Haven Festival: Conor Oberst åbner med overbevisende harmonikarock

Conor Oberst Haven Regnsky
Foto: Peter Kirkegaard

Det er seks år siden, jeg hørte Conor Oberst sidst. Det var året inden, jeg startede på Regnsky, og jeg havde købt en endagsbillet til Roskilde Festival udelukkende for at høre hans band Bright Eyes. Det var en kæmpe oplevelse, så derfor var mine forventninger til dagens åbningskoncert på Haven Festival ekstremt høje.

Conor Oberst åbnede – som forventet – med lidt mudret lyd på sin egen “Barbary Coast (Later)” fra hans nyeste album “Salutations”, der udkom tidligere i år. Det fik mig straks til at frygte for lyden på den hidtil uprøvede scene, men heldigvis arbejdede lydmanden hurtigt, og allerede i løbet af det efterhånden 10 år gamle Bright Eyes-hit “Four Winds” sad lyden mere eller mindre i skabet.

Koncertens tidlige højdepunkt kom med tredje nummer, som var endnu et nummer fra “Salutations”-pladen, nemlig den energifyldte “Too Late to Fixate”, hvor Nebraska-sangskriveren for alvor gav prøver på sin rockede side.

Den første halvdel af koncerten bar dog præg af, at folk stadig var ved at ankomme – formentlig takket være de ret lange køer for de almindelige billetkøbere – så der skulle lige hilses, sladres og skåles, inden de fleste kunne koncentrere sig om musikken.

Det gjorde desværre også, at “A Little Uncanny” (igen fra “Salutations”), “Something Vague”, der i år fylder 17 år, og “Overdue” flød lidt sammen. Hvilket er en skam, for især “Something Vague” er normalt et af Conor Oberst/Bright Eyes’ stærkeste numre.

Det var egentlig først på koncertens syvende nummer, “Train Under Water” fra mit yndlings Bright Eyes-album “I’m Wide Awake, It’s Morning”, at den 37-årige historiefortæller for alvor fangede publikum. Det skyldes muligvis, at det ér et eminent godt nummer, men min teori er nok nærmere, at størstedelen af de fremmødte ganske enkelt bare er mere hjemme i Bright Eyes’ bagkatalog end i Conor Obersts eget. Det er jeg jo også selv, så det er ingen kritik.

Resten af koncerten var en vaskeægte magtdemonstration, og koncertens Conor Oberst-højdepunkt kom med en blændende livefortolkning af “Artifact #1” fra 2014-udgivelsen “Upside Down Mountain”, der via en lækker støjsession (tilsat den allestedsnærværende harmonika) flød elegant over i titelnummeret fra Obersts nyeste album.

Jeg kaldte det med vilje “koncertens Conor Oberst-højdepunkt”, for det reelle højdepunkt kom – efter en tak til The National-værterne, Bryce og Aaron Dessner – via det vel nok største Bright Eyes-hit til dato. Det er naturligvis “Lua” fra “I’m Wide Awake, It’s Morning”-pladen. For første gang var alle blandt publikum stille og fuldt fokuserede på, hvad der foregik på scenen. Det var befriende, og det tegner da godt, at musikalske mesterværker trods alt kan fange festivalgæsternes flygtige opmærksomhed. I hvert fald for en stund.

Koncerten blev afsluttet med endnu et nummer fra “Upside Down Mountain” i form af “Night at Lake Unknown”. Tilbage stod jeg med en følelse af at have været til en rigtig god åbningskoncert. En åbningskoncert, som var foregået på de præmisser, der nu er for den slags, men også en koncert, som voksede sig stærkere og stærkere for hvert nummer, og som sluttede på et niveau, der nærmede sig den magiske oplevelse på Arena for seks år siden. Næsten.

Del og kommentér

  1. Mikkel says:

    Nu startede han jo så godt nok med Barbary Coast fra Rumminations. Ikke afterthought!
    Godt gået.

  2. Peter Pishai Storgaard says:

    Tak, du har selvfølgelig helt ret. Fjollet tanketorsk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Haven Festival debuterer med et imponerende sikkert program

Haven Festival Regnsky

Københavnske Haven Festival er årets mest hypede nye skud på festivalstammen, og kaster man et hurtigt blik på programmet, er det ikke svært at se hvorfor. Navne som Iggy Pop, Bon Iver, Beach House og naturligvis værterne fra The National springer straks i øjnene, og det er kun toppen af det himmelske isbjerg, Haven på forhånd ligner.

Men det er ingen af disse navne, der står øverst på min ønskeliste. Det gør derimod en 37-årig amerikaner fra Omaha, Nebraska. Conor Oberst kendes nok bedst som forsanger i den legendariske trio Bright Eyes, som desværre har ligget stillet i cirka seks år. Så på jomfruudgaven af Haven kan han i stedet opleves på egen hånd i sit soloprojekt. Og det er heldigvis også vanvittigt lækkert.

Den hyperproduktive Conor Oberst udgav i marts sit ottende solo studiealbum, “Salutations”, og omdrejningspunktet er som altid – og ligesom det var tilfældet i Bright Eyes – den helt eminente historiefortælling, hvor hvert ord får tillagt så stor betydning, som handlede hele verden om bare dét ord. Jeg synes egentlig, at den gode Conor skal have lov til at tale for sig selv, så jeg vil derfor anbefale, at man bevæger sig mod Refshaleøen tidligt fredag, da Conor Oberst åbner hovedscenen, Meadow, allerede klokken 15.15.

Den anden artist, jeg glæder mig til at høre, er uden tvivl Justin Vernon og resten af Bon Iver. På nærmest magisk vis har jeg formået at undgå samtlige Bon Iver-koncerter på dansk grund indtil nu, så nogen vil mene, at det er på tide, at jeg får den oplevelse, når Bon Iver indtager Meadow-scenen klokken 20.15 lørdag aften som den sidste af The Nationals fornemme gæster.

Det siger altså lidt om programmet, at jeg føler mig nødsaget til at anbefale Bon Iver, for let’s face it: I ved jo godt allesammen, at det er en koncert, I bør tage til. Men programmet er ganske enkelt så spækket med velkendt kvalitet, som alle har optrådt i Danmark et utal af gange, så faste festival- og koncertgængere ved langt hen ad vejen godt, hvad de kan forvente af musikprogrammet.

Så er det ligesom op til en selv, om man vil tage de positive eller negative briller på og klistre enten tillægsordene “kvalitetsbevidst” og “stilsikkert” eller kalde programmet “lidt for sikkert” og “forudsigeligt”. Mit bud er nok, at vi ender et sted midt imellem, hvor det flyvske begreb smag kommer til at spille en afgørende rolle.

Når vi snakker om smag, så handler alt på Haven Festival ikke om musikken. I fin ånd med tidens andre nye festivaler, navnligt Heartland og senest Komos Festival, og vel egentlig også de lidt ældre som Northside Festival har Haven valgt at lægge fokus på den komplette festivaloplevelse. Med andre ord: Der er kræset for maden og for øllet. Medarrangør Claus Meyer spiller naturligvis en nøglerolle her, men programmet byder også på internationale slagtere, der laver mad over bål, stenovnsbagte surdejscalzoner (nej, det bliver fandme ikke mere hipster københavnsk end det) og naturligvis hotdogs og burgere med alverdens gæsteoptrædender.

Det bliver spændende at se, hvordan den purunge festival har løst det, for Heartland har sat niveauet højt for, hvordan en oplevelsesfestival bør være. En ting er sikkert: Jeg glæder mig til at opleve det!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *