PREMIERE: Eugenia – Byen

Eugenia Regnsky

Så er der nyt fra danske Eugenia. Duoen er nemlig klar med deres første egentlige single, “Byen“. Hvis Eugenia virker bekendte, så skyldes det måske, at vi sidste år havde fornøjelsen af at introducere dem, da de debuterede med en tankevækkende video til triphop-nummeret “vildt+sødt“.

Dengang blev jeg dybt betaget af deres lyd, som bare virkede så rigtig og ægte. Og selvom “Byen” musikalsk er noget ganske andet, så er ægtheden den samme. Nummeret er ligesom det eksperimenterende debutudspil produceret af Brian Batz, som har arbejdet med navne som Sleep Party People og Ice Cream Cathedral. Især sidstnævnte er Eugenia et godt stykke hen ad vejen beslægtede med.

Tekstuniverset tager lytteren med på en rejse gennem, ja, byen, men det er ikke en hvilken som helst by. For mig er det lyden af metropolen, hvor man konstant er omgivet af fællesskaber, venskaber og velskabte illusioner af selskab. Men det er samtidig et sted, hvor ensomheden konstant lurer, og man nemt på den ene side kan blive afhængig af den konstante sociale tilfredstillelse, som venter på hvert eneste gadehjørne og fortovscafé, mens man på den anden side føler sig dybt fremmedgjort af de fællesskaber, man er en del af – eller forsøger at finde sig hjemme i. Det er nærmest som en kortfilm formet i og af lyd, hvilket nok langt hen ad vejen skyldes filmskaber og lydvirtuos Johan Ask Papes billedrige baggrund.

Musikalsk bliver teksterne mest fremtrædende båret frem af Camilla Lily Pape, som med sin nærmest Beth Gibbons’ske (Portishead) vokal flyder harmonisk ovenpå Johans vidunderligt simple komposition – som dog alligevel virker storslået i dets kor-klimaks, der understreger den frustrerende ensomhed i det evige selskab, inden Eugenia lader byen falde pludseligt til ro, så trygheden genfindes. Det er smukt, eftertænksomt og ikke mindst vanvittigt genuine.

Byen” er udkommet i dag på det københavnske label Møs Møs, og i morgen, lørdag den 30. september, er der single-releasefest i Herkules Pavillonen i Kongens Have i København, hvor Tobias Trier varmer op fra klokken 16, inden Eugenia selv går på klokken 18.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Singledebut fra nyt Speed of Sound-act

Energiske jungletrommer, vers-omkvæd-vers-dynamik og kærlighedstekst fyldt med billeder er formlen for mangt et popnummer. Men nogle frembringer et bedre resultat af de elementer end andre gør.
“Big Guns” af Chorus Grant – seneste gren på pladeselskabet Speed of Sounds stamtræ – er et usædvanligt vellykket sammenkog, for som det popnummer det er, gør det præcis som det bør: sætter “Big Guns” på repeat for det indre øre og humøret på en konstant optur.

Bag navnet Chorus Grant står Kristian Finne Kristensen, frontmand i rockbandet The River Phoenix. Førstesinglen er forløber for en kommende debutalbum, som forventes ude begyndelsen af det nye år. Det er, ligesom singlen, produceret af Brian Batz (Sleep Party People), og trods der er langt fra det projekts tyste, sfæriske skær til de store melodiske bevægelser på “Big Guns”, bemærkes slægtskabet mere og mere for hvert lyt. På c-stykket er guitaren et dybt modspil til de diskante synth, som ellers gavmildt sender optimistiske toner ud over lytteren og efter omkvædet tager de funklende melodier stikket helt hjem. Hvis P3 var en smule med på beatet, var Chorus Grant med “Big Guns” uundgåelig.

Chorus Grant – Big Guns


Køb via iTunes.

Hvis du kan kapere julemusik, får du en lille ekstra sang med på vejen. Sidste år lavede Sleep Party People nemlig sin egen version af “Silent Night”. Et år har ikke gjort den fordærvet.
Sleep Party People er netop offentliggjort til at spille på Zoologisk Museum i København d. 23. februar, et arrangement som den forbilledlige Frost Festival arrangerer.

