James Braun remixer Coco Moon – Trip

Den dejlige århusianske kvintet Coco Moon udsendte sidste måned deres selvbetitlede debut-ep, med DDR som førstesinglen. Sidenhen har de været tester på Soundvenues High 5 og er desuden blevet annonceret som en deal af line up til dette års Spot Festival i hjembyen Århus. Duoen spiller, hvad de selv kalder eksperimentalistisk pop, og selvom jeg ikke – det vil sige aldrig – har været særlig vild med eksperimental som en betegnelse indenfor musikkens verden eller i nogen kulturelle/kunstmæssige aspekter, så reagerer mine ører rigtig godt på bandets rockede attitude som er at spore i bandets særegne popmelodier. Lad os kalde det intelligent pop.

Nu er de igen tilstedeværende med hvad jeg tror er en ny single, Trip. Jeg er faktisk endnu mere vild med denne skæring end førstesinglen og de dynamiske støjelementer i Trip. Endvidere har produceren og dj’en James Braun remixet dette track og givet det en mere elektronisk og klubvenlig side – selvfølgelig – med lækker dyb bass, uden at være utro mod den dejlige original på nogen måder. Bandet og James Braun har på sødeste vis gjort remixet frit tilgængeligt, hvorfor jeg også er glad for at dele den her på Regnsky og måske give det lidt mere opmærksomhed… Tjek det ud!

Coco MoonTrip (James Braun Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/04/Trip-James-Braun-Remix.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Mads Bjørn says:

    Det er egentlig lidt sjovt, for jeg kan huske da jeg opdagede Coco Moon for, ja snart halvandet år siden, var det netop også DDR og Trip der lå på deres space. Så det er egentlig nogen gamle svingere, men de er superfede. Og remixet er virkelig sprødt, JB gør det igen!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?