Mangler du en badboy? Søg ikke længere. Mac DeMarco er lige her.

Af og til skal der ikke så meget mere end en enkelt deling fra den rigtige Facebookven til, for at et kunstner er i heftig rotation. Mac DeMarco er et glimrende eksempel. Faktisk er hans seneste udgivelse 2, som også er hans første fuldlængde album, generelt et godt eksempel på effektiv viral hype når det virker mest retfærdigt. Hvor kom han fra, der i foråret? Og hvordan spredte han sig over alt? Well…

Mac DeMarco er signet på yndlingslabel nr. 1, ovenud fantastiske Captured Tracks (Wild Nothing, Beach Fossils, DIIV, hvis du er til chorus-effekt og harmonisk støjpop vil trods famlende vokaler og tørre trommeslagere sluge alle deres udgivelser med hud og hår). Nå, men Mac DeMarco er 21 år gammel, og startede ud med at udgive under et androgynt udseende. Det kan forvirre en del, især fordi debute-12″ Rock’n’Roll Nightclub egentlig var en ret maskulin don’t give a fuck-udgivelse med guitarriffs, glimt i øjet og en næsten Strokes-lignende veloplagthed. Det ved jeg godt, at man ikke må sige, men når du hører “Ode To Viceroy” i liveudgaven ovenfor er det satme svært ikke at tænke på den energi de andre New Yorkere lagde for dagen med numre som Barely Legal. Altså energien fra før succesen (måske) blev taget for givet. Og i hvert fald fra før der blev slækket på guitarriffsenes intensitet.

Mac DeMarco er fræk, han har glimt i øjet og tør samtidig at fastholde dit blik. Lås kæresten inde den 29. november, for der sniger han sig ind på Stengade. Dagen efter vil der være udskiftning af idolplakater (og så meget andet).

Mac DeMarco – Freaking Out the Neighbourhood
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/11/03-Freaking-Out-The-Neighborhood.mp3]

Mac DeMarco spiller på Spillestedet Stengade i København den 29. november. Facebookevent. Billetsalg.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DIIV – Doused & Wild Nothing – Nowhere

Vi skal til USA, det skal man jo ofte når beskæftigelsen er musiklytning. Vi skal høre et nyt band. Når man siger deres navn hedder de Dive, når man skriver det DIIV. Siden skal vi høre noget andet amerikansk, som I allerede kender.

DIIV er et nyt projekt fra Beach Fossils tourguitarist Zachary Cole Smith og udover ham, er Smith Westerns tidligere trommeslager Colby Hewitt også del af kvartetten. DIIV lyder netop som en kombination af de to nævnte bands, hvis man altså gav miksen et ordentligt skud indestængte aggressioner. Det er en god cocktail, især hvis dagen står for ugidelighed, misantropi og generelt træthed over verden.

Hos DIIV får du reverb, new wave-guitarlyd, befriende få synthesizere og på underligste vis både slackerattitude (vokalen) og masser af fremdrift (tempo og vokal) Hurra for det. Guitaren er igen i fokus, og det er fandme et godt riff, Smith smider sammen på mit personlige hit, “Doused”. Det kommer fra pladen Oshin, som udkommer i løbet af denne måned på Captured Tracks, et af mine absolutte yndlingspladeselskaber. De fleste Regnsky-læsere vil sikkert genkende det som selskabet med Wild Nothing i stald, og DIIVs tilbagelænethed gør faktisk Jack Tatums band til en oplagt reference.

DIIV – Doused

Jeg glemte det for fire måneder siden, så derfor får I, ganske apropos, Wild Nothings seneste nummer med. Det hedder “Nowhere” og er egentlig ret klodset på en ungdommelig måde. Nummeret er en duet med Andrea Estelle fra mine andre favoritter Twin Sister, og kombinationen af teksten, hendes pigede stemme og Jack Tatums melankolske minder mig om at tage ud og rejse, mens man egentligt hellere ville være hjemme hos en irriterende initiativløs slacker-dreng, man crusher lidt over. Mit hjerte gør helt ondt, hver gang jeg lytter til “Nowhere” og det kan jeg godt lide, så konklusionen må være, at guitar er godt og at synth nogle gange helt i orden.

Wild NothingNowhere
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/06/Nowhere.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Blouse – Into Black

Blouse er et Portland-baseret band, som spiller mørk, “when the sun stopped shining”-agtig dream pop, og som for nylig blev signet på Captured Tracks, pladeselskabet der også er hjemsted for bands som Craft Spells og Beach Fossils.

7″eren Into Black / Firestarter, Blouses seneste udgivelse daterende tilbage til februar, har modtaget masser af roser og hyldest fra flere musiksider og -blogs, og med flygtig indie pop især drevet af distortet bass, synthesizers og forsanger Charlie Hiltons bløde vokal, er det til at forstå hvorfor.

Udgivelsen er netop udkommet på vinyl, samtidigt med, at der for to månederudkom en (uofficiel, men ikke desto mindre flot) musikvideo til A-siden Into Black, skabt af det ligeså Portland-baserede grafikerteam Wooden Lens, der med udgangspunkt i 1991-filmen Les Amants Du Pont-Neuf har klippet i enkelte scener, på enestående vis matcher lydbilledet harmonisk.

BlouseInto Black
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/01-Into-Black-11.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *