens lyder lidt som en funket udgave af HAIM, og det er så groovy, at jeg er sikker på, at alle i teltet kommer til at hoppe med.

4. Spleen United – Torsdag, 4. juli kl. 02.00 – Arena

Det danske synth-powerhouse er blevet gendannet i sin originale form og giver torsdag nat et brag af en koncert på Arena. Deres hårdtslående beats med skarpt skårede synths er umulige at stå stille til, og jeg forestiller mig, at publikum danser fuldstændig synkroniseret til Spleen Uniteds intense musik. Det er en speciel oplevelse at høre danske bands på Roskilde, så sæt kryds ved Spleen United, også hvid det måske ikke umiddelbart er din kop te.

5. DJ Koze – Lørdag, 6. juli kl. 02.00 – Apollo

Det er altid vigtigt med en god ‘efterfest’, og det sørger tyske DJ Koze for på Apollo efter The Cures maratonkoncert på Orange lørdag nat. Den ekstremt erfarne tyske mester mixer house og disco med utallige samples, der nok skal sætte gang i hofterne på selv den trætteste festivalgænger. Hans musik sender tankerne lidt hen imod (hvis man tør sammenligne med) Daft Punk, så kom og oplev en verdensklasse festbestyrer gøre, hvad han gør bedst og slut din Roskilde Festival 2019 ordentligt af.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

How many? 2many.

2manydjs

Okay, sidste Roskilde-koncert hér! Men så klart også den sjoveste. Fredag aften, klokken 22.30 gik de belgiske brødre bag 2manydjs, Stephen og David Dewaele på Cosmopolscenen. Før dette havde Lasse Lyngbo dj’et og da alt for mange djs gik på, var det proppede fremmøde i teltet, der mest præsenterede verdensmusik fra alle egne af kloden, klar på en rigtig fest. I kor råbte folk “Fuck Oasis!” som, samtidigt med 2manydjs, skulle spille på Orange Scene.

Lidt over halv elleve skete det så, at David og Stephen gjorde deres entré. Mens David hjalp til med at rulle mixeren ind stod Stephen og legede med en radio, som i løbet af et minuts tid kørte ind på flere frekvenser. Dette gav mig ligesom en forestilling om, at belgiernes set ville bestå af essentielle dele af numre, som på den ene eller anden måde har en forbindelse til Soulwax.

Og ganske rigtigt. Det halvanden time lange set havde knald på fra start til slut, og bestod blandt andet af en lang række officielle og uofficielle remixes fra de belgiske brødres hænder. Af disse remixes kan selvfølgelig nævnes Justices Phanton Pt. II og Daft Punks Robot Rock, men også numre, der har haft Soulwax som producere – noget af det gode fra Mr. Oizo og canadiske Tiga. Og selvfølgelig også en hyldestsalut til popkongen, hvor tre af hans største hits blev fyret af med cirka 20 sekunders mellemrum.

Det var en fed fest, hvor alle mennesker blev grebet af energien fra musikken, som ikke kun var elektronisk, men som også bød på mange rockede numre, som for eksempel af Nirvana, David Bowie og et eller andet komisk element af hovedbankende heavy metal. Det fedeste ved settet var dog de understøttende visuals, der symboliserede coveret på det igangværende nummer. Det var rent faktisk mindblowing, hvordan der eksempelvis kom liv og bevægelse i billederne, og den dag i dag undrer jeg mig stadigt over hvordan det kunne lade sig gøre. Forestil jer bevægelse i disse billeder! Det visuelle arbejde var så klart med til, at folk på intet tidspunkt ville gå hen og kede sig, men i stedet være sikret underholdning fra start til slut.

Eftersom belgiske David og Stephen Dewaele tydeligvis er inspireret af mange tendenser fra 90’erne og dermed også den dengang stærkt stående britpop er det måske lidt tragikomisk at synge “fuck Oasis!“, når de højest sandsynligt har en positiv indflydelse på 2manydjs. Men når valget, en fredag aften, står mellem et par charmerende belgiske brødre, der sikkert stadigvæk har til gode at peake, og et par fallerede ditto på Orange… Ja, så FUCK OASIS!

For at understrege, hvorfor jeg mener dette var Roskilde Festivals vildeste fest i år, kommer nogle privatoptagelser fra dj-settet, direkte fra YouTube. I sneaky pirater.

Fuck Oasis!

Fed opløsning – dårlig lyd

Kort glimt af visuals + Mr. Oizo!

David Bowie Rebel Rebel (Soulwax Club Mix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/rebelrebelsoulwax.mp3]

Mr Oizo Positif
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/09_Positif.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Theodor C. says:

    Helt fantastisk koncert. Snakkede efterfølgende med en VJ, der snakkede om at de har brændt visuals ned på cd’erne, så visualsne kunne følge deres mix perfekt, hvilket også giver god mening ifh til alle deres effekter der også blev matched af visualsne til perfektion.

  2. Morten says:

    2manyDJs var klart årets valg for Roskilde folket at tage. Den sikre perfomance man kunne forvente fra Oasis i forhold til ‘the awesomeness’ som uundgåeligt måtte finde sted når 2manyDjs river teltet i stykker.

    Efter at have set det, hørt det og overlevet det – Der var jo ikke noget reelt valg.

    2manyDjs var bedste oplevelse på Roskilde ’09. 6/6.

  3. Søren says:

    Så afgjort en af de allerbedste koncerter.
    Man glædes ved tanken om et helt telt der deler sved og er fucking ligeglade med det. Festen var så vild og den måtte bare ikke stoppe.
    Jeg var solgt, og også meget meget imponeret over 2manyVJs

  4. Dennis says:

    Jamen jeg er rørende enig med hvad der er skrevet.
    Det var så absolut den bedste koncert på Roskilde 09. Og den bedste oplevelse.
    Har aldrig oplevet noget så vildt og levende. Og folk var bare i pisse godt humør og selv bagefter kunne man høre folk der råbte “Fuck Oasis, fuck fuck Oasis!”.
    Når jeg ser videoerne igen ville jeg bare ønske jeg stod der igen.

    Bedste koncert jeg nogensinde har været til.
    10 stjerner ud af 5!

  5. Hp says:

    Vildeste koncert mayn.

  6. Caisa says:

    Hey!
    Create your own mix @ Point Blank Music Machine! It’s fun, easy and FREE! http://mixer.pointblanklondon.com/

    Cheers!
    xx

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

kom, lad os malke en daft punk-succes!

Daft Punk, lavet af Hans Peter Dinesen

Det er selvfølgelig klart, at Daft Punk har samplet en masse af deres inspirationer – dette har de da heller aldrig lagt skjul på, når man gennemlæser booklets fra covere. Men det går også den anden vej rundt. Som når Kanye West sampler Harder, Better, Faster, Stronger eller nu, hvor en eller anden young girl ved navn Jazmine Sullivan sampler Daft Punks Veridis Quo.

Da kvinden ikke sagde mig noget tog jeg en hurtig googler på hende, uden at det dog utvetydigt efterlod mig noget indtryk af hende. Hun er tilsyneladende en amerikansk R&B-sanger samt Missy Elliots protegé. Hvor cool.

Men nu er frøken Jazmine aktuel med nummeret Big Dreams, som jeg synes er en dødkedelig sampling af et ellers så fedt Daft Punk-nummer, hvor de essentielle dele fra originalen fuldstændigt bliver tilsideset. Nuvel, bedøm selv hvad der er bedst. Skal vi frygte os endnu en landeplage? Jeg mener, det er jo snart sommer.

Jazmine Sullivan Dream Big (prod. by Daft Punk)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/02-jazmine_sullivan-dream_big_album_version.mp3]

Daft Punk Veridis Quo
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/11-veridis-quo.mp3]

Mens snakken går på Daft Punk, så skulle de gerne snart være klar med et nyt studiealbum. I hvert fald ifølge Ed Banger-boss og duoens tidligere manager, Pedro Winter.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Robot Rock

daft-punk
Jeg vil blot poste et track, som jeg er så uendeligt glad for. Hvis ikke du havde gættet det på billedet, så er der tale om Daft Punk, og det nummer jeg er så vild med er Robot Rock.

Det er måden hvorpå pariserdrengene blander det supercatchy elektroniske riff og rockens elementer i form af distortionguitar og real drums, der er så super fed.

Go on robot rocking, og glæd dig til den nye plade som Daft Punk lige nu er i studiet for at indspille.

Daft Punk – Robot Rock (via zShare)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *