Reportage: Musik I Lejet 2014

strand solnedgang Musik I Lejet
© Stephanie Staal

Sommerlandet åbner kulturerne. På en af Festivaldanmarks i størrelsen mindre, men i kvalitetstanken absolut store spillere, Musik I Lejet, er både generationernes og kunstens kulturer åbne for interaktion med hinanden.
Placeret på Tisvildeleje Strand, bedre kendt som paradiset for enden af Hovedgaden – sommerresidensens promenade for kunstnere og deres familiære eller professionelle vedhæng – griber den i år fem år gamle festival uhøjtideligt ind i traditionerne: Den bringer champagnen fra sommerhuset med havudsigt ud i klitterne mellem festivalplads og vandkant. Den forener debuterende bands med et eftermiddagspublikum på både deres småsøskende og bedsteforældres alder. Den tillader sig nøgenbadning og alvorsindie og festivaltoiletter og pekingandburger og nattejazz og humoristisk danserap og crowdsurfing. Til festivalen i Tisvildeleje bliver frisindet fra sommerhusejerne (68’er-generationen) udlevet på tværs af alle de følgende generationer. 65 års kulturer samlet i 5000 mennesker på Danmarks velsagtens smukkeste festival.

strandscenen Musik I Lejet
© Stephanie Staal

At lytte til festivalens første acts illustrerer omfavnelsen af forskelle ganske fint. På den store scenen foran den ret tomme, men flot indrettede festivalplads træder Christian Hjelm op til en halvsløj omgang poprock. Okay hyggeligt, især hvis man samtidig sludrer med festivalkompagnoner og drikker de første øl. For instrumenteringen griber sjældent ind i lytteren og teksterne på modersmålet fører ej heller tankerne ud af de sædvanlige riller, hverken i tematik eller i sprogbrug. Begge dele genbruger dansk sangskat rimelig uoriginalt, til tider kan man smile over gentagelserne. Eller bliver fortørnet derover. Any way, bandet er velspillende og Hjelm velsyngende, så helt fornærmet bliver man ikke over tomgangen. Ambitionerne peger heller ej i retning af revolution, for de kunstneriske af dem tynger kun Hjelm på de ganske få af debutalbummets sange, som ikke overraskende er holdt ude af dagens setliste. Men hvis man nu skal have så lette, bagstræberiske kulturelle kalorier kastet efter sig, er det nu okay at indtage dem på en af klodens mest billedskønne festivalpladser, hvor naturens substans helt af sig selv giver indsigt.

Drej 180 grader og vend blikket fra hav mod skov og gå direkte fra reproduktion til kunstneriske ambitioner, til tider forløst gennem coverversioner af sangskatten. Indenfor dansksproget rockmusik er den diamentrale modsætning til Hjelm festivalens andet band, Navneløs. I teltet finder det unge band afventende vej ind i musikkens flow, som de en for en bevæger sig op på scenen. Deres alternative rock er alvorstung, nok primært på grund af præsentationen. Debutalbummet fra i år hedder Værk – i sig selv en noget ambitiøs definition selv at give lytteren som velkomst forud for dannelsen af eget indtryk – og live præsenterer bandet sig omtrent lige så stilsikkert. Kudos for det, især fordi samtlige fem medlemmer følger den høje overligger fremragende rent musikalsk, det gør de instrumentale numre til oplevelser.
Det mest interessante ved Navneløs ligger ikke i alvorens ambitioner som en tyngende følelse. Til koncerten på Musik I Lejet når koncerten højdepunkter i vokalmelodisk stærke sange som singlen “Tænk På Et Sted” og i den ret nye coverversion af Lis Sørensens “Verden Er I Farver”. Her bliver gruppen lidt mere konkret i tekster og i melodier, og bevarer samtidig nødvendigheden. Hvor debutalbummet måske er et værk i sin sammenhæng, er disse sange fuldgyldige værker i sig selv, lidt mere appetitlige i en livekontekst end de noget abstrakte numre. Høje ambitioner er et virkelig godt udgangspunkt for at skabe musik med kunstnerisk tyngde.

Mont Oliver Musik I Lejet
Efter Navneløs messe samlede Mont Oliver publikum foran den store scene. © Stephanie Staal

Programmet til Musik I Lejet tager pulsen på de bedste nye danske bands. Det gør en del mindre, danske festivaler også (foruden Lejet, Alive Festival, Den Grimmeste og Trailerpark Festival). På stort set samtlige af disse står Mont Oliver og Julias Moon et sted på plakaten. De to electropoptrioer kan måske kaldes rivaler, de slås i hvert fald om at være deres aldersgruppes darlings på P3, men derudover stopper sammenligningerne også. Mens Mont Oliver spiller lige før torsdagssolen går ned, hvor folk begynder at vugge hofterne til de mere soulede passager, er koncerten med Julias Moon nattefestens startskud. Begge bands er vokset ekstremt gennem forårets koncerter. Mont Oliver er musikalsk selvsikre, Julias Moon er som performere børnekoncerter værdige. Publikum sluger selvsagt de to bands råt, begge optrædener emmer af kvalitetsunderholdning.

Marvelous Mosell - Musik I Lejet
Marvelous Mosell © Stephanie Staal

To dage efter spiller festivalens scoop på den lille Skovscene. Marvelous Mosell er et fænomen. Ikke blot fordi han danser vildere end alle andre. Han er forrygende sjov, en entertainer, både alene og i pingpong med den musikalske bagmand Tue Track. På festens tredjedag får han tempoet op under hits som de hysterisk morsomme og rimeligt komiske “Jeg Var Blevet Syg” og “Den Bedste Danser”. At andre festivaler ikke har set, at Marvelous Mosell faktisk kører sit flow pro nok til scenerne er sært. At han har ramt publikum allerede er det ikke. Thumbs up til Lejet!

Udsigt Strandscenen Musik I Lejet
Strandscenen © Stephanie Staal

Marvelous, Julias Moon og Mont Oliver hiver i sagens natur et yngre publikum til scenerne. Derfor er bookinger som Choir of Young Believers og When Saints Go Machine essentielle for festivalens ånd. Musik I Lejet er ikke en showcasefestival for nye bands, men en helhedsoplevelse. For familien, for ungdommen, for Tisvildebeboere. Med de mere etablerede artister samler festivalen alle aldersgrupper foran Strandscenen i solnedgangen.

Choir Of Young Believers Musik I Lejet
Choir of Young Believers © Stephanie Staal

Forståeligt nok. Det er umuligt ikke at elske Choir Of Young Believers. Med deres fantastiske ro og sangene i frigørende kontrol, er det så sindssygt smukt, når himlen over horisonten midtvejs gennem koncerten antager en rosa skygge og svæveflyet cirkler over pladsen med sin røde lampe. Og musikken afventende, med omkvædet glidende ind, aldrig fremhævet som ekstraordinært for verset, med de umærkelige overgange flyder mig umærkeligt ind i musikkens trance. Ikke til en stilstand. Til en selvfølgelig bevægelse mellem sindsstemninger. Det lette i “Patricias Thirst”, det uforklarligt tyngende i visse af “Paralyze” stykker. I selskab med Jannis Makrigiannis nok følelsesmæssigt besværede, men musikalsk ubesværede vokal. Og mine bedste festivalvenner.

Derefter går turen enten til Strandteltets fest eller hjem. Førstnævnte fortsætter indtil solen er oppe – I Tisvilde cykler man, og hvis du foretrækker lys til cykelturen, må du nyde festen indtil da. Lørdag med eksempelvis Reptile Youth. Det var overraskende intelligent rent musikalsk og så vild en fest her:

Reptile Youth Musik I Lejet
Reptile Youth © Stephanie Staal

Eller med djs som Kenton Slash Demon. De spillede blandt andet godt den her, og gjorde mig ret lykkelig, da jeg vendte mig og solopgangen netop gjorde himlen lyserød:


Og slutte årets smukkeste festival af ved at fejre fællesskabskulturen sådan her:

Nøgenbadning Musik I Lejet
Nøgenbadning © Stephanie Staal

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

2012 i album – marts & april

Årets første virkeligt store albumoplevelse stod en, for undertegnede, komplet ukendt amerikansk kvinde for. Siden er hendes musik blevet hørt så mange gange, at pladen ikke længere burde kunne overraske og forundre. Men det gør den forsat. Kontrasterne blev fundet i konstaterende mænd, der er nogenlunde lige så livstrætte på den semi-tragiske måde, som kun fremkommer af overdreven bevidsthed, som teenagepiger med dødssyge jobs og venneproblemer. Samtidig undrede jeg mig over mine egne anbefalinger og hørte en plade med to af årets isoleret set bedste numre.

Marts

Julia HolterEkstasis (RVNG Intl)

Læg dig på din seng med hele pladen på anlægget og noget så eksotisk som en booklet i hånden. Lyt og læs, lav ikke andet end at lytte og læse, og lad hjernen køre på højtryk. Fordi det her er vildt. På den mest underspillede, fine og veldisponerede måde. Ekstasis lyder legende let, men bliver aldrig letsindigt. Albummet er detaljeret, men aldrig et puslespil. Værket er vellydende, men stadig udfordrende. Og mest beskrivende af alt er Julia Holters musik feminin, men på ingen måde skrøbelig. “In the Same Room” er en naivistisk popperfektion, mens “Marienbad” er et perlende drømmespil. “Goddess Eyes” er næsten bombastisk, men en blidhed findes i Our Sorrows”. Netop den kan få Holter til at virke afvisende. Men giv hende lidt tid, lyt til “In the Same Room” og “Moni Mon Amie” flere gange end pladen i sin helhed først, føl dig tryg ved disse numre, og dediker dig så til helhedsoplevelsen. Det er de 57 minutter værd. Og de mange efterfølgende. Og de videre undersøgelser af græsk drama og amerikansk poesi. 2013 byder i øvrigt på et nyt album fra Holter, som netop er blevet signet på Matador.

Julia Holter – Our Sorrows
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/01/02-Our-Sorrows.mp3]

Lower Dens – Brains/Propagation 10″ (Ribbon)
Insisterende fremdrift og en dreven, sært tilbageholdt vokal. Ikke mange ligheder mellem de elementer, men på Lower Dens 10″ indgår de to i en fuldkommen paralyserende samklang. Jana Hunters vokal er fra så langt væk, at den næsten bliver en erindring, og samtidig så intens, at jeg har lyst til at finde det sted hvor den kommer fra. Resten af pladen fængede mig aldrig, men de to numre her, dem vender jeg tilbage til.

Lower Dens – Brains
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/01/Brains.mp3]

April

Silver JewsStarlite Walker (Drag City)

Få plader får unge piger til at se frem mod at blive 27. Normalt set vil jeg tro, at deres odds for at gøre netop det er endnu dårligere, hvis de bliver ført an af en ret kynisk og kronisk livsled mand med en tørt konstaterende humor som mest dominerende karaktertræk. Under alle omstændigheder var det afsindigt passende at være halvsyg den ene del af måneden, have tømmermænd den anden og traske gennem aprils regnvejr med Silver Jews debut fra 1994 i ørerne. Okay, det var ikke fordi Starlite Walker decideret fik mig til at længes voldsomt efter at blive gammel, men at kunne begrunde sine nederlag i stroferne “In 27 years/ I’ve drunk 50.000 beers/ And they just wash against me/ Like the sea into a pier” må være en formidlende omstændighed. Hvis du er til støvet produktion, umulige overgange, lidt kaos og et debutbands kluntede forsøg på både at udnytte en sangs potentiale melodisk og samtidig udtrykke forvirringens nedbrydende karakter – tilsat en kende håb – er Starlite Walker lige dig. Stephen Malkmus fra Pavement var i øvrigt med i Silver Jews i Starlite Walker-perioden. Kan man høre det? Lad os give et svar, som ville være ganske symptomatisk for Silver Jews: I don’t know.

Silver Jews – Trains Across the Sea
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/01/02-Trains-Across-The-Sea.mp3]

Silver Jews – New Orleans
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/01/07-New-Orleans.mp3]

Choir of Young BelieversRhine Gold (Tigerspring)

Trods “Nye Nummer Et” og “Sedated” er din ven fra første lyt, tog det tid for Rhine Gold at finde en ledig plads i min pladesamling. Ikke underligt, for pladen er rimelig overvældende. Sammen fik det tonstunge første nummer “The Third Time” og det afsluttende titelnummers foruroligende grumme dødsklaver mig næsten til at opgive troen på, at jeg for alvor ville komme til at holde af Rhine Gold. Men da det gik op for mig, at jeg med ord om, at det nok var årets bedste danske plade havde givet to veninder pladen indenfor en måned, indså jeg, at det nok mere var egen dovenskab og forudindtagethed, og ikke den egentlige opfattelse af pladen, som fik mig til ikke helt at kunne overskue den. Rhine Gold fik flere lyt, og anbefalingen forstod jeg pludselig også selv – og den fandt rum i reolen. “Have I Ever Truly Been Here” er – som resten af pladen – ægte rørende, og “Sedated” et af årets bedste danske numre. Begge har intensitet og dybde nok til at du kan blive helt væk i dem, men besidder også en forbilledlig melodiøs klarhed. Selv det ti minutter lange “Paralyze” finder altid tilbage til stien. Det er i sig selv nok til at gøre Rhine Gold til en stor bedrift.

Choir of Young Believers – Sedated
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/01/03-Sedated.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Varm op til Choir of Young Believers

Om en uge udgiver Ghostly International et album med et dansk band. Udgivelsen hedder Rhine Gold og er ingen ringere end Choir of Young Believers‘ andet album, som følger op på debuten This is for the White in Your Eyes fra 2008. Pausen fra udgivelsen af debuten til den nye kommende plade er nogenlunde lige så stor som forventningerne til denne.

Og de er ikke blevet mindre af de smagsprøver, vi de seneste måneder har fået. Først var der “Patricia’s Thirst”, et uudgrundeligt popnummer, som understregede, at Choir’s ubetingede frontmand Jannis Noya Makrigiannis, er en melodiskaber af Guds nåde – det er ren “Action/Reaction” letsindighed, skamløst stoppet med synth, bizarre lydlige referencer til PC-spil anno slut-halvfemserne og et legende melodisk sprog, som mange må være misundelig på. Men i modsætning til den refererede single fra debuten, er tungsindigheden her fra helt væk på “Patricia’s Thirst”. Og åh, hvor jeg dog savnede den, de første par gange nummeret løb gennem høretelefonerne! Det gør jeg sådan set stadig. Jeg savner det nervøst spørgende, som både indeholder det håbefulde og det dybt melankolske. Afvisninger findes jo altså i rimelig stort omfang. Men ikke på “Patricia’s Thirst”.
Men jeg fik min efterlyste tungsindighed lidt efter, da Det Elektriske Barometer testede albumforløber – men bestemt ikke single – nr. to, “The Third Time”. Langsomt, tynget ned i tristessen af slæbende trommer, faretruende strygere og ikke mindst af vokal og tekst. Men den legende lethed, som gør Choir of Young Believers til et indiepop og ikke indierock bekendtskab er stadig intakt – trods hjertet på “The Third Time” slår endnu tungere end normalt. For en tredjedel inde i det seks minutter lange nummer popper en bas op. Den er prægnant og fører nummeret videre uden at ryste på hænderne. På det kommende album er “The Third Time” første nummer, og den langsomme udvikling er som skrigende efter mere.

Det mere har vi til dels fået. Og nu bliver det rigtigt godt. Hvor “Patricia’s Thirst” var midsommergrønne græsstepper og “The Third Time” kulkælderen, er den deciderede andensingle, “Nye Nummer Et” den rette kombination herimellem. Melodisk stof og fylde, der stiger til himmels som et andet guddommeligt afkom i lykkelig forening med en sær elektronisk boblen, Choir ikke tidligere har dyrket i bunden. Det til trods hviler de enkelte instrumenter i sig selv, og bliver vist frem på skift med al den pomp og pragt, som Choir ynder at smykke sine melodier i. “Nye Nummer Et” er ingen undtagelse, og power-balladen har allerede gået sejrsgang over internettets ustyrlige folde. Regnsky skal ingen undtagelse være – vi kipper med flaget for, at Choir of Young Believers stadig er stedet for foreningen af det tunge og det lette, det dybe og det lyse, det som rammer toppen og det som skraber bunden. Hurra, hvor vi glæder os til Rhine Gold!

Choir of Young BelieversNye Nummer Et
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/02/06-Nye-Nummer-Et.mp3]

Choir of Young BelieversPatricia’s Thirst
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/02/02-Patricias-Thirst.mp3]

Lyt til “The Third Time” her.

Rhine Gold udkommer på mandag d. 27. februar i Danmark via Tigerspring. Pladen udkommer internationalt d. 20. marts via Ghostly International.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Choir of Young Believers på Dox onsdag

I mandags lod Choir of Young Believers endelig verden få at høre, hvad tiden i øvelokaler og studier er blevet brugt på siden udgivelsen af debutalbummet This Is For the White In Your Eyes fra 2008. “Patricia’s Thirst” er titlen på singlen, der havde premiere på Det Elektriske Barometer og denne uge kører som Ugens Uundgåelige på P3.
Tidligere på efteråret blev et andet nummer også vist frem til offentligheden i den dystre livevideo ovenfor uden titel eller information om, hvorvidt der var tale om en albumforeløber eller ej.

Det får du mulighed for at finde ud af i aften, hvis du befinder dig i Københavnsområdet. Kl. 23:59 går bandet med Jannis Noya Makrigiannis i front på scenen på Teatret Grob til et af dokumentarfilmsfestivalen CPH:DOXs mange musikevents. Choir Of Young Believers skulle have spillet en lignende koncert med materiale fra det kommende album, der forventes udgivet i begyndelsen af 2012, på årets SPOT Festival – en koncert, der blev aflyst kort før festivalstart. Men nu skulle det være ganske sikkert og vist – i aften får man mulighed for at høre det nye materiale, hvis man altså er blandt de 140 første til at troppe op.

Til sammen giver “Patricia’s Thirst” og det unavngivne nummer formodninger om et mere dystert Choir of Young Believers, som ligger mere i forlængelse af gruppens gennembrud, ep’en Burn the Flag. Det unavngivne nummer er dystert, langsomt har tonstunge trommer og klaver og messende vokal, før et crescendo af strygere bygges op. Som umiddelbar modsætning står “Patricia’s Thirst” med energisk tempo, en klar og catchy melodi og ikke mindst poppet struktur med smooth overgange fra vers til omkvæd. Var der nogle der sagde 80’erne?

Choir of Young Believers – Patricia’s Thirst

Choir of Young Believers
9. november kl. 23:59
Teatret Grob
Nørrebrogade 37

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Regnsky holder dayparty under SPOT 2011

Under dette års SPOT Festival i Aarhus inviterer Regnsky.dk dig på en ganske særlig musikoplevelse. Vi har længe haft ideen om et, såkaldt, Dayparty under SPOT Festival i støbeskeen, og det er med stor tilfredsshed i stemmen, at vi nu kan fortælle, at tingene er faldet på plads og at vi helt officielt gerne vil byde jer indenfor til Regnsky’s første dayparty. Dette kommer til at foregå lørdag d. 28 maj fra klokken 13-16 i V58’s smukke og rustikke baggård.
Vi har budt nogle af vores absolutte danske indie-favoritter indenfor til at give små, helt ekstraordinære semi-akustiske live-sets, og til vores store tilfredshed har vi ikke fået ét eneste afbud. Nu tænker du måske, at det lyder som en dyr affære, men der kan vi endvidere tilfredsstille dit bankende musikhjerte med, at denne lille eftermiddagsbegivenhed kommer til at koste: absolut ingenting!

Helt specifikt vil Sleep Party People, Marie Fisker, Choir Of Young Believers, Treefight For Sunlight, The New Spring og Michael Møller (moi Caprice) m.fl kigge forbi og give eksklusive og intense semi-akustiske live sets på 15-25 min. per kunstner. Dette håber vi giver dig en helt unik mulighed for at høre dine yndlingsartister udvælge og spille egne favoritnumre, næsten helt akustisk og skåret helt ind til benet. Vi håber selvsagt på fremragende vejr, et talstærkt fremmøde og en masse rendyrket kærlighed. Forresten vil spilleplanen og de sidste navne blive offentliggjort løbende, på vores Facebook side.

Tjek Facebook-event her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Buster says:

    er det nødvendigt med SPOT billet?

  2. Max Genske says:

    Hey Mads…. Wow wow wow.. Det er fandme alt alt for super sejt at gøre.. Jeg skal desværre til eksamen om mandagen så kan desværre ikke komme, men jeg vil klart sige det videre til vores anmelder som kommer på Spot-festivalen for det fortjener sgu opmærksomhed..

    Bedste hilsener
    Max

  3. Eva Regnsky says:

    Buster: Nej, det er bestemt ikke nødvendigt (: Arrangementet er 100 % gratis og åbent for alle både SPOT-gæster såvel som ikke-SPOT-gæster. Vi glæder os til at se dig!
    Max: Mange tak for rosen! Ærgerligt med eksamener, men hvis du mangler et lille break (og tilfældigvis bor i Aarhus) kan du jo komme forbi (:

    KH

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?