Hey guys, let’s remix our mates!

“Hej guys, lad os remixes af vores venner!”, “Hey guys, let’s mix our mates” eller “Salut les gars, laissez-nous remix nos camarades!”

Sådan har det nok (ifølge Google Translate) lydt, da School of Seven Bells og Games (begge fra USA) besluttede sig for at remixe numre fra hhv. Our Broken Garden (fra Danmark) og CFCF (fra Canada).

Our Broken Garden udgiver på mandag plade nr. to, Golden Sea på yderst prominente, britiske Bella Union og danske Tigerspring. Herfra kommer singlen af samme navn, og den har Brooklyn-residerende School of Seven Bells remixet – og det vellykket. Umiddelbart virker originalen fra Anna Brøndstes soloprojektet en smule fersk, men i remixet tilføjer den elektronisk knasende bund en del flere spændinger, og giver den gennemtrængende vokal modspil. Netop det clash, jeg i 2008 faldt for på School of Seven Bells debut Alpinism.
Hvorvidt den aktuelle opfølger Disconnect from Desire holder niveauet har jeg endnu til gode at undersøge, men remixet af Our Broken Garden lover i hvert fald godt.

Our Broken GardenGarden Grow (School Of Seven Bells Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/Garden-Grow-School-Of-Seven-Bells-Remix.mp3]

Både rising-stars Games og efterhånden etablerede CFCF er i øjeblikket aktuelle. CFCF med nyudkommet album, Drifts, Games med en god håndfuld numre, som den sidste tid har fået voldsomt meget omtale på Pitchfork. Fra førnævnte album kommer “It Was Never Meant To Be This Way”, singlen som Games har fået fingrene i. Chillwave-duoen transformerer den langsomt opbyggede, dronende og klaverhypnotiserende original til et opløftende og ligetil instrumentalt popnummer, der flittigt låner discoens catchy kendetegn.
Jeg er helt tosset med den måde Games leger med originalens klaverakkorder; pitcher dem, og opbygger konstant foranderlige melodier op – det minder næsten om Gold Panda, bare i diskoklæder. Ikke en dårlig kombination!

CFCFIt Was Never Meant to Be This Way (Games Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/10/It-Was-Never-Meant-to-Be-This-Way-Games-Remix-.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Drenge, som laver drengeting

Man kan ikke komme udenom CFCF – prinsen af balearic beat – på denne blog. Det har jeg gjort mit til gennem et fast følge af hans produceringer og remixes gennem over et år. Forleden ville jeg have skrevet om hans seneste remix af Owen Pallett og hittet Lewis Takes off His Shirt. Det kom jeg aldrig over, og nu er det blevet sådan et hype machine-hit – dog med rette. Så så jeg, at han også netop havde færdiggjort og publiceret et remix af den svenske popduo Korallreven. Jeg kan ikke sige andet end “tjek det ud(!)” og så ellers fare mod Nørrebro og sparke noget bold med nogle rigtig dejlige drenge under den skyfrie himmel.

KorallrevenThe Truest Faith (CFCF Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/The-Truest-Faith-CFCF-Remix.mp3]

I øvrigt har vi færdiggjort nogle mixtapes, som vil blive præsenteret af os hver især. Vi starter på mandag med det første, og vi kan godt garantere for nogle rigtig fine mixtapes – hvis vi selv skal sige det. Det håber vi selvfølgelig I vil se frem til!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nicolas says:

    CFCF formår virkelig at indkapsle følelsen af sommer i sine remixes! Og jeg som troede originalnummeret næsten ikke kunne forbedres…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Anna (CFCF remix)

Jeg er ikke særligt inspireret til blogging lige pt. Kendinge som Local Natives, The Notwist og Mew roterer på mit anlæg, og forberedelserne til Distortion-ugens mange dj-jobs fylder en del.
Derfor bliver dagens musikalske input herfra også fra den velkendte kant.

CFCFs originale produktioner har Morten adskillige gange før erklæret sin uforbeholdne kærlighed til, mens jeg mere har fokuseret på de virkeligt gode remixes, canadieren har for vane at omdanne indietracks til.
Denne gang resulterer CFCF’s legesyge i et remix, der tager os med til hele tre kontinenter. For da Taken By Trees skulle finde inspiration til albummet East of Eden gik turen til Indien, hvor lyserøde sarier, hellige køer og krydrede dufte inspirerede til atmosfærisk indiepop med gyldne drys af sitarer og håndklap. CFCF’s remix af “Anna” rykker det hele lidt mere nordpå – til ophavslandet, Sverige, hvor popmelodien lige får det sidste skud, før turen over Atlanta tilføjer melankoli og balance.
Det hele føjes sammen i en enkel, fokuseret produktion med Victoria Bergsmans stemme i centrum, som understøttes af simpelt beat, kor, enkle synthflader og guitar.

