Roskilde Festival 2014 – They were the way for the festival to kickstart itself

Nogle af jer har måske fanget det i overskriften, men jeg var til koncert med We Are The Way For The Cosmos To Know Itself på den særdeles effektfulde Apollo Countdown mandag aften. Og wow, en nærmest Crystal Castles’esque koncert de danske techno-wonderkids fik sendt af sted mod de mange festglade fremmødte.

Sjældent har jeg følt mig så kærligt omfavnet af en vidunderlig kombination af røgmaskiner, stroboskoplys og så det særlige, som nogle vil kalde ”Roskilde-ånden”. Den ånd, som pludselig får en til at danse med nogle fremmede mennesker, hvorefter man fem sekunder efter står med en øl i hånden. Eller den ånd, hvor man sidder nede på græsset og venter på en eksplosion, som man ikke på forhånd vidste ville komme, men som ganske selvfølgeligt kommer, fordi resten af gruppen har besluttet sig for, at det gør den.

We Are The Way For The Cosmos To Know ItselfTiger

For mig var det den helt perfekte start på årets Roskilde Festival, og den fik mig for en stund til at glemme de sure rønnebær og tilgive programmets til tider begrænsede attraktionsniveau. En stor hjælp var dog også, at gårsdagens program i det hele taget holdt et højt niveau – med enkelte svipsere.

Heimatt, som åbnede Rising-scenen, lagde dog for med en gennemført og inderlig eftermiddagskoncert, som passede perfekt til solen, der på det tidspunkt stadig formåede at besejre de truende regnskyer. Der var for mig få højdepunkter, hvilket dog ikke skal betragtes som en dårlig ting, men derimod blot skyldes et generelt meget højt niveau, og forsanger Magnus Grilstads evne til i højere grad at skabe stemninger frem for enkeltstående værker. Et værk skinnede alligevel lidt kraftigere end de andre, om end det ikke var hans eget. Det er måske ved at tage overhånd, men Heimatts cover af Kavinskys “Nightcall” virkede denne mandag eftermiddag både mere vellykket og på alle måder mere passende, end de fleste andre nyfortolkninger af nummeret. Den var nemlig både tro mod originalen, men formåede samtidig at udnytte særpræget i den dansk/norske forsangers stemme.

Dagens næste koncert på Rising-scenen faldt derimod til jorden med et brag. Jeg havde på forhånd ret høje forventninger til Get Your Gun, da jeg kun havde hørt gode ting om deres live-optrædener, men bagefter stod jeg tilbage med en følelse af, at jeg virkelig ikke havde forstået, hvad der lige var foregået. Jeg er slet ikke i tvivl om, at intentionerne var gode, men generelt virkede koncerten for pompøs og i det hele taget overgjort. Som da scenen pludselig skulle fyldes af et enormt kor af fuldvoksne mænd, der mest af alt fik det hele til at fremstå karikeret på en ucharmerende måde.

Efter den oplevelse var det heldigvis tid til Blaue Blume, og jeg behøver vel efterhånden ikke engang at skrive, at det var en sand fornøjelse. Med en nyklippet og veloplagt Jonas Smith i spidsen leverede et af Danmarks efterhånden allerbedste liveorkestre en eminent koncert, som fik hårene til at rejse sig hos de fleste foran scenen. Jeg har set dem bedre, men scenens beskaffenhed var ikke til mere, hvilket Eva vil gå i dybden en af de næste dage.

Så alt i alt var det en blandet pose bolsjer, der var blevet blandet fra Roskilde Festivals side, men der var bestemt flere lækre jordbærbolsjer, end der var kedelige karameller i posen. Og den måde, jeg sluttede den første musikaften på, var måske også ganske rammende for hele dagen.

For efter We Are The Way For The Cosmos To Know Itselfs astronomiske koncert – de burde virkelig få sig et kortere navn – og årets festivals første, rigtige regnskyl, valgte jeg at slå et smut forbi underskønne Emilie Nicolas’ koncert, som lukkede programmet på Rising.
Og det var i den grad en noget blandet afslutning på dagen. Man kan på ingen måde tage nordmandens talent fra hende, og det ville da også være synd, men hun måtte kæmpe lidt rigeligt med at fastholde folks opmærksomhed, og det var kun, da hun allersidst i koncerten fyrede op for hittet “Pstereo“, at publikum for alvor vågnede op til dåd.

Emilie NicolasPstereo
https://www.youtube.com/watch?v=e8ULmFcDwD8

Men de vågnede, og det gjorde Roskilde Festival også – i høj grad takket være bandet med det umulige galaktiske navn. Forhåbentlig kan niveauet holdes de næste dage, for så er jeg slet ikke i tvivl om, at det nok skal blive en mindeværdig festival – uanset om der skulle være et lille skybrud eller en uforståelig koncert hist og her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Crystal Castles – et postapokalyptisk rave

Crystal Castles (billede fra anden begivenhed)
Crystal Castles (billede fra anden begivenhed)

Jeg så for et par år tilbage et afsnit af det engelske bilprogram Top Gear, hvor medværten Richard Hammond i et indslag skulle donere et pund til redaktionens bødekasse, hver gang han brugte en vag eller overbrugt metafor om et køretøj. Nogle gange spørger jeg mig selv, om jeg ligesom Hammond også overskrider grænsen for, hvor mange gange man kan gentage en metafor, der lyder flot, men som ikke helt dækker betydningen man søger efter. Allerede i denne artikels overskrift kan man argumentere for, at jeg udfordrer hvad der er tilforladeligt, men det skal ses i lyset af, at koncerten med Crystal Castles ikke rigtigt kan beskrives bedre.

For denne historie, om mit første stævnemøde med den canadiske duo, starter tilbage i 2007 med deres selvbetitlede albumdebut (altså, det første album med titlen Crystal Castles, ikke de efterfølgende), der nok mest af alt var en tid i mit liv bestående af overbrugte klicheer – lidt ligesom når man kalder en koncert for et postapokalyptisk rave. Men det var altså oplevelsen jeg gik fra koncerten med, på trods af at gemme mig lettere afkræftet bag lydpulten, hvorfra Crystal Castles egen visuelle taktfører sammen med trommeslageren på scenen agerede tredje og fjerde støtteled til en koncert, der så sandelig ikke var for de sarte sjæle. Crystal Castles’ melodiøse, episke og nærmest teatralske blanding af noise, electrotrash og punkattitude var for mig et gateway-drug indtil elektronisk musik med støjflader, men fik få år efter debuten i 2007 en overhaling indenom af hele witch house-bølgen, der på satirisk vis involverer mange elementer af spiritualitet og religiøse symboler.

Dette distancerede mig brat fra scenen, hvis artister oftest bar tåbelige navne, der aldrig var venlige overfor googlesøgninger (et navn bestående af otte trekanter, what the actual fuck?), men her var aftenens koncert på Arena et nostalgisk gensyn. Jeg fik sågar momentvis muligheden for at blive introduceret for (III), duoens seneste plade fra forrige år, hvilket jeg på trods af varme anbefalinger fra min omgangskreds endnu ikke har fået dyrket. Momentvis, fordi koncerten hele vejen igennem på fornem vis blandede materiale fra samtlige tre studiealbums og ep’er helt tilbage fra canadiernes spæde år. Eksempelvis arbejdede den kvindelige vokalist og moderne riot grrl Alice Glass og den hætteklædte producer Ethan Kath sammen om et vellykket og koncertvenligt rework af Magic Spells og Courtship Dating fra debutpladen, hvor Glass for alvor brugte sin stemme som et instrument, mere end noget, der skulle invitere lytteren på lyrisk forståelse. De melodiske og støjende beats ravede sammen med Glass’ arrige røst nådesløst Arena sønder og sammen, inden koncerten blev sluttet af med Not In Love, et lyttervenligt hit radiokanaler som P3 og P6 forståeligvis har taget til sig og hyppigt spillet. Ikke overraskende blev nummeret fremført uden originalversionens gæstevokalist Robert Smith fra The Cure, men trukket igennem vocoder og andre vokalmanipulerende maskiner klarede Glass præstationen udemærket på egne ben.

Mit ret tilfældige gensyn med Crystal Castles var på alle måder et forfriskende gensyn, og der var på intet tidspunkt kunne man mærke, at duoen efter ni år på benene virkede udbrændte, noget man ellers normalvist oplever hos andre, musikalsk beslægtede naboer indenfor witch house-scenen. Intensiteten fremstod velbevaret og nærværende hele koncerten igennem, og selv hvis min træthed fuldstændig havde taget vejret fra mig, ville jeg liggende i græsset stadig mærke de konstant pulserende stroboskoplys på min nethinde; som et sandt postapokalyptisk rave, en nådesløs fest som evnede at indlemme samtlige publikummer til at tilslutte duoens rejse imod livet efter døden – tømmermændene i morgen. All aboard!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anders G says:

    “Originalversionen” (hvis man kan kalde et covernummer det) af Not in Love er faktisk den de spillede – uden Robert Smith. Efter (II) var udgivet, blev remixet udgivet som single. Efterfølgende blev pladen genudgivet som ( II ), hvor den første version af Not in Love var fjernet og erstattet med den anden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Fascination ends

Det var yderst tilforladeligt at få morgenheroinen galt i blodbanerne, da nyheden om samarbejdet mellem de nye stjerner Crystal Castles og The Cure-legenden Robert Smith opstod. På trods af at Alice Glass og Ethan Kath fra den Toronto-baserede electrostøj-duo er ærlige om deres inspiration fra blandet andet The Cure, er det immervæk en overraskelse, at Crystal Castles første samarbejde skulle være med netop Robert Smith.

Samarbejdet har udmundet sig i en ny single, Not in Love, der egentligt er en genindspilning af samme nummer fra den selvbetitlede anden plade fra tidligere i år. På den nye version er Alice Glass’ vokal gudskelov blevet sløjfet til gengæld for Smiths, mens produceringen udvikler sig episk, eskalerende ved de støjende synthesizere. Det lyder godt og holdbart, og det ville – i følge mig – ikke skade med et yderligt samarbejde mellem disse tre.

Singlen vil den 6. december blive akkompagneret af to akustiske udgaver af Celestica og Suffication, så der skulle heller ikke i år mangle musik at komme i julestemning til.

Crystal Castles Not in Love (ft. Robert Smith)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/01-Not-in-Love-ft.-Robert-Smith-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nicolas says:

    En hel EP Tak!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Get color!

HEALTH

Første gang jeg bemærkede dem, var i forbindelse med vennerne i Crystal Castles’ succesremix af deres nummer Crimewave. Siden da har det Los Angeles-baserede band, HEALTH, fået rig mulighed for at vise deres hitpotientale på egen hånd. De er lige nu aktuelle med deres, hvis man ser bort fra remixalbummet HEALTH/DISCO fra 2008, andet album Get Color som de fleste medier dog af uvisse grunde kalder bandets debut.

Hvis man har det mindste kendskab til HEALTH, ved man at støj og eksperimenter er nøgleord for bandets lyd. Derfor kommer det ikke bag på mig at de har valgt et nummer som Die Slow til førstesingle, da det både indbegreber gruppens stil ret godt, men også et af de mere tilgængelige numre, og samtidig lidt af en ørehænger. De har selvfølgelig pyntet ekstra godt på det eksperimenterende element i videoen, som kan ses herunder.

Jeg smider lige et par numre op som opsamling. Her får du Die Slow + et rigtig fedt Tobacco remix, og som en bonus også Crimewave i begge de omtalte versioner.

HEALTHDie Slow
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Die-Slow.mp3]

HEALTH Die Slow (Tobacco Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Die-Slow-Tobacco-Remix.mp3]

HEALTHCrimewave
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Crimewave.mp3]

Crystal CastlesCrimewave (Crystal Castles vs. HEALTH)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Crimewave-Crystal-Castles-vs.-HEALTH.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *