Lucia Odoom, Cæcilie Trier, Djuna Barnes og Carsten Holms Roskilde Festival

Roskilde Festival nærmer sig med drastige skridt, og for mange betyder det ti dages intensiv druk, mens det for andre betyder fem intensive dage spækket med spritnye, kendte, gamle og fantastiske musikoplevelser. Mit første år på Roskilde var i 2009, og jeg husker tydeligt at stå på Arena og blive blæst fuldstændig bagover af Fever Ray og Mew, og for alvor forstå hvad denne uendelige snak, om denne her mark på Roskilde egentligt omhandlede. At tabe sig selv i musikken, give helt og aldeles efter og miste fodfæstet. Jeg følte mig lidt ligesom den ny dreng i klassen, første år jeg var på Roskilde. Alt var så kæmpe stort og uoverskueligt, at man følte at man næsten ikke kunne nå at se, opleve og høre bare en brøkdel af det, man faktisk gerne ville. Jeg husker tydeligt turen hjem fra Roskilde, hvor jeg sad tilbage med spilleprogrammet og ærgede mig noget så meget over alt det musik, jeg bare var gået glip af. Sidste år startede jeg derfor med at strukturere og planlægge mine koncertdage ned til mindste detalje, for, ærgelig og bitter, at konstatere at jeg egentligt ikke havde set mere end det forgange år – Roskilde er i sandhed en fest, og man kan lige så godt flyde med strømmen. Det er svært at vælge og vrage, hvad man skal se og hvorfor man egentligt ikke bare skal droppe det der kæmpe store band til fordel for et afrikansk afro-beat band, hvis navn man knap nok kan finde ud af at udtale.

Derfor har jeg spurgt Lucia Odoom, Cæcilie Trier, Djuna Barnes, og Carsten Holm om hvorfor de gang på gang vender tilbage på Roskilde og hvilke navne de glæder sig mest til:

Lucia Odoom (Vært og tilrettelægger på Det Elektriske Barometer!)

  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Det er mit femte år, i år og jeg kommer fordi jeg har muligheden for blive væk i mængden og lade mig suge ind i et stort musikalsk og menneskeligt kaos.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg ville gerne have hørt mere musik med V-faktor (Jeg bryder mig ikke om betegnelsen verdens musik)! Jeg vil høre Thailandsk pop og Bollywood, men Roskilde har snævret verden ind til Afrobeat og Balkan. Det er lidt for let, jeg vil have udvidet min horisont. Der er da fine både balkan og afro navne i år, men jeg synes der pleases lidt. Jeg har savnet Ballroom teltet siden de fjernede det, det er nok min største kritik af Roskildes program. Ellers skal jeg faktisk opleve ret mange ting i år. Jeg kan godt forstå at folk har store forventninger til Roskilde programmet. De årlige debatter er bare en af grundende til at Roskilde festivalen er en succes. Roskildegængerne er interesserede i at blive udfordret og overraskede og det er jo kun godt.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Pavilion Junior: Kirsten og Marie, Selvhenter, De Høje Hæle, Fastpoholmen.

Torsdag: Frisk Frugt, Tame Impala,Foals,Iron Maiden,PJ Harvey.

Fredag: Nicolas Jaar, Olof Arnalds, Charles Bradley, Destroyer, Kurt Vile, Magnetic Man, Portishead, Shangan Electro, Swans, Anna Calvi, M.I.A, DOP.
Lørdag: Ofwgkta, Tv On The Radio, Little Dragon, James blake, The Strokes, Lykke Li, Spids Nøgenhat, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton.
Søndag: Thulebasen, Surfer Blood, Tu Fawning, The Walkmen, Currensy, Gold Panda, Janelle Monae, Battles.
  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Der er sydafrikansk electro fredag på Cosmopol, en af kunstnerne indenfor Shangaan Electro er Zinja Hlungwani som synger så inderlig. drop forbi hvis du får nok af portishead og oplev en ny og spænende elektronisk genre fra Sydafrika. Det er inderligt og samtidig hektisk 180 beats pr minut. Forestil dig New York’s club kids møder Zulukrigere.

2. Destroyer, som er musikkens svar på en rødvinsbrandert.

3. Portishead, fordi man skal være nostalgisk og sentimental når man er på Roskilde.
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Jeg skal være reporter på P6 Beat sammen med min medvært Alicia, og lytterne kan forvente, at jeg vil tage dem med på musikalsk opdagelsesrejse og prøve at finde Roskilde skjulte musikskatte.


Cæcilie Trier
(Forsanger i Chimes & Bells, samt cellolist i Choir Of Young Believers!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg har været der i virkelig mange år, jeg har faktisk ikke tal på det. Jeg er vokset op i Roskilde, og min mor tog mig med ud på festivalen fra da jeg var helt lille. Hun er stadig derude hvert år og styrter rundt og hører tusind koncerter, mens min far sidder i haven derhjemme og øver sig på sin guitar og svovler over larmen fra Orange.

Da jeg var lille i Roskilde var det virkelig trippet, en uge om året opstod der et crazy sammenrend i byen som er temmelig stille og rolig resten af året, og det vrimlede med folk overalt som så vilde ud. Jeg kom med min mor derud og vandrede rundt med møllehjuls øjne og gloede på folk der så heftige ud og skabte sig helt vildt. Vi hørte koreansk strubesang kan jeg huske og Bob Dylan. Jeg fik flettet nogle farvede snore i håret alt muligt, jeg syntes var topfrækt.
Det bliver ligesom bare ved med at være sjovt at være på Roskilde, så jeg glæder mig rigtig meget nu igen i år. Jeg har godt nok aldrig sovet i telt derude, så i virkeligheden har jeg jo aldrig været der på den der full-on-agtige måde.
  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg ved det ikke, det er ikke noget jeg bliver oprørt over. Jeg har lige tjekket programmet, og jeg synes egentlig der er meget jeg gerne vil tjekke ud. Det kommer vel bare an på ens forventninger. Jeg har ikke gjort mig så mange forhåbninger på forhånd, synes for det meste programmet er ret ufrækt prioriteret.  Det er en træt tangent som jeg ikke vil for langt ud af – men det er jo besynderligt og straight up Grøn Koncert når Dizzy Mizz Lizzy, Nephew og deslige vælter rundt på Orange scene hele fredag som det var tilfældet sidste år eller hvornår det var. Så adskiller de sig lige pludselig ikke så meget, fra alle mulige andre danske festivaler –  det kan folk jo tage på Skanderborg for at finde. Roskilde må gerne være meget meget modigere i deres bookingafdeling efter min mening. Ikke kun ud i alternativ musik, men også fra pop scenen for eksempel. Det skal bare ikke nærme sig sådan noget sing-along, øl-dansker-fest med soundtrack til.

Men nok om det. Jeg synes også ofte de er gode til at præsentere helt nye spirer og til at booke alle mulige trippede bands fra afrika og mellemøsten. Det ender altid alligevel med at være nogle helt andre koncerter man tripper mest over, end man havde regnet med.  Et af de bands jeg hører mest for tiden er Nisennenmondai, et japansk band som jeg ikke kendte til før sidste år hvor jeg tilfældigt sad og hang med nogle folk  ved siden af en scene og lige pludselig spillede de og det lød helt vildt. Nogle gange gør man sig nogle overraskelser derude, som er helt priceless.

Jeg har forresten lige læst at promilleservice er aflyst, det er synes jeg er helt vildt ærgeligt. Der skal være dansefester oven på alle de der koncerter hvor man står stille og rokker og kigger op imod scenen.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?
Pavilion Junior: Selvhenter,
Torsdag: Tame Impala, Frisk Frugt, Iron Maiden, PJ Harvey.
Fredag: Matthew Dear, Kurt Vile & The Violators, Portishead, Ice Age, M.I.A, Seun og Femi Kuti.
Lørdag: OFWGKTA, Little Dragon, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton.
Søndag: Thulebasen, Gold Panda, Janelle Monáe,
  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Selvhenter. Støjpunket impro. Virkelig heftige koncerter, det er sindsygt intenst, overraskende og medrivende. De er stjerner for mig.

2. Congotronics koncerten!

3. Kurt Vile & The Violators. Han laver nogle virkelig begavede popsange med sit halvbalrede rockband. Og hans tekster er virkelig gode, og så synger han overdrevet sweet synes jeg!
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Ja! Jeg skal synge og spille keyboard sammen med Sonja, Anja og Jaleh i Valby Vokalgruppe fredag kl 17 på Gloria scenen!

Djuna Barnes
(DJ og freelance-skribent!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg var der første gang i 1994 og har været der 9-10 gange siden. Det er must. Hvis ikke jeg er dernede kan jeg ikke være i København! Det føles som et frygteligt tab i de dage. Teenage-agtig angst over at gå glip af noget.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Jeg synes programmet er helt fint. Det er Roskilde og ikke Sonar eller Trailerpark. Det er ligesom en restaurant der hedder ‘Den Lykkelige Familie’. Den ligger på Englandsvej på Amager. Der kan man både få sushi, kinesisk, thai og mongolian barbeque.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Torsdag: Tame Impala, PJ Harvey.

Fredag: Jatoma, Portished, M.I.A, DJ Koze.

Lørdag: James Blake, Lykke Li.

Søndag: Thulebasen, Julianna Barwick.

  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. DJ Koze – Som er min yndlings dj og min største inspiration. Jeg plejede at rejse til hvorhen i tyskland han spillede. Syg og kantet techno produktion og kreativ dj’ing fås ikke vildere

2. Julianna Barwick – Hun står ene kvinde på scenen og looper sin egen stemme så det bliver til et stort smukt og uhyggeligt kor! Det vil jeg gerne se live.

3. PJ Harvey: Gammel og ny kærlighed. PJ Harvey så jeg sidste gang live da hun opvarmede for u2 på gentofte stadion i 92. Der var Rid & Me lige kommet ud. Hun blev buhede ud. Men jeg var intrigued. Nu er hun et ikon og glæder mig til at fanboy’s den
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Ja! Jeg skal spille til finalerne af covers pigefodbold turnering!

Carsten Holm
(Radio-legende, tilrettelægger og vært på P6 beat!)
  • Hvor mange år i har du været på Roskilde, og hvorfor bliver du ved med at vende tilbage?

Jeg har været på Roskilde siden 1994 – med enkelte afbrud – så jeg tror det er min 16’ende Roskilde Festival jeg skal til. Det der får mig til at komme tilbage, er dage med frihed under åben himmel. Roskilde er og bliver et slaraffenland af frihed og lighed, for alle der er på pladsen. Sådan er den stemning i hvert fald, som jeg går rundt i kroppen med. Der er plads at alles tossede idéer og utæmmede sider kommer frem – og til de pæne drenge og piger, der bare vil være en del af den gode stemning.

  • Hvad synes du om dette års program, og hvad synes du om den (næsten!) evige utilfredshed med programmet?

Faktisk syntes jeg at årets program ser fornuftigt ud. Der er masser af navne, som Roskilde kunne have haft på programmet, som er hypede navne lige nu på blogs og er stjerne in-spe – men sådan er det jo hvert år. Udviklingen med hvad der er nyt, hipt og spændende lige nu, går næsten så hurtigt, at det der var fedt om morgenen, er stadig fedt om aftenen, men blevet upopulært i mellemtiden, fordi der kom nogle nye frem om eftermiddagen, der så ikke er lige så fede som dem der kommer frem om natten. Og der er masser af fede ting på programmet i år – i alle afskygninger. Og Roskilde gør jo det igen, som de er gode til at gøre – nemlig præsentere nogle af de navne, som man ikke kender og derfor heller ikke kan sige er fede. De navne, der ikke springer i øjnene, går som regel hen og bliver de fedeste!Utilfredsheden skal der også være plads til – det er bl.a. via den velbegrundede utilfredshed, at Roskilde Festivalens bookere, skal holde sig på tæerne og holdes til ilden – og man kan godt kigge lidt på festivalens format og se om der er noget man kan gøre anderledes. Men det er en stor festival, som er dybt traditionsbunden, og det er også det der gør den så fed. Man ved hvad man har og hvad man får, hvert år man rammer Roskilde Festival og går ind igennem portene.

  • Hvordan ser dit Roskilde program ud? Hvad må du bare opleve?

Torsdag: Tame Impala, FOALS, Alcoholic Faith Mission, PJ Harvey.

Fredag: DÅÅTH, Nicolas Jaar, Valby Vokalgruppe, Seun og Femi Kuti, Kurt Vile & The Violators, Shanghaan Electro, DJ Koze, IceAge.

Lørdag: The Tallest Man On Earth, OFWGKTA, TV On The Radio, James Blake, CONGOTRONICS vs. Rockers feat. Konono N°1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums and Skeleton., Chris Cunningham, Awesome Tapes From Africa,

Søndag: Spids Nøgenhat, Pulled Apart By Horses, Julianna Barwick, Gold Panda, Battles.

  • Hvis du skulle anbefale tre artister, hvem skulle det så være?

1. Battles!!! Bandet, der besøgte Roskilde for første gang for 3 år siden, og som kommer tilbage med deres stramme math-rock og en fed trommerslager, John Stanier, ’i front’ så at sige. Hans trommesæt er placeret forrest på scenen og han danner nærmest en centrum for bandets musik. Han fyrer op for de fedeste grooves. Det bliver klasse.

2. DJ Koze. Tysk DJ og producer fra Hamborg, jeg i sin tid lagde mærke til, da han lavede et obskurt remix af netop Battles’ ’Atlas’, som han havde mixet til uigenkendelighed. Har en tung lyd og morfer vokaler i high-pitch eller dybe stemmer. Koncerten kan blive både en dreng eller en pige – måske når det ikke helt op i det røde felt, hvis han går i den poppede retning, men det kan godt ende med en fed elektronisk fest som jeg gerne vil være en del af.

3. Spids Nøgenhat. Dansk – så dansk! Guf fra Baby Woodrose er frontmand for dette psychedeliske lydtapet med danske tekster – skriver sange som skåret ud af den danske rockscene i 1971 – både fra de hemmelige navne som aldrig kom på hitlisterne, til Gasolin! Kl. 02 lørdag nat, kan ikke gå galt – et perfekt tidspunkt til en koncert, som er den jeg ser mest frem til på Roskilde – når den er ved at være godt i gang, kan man ane at det lysner rundt omkring Pavilion og når koncerten er forbi, kl. 03.30, så er en ny dag nærmest ved at begynde og man er som født på ny.
  • Skal du selv deltage aktivt på/under i Roskilde festival?
Jeg skal koordinere en masse interviews for DR, og dermed hverken rapportere, spille, være vært eller noget i frontlinjen. Tilgengæld sidder jeg på en klapstol, med kasket og mobiltelefon og sørger for at DR’s journalister får de interviews med artisterne, som de vil have – og at de når hvad de skal. Så er man da blevet voksen – men jeg har jo også fri undervejs, og så får en pibe vidst en anden klangbund at gå på. God festival!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anders Jørgensen says:

    Så lækkert med de her interviews. Der blev søgt lidt på nettet og tilføjet en del navne på listen over hvad jeg må få hørt i år.

    Jeg takker :)

  2. Bjarke Fuglsbjerg says:

    Udviklingen med hvad der er nyt, hipt og spændende lige nu, går næsten så hurtigt, at det der var fedt om morgenen, er stadig fedt om aftenen, men blevet upopulært i mellemtiden, fordi der kom nogle nye frem om eftermiddagen, der så ikke er lige så fede som dem der kommer frem om natten.

    Det er altså fedt sagt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

En god kop kaffe med Cæcilie Trier

Dette er et meget svært indlæg for mig at skrive. Det er svært, fordi jeg simpelthen ikke føler, at mine ord på nogen måder kan retfærdiggøre, hvor godt dette band er. Den danske musikscene er, lige nu, langt mere interessant end den har været i mange år. Listen af bands der tør bryde med normerne er uendelig, og det er nærmest blevet obligatorisk at tilføje udtryk som shoegazer, lo-fi, chillwave, chill-fi og melancholia-dubstep til ens ordforråd. Men der er, ifølge mig, ét navn på denne uendelige liste af danske stjerner, der lyser lidt klarere end alle de andre. – Nemlig Chimes & Bells, der med deres melodiøse støjrock, er den perfekte sammenslutning af melankoli og gode, solide popmelodier og virkelig forstår at lave musik der betyder noget. Musik der ikke bare er musik, og sange så dybtfølte at man sidder tilbage i stolen, som ét stort spørgsmålstegn og hverken ved hvor man er, eller hvem man i virkeligheden er. Første gang jeg lyttede til pladen, blev jeg helt overvældet og var nødt til at holde pause halvvejs, simpelthen fordi, der var så mange indtryk og følelser, der lige skulle have lov til at blive slugt og gennemtænkt. Jeg mødtes med forsanger Cæcilie Trier, der tidligere har været stemme og cellolist i bl.a. førnævnte Le Fiasko og Choir Of Young Believers, til en kop kaffe, for at høre lidt om deres fine nye plade:

  • Hvad inspirerede dig under tilblivelsen af pladen?

Allermest stilhed tror jeg. Jeg hørte mindre og mindre musik først mens jeg skrev og siden da vi indspillede og mixede pladen, jeg kunne slet ikke koncentrere mig om at lytte rigtigt og blev bare grundforvirret af at forholde mig til andet musik. Jeg blev vildt irriteret på mig selv over at jeg ikke kunne nyde det, også fordi de fleste jeg omgås er vildt gode til at tjekke for  musik i lange baner, få lyttet til alt det nye der hele tiden udkommer og alt det gode gamle. Det er jeg virkelig dårlig til generelt. Og så især i den periode, men på et tidspunkt gav jeg ligesom op og holdt bare op med at høre musik. Så nu har jeg en masse at indhente.

Men selvfølgelig er der en masse musikalske inspirationer til grund for pladen. Man står på skuldrene af alt muligt musik man har hørt og hæftet sig ved gennem tiden, det er klart. Men under selve tilblivelsen af pladen var det alt muligt andet end lige netop musik der inspirerede mig. For mig er det sådan at når der er helt stille og har været det i tilpas lang tid begynder jeg at have lyst til at lave musik. Det er paradoksalt at elske stilhed og bruge al sin tid på at bryde den med musik hæhæ.

Noget andet er at jeg fra starten havde en ide om at det skulle være enkelt og forholdsvist ensrettet i udtrykket i den forstand at melodierne dikterede akkorderne, arrangementerne og dynamikken.

  • Hvilke scenarier og stemninger synes du jeres plade bedst lyttes til?

Jeg har selv haft de vildeste lytteoplevelser når jeg har hørt musik på vej hjem på cyklen sent om natten, og når man er kommet op i sin lejlighed og ikke kan finde ud af at gå i seng. Måske til en havefest i en lys sommernat, eller måske kunne jeg bare godt tænke at være til sådan en fest snart selv. Jeg ved det ikke, men jeg håber man hører det på noget andet end sine computerhøjtaler, mixet lyder virkelig mærkeligt på den måde.

  • Hvis du skulle nævne fem navne der inspirere dig musikalsk, hvem skulle det så være?

Idag har jeg gået og lyttet til en der hedder Eden Ahbez, som jeg for nylig blev introduceret, det er sådan en mand der var forløber for hippierne og havde sådan en naturmenneske movement hvor han og hans band boede på en trope ø og skrev noget virkelig henslængt dramatisk og jiggy musik mens han snakker om månen og havet henover. Og så lyttede jeg til en sangerinde der hedder Dimi Mint Abba, fra Mauretanien, som synger fuldstændig overjordisk inderligt med lange forsiringer og nogle uigennemskkuelige taktarter. Man kan også finde live optagelser med hende på you tube, hvor hun sidder og spiller keyboard og synger omgivet af sine børn og sin mand som akkompagnerer på keyboards og tambouriner og kor.

Da jeg gik på konservatoriet blev vi grundigt introduceret til den klassiske musikshistorie helt fra den tidligste  gregorianske kirkesang til det der bliver skrevet nu, og det var skelsættende for mig at høre alle de værker der blev trukket frem. En af de komponister jeg virkelig blev optaget af hedder Gorecki, en polsk minimalist som tog den ud i et religiøst trip i sit senere virke, sådan nogle lange hypnotiserende og doomy stykker musik som river een midt over med halve timers lange opbygninger og buldrende kor recitationer.

Det var vist ikke 5 jeg fik nævnt, men der er også en lang “all time favourite”- liste med alle dem man kan blive ved med at trippe over. Den vil jeg ikke lige gå igang med, men Bob Dylan er nummer ét, tror jeg.

  • Hvad er dit største, klareste og bedste minde med Chimes & Bells?

Der har været mange koncerter og øvere hvor jeg har trippet helt ud i galakserne. Men et øjeblik som også var magisk, var  da vi havde færdigmixet ep’en, det var lige før jul og vi havde holdt en juleafslutning i studiet og drukket en masse vin og blevet enige om at det var blevet vildt godt. Og så var jeg lidt spændt næste morgen på om det var vinen eller musikken der havde gjort det så godt, men jeg blev pavestolt. Det var FANTASTISK for mig, at de der sange jeg havde mast rundt med derhjemme uden mål, var blev taget videre af bandet, det at vi mixede det selv og pludselig havde lavet et lille værk sammen. Det kom helt bag på mig og jeg var ekstatisk. Det er jo noget banalt noget, men jeg kan flippe evigt over, hvordan musik kan vokse sig til noget man ikke kan dechifrere ned til dem der står og spiller det, men på en eller anden måde bliver til noget meget større og udefinérbart.

  • Betyder Chimes & Bells’ succes at Choir er et overstået kapitel?

Bestemt ikke. Vi skal snart i studiet at indspille den nye Choir plade, måske snart indspille et eller andet med Chimes og begge bands skal tournere.

Det er  helt vildt adspredende og vigtigt for mig at spille i begge bands- ligeså spændende det er at være primus motor i et band, lige så for meget kan det også blive at cirkle meget rundt i noget så personligt. Altså ihvertfald hvis man som jeg har svært ved at lægge det fra sig og tænke på noget andet. Så er det befriende i Choir at have en anden andel og hjælpe til med at realisere Jannis’ sange og spille sammen med det hold som er vidt forskelligt fra Chimes. Det er faktisk en lige så stor glæde, bare på et andet plan, og begge situationer genererer energi til hinanden.

Vi har i øvrigt det samme label, Tigerspring, som også står for management og booking og sådan noget, og de er mega gode til at hjælpe med at holde styr på logistikken, så der har indtil videre ikke været noget der clashede.

  • Hvad er din generelle holdning til fænomenet musikblogs?

I bedste fald er det ligesom da jeg var lille og min storesøster lærte mig alle mulige seje bands at kende, eller når man får et mixtape af en ven. Så kommer det bare fra en ven man ikke kender. Jeg kan også godt lide ideen om at de store musikmagasiner og dagblades monopol på hvad der er værd at nævne bliver brudt, og at der er plads til at blive skrevet om mindre bands og genrer som ikke kan lave overskrift i Gaffa eller what ever.

Chimes & Bells Reasons

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/02-Reasons.mp3|titles=Chimes & Bells – Reasons]

Chimes & Bells Do The Right

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/05-Do-The-Right.mp3|titles=Chimes & Bells Do The Right]

Husk at du kan opleve Chimes & Bells live

d. 13 november på musikcaféen i Aa(Å?)rhus.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Konkurrence: Chimes & Bells

Der er en dansk debutplade, jeg har set lidt mere frem til en de andre. Chimes & Bells har nemlig rumsteret i undergrunden længe, og gennem det sidste år både spillet på Roskilde Festival og Trailerpark Festival (og en million andre), samt varmet op for folk som Beach House.

Jeg tror alle, der har været til nogle af disse koncerter er blevet fuldstændig overvældede af front-, cello- og ophavskvinden Cæcilie Triers store indiebands mørke, stemningsfulde og til tider trykkende lyd. Det er Trentemøller i hvert fald, og i oktober går Chimes & Bells tur rundt i Europa, hvor de spiller som support for netop ham.

Men tilbage til pladeudgivelsen. Mine forventninger er enorme, og efter at have snuset lidt til pladen på Soundvenue, er lysten til at få Chimes & Bells op i bredformat blot blevet større. Deres dramatiske stort-orkestrerede indierock har nemlig en særlig varm lyd, som passer voldsomt godt til efterårsaftener med dæmpet belysning og lune tæpper.

Hvis du også kunne tænke dig at have Chimes i bredformat, så se godt efter her. Regnsky udlodder to eksemplarer af pladen, som kan blive dit hvis du kan svare på følgende spørgsmål:

“Hvilket dansk indieband – der godt kan siges at være i musikalsk familie med Chimes & Bells – svinger Cæcilie Trier også celloen i?”

Svaret skal du sende i en mail til eva[@]regnsky[.]dk, som du mærker “Chimes & Bells”. Vi skal have mailen senest lørdag d. 2. oktober – og du skal huske at skrive dit fulde navn og din adresse.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Katinka says:

    Har i fundet vinderne af konkurrencen, og er de blevet kontaktet, eller er svaret at finde et eller andet sted? (:

  2. Eva Regnsky says:

    Hej Katinka,
    ja, konkurrencen er afgjort, og vinderne har fået besked. Beklager vi glemte at skrive det i indlægget.

    Hav en god dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?