Magi behøver tilsyneladende ikke kræve mere, og det virkelig, virkelig fine remix har i den grad forsødet min mandag aften. Et sommerhit er født:

Taken By TreesAnna (CFCF Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/05/Anna-CFCF-Remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

My goal was to discover a new continent

CFCF - Continent

Søde mennesker og sød musik er alfa og omega for mig. I den forbindelse tror jeg det er meget relevant at relatere til den 21-årige, filminteresserede candier, Michael Silver, eller CFCF, som er hans musikalske alias. For et uger siden udkom hans længe ventede debutalbum, Continent, hvilken jeg synes fortjener en mindre, kortfattet hyldest.

Uden at skulle holde pladen op og anmelde den fra ende til anden, hvad han vil med den og hvor mange penge han cirka tjener på den, så skal det ikke undgåes at nævnes, at pladen er en hyldest af 80’er-årtiet – måske også det bedste? (Gid man levede mere end de seks dage, man nu nåede). Synthesizer-slikket og trommemaskinerne udgør, måske lidt kynisk, 90 % af hele pladens grundlag, men eftersom Michael Silver og navnligt musikken er blandt jordens sødeste skabninger, er det noget af dét, der gør at kloden fortsat spinner. Om så samtlige kommuner havde konservative borgmestre.

Jeg er en kæmpe sucker for CFCF, og det tror jeg aldrig, aldrig jeg vil vokse fra. Ja, jeg kan sagtens forestille mig kombinationen af musikken med en indtagelse af hjemmebagt candyfloss – gerne den, af vanilje.
Det siges, at musikken er et resultat af mange af Silver’s lydmæssige og visuelle inspirationer, og at han med musikken vil tage os igennem en masse landskaber – deraf titlen på pladen. Og det er sgu en meget rigtig observation, når man selv har gennemlyttet pladen. Musikken er drømmende og – hallelujah! – eskapistisk, så jeg håber mange vil tage min anbefaling til sig. For at fremhæve hvad jeg mener, kommer her et par eksempler fra Continent, og så kan folk erhverve resten via hans pladeselskab, Paper Bag Records, for sølle $0,99 pr. sang.
Jeg synes det er det hele værd.

CFCFRaining Patterns
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/01-Raining-Patterns.mp3]

CFCFBig Love
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/02-Big-Love.mp3]

CFCFHalf Dreaming
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/11/07-Half-Dreaming.mp3]

Læs i øvrigt også en tidligere Regnsky-anbefaling af CFCF hér.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Man kan høre farver…

CFCF

Første gang jeg stiftede bekendtskab med canadieren Mike Silver, alias CFCF, var i forbindelse med et remix af den hypede, elektroniske trasherduo Crystal Castles og deres nummer Air War. Sidenhen har den Montrealbaserede Silver under sit kunstneralias færdiggjort og udsendt flere 7- og 12″ere og senest EP’en Panesian Nights som udkom på Paper Bag Records tilbage i januar samt remixet mange forskellige kunstnere. Særligt vil jeg erklære min kærlighed til hans remix af de skrigende psykopater fra HEALTH, hvor et nummer forvandles fra eksperimenterende støjrock til hvad man nærmest kan kalde disco.

En ven pointerede for nyligt overfor mig, at CFCF kunne sammenlignes lidt med Ratatat – hvilket jeg efterfølgende på nogle punkter måtte give ham ret i. Særligt over nummret “You Hear Colours”, featured på  7″‘eren af samme navn, er der en chillet stemning med milde elektroniske fagter og simple riffs på guitaren. Videoen er altså også lækker og skulle vidstnok handle om at flygte væk fra indelukketheden – bare se selv:

Okay, det bliver faktisk til to videoer, for så kan jeg også forklare valget af billedet til dette indlæg. Vidoen “Crystal Mines” er fra Panesian Nights og er en sammenklippet og redigeret udgave af gammel pulp/krimi-film fra 70’erne, baseret på den franske TV-serie “L’Homme Sans Visage“. Og så er den fucking sej.

CFCF er altså aktuel med EP’en Panesian Nights, der på en skæv måde kombinerer drømmende og dvalende psykedelisk electro med 8-bit. EP’en indeholder 7 numre og kan blandt andet købes digitalt via iTunes.

Panesian Nights:
1. Crystal Mines
2. Call Girl
3. The Explorers
4. Arctic
5. Sogni Rossi
6. Goodbye
7. Color Dreams

CFCF You Hear Colours
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/01_you_hear_colours_1.mp3]

CFCF Crystal Mines
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/cfcf_crystalmines.mp3]

HEALTH – Triceratops (CFCF remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/triceratops-cfcf-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *