Theophilius London og Tame Impala genindspiller discodiamant

Et af mine absolutte yndlingsdansenumre er Steve Monites ’Only You’ fra 1984. Det er en vaskeægte kultklassiker med en af de mest funklende basgange nogensinde. Originalen har et futuristisk lydunivers og lyder stadig dugfrisk den dag i dag.

Theophilius London og Kevin Parker må være enige i, at sangen er yderst spændstig, for de har netop udgivet et cover af dansedjævlen. Jeg vil dog mere kalde det en genindspilning end et cover, for selvom man kan høre Tame Impalas patenterede slørede synths, har sangen fuldstændig samme struktur og lyd som Steve Monites version. På trods af, at man nok skal se udgivelsen som en hyldest til discohymnen, virker den stadig lidt ligegyldig, for det er ikke meget, de to kunstnere fornyer sangen. Genindspilningen ledsages af en musikvideo i VHS-retrostil tonet i lilla og guldglimmer.

London og Parker spillede for nyligt et udsolgt show i Los Angeles under gruppenavnet Theo Impala. Duoen har indtil videre kun udgivet ’Only You’, men rapperen har tidligere spillet et nummer fra samarbejdet ’Whiplash’ til koncerter tilbage i 2016. Efter sigende skulle begge sange være at finde på Theophilus Londons kommende album BeBey.

Theo Impala er ikke de eneste, der har fortolket Monites klassiker. Tilbage i 2017 spillede selveste Frank Ocean nummeret under sin koncert ved FYF Fest i Los Angeles. Hvis det ikke kan overbevise dig om, at ’Only You’ skal direkte ind på din danseliste, så ved jeg ikke, hvad der kan.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Furns – Ether (Kashmir Cover)

Jeg kan lige så godt indrømme det med det samme. Jeg er nok ikke landets største Kashmir-fan, omend jeg altid har haft et svagt punkt for “Mom In Love, Daddy In Space.”

Et band, som jeg længe har været meget begejstret for, er Kashmirs danske landsmænd i Furns. Jeg fremhævede dem blandt andet på den liste over danske artister, som jeg forventer mig store ting af i 2014, jeg lavede tilbage i starten af januar.

For to dage siden smed Furns et lækkert cover af Kashmirs Ether på Soundcloud, og jeg må sige, at jeg er vild med deres fortolkning af det efterhånden næsten ni år gamle nummer. Man er ikke i tvivl om, at det er Furns, første gang man hører det. Deres sædvanlige drømmende og befriende luftige elektroniske lyd danner rammen for en mere afdæmpet, men i mine ører også mere følsom fortolkning af nummeret.

Furns – Ether (Kashmir Cover)

Måske kan dette fremragende cover være med til at give bandet den respekt og omtale, som de to unge danskere fortjener – og som de i det skjulte er ved at opnå internationalt.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Adante blog says:

    Hej, jeg er nu Kashmir fan og jeg synes også coveret er et af deres bedste. Min blog handler om alt mellem himmel og jord også musik http://adante.nu/.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

… down in Africa.

It’s gonna take a lot to drag me away from you. There’s nothing that a hundred men or more could ever do.

Golden AgesAfrica (Toto cover)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Africa-Toto-cover-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Vil du stadig elske mig i morgen? Vil du?

Lykke Li

Jeg vil følge Mortens indlæg op med endnu et vidunderligt covernummer. Vi starter ud med en kulturel historielektion:
I 1960 skrev de to sangskriverne Gerry Goffin og Carole King i samarbejde en sangtekst som skulle vise sig at vinde mange hjerter verden over. Will You Still Love Me Tomorrow blev første gang indspillet af pigekvartetten The Shirelles. Nummeret blev hurtigt et kæmpehit, og hædres den dag i dag som værende et af verdens bedste numre.

Når man skriver et verdensomspændende hit kan man efterhånden være sikker på at det vil blive genfortolket, og det er skam også sket i dette tilfælde.. Sådan cirka i halvtreds forskellige indspillede versioner. Det seneste nye hører til en af de bedste og mere hjerteskærende fortolkninger. Den på alle måder elskelige svenske drømmepige Lykke Li har netop udsendt et cover af Will You Still Love Me Tomorrow og en video dertil. Et gennemgående veludført stykke arbejde fra en af melankoliens mestre. Det må jeg sige.

Lykke Li
Will You Still Love Me Tomorrow
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Will-You-Still-Love-Me-Tomorrow.mp3]



IØVRIGT: Man kan sige meget om Twilight sagaen, men én ting er jeg den dog dybt taknemmelig for. På soundtracket til New Moon finder man nemlig et overraskende godt udvalg af musik. Heriblandt findes et nyt nummer fra Lykke Li kaldet Possibility. Et yndigt nummer som, ligesom hun har til vane, rammer der hvor det begynder at kunne mærkes. En dejlig opvarming på at skulle snakke om knuste hjerter hele eftermiddagen i selskab med sin ekskæreste.

Lykke LiPossibility
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/Possibility.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ida says:

    Fint nummer :-)

  2. Michael Loft says:

    Godt nummer!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?