Mega konkurrence til aarhusianske læsere

De næste par måneder vrimler det med spændende musikinitiativer i Aarhus – for at nævne blot et par stykker spiller Radio Dept. i morgen på Voxhall, som også ligger lokaler til festivalen PopRevo 29. og 30. april, mens Spot Festival (27. og 28. maj) og Toro Y Moi (12. maj på Musikcaféen) heller ikke må forbigåes. Som om det ikke skulle være nok, har det århusianske festarrangement ULAH booket ingen ringere end både Simian Mobile Disco og Fritz Kalkbrenner.

Den førstnævnte koncert med engelske Simian Mobile Disco finder sted d. 1 april på Train, hvor Flight Facilities (som står bag sommerhittet Crave You) samtidigt kommer og varmer op under dansegulvet.

7. april, blot seks dage senere, slår ULAH igen dørene op, når den tyske DJ og producer Fritz Kalkbrenner, som bl.a. står bag et remix til det ørehængende Sascha Funke-track Facing The Sun. Med himmelstræbende, sløset guitar og en syngende Fritz på flere af sine fantastiske hits, leder han mine tanker hen imod sommerferie, Roskilde og glade havefester.

Fritz Kalkbrenner Last Call

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Last-Call.mp3|titles=Last Call]

Simian Mobile DiscoCruel Intensions (feat Beth Ditto)

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/04-Cruel-Intentions-Feat.-Beth-Ditto.mp3|titles=04 Cruel Intentions (Feat. Beth Ditto)]

Lige midt imellem disse to events, besøger mine danske indie-favoritter Chimes & Bells Aarhus’ ikke blot nyeste, men også mest interessante spillested, nemlig Atlas. Atlas er en søsterbygning til det mere etablerede Voxhall, der i løbet af de seneste år har rummet nogle af de absolut største navne fra både den danske og internationale musikscene. Datoen er lørdag, 2. april, hvor yours truly vil spille gode plader for jer før og efter koncerten, med dette velspillende og intet mindre end fremragende live-band.

Chimes & Bells This Far

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/04-This-Far.mp3|titles=04 This Far]

Regnsky.dk vil i samarbejde med ULAH og Train gerne udlodde 2 x 2 billetter til Simian Mobile Disco og Flight Facilities 1. april, samt(!) 2 x 2 ditto til Fritz Kaklbrenner 7. april!

Men gaveregnen stopper ikke her. Du kan nemlig også komme gratis på Atlas til Chimes & Bells. Her udlodder vi hele 3 x 2 billetter til arrangementet lørdag 2. april. Alt du skal gøre at sende en mail til Mads @ Regnsky.dk, skrive dit navn og din email-adresse, og i overskriften skrive hvilke(t) arrangement(er) du gerne vil være med i lodtrækningen om. Der vil blive trukket lod om gæstelistepladserne fredag 25. marts, og der vil det ligeledes være sidste chance for at deltage.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Rasmus D says:

    Synes da godt lige i må bede Simian, FF og Fritz om at kigge en tur forbi København også nu hvor de alligevel er her..

  2. Hej Rasmus!

    Flight Facilities giver, ligesom i Aarhus, et DJ-set på Rust i København 31. marts, på den nytilkomne torsdagsklub Hussy. Jeg håber ikke ordet “DJ-set” krummer dine tæer, da Flight Facilities først og fremmest netop er et DJ-foretagende.

    Med hensyn til Simian Mobile Disco gæstede den ene halvdel København sidste år Pumpehuset under SMD-navnet – det skulle vistnok ikke have været den mest succesfulde oplevelse … Lad os håbe SMD har noget vildere at give Aarhus-folket (:

  3. Rasmus D says:

    Havde ikk set Fligt Facilities kom til Hussy d. 31.. Ser jeg frem til :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Top 10: Årets plader iflg. Mads

2010 var så tæt spækket med god musik og solide plader, at det næsten kan være umuligt at forkorte favoritlisten på 30-40 plader helt ned til 10. Alligevel kaster jeg mig her ud i prøvelsen med at finde de 10 plader, der har sat det største præg på mit år der snart er rundet ud. Noget af det vil nok være ret tørt stof, men anywho, så håber jeg at et par stykker af jer finder overskud til at læse hele mit kyniske indlæg igennem

#10: Mount Kimbie (UK)

Titel: Crooks & Lovers

Udgivelsesdato: 19 Juni

Mount KimbieWould Know

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/02-Would-Know.mp3|titles=Mount Kimbie – Would Know]

Mount Kimbie Carbonated

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/06-Carbonated.mp3|titles=06 Carbonated]

Britiske Mount Kimbie var mig helt ukendte, indtil jeg første gang lyttede til deres Burial-inspirerede debutplade Crooks & Lovers. Duoens samplede dubstep får mig op af stolen gang på gang, og Mount Kimbie åbnede sammen med førnævnte Burial og Jamie XX min horisont for den London-baserede, melankolske dubstep. Med deres legesyge, men stadig forholdsvis mainstream dub, inviterer Mount Kimbie dig på en lang eksistentialistisk rejse i dit eget sind til nye og fjerne afkroge, du ikke vidste eksisterede.

#9: Chimes & Bells (DK)

Titel: Chimes & Bells

Udgivelsesdato: 4 oktober

Chimes & Bells Lashes

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/08-Lashes.mp3|titles=08 Lashes]

Chimes & Bells This Far

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/04-This-Far.mp3|titles=04 This Far]

Ja ja, surprise surprise, i know. Jeg har tidligere underkastet mig danske Cæcilie Trier, og resten af slænget fra Chimes & Bells totalt. Efter deres udødelige EP Into Pieces Of Wood, der bl.a. indeholder de hjerteskærende melankoli parader Stand Still og You Shall Not Pass, var forventningerne også skruet helt op, da jeg første gang lyttede til bandets første og selvbetitlede album. Men, hold nu fast, hvor blev mine forventningerne indfriede. Chimes & Bells formår at lave genkendelige og, ikke mindst, selvstændige numre, der kravler ind på livet af en, sætter sig som et lille aftryk på ens rygrad.

#8: Deerhunter (US)

Titel: Halcyon Digest

Udgivelsesdato:

Deerhunter Helicopter

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/08-Helicopter.mp3|titles=08 Helicopter]

Deerhunter Desire Lines

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/06-Desire-Lines.mp3|titles=06 Desire Lines]

I princippet er jeg ikke sikker på Deerhunters bandkoncept. Jeg er ikke sikker på, præcist hvad ved deres legesyge og afslappede tomgang, der fascinerer mig så meget som det gør. Egentligt tror jeg at det er Bradford Cox’s næsten uhyggelige udseende, sammensat med den ufattelige ‘catchyness’ der er over mange af deres sange, derudover må man vist bare sige, at Helicopter er et af 2010s absolut bedste numre.

#7: Avi Buffalo (US)

Titel: Avi Buffalo

Udgivelsesdato:  26 april

Avi Buffalo What’s In It For

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/109-Avi-buffalo-Whats-In-It-For.mp3|titles=Avi Buffalo – Whats In It For]

Avi Buffalo Remember Last Time

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/6617.mp3|titles=AVi Buffalo – Remeber Last Time]

Måske det bare er den tredje juleøl der taler, men hold kæft, hvor jeg altså synes at Avi Buffalo er indie på den der helt, helt rigtige måde. Jeg er jo nok desværre nødt til at erkende at jeg, første gang jeg lyttede til sommernummeret What’s In It For, troede at Figurines endeligt havde lavet noget, jeg faktisk synes om. Men næ nej, ved sangens slutning blev navnet Avi Buffalo sagt ud af min transistor radio, og jeg gik på biblioteket og lånte bandets selvbetitlede album dagen efter. Avi Buffalo lyder som varme dage på Roskilde Festival, som kys fra en kæreste og som tusinde sommerfugle i maven. Ungdommeligt.

#6 Warpaint

Titel: The Fool

Udgivelsesdato: 25 oktober

Warpaint Undertow

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/03-Undertow.mp3|titles=03 Undertow]

Warpaint Baby

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/07-Baby.mp3|titles=07 Baby]

1, 2, 3 og pludseligt var Warpaint på alles læber. Tøsetrioen laver girlpower rock på den traditionelle måde, men krydrer tingene op med det helt rigtige squeeze shoegaze. Og det er så forfærdeligt cool. Jeg har ikke mange andre ord om denne plade, end at den er fuldstændig fantastisk og kun kan retfærdiggøres ved at blive gennemlyttet fra start til slut, som den helhed alle de ni fantastiske numre udgør.

#5 Sleigh Bells (US)

Titel: Treats

Udgivelsesdato: 23 juni

Sleigh Bells – Tell ‘Em

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/94-Tell-Em.mp3|titles=94 Tell ‘Em]

Sleigh Bells Crown On The Ground

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/57-Crown-on-the-Ground.mp3|titles=57 Crown on the Ground]

Advarsel: Der er ret gode chancer for at de højtalere går på pension af ovenstående numre.
Brooklynske Sleigh Bells har med debutalbumet Treats lavet noget nær den perfekte “fuck det hele, jeg skal jo bare drikke mig fuld”-plade. Forsanger Alexis Krauss’ distortede vokal støjer om kap med producer Derek Miller, der både er guitarist i Sleigh Bells og producer for bandet. Musikken er spækket med humør, ironi og hardcore musikalitet og uffatelige taktarter. Dette er den ultimative plade, hvis du trænger til at stikke hele den store vide verden din længste finger.

#4: Gold Panda (UK)

Titel: Lucky Shiner

Udgivelsesdato: 7 september

Gold Panda Vanilla Minus

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/02-Vanilla-Minus.mp3|titles=02 Vanilla Minus]

Gold Panda Marriage

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Marriage.mp3|titles=Marriage]

Længe før jeg blev en del af Regnsky, læste jeg et indlæg af den her pige, der på daværende tidspunkt var mig ukendt. Hun hed Eva. Hun havde skrevet om en fantastisk amerikansk sampler og producer, der kaldte sig for Gold Panda. Jeg hentede de to sange som var mulige at downloade, og med tiden vokses denne gut sig større og større for mit vedkommende. Meget vand er løbet under broen siden da, og det er helt mærkeligt at skrive om Gold Panda, da jeg forbinder ham med Regnsky. Derwin Panda laver melankolske chillwave dansefester, og med titler som Marriage, You, I’m With You But I’m Lonely og Before / After we talked er tonen ligesom også lagt. Sange om kærlighed, der i hvert fald for mig, handler om hvor umuligt det ind i mellem kan være – og dét uden et eneste ord. Lucky Shiner er en fantastisk plade, der i følge mig er på højde med Animal Collectives Merriweather plade.

#3: Wild Nothing (US)

Titel: Gemini

Udgivelsesdato: 25 maj

Wild Nothing Bored Games

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/14-Bored-Games.mp3|titles=14 Bored Games]

Wild Nothing Golden Haze

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/Wild-Nothing-Golden-Haze.mp3|titles=Wild Nothing – Golden Haze]

Et af mine absolutte yndlingsband her i udgangen  af 2010, er uden tvivl amerikanske Wild Nothing. Med deres soltågede dreampop, puttede Wild Nothing en masse neongul, orange og pink i min ellers så sort/hvide malebog. Musikken er på én gang melankolsk og opløftende, og man kan ikke gøre andet end trække på smilebåndet når man hører sange som Bored Games, Chinatown & Golden Haze. Jeg sidder her på min lokale stamcafé i rulamsjakke, fleecetrøje og halstørklæde og tager mig selv i at krydse fingre for en booking på Roskilde næste år, for jeg har ikke den mindste tvivl om at Wild Nothing kunne lave den fineste sommerkoncert, fyldt med sæbebobler, lukkede og sommertrætte øjne og en masse kys og kram. Bandets første studieplade Gemini har i hvert fald været en sikker legekammerat på min iPod, siden dens entré tilbage i maj.

#2: James Blake (UK)

Titel: The Bells Sketch EP / CMYK EP / Klavierwerke EP

James Blake Limit To Your Love

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Limit-to-Your-Love.mp3|titles=01 Limit to Your Love]

James BlakeTell Her Safe

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/02-Tell-Her-Safe.mp3|titles=02 Tell Her Safe]

James Blake I Only Know (What I Know Now)

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/03-I-Only-Know-What-I-Know-Now.mp3|titles=03 I Only Know (What I Know Now)]

Vi er kommet til andenpladsen på min top ti liste her. Og først og fremmest tak, hvis du stadig læser med. Det har været svært at komme hertil, for der har som sagt været uendeligt mange kandidater til min ’10 top 10 – men hvis der har været noget, jeg ikke har været i tvivl om, har det været hvilke plader jeg ville lægge på henholdsvis 1. og 2. pladsen. Nummer to på min årsliste er historiefortælleren James Blake, der med sit tredelte album, har kreeret hvad der, i følge mig, er den absolut mest interessante lyd fra 2010. Han understregede for alvor sit indiskutable talent med den smukke fortolkning af Feists klassiker, Limit To Your Love, der bedst af alt beskrives som en blanding af sexet R&B klaverspil og den typiske London-dubstep lyd, som også 10. pladsen Mount Kimbe repræsenterer. Nummeret er efterhånden blevet hypet til døde, men helt undtagelsesvist har det faktisk ikke gjort nummeret ringere, what so ever. James har med Klavierwerke, The Bells Sketch og CMYK ramt bullseye, og lavet sin helt egen lyd som man helt sikkert stadig vil huske, og anerkende, om mange år. Hvis man lytter godt efter, kan man næsten genkende melankolien fra kunstnere som Bon Iver, Burial og Sigur Rós i dette purunge talents hudløst ærlige musik. Jeg har netop fået James’ første fuldlængde album ind ad døren, og jeg tør roligt sige, at hvis du er bare halvt så forelsket i Limit To Your Love som jeg, så har du en kommende favorit i vente.
Jeg sender al min kærlighed til denne smukke, smukke mand der laver musik der varmer helt indtil sjælens rod.

#1: Beach House (US)

Titel: Teen Dream

Udgivelsesdato: 27 januar

Beach House Zebra

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/01-Zebra.mp3|titles=01 Zebra]

Beach House 10 Mile Stereo

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/08-10-Mile-Stereo.mp3|titles=08 10 Mile Stereo]

Beach House Take Care

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/12/10-Take-Care.mp3|titles=10 Take Care]

Når man taler om Beach Houses Teen Dream, ville det være direkte absurd, blot at kalde det årets bedste plade. Beach House har i 2010 vist sig i en klasse for sig, som ingen er kommet tæt på at nå til sokkeholderne. Alt fra Victoria Legrands hæse og hvæsende stemme, til koordineringen og opbygningen i musikken, gør Beach House til et ganske unikt musikfænomen. Hvis man tager i betragtning, at det næsten er et år siden Beach House udgav tredjepladen, må det fandme være indbegrebet af en fantastisk plade, at man endnu ikke er træt af den, efter gennemlytning nummer tusinde. Teen Dream er i min lille verden en af de absolut bedste plader nogensinde, lavet af et af de absolut bedste bands. På Teen Dream har Beach House givet deres længselsfulde og lo-fi drømmepop et skud endorfin, og tilføjet et par ny ankommende toner. Trance-følelsen fra bandets tidligere plader, er vedligeholdt, forskellen er blot at der er tale om en decideret hitparade på Teen Dream, hvorimod de foregående plader, Devotion og Beach House, mere lyder som en terapisession hos en meget lidt imponerende psykolog. Teen Dream passer til sol og til sne, til lykke og til ulykke, til ensomhed og til fællesskab, til grin og til gråd, til lange søndage i sengen og til cykelture i skoven og til kys og til kram. Beach House og jeg siger tak for nu og Take Care <3

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Jeg mener nu, at Gold Panda er fra Essex i UK og ikke amerikansk. Ellers må man da nok sige, at du har flottet dig med noget af en liste. Jeg kan kun give dig ret i, at samtlige af disse plader er ovenud fantastiske, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor mange lister jeg nu har været igennem. En hvis tanke har spankuleret rundt mit hovedet her på det sidste omhandlende, at hvis man helt undlod sådanne lister, hvordan ville musikmedierne så se ud?
    Nok om det. Det er lidt som det som om (selvom du sikkert ville have skrevet dem ned, hvis du nu skulle lave en endnu længere liste), at jeg mangler enten Ariel Pink, Joanna Newsom eller The Radio Dept. Men sådan er der jo så meget.

  2. Devin says:

    Rebecca Coleman from Avi Buffalo has started a new band. Pageants http://www.facebook.com/pages/Pageants/176902478998867?v=app_178091127385&ref=sgm

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

En god kop kaffe med Cæcilie Trier

Dette er et meget svært indlæg for mig at skrive. Det er svært, fordi jeg simpelthen ikke føler, at mine ord på nogen måder kan retfærdiggøre, hvor godt dette band er. Den danske musikscene er, lige nu, langt mere interessant end den har været i mange år. Listen af bands der tør bryde med normerne er uendelig, og det er nærmest blevet obligatorisk at tilføje udtryk som shoegazer, lo-fi, chillwave, chill-fi og melancholia-dubstep til ens ordforråd. Men der er, ifølge mig, ét navn på denne uendelige liste af danske stjerner, der lyser lidt klarere end alle de andre. – Nemlig Chimes & Bells, der med deres melodiøse støjrock, er den perfekte sammenslutning af melankoli og gode, solide popmelodier og virkelig forstår at lave musik der betyder noget. Musik der ikke bare er musik, og sange så dybtfølte at man sidder tilbage i stolen, som ét stort spørgsmålstegn og hverken ved hvor man er, eller hvem man i virkeligheden er. Første gang jeg lyttede til pladen, blev jeg helt overvældet og var nødt til at holde pause halvvejs, simpelthen fordi, der var så mange indtryk og følelser, der lige skulle have lov til at blive slugt og gennemtænkt. Jeg mødtes med forsanger Cæcilie Trier, der tidligere har været stemme og cellolist i bl.a. førnævnte Le Fiasko og Choir Of Young Believers, til en kop kaffe, for at høre lidt om deres fine nye plade:

  • Hvad inspirerede dig under tilblivelsen af pladen?

Allermest stilhed tror jeg. Jeg hørte mindre og mindre musik først mens jeg skrev og siden da vi indspillede og mixede pladen, jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at lytte rigtigt og blev bare grundforvirret af at forholde mig til andet musik. Jeg blev vildt irriteret på mig selv over at jeg ikke kunne nyde det, også fordi de fleste jeg omgås er vildt gode til at tjekke for  musik i lange baner, få lyttet til alt det nye der hele tiden udkommer og alt det gode gamle. Det er jeg virkelig dårlig til generelt. Og så især i den periode, men på et tidspunkt gav jeg ligesom op og holdt bare op med at høre musik. Så nu har jeg en masse at indhente.

Men selvfølgelig er der en masse musikalske inspirationer til grund for pladen. Man står på skuldrene af alt muligt musik man har hørt og hæftet sig ved gennem tiden, det er klart. Men under selve tilblivelsen af pladen var det alt muligt andet end lige netop musik der inspirerede mig. For mig er det sådan at når der er helt stille og har været det i tilpas lang tid begynder jeg at have lyst til at lave musik. Det er paradoksalt at elske stilhed og bruge al sin tid på at bryde den med musik hæhæ.

Noget andet er at jeg fra starten havde en ide om at det skulle være enkelt og forholdsvist ensrettet i udtrykket i den forstand at melodierne dikterede akkorderne, arrangementerne og dynamikken.

  • Hvilke scenarier og stemninger synes du jeres plade bedst lyttes til?

Jeg har selv haft de vildeste lytteoplevelser når jeg har hørt musik på vej hjem på cyklen sent om natten, og når man er kommet op i sin lejlighed og ikke kan finde ud af at gå i seng. Måske til en havefest i en lys sommernat, eller måske kunne jeg bare godt tænke at være til sådan en fest snart selv. Jeg ved det ikke, men jeg håber man hører det på noget andet end sine computerhøjtaler, mixet lyder virkelig mærkeligt på den måde.

  • Hvis du skulle nævne fem navne der inspirere dig musikalsk, hvem skulle det så være?

Idag har jeg gået og lyttet til en der hedder Eden Ahbez, som jeg for nylig blev introduceret, det er sådan en mand der var forløber for hippierne og havde sådan en naturmenneske movement hvor han og hans band boede på en trope ø og skrev noget virkelig henslængt dramatisk og jiggy musik mens han snakker om månen og havet henover. Og så lyttede jeg til en sangerinde der hedder Dimi Mint Abba, fra Mauretanien, som synger fuldstændig overjordisk inderligt med lange forsiringer og nogle uigennemskkuelige taktarter. Man kan også finde live optagelser med hende på you tube, hvor hun sidder og spiller keyboard og synger omgivet af sine børn og sin mand som akkompagnerer på keyboards og tambouriner og kor.

Da jeg gik på konservatoriet blev vi grundigt introduceret til den klassiske musikshistorie helt fra den tidligste  gregorianske kirkesang til det der bliver skrevet nu, og det var skelsættende for mig at høre alle de værker der blev trukket frem. En af de komponister jeg virkelig blev optaget af hedder Gorecki, en polsk minimalist som tog den ud i et religiøst trip i sit senere virke, sådan nogle lange hypnotiserende og doomy stykker musik som river een midt over med halve timers lange opbygninger og buldrende kor recitationer.

Det var vist ikke 5 jeg fik nævnt, men der er også en lang “all time favourite”- liste med alle dem man kan blive ved med at trippe over. Den vil jeg ikke lige gå igang med, men Bob Dylan er nummer ét, tror jeg.

  • Hvad er dit største, klareste og bedste minde med Chimes & Bells?

Der har været mange koncerter og øvere hvor jeg har trippet helt ud i galakserne. Men et øjeblik som også var magisk, var  da vi havde færdigmixet ep’en, det var lige før jul og vi havde holdt en juleafslutning i studiet og drukket en masse vin og blevet enige om at det var blevet vildt godt. Og så var jeg lidt spændt næste morgen på om det var vinen eller musikken der havde gjort det så godt, men jeg blev pavestolt. Det var FANTASTISK for mig, at de der sange jeg havde mast rundt med derhjemme uden mål, var blev taget videre af bandet, det at vi mixede det selv og pludselig havde lavet et lille værk sammen. Det kom helt bag på mig og jeg var ekstatisk. Det er jo noget banalt noget, men jeg kan flippe evigt over, hvordan musik kan vokse sig til noget man ikke kan dechifrere ned til dem der står og spiller det, men på en eller anden måde bliver til noget meget større og udefinérbart.

  • Betyder Chimes & Bells’ succes at Choir er et overstået kapitel?

Bestemt ikke. Vi skal snart i studiet at indspille den nye Choir plade, måske snart indspille et eller andet med Chimes og begge bands skal tournere.

Det er  helt vildt adspredende og vigtigt for mig at spille i begge bands- ligeså spændende det er at være primus motor i et band, lige så for meget kan det også blive at cirkle meget rundt i noget så personligt. Altså ihvertfald hvis man som jeg har svært ved at lægge det fra sig og tænke på noget andet. Så er det befriende i Choir at have en anden andel og hjælpe til med at realisere Jannis’ sange og spille sammen med det hold som er vidt forskelligt fra Chimes. Det er faktisk en lige så stor glæde, bare på et andet plan, og begge situationer genererer energi til hinanden.

Vi har i øvrigt det samme label, Tigerspring, som også står for management og booking og sådan noget, og de er mega gode til at hjælpe med at holde styr på logistikken, så der har indtil videre ikke været noget der clashede.

  • Hvad er din generelle holdning til fænomenet musikblogs?

I bedste fald er det ligesom da jeg var lille og min storesøster lærte mig alle mulige seje bands at kende, eller når man får et mixtape af en ven. Så kommer det bare fra en ven man ikke kender. Jeg kan også godt lide ideen om at de store musikmagasiner og dagblades monopol på hvad der er værd at nævne bliver brudt, og at der er plads til at blive skrevet om mindre bands og genrer som ikke kan lave overskrift i Gaffa eller what ever.

Chimes & Bells Reasons

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/02-Reasons.mp3|titles=Chimes & Bells – Reasons]

Chimes & Bells Do The Right

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/05-Do-The-Right.mp3|titles=Chimes & Bells Do The Right]

Husk at du kan opleve Chimes & Bells live

d. 13 november på musikcaféen i Aa(Å?)rhus.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Konkurrence: Chimes & Bells

Der er en dansk debutplade, jeg har set lidt mere frem til en de andre. Chimes & Bells har nemlig rumsteret i undergrunden længe, og gennem det sidste år både spillet på Roskilde Festival og Trailerpark Festival (og en million andre), samt varmet op for folk som Beach House.

Jeg tror alle, der har været til nogle af disse koncerter er blevet fuldstændig overvældede af front-, cello- og ophavskvinden Cæcilie Triers store indiebands mørke, stemningsfulde og til tider trykkende lyd. Det er Trentemøller i hvert fald, og i oktober går Chimes & Bells tur rundt i Europa, hvor de spiller som support for netop ham.

Men tilbage til pladeudgivelsen. Mine forventninger er enorme, og efter at have snuset lidt til pladen på Soundvenue, er lysten til at få Chimes & Bells op i bredformat blot blevet større. Deres dramatiske stort-orkestrerede indierock har nemlig en særlig varm lyd, som passer voldsomt godt til efterårsaftener med dæmpet belysning og lune tæpper.

Hvis du også kunne tænke dig at have Chimes i bredformat, så se godt efter her. Regnsky udlodder to eksemplarer af pladen, som kan blive dit hvis du kan svare på følgende spørgsmål:

“Hvilket dansk indieband – der godt kan siges at være i musikalsk familie med Chimes & Bells – svinger Cæcilie Trier også celloen i?”

Svaret skal du sende i en mail til eva[@]regnsky[.]dk, som du mærker “Chimes & Bells”. Vi skal have mailen senest lørdag d. 2. oktober – og du skal huske at skrive dit fulde navn og din adresse.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Katinka says:

    Har i fundet vinderne af konkurrencen, og er de blevet kontaktet, eller er svaret at finde et eller andet sted? (:

  2. Eva Regnsky says:

    Hej Katinka,
    ja, konkurrencen er afgjort, og vinderne har fået besked. Beklager vi glemte at skrive det i indlægget.

    Hav en god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky på Trailerpark – Lørdag

Eva: Lørdag lagde ud med Chimes & Bells, som jeg forventede meget af efter deres fremragende koncert på Roskilde. Men den samme, intense oplevelse blev det aldrig helt til på Trailerpark, skønt bandet spillede fremragende og numrene endnu fremstod dragende. Lyset fra vinduerne i Skatehallens tag gjorde det simpelthen svært for den dystre musik at trænge helt igennem. Folk skulle lige i stemning, drikke den første øl og slappe lidt af.

Søren: Ja, de er jo lidt et superband fra den danske indiescene – det er medlemmer fra Choir of Young Believers, Jong Pang og Epo-555 som spiller i bandet, og meget sigende var første nummer faktisk et cover af netop Choir.

Eva: Men Chimes & Bells formår faktisk stadig at tilføje noget nyt til scenen. Stemningen fremstår meget total, dyb og mørk, hvilket måske gør det lidt svært at høre på en festival. Musikken kræver en vis indlevelse og vilje fra publikum. De spillede også på Distortion, hvor Morten Breum spillede lige ved siden af , og der var det fuldstændig umuligt at få noget ud af det.

Søren: Haha, ja, heldigvis var der ikke Efterklang/LOC på Roskilde-problemet på Trailerpark. Chimes spillede jo også som et af de første bands lørdag, og på den anden scene var der også en temmelig stille og rolig stemning.
Det er faktisk en anden virkelig god ting ved TrailerPark: deres evne til at tilrettelægge dagenes musikprogram. Det var meget homogent, og man kan hele tiden vælge, om man har lyst til at rave, være til en mere lytteorienteret koncert eller bare stå i baggrunden og slappe af.

Eva: Især lørdagens elektroniske program på udendørsscenen var et godt eksempel på det. Med tre elektroniske livekoncerter i streg blev det virkelig understreget, at Trailerpark tager den elektroniske musik seriøst som mere end blot fest.
Mikkel Holtoug var første act i trioen. Selvom han spiller techhouse gjorde han det med en organisk følelse, som især opstod på baggrund af de mange gæstevokalister, han havde med.

Søren: Mikkel Holtoug spillede tydeligvis et set, der var rigtig godt planlagt på forhånd. Han havde tid til at drikke øl og rode sig i håret mens han stod på scenen, fordi performance blev prioriteret højere end snuden nede i mac’en. Men han havde en dj-mixer og control’er med, som han han kunne tilføje lidt ekstra effekter og trykke nogle ting i gang på.

Eva: Og netop performance fungerede jo også super godt under denne koncert fordi Holtougs remixes holder en ren vokal, som faktisk er mulig at synge – han klipper den ikke voldsomt meget, og begynder ikke at spille den baglæns.

Du kan lytte til Mikkel Holtougs liveset her:

Søren: I modsætning til f.eks. Eim Ick, der var på scenen efterfølgende og som meget bruger effekter på sine vokaler, så det nærmest bliver et instrument. Mikkel Holtoug har så meget fokus på vokalen i sine remixes, at det ville være meget underligt, hvis den blot var indspillet.Der havde slet ikke været den samme intensitet, hvis han ikke havde haft det.

Eva: Eim Ick er jo et rigtig godt eksempel på en, som skaber en livefølelse til sine koncerter, selvom han står med hovedet nede i elektronikken. Han er ekstremt fokuseret på selve musikken og har rigtig mange ting at holde styr på – han gør det på ingen måde let for sig selv. Til gengæld risikerer han at miste noget af publikum, fordi han så sjældent kigger op og søger kontakt. Den skaber musikken så heldigvis ofte, men under koncerten på Trailerpark savnede jeg faktisk en lidt større forbindelse, eller i hvert fald et pusterum, hvor man ikke kun blev udfordret, men også fik lov til at have den “hands in the air”-følelse af lethed, Eim Ick på et nummer som f.eks. “Band 2” har.

Eva: Efterfølgende imponerede Raz O’Hara mig virkelig – jeg havde set enormt meget frem til ham, fordi hans mix af elektronisk musik og vokal er en ret enestående og intens følelsesmæssig oplevelse. Det er virkelig multitasking på højt niveau, når han udover at synge og spille på sin computer/controler derudover også har livekeys og -melodica med på sine numre.

Søren: Ligesom Challenger, der spillede tidligere på aftenen og lige pludselig hev en saxofon frem. Meget overraskende, selvom man i den grad også kunne forvente lidt af hvert af ham. Han spillede alt fra reggae, dubstep og trance-agtig 150-60 BPM og meget pågående på en næsten negativ måde. Det overraskede næsten for meget, og blev faktisk frustrerende i længden – desværre.

Eva: Og så ramte man en lidt muren efter en dejlig lang aften med (mange) mojitos, strandstolstemning og ganske udmærket musik.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nick says:

    hold da op der bliver hatet på mig i denne mail – where’s the love y’all?

  2. Eva Regnsky says:

    Der er skam massere af love, det er bare for en gangs skyld ikke 5/5, men 4/5. Det er konstruktiv kritik, du ved (:

  3. Holtoug says:

    @ nick. I love ya! : )

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?