Det danske alt. country kollektiv Cody har vi her på Regnsky ikke været blege for at tage op med faste mellemrum. Første gang i for et lille år siden i forbindelse med en anmeldelse af den selvbetitlede ep, og senere i forbindelse med Roskilde Festival, hvor vi havde æren af at interviewe det otte mand høje orkester.
En gang, vi imidlertid ikke fik nævn sangskriver Kasper Kaaes projekt var, da Cody udgav sit egentlige debutalbum, langspilleren Songs. Det landede nemlig i september, nogenlunde samtidig med andre danske projekter som Kim LAS og The Rumour Said Fire udgav deres respektive debutplader, og dermed havnede Codys udmærkede udgivelse i min kasse over det, jeg aldrig fik skrevet om, selvom det egentlig fortjente det.
Songs præsenterede nemlig et modnet band, der i den grad er vokset sammen. De spiller, så englene synger og barometerbørnene græder salte tårer – og netop på Barometeret hittede Cody tidligere på efteråret med nummer “Down in the Dark”.
Efter Cody spillede en anmelderrost koncert på Loppen i oktober, nu klar til at stå på scenen igen. Scenen er måske så meget sagt, for det smalle lokale på Din Nye Ven, indbyder mere til akustisk koncert end med fuldt trommesæt. Cody må efterhånden betegnes som et af de mest erfarne bands i akustiske versioner, efter de i starten af året spillede flere koncerter i kirker landet over.
Tirsdagens arrangement er i anledning af cafeen/barens to års fødselsdag, med koncertstart kl. 20. Jeg anbefaler du dukker op i god tid for ikke at gå forgæves.
Cody – Down in the Dark
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/02-Down-in-the-Dark.mp3]
Cody – Your Window
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/11-Your-Window.mp3]
Et syv mand stort band er sat i stævne. Spørgsmålene er forberedt, og koncerten netop overstået.
Regnsky er taget på Roskilde Festival, og vi vil hele festivalen igennem opsnuse obskure og mindre obskure koncerter og vurdere om “the orange feeling” overlever solidt hedeslag. Også interviewer vi selvfølgelig de bands, der får vores musikhjerte til at banke hurtigst.
Et af de bands er Cody. Kasper Kaae i forklædning, og med et 8-mand stort band bag sig, folder de intime, og ofte nedbarberede melodier sig ud, svøbt i det helt store instrumentantrag – dog altid doseret med måde og en fin og beundringsværdig balance mellem den tyste og storladne magi. Perfekt musik at vågne til, og tidspunktet 13:30 er da også vel timet med vejrguderne. Det er i hvert fald ret oplagt at have Cody som soundtrack til dagens første øl i hængekøjen.
Det er en velspillet og stemningsmæssigt varm koncert. Men har Roskilde Festivals publikum, der har ry for at være nogle rock-hungrende typer, mod på en samling unge mennesker med ondt i og noget på hjertet?
Regnsky: Har jeres genre det hårdt på en festival som Roskilde? Cody: Overhovedet ikke. Vi tror faktisk, at Roskilde Festival er den eneste festival i Danmark, hvor publikum er så åbne overfor musik. Allerede da vi begyndte at sætte gear op, kunne man se folk samle sig og stå og tænke “hvad er det for en stor en?” når de kiggede på instrumenterne. Jeg tror faktisk folk var ret på, selvom vi i princippet kunne have spillet for 2 mennesker uden at opdage det. Det er jo vores allesammens drøm at spille på Roskilde!
At spille på Pavillion Junior er først og fremmest en kæmpe anerkendelse, og derefter er det et springbræt. Udover at nå et større og bredere publikum, håber vi mange bookere – både nationale og internationale har “opdaget” os, og koncerten derved er med til at åbne døre for os.
Regnsky: Gjorde I jer nogle særlige overvejelser omkring koncerten som en del af en festival? Cody: Selvfølgelig prøvede vi at holde de helt stille numre ude af koncerten, for vi vil jo gerne holde folk vågne! Nogle gange spiller vi fuldstændig akustisk live, og vi prøvede stadig at tage den intime stemning med, men kombinere den med lidt gang i den. At spille i Brorsons kirken var enormt intimt, og publikums opmærksomhed var fuldstændig på os, men her var der folk der sang med! Det har jeg virkelig ikke oplevet før.
Tirsdag fik Cody mastereret deres egentlige debutalbum – langspilleren, der følger op på den yderst kritikerroste ep fra i vinters. Med ep’ens følelsesmættede rum kom Cody utrolig tæt på lytteren personligt – måske fordi Kasper Kaae som eneste mand stod bag lydbilledet.
Regnsky: Før i gik på scenen blev i præsenteret som et “musikerkollektiv”. Hvordan har det påvirket indspilningerne af det kommende album at have turneret med et større band? Cody: Det har selvfølgelig været hårdt, at jeg ikke har måtte bestemme det hele! Vi har allesammen spillet med på den nye plade, det gør den måske mere nuanceret… men lyden er stadig den samme, bandet er stadig meget tæt på lytteren rent følelsesmæssigt. Efter at have fået den mixet en gang, var det alt for meget Choir of Young Believers swung med stor dramatik, hvilket var meget flot, men ikke det vi ville. Så i det nye mix er tætheden fra ep’en nu er kombineret med højere til loftet.
Cody udsender deres langspiller på Slow Shark Records medio september, og kan i den forbindelse ses live en del steder i landet. Check myspace for mere info herom.
Cody: Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]
Så er det tid til noget mere festivalguide. Kan jeg egentlig komme til at skrive andet i øjeblikket?
Denne gang gælder det programmet på årets Pavillion Junior, der løber af stabelen i festivalens opvarmningsdage – fra d. 28.06.-01.07. Personligt har jeg tænkt mig at se en 6-7 koncerter også drikke mig i hegnet for resten. De andre jeg glæder mig til bliver omtalt i næste uge.
Lad os starte alfabetisk, og fra i dag. Blandt de 10 nyoffentliggjordte navne i dag er Bodebrixen som i netop er i gang med at indspille deres debutalbum – igen. I 2008 slap de for første gang deres legesyge, måske lidt barnlige popsange løs. Det år havde jeg glæden af at opleve dem live på Vesterbro Festival, hvor de fik skabt den vildeste festival med deres 7 mand høje liveband på alt fra tamburin til klokkespil, pakket ind i svenske indiepopmelodier fra Danmark. Jeg tror de passer bedre ind på en festival som Roskilde end et meat packing district i København. Det bliver et glædeligt genhør med de pæne drenge.
Et andet band der fortjener en anbefaling er Cody, hvis debut-ep jeg gav lutter røde roser tilbage i januar. Gennem foråret har jeg været så heldig at opleve Kasper Kaae og band live i et par forskellige kirker til nogle tyste, men meget smukke koncerter. Dog har jeg savnet noget vildskab – det håber jeg de lidt mere rock’n’roll omgivelser på Roskilde kan tilføje musikken.
Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]
Blonde Redhead spillede på Roskilde for en del år siden efterhånden, men deres lyd kan godt nydes på årets festival. Det norske band Harrys Gym har helt sikkert lyttet en del til de japanks/italienske og efterhånden legendariske New Yorkere. Særligt i det atmosfæriske kor, og den generelt meget åbne lyd ligger lighederne. Men de skriver ganske glimrende numre, og hvis man ikke lige tænker Blonde Redhead har de en lyd, det er svært at finde mage til. Tjek det ud her.
Hvorfor jeg ikke tidligere har bemærket Cody er et mysterium. Grunden til det ligefrem er et mysterium er, at Cody gennem det sidste års tid har spillet et væld af omtalte koncerter i København. Og det at være håndplukket af bands som de musikalsk beslægtede The National og helten Bonnie “Prince” Billy til supporttjanser, burde for undertegnede være mere end grund nok til at lægge ører til et band. Cody ligger sig genremæssigt op ad sangskrivere som Neil Young og Sparklehorse, og er af anmeldere blevet kaldt countryfolk, countryrock og antifolk. De er ikke helt gale på den, for Codys musik bærer præg af utallige inspirationskilde.
Måske er Cody gået forbi flere par ører, fordi musikken som udgangspunkt opfattes som indadvendt. Den kræver tid før melodierne åbenbarer sig som enestående og individuelt stærke værker. Netop dette er en af ep’ens store forcer. Samtlige seks numre fremstår som individuelle præstationer, og viser nuancerede sider af Codys formåen. “Make You Return” er upbeat, med energisk fremdrivende guitarriff, hvor “Comfort and Rage” i et helt anderledes slæbende tempo viser Kasper Kaaes imponerende stemmes spændvidde, fra det helt dybe til det inderlige og lyse i den smukt forløste slutning, der bygges op af tyst slideguitar, violiner, banjo, orgel og horn. Kaae er fuldstændigt bevidst som sin stemmes egenskaber, og tør eksperimentere med den. I stil med pladens instrumentering, i hvilken der er lagt vægt på de forskellighedsskabende detaljer, spænder Kaaes vokal bredt. Den er gavmild overfor lytteren, og døren til Codys univers, der ellers har en tendens til at lukke sig om sig selv. For i Codys univers er der ingen tvivl om, hvem fokus er rettet mod – Kaaes stemme står i midten af lydbilledet, og instrumenterne smyger sig om denne og komplimenterer på smukkeste vis vokalen som numrenes samlingspunkt.
Det kunne gå fuldstændig galt. Men Kaae bærer det på smukkeste vis, og forener melodi og stemning, melankoli og skønhed, så imponerende, at jeg bukker dybt og takker for en helt igennem fremragende debut.
Cody kan opleves live på Huset i Magstræde i Kbh. på lørdag d. 14.2.
Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]