Sleep Party PeopleSilent Night
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/12/Silent-Night.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scarlet Chives

Først og fremmest, lad mig undskylde for mine manglende opdateringer det seneste stykke tid. Jeg har haft lyst til at skrive, men ikke følt mig inspireret til at skrive om noget som helst musik. Men så dukkede der pludseligt spritny dansk indie op, og nu sidder jeg så her…

Sleep Party People frontmanden Brian Batz, som vi tidligere har givet vores uigenkendelige anerkendelse til, har i et nyt projekt lagt de uhyggelige godnatsange lidt på hylden og teamet op med blandt andre den Kate Bush-agtige sangerinde, Maria Mortensen. Bandet kalder de Scarlet Chives, de har tidligere spillet sammen under synonymet Majorian, og d. 14. februar udkom de med deres selvbetitlede debutplade.

Ved første gennemlytning af Scarlet Chives befinder jeg mig i et sted midt imellem Aarhus og en meget trist jysk by, på vej hjem fra min lille vinterferie. Landskabet flyver betingelsesløst forbi mig mens jeg begynder at få varmen igen her i bussen – og for mig symboliserer det meget godt Scarlet Chives legesyge og flyvske musikunivers. Med deres storladede og sammenkrøllede shoegazer indierock rammer Mortensen, Batz og resten af kompagniet en lige midt i mellemgulvet og giver lyst til mere.

På det glimrende åbningsnummer So Sing We, bliver der roligt og tidsløst bygget op til pladens lidt hårdere og mere pulserende taktgang, der bl.a. er gældende på andet nummer, The Horror. Scarlet Chives er et af de få nye danske indiebands, der har præsteret ikke at få mig til at miste pusten halvvejs og holder interessen ved lige, ved at have vidt forskellige lyduniverser på hver enkelt sang. Melankolien er i højsædet, og hvert nyt nummer er som en rejse længere og længere ind i bandets eget lille sammenspillede univers, der giver en lyst til at vide og høre mere. Selv på det storladende titelnummer Scarlet Chives, der vel er det tætteste bandet kommer på en sjæler, formår de ikke at blive kedelige, monotome og gentagende, men holder med det opløftende b-stykke sangen interessant og lyttervenlig.

Med deres konstante forandringer i musikken, fremstår Scarlet Chives både helskindede og langtidsholdbare efter gennemlytningen af bandets første plade, og formår på intet tidspunkt at blive kedelige og forudsigelige. De smukke, smukke popmelodier og konstante transformationer gør Scarlet Chives til et af de bands, jeg håber allermest på at høre meget mere fra til sommer.

Scarlet Chives – The Horror

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/02-The-Horror.mp3|titles=02 The Horror]

Scarlet Chives – Scarlet Chives

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/06-Scarlet-Chives.mp3|titles=06 Scarlet Chives]

Scarlet Chives – Thoames

[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/02/10-Thoames.mp3|titles=10 Thoames]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2010 – Vi er jo ikke The Knife…

At Sleep Party People på en scene er en god idé, er ikke svært at forestille sig. Men at den stemningsmættede, atmosfæriske og drømmende musik rent faktisk kunne vinde kampen mod bragende eftermiddagssol på Pavilion Jr. var ikke helt forventet. Faktisk hverken fra publikum eller fra Brian Batz, manden bag soloprojektet, der i koncertsammenhænge udvides til et band.

“Publikum reagerede egentlig meget som jeg havde forestillet mig, men det kom lidt bag på mig, at folk klappede så meget med. De nye numre, vi også spillede i dag har også lidt mere drift i sig, hvor debutpladen havde lidt mere sovekammer-lyd. Nu, efter jeg er begyndt at spille live med bandet, tænker jeg mere over at det skal kunne fungere i en livesammenhæng. Der er lidt mere knald på de nye tracks.”

“Min store plan med Sleep Party People var på et tidspunkt at samle et band, hvor alle havde kaninmasker og sort tøj på mens vi spillede, så det ikke var muligt at kende forskel på folk. Selvom man nu – hvis man er helt vildt nørdet Sleep Party People fan – rent faktisk godt kan se forskel på vores masker. Min har A Clockwork Orange-inspirerede øjne, og trommeslagerens har nogle tegnede, lidt gay øjenbryn – ikke at det symboliserer noget. Men når vi kommer ind på scenen har vi ikke masker på – vi vil gerne vise hvem vi er. Så hemmeligt er det heller ikke, vi er jo ikke The Knife eller sådan noget. Vi vil gerne have at folk giver sig helt hen, så de nærmest kun lytter til musikken og nærmest drømmer sig hen til den. Og det virkede faktisk som om det lykkedes i dag. Det er selvfølgelig lidt svært, når der er stærk sol udenfor. Det havde sikkert virket endnu bedre om aftenen, men sådan er  det jo.

Nu er det jo ikke helt første gang, jeg står på den her scene – jeg spillede her med Majorian i 2008. Men det er lidt noget andet med Sleep Party People. Det projekt er jo mit hjertebarn, så jeg tænker meget på, at det skal leveres ordentligt. Men det bliver det jo også, fordi de musikere jeg har med er så kompetente. Det er nok også derfor, jeg slet ikke er nervøs, fordi jeg ved, at det nok skal gå med dem.”

“Jeg har en drøm om næste år at stå på Orange Scene og have de der 70.000 mennesker foran mig, som alle har kaninmasker på. Jeg har prøvet sælge den til Roskilde, men de har ikke hoppet på endnu… Desværre!”

Og sådan løbet Brian Batz videre til det næste interview. Skal man spille på Orange Scene må arbejdet jo gøres!

Sleep Party PeopleThe Dwarf And The Horse
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/06-The-Dwarf-And-The-Horse.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sleep Party People

Brian Batz soloprojekt Sleep Party People er noget så sjældent som et ægte originalt skud på det danske indietræs stamme. Musik, der lyder som om det er produceret i et soveværelse på Nørrebro med udsigt til tåge over Assistens Kirkegård, er der selvfølgelig en del af. Musik, der bæres af spinkle, men dog insisterende melodistumper og elektroniske beat, findes også i større mængder. Og sangere med kærlighed til falset og mange lag af effekter på vokalen er heller ikke en særhed.

Alligevel ramte Sleep Party People mig allerede i sommers med disse virkemidler et sted, hvor ingen andre har. Jeg forelskede jeg mig så hovedkuls i numrene på myspace, at det har været med hardcore abstinenser, jeg har undværet nye, lavmælte fix fra Sleep Party People.

Heldigvis stilles den værste trang allerede på debutpladens åbningsnumre “In The Morning Sun We Stand” og i endnu højere grad “Our Falling Snow”, hvis klaver, klokkespil og kor rammer essensen af projektets lyd.
Introvert elektronisk shoegaze, der forbinder drømme, følelser, håb og erkendelse, er i sig selv ganske fint. Men måske ville det blive lidt for ensformigt over en fuldlængdes plade? Sleep Party Peoples momentære energiske udbrud begejstrer derfor i endnu mere.
Instrumentalnummeret “An Iris Pseudacorus” er den reneste karnation af indestængt energi, hvor insisterende bas og  næsten foruroligende konstante beat rusker op i lytteren og i den grad skaber opmærksomhed. Samme energi bliver taget med til pladens i min bog mest repræsentative nummer, “The Dwarf and The Horse”, hvor beatenes dynamiske samklang med det snørklede guitarspil hæver lytteren over tid og rum.

At fange universelle menneskelige følelser i musik er i sig selv en bedrift. At gøre det gennem adskillige forskellige – og stadig sammenhængende – udtryk er endnu flottere. Netop denne evne gør Sleep Party People til en usædvanlig svær plade at lægge fra sig. Men hvorfor skulle man dog også det, når samtlige numres kvalitetsniveau er så tårnhøjt?

Sleep Party People – The Dwarf And The Horse
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/01/06-The-Dwarf-And-The-Horse.mp3]

Sleep Party People I’m Not Human At All
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/09-Im-Not-Human-At-All.mp3]

Sleep Party Peoples debut af samme titel udkommer d. 25. januar på Speed of Sound, og kan indtil udgivelsesdatoen streames i fuld længde på Soundvenue. Derefter kan den købes på iTunes og andre download-butikker.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *