Modne blå blomster

Vores gæsterapporter Rasmus Vestergaard studerer Dansk på Københavns Universitet og arbejder til daglig for et dansk design bureau. Rasmus har tidligere drevet bloggen Frimusik.net, hvor han interviewede danske artister. I dag er det Regnsky, som får fornøjelsen af Rasmus’ interviewtække i samtale med et af de danske bands, vi forhåbentligt vil høre nyt fra i 2017.

Modne blå blomster
Hvis du så DR3-dokumentaren ‘Nyt Blod’ om Blaue Blume, kan du måske også huske vinklen: et ungt, dansk band, som under udvikling og med større forventninger end forsangerens toneregister, pressede sig selv til hele tiden at levere bedre og bedre. På vejen mod den måske uopnåelige perfekte optræden blev hver fejl trukket frem til analyse efter hver koncert rundt om i Europa. Blaue Blume var som ungt band ved at finde ud af sig selv, hvordan man gør tingene, og hvordan det er, man affinder sig med sig selv.

Spørgsmålet er derfor, om det stadig to år efter er tilfældet. Jonas, Robert og Søren, tre fjerdedele af Blaue Blume, har sat sig om det spinkle café-bord i Indre København med kolde sportscolaer og varm kaffe. Jonas lægger ud: “Det var meget sandt portrætteret, men det er jo ikke kun det, vi går op i. Men i løbet af 40 minutter skal man finde en vinkel, seeren kan forholde sig til.”

Robert: “Det er klart, at de ikke viste alt. De viste ikke de gange, hvor vi kun var glade. Så det er ikke, fordi det ikke passer. Billedet er bare lidt mere nuanceret og lidt bredere.”

For når kameraet ruller og kroppen er træt på grund af det hårde turnéliv, bliver fejlen nok blæst lidt mere op. “Sommerturen havde været lang og hård og udmattende. Derfor føles det også en lille smule som det billede, der entydigt blev vist af os. Det var mere gældende på det tidspunkt,” forklarer Søren.

Ikke en dans på blomster
Både i Norden og Europa har Blaue Blume fyldt tusinder af øregange med deres musik, der befinder sig i sin egen kategori, som nogle nok vil beskrive som art-pop med blandt andet referencer til 80’er bandet, Cocteau Twins.
De mange koncerter har været sjove, men gruppen har også fundet ud af, hvordan det er at spille meget live. “Det har været hårdt at komme igennem,” fortæller Jonas. “Når man spiller flere dage i træk, skal man arbejde hårdere for at finde ud af, hvorfor man står der. Ideelt set skal vi jo gerne spille meget mere, end vi gør nu, og hvis man skal kunne gøre det, så skal man også kunne holde til at levere hver gang.”

Søren tilføjer: “Eller måske finde et sted inde i sig selv, hvor man tager lidt lettere på, at man ikke kommer derop. Det er ikke noget problem med ambitionsniveauet. Det er mere, hvilken konsekvens man giver det, at man ikke når det. Hvis det er, at man skal være utrolig vred og ked ved sig selv, så duer det jo ikke. I stedet skal det være en guideline om, at man skal spille godt, men generelt kan tage lettere på ikke at gøre det.”

Med koncerter og livestress lidt på afstand føler gruppen sig nu opløftet af musikken og af band-fællesskabet. Klar til at tage favntag med den nye musik og søge mod nye horisonter. “Nu kan vi gå til de nye og de gamle numre på en helt ny måde og med en helt ny energi”, siger Jonas, mens Søren fortsætter: “De ting vi har fået, som vi kan give videre til det nye, føles helt vildt store. Vi synes kun, at vi er blevet bedre, og alle de ting kan vi bruge.”

Men da de tre bandmedlemmer bliver spurgt, om de slapper mere af med at skrive og spille deres sange, lyder der et fælles nej efterfulgt af en latter, som nok gemmer på en hel del internt.
Jonas: “Jeg tror da gerne, at vi vil have implementeret en form for afslapning i numrene målrettet koncerterne. Der tror jeg, at vi har fundet ud af, at vi ikke nødvendigvis er i kontrol, når vi er allermest tilpas på scenen. Det er dér, hvor der er plads til friheden. Omend vi arbejder intenst med form, så føler jeg, at vi er blevet friere til at prøve en masse ting og i sidste ende slappe mere af.”

Trimme numrene
Jonas, Robert, Søren og Peter er gået i studiet for at gå i gang med de nye numre, som er under udvikling og er en “kontinuerlig leg”, som Robert beskriver det. Hvor nye erfaringer blander sig med nye indtryk, der skal formidles i lyden. Som Søren siger: “Vi synes kun, at vi er blevet bedre, og alle de ting kan vi bruge, så hvorfor ikke bruge det?”

I studiet har gruppen talt om, at de skulle gå udogmatisk til værks. “Der skulle ikke være nogen Blaue Blume-sound, som vi skulle ind og lave en ny plade med,” siger Robert og forklarer, at musikken i stedet skulle være et sammensurium af deres musikalske præferencer. Når ens smag udvikler sig, vil de nye sange også afspejle det.

Robert: “Vi har været meget opmærksomme på ikke at skulle gøre noget bestemt og så turde jage den umiddelbare ide, som et nummer lagde frem for én. Hvis den ville en ting, skulle vi så se, hvor langt kan vi gå i den retning. Vi har måske tidligere haft en vis tendens til, at hvert nummer skulle kunne det hele. Nu er vi mere klare på, at hvert nummer skal kunne sin ting.”

Og når hvert nummer skal kunne sin ting, kræver det også, at nogle ting bliver skåret fra, eller som klichéen lyder, at man dræber sin kære, sine darlings. Robert tilføjer dog hurtigt, at de så er “blevet bedre til at lave nogle nye.”

Søren: “Nogle gange føltes det som en dårlige ide at tage noget ud, som man var glad for. Men hvis stemningen ikke lige er der, så ender man også på sigt med at tage det ud og indse, at dét er en god ide. I sidste ende handler det om at fjerne de ting, som ikke vil sangen noget, eller ikke vil det, vi tænker, det vil.”

Jonas: “Jeg håber, at vi bare mærker, hvornår det er godt. Lukke sangene, mens vi har en god følelse med det. De ting, vi har lavet før, er vi også glade for, men det blev trukket så langt ud, så man lidt mistede den simple følelse af, at det her er god musik.”

Søren: “Vores proces og vores erfaringer har gjort, at det er blevet nemmere at nå derhen, hvor det er fedt at være, som Jonas snakker om. Det handler både om at finde det dér sted, hvor man kan have optur over det nu og om fjorten dage.”

Gruppen har derfor gjort studieindspilningerne til en del af selve processen for sangskrivningen. Det giver nye muligheder for at få alle delene til at komplimentere hinanden i højere grad, så trommespil og lyrik kan skabe mere holistiske udtryk. Det har ikke gjort processen kortere, men forhåbningen er, at det kan få noget spontanitet og “afslappethed” med i indspilningerne, siger Jonas.

Søren: “Det er en balancegang. På den ene side vil man gerne minutiøst tilpasse alt, så man vidste, hvad der skete. Men omvendt er det også de gange, man formår at overraske sig selv, at man gider lytte til det.”

Jonas: Så er vi også blevet markant mere ligeglad med, hvad folk synes. Vi har ikke en stemme inde i baghovedet, som siger, at vi skal lyde mere på den måde. Der kan jeg mærke, at vi kommer hen til et sted, hvor vi kun lytter til os selv og folk internt. Dér tror jeg ikke længere, at vi har nogle skrupler. Så længe vi kan mærke det, er det ikke at tage højde for, hvad vi tror, at andre forventer af os, eller hvad der er det rigtige at gøre.”

Hvad er det, du synger?
Blaue Blumes lyd er storladen. Det rummer de store følelser og kan gå fra det dybe mod himlens uendelige horisont. Men når vokalen laver akrobatik og svinger sig fra ord til ord med kunstfærdige vibrationer, er det ikke altid, at lytteren kan forstå og afkode ordene fra den jyske forsanger.

Jonas: “Jeg har bare mødt alt for mange gange, at folk ikke kunne høre, hvad jeg sang. Det ville også være rart at kunne forholde sig til, hvad det er, der bliver sagt. Så det har jeg forsøgt, også,fordi min sangskrivning er moden nok til at være mere blottet.”

På debutalbummet ‘Syzygy’ arbejdede Jonas med at gøre sin stemme til et instrument, der arbejdede sammen med melodilinjerne i sangene. Hvert ord havde sin tone og var fonetisk afstemt med sangens udvikling og melodi. Det blev et fravalg af, “hvad der kunne have været nogle enkle og klare sætninger i forhold til en masse ord, der ligesom skulle passe med en melodi,” forklarer Jonas.

Måske har det også hængt sammen med en vis usikkerhed på egne evner, prøver Jonas at forklare det med. “Jeg tror ikke, jeg har følt mig god nok til at blotte mig selv 100 % i forhold til det lyriske, selvom jeg har brugt ufattelig mange timer på alt, hvad jeg nogensinde har skrevet.” I stedet har han skåret ind til den helt enkle sætning, “så den dels er umulig at undgå og for mig nem at sige og nem at relatere til med det samme følelsesmæssigt.”

Det har været nødvendigt ifølge Jonas, og samtidig er det et stort skridt for deres lyd. En lyd, som er mere nærværende med tekster, som folk nemmere kan forholde sig til. “Hvis man ikke har læst teksterne og har set os live, så kan det måske føles mere upersonligt. Hvad er det, der bliver sagt til mig?” spørger Søren og deler sit håb, “jeg håber, at folk synes, at Jonas som sanger og tekstforfatter er kommet sindssygt meget tættere på.”

Tænk, at det her ville ske en dag
Som man så i løbet af DR3-dokumentaren, så har Blaue Blume efterhånden spillet foran mange mennesker. Og det er nok her, at det kan være svært at se sig selv udefra. Se, at man er i gang med at gøre det, man altid har drømt om.

“Jeg havde aldrig forestillet mig, at vi skulle få lov til at spille foran så mange mennesker på Roskilde Festival. Ikke i min vildeste fantasi i 1.g havde jeg tænkt tanken, at det her ville ske en dag,” siger Jonas og fortsætter: “Det glemmer man lidt, når man er i det, og står bag det røde forhæng, og der er fucking 10.000 mennesker, som bare står og venter på, at man giver sig til at synge. Spoler man bare fire år tilbage, så var der ingen bag det der forhæng, som stod og ventede. Der sker bare så mange fede ting, som er værd at huske på. Som er meget mere, end vi turde håbe på for nogle år siden, eller da vi startede bandet.”

De blå blomster er klar til mere, og de er i fuld gang. Desværre bliver det nok først til foråret, at de slipper nyt materiale. De er jo stadig perfektionister. Indtil da kan du høre deres ep, ‘Beau & Lorette’, eller deres debutalbum, ‘Syzygy’.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det glæder vi os til på Musik i Lejet

Foto: Axel Schütt
Foto: Axel Schütt

Efter et par ugers festivalpause skal jeg til det igen. Mirja holdt fanen højt med Copenhagen Psych Festival i mellemtiden, men for mig er det nu tid til igen at drage ud på en ny festivalplads. Og for mig er det en helt ny oplevelse, da jeg for allerførste gang skal besøge Musik i Lejet i det nordsjællandske. Jeg har ingen idé om, hvad jeg skal forvente af hverken publikum, festivalpladsen eller vejret for den sags skyld på festivalen, som for nylig blev kåret som landets bedste af Politikens iByen. Men jeg har til gengæld en ret god idé om, hvad jeg kan forvente af det, det hele handler om: Musikken.

Derfor vil jeg nu forsøge at give dig en lille guide til, hvor det vil være godt at befinde sig over de næste tre dage.

Velvet Volume, torsdag klokken 18.15 på Skovscenen
Min første anbefaling kommer nok ikke som nogen overraskelse for faste læsere. Ærke-aarhusianske Velvet Volume har på ganske kort tid etableret sig som et af landets ubetinget bedste livebands. Hvis du af en eller anden grund endnu ikke har oplevet dem i levende live, så må man sige, at det er ved at være på tide. De tre piger er stopfyldt med energi, og det er ganske enkelt imponerende, hvor meget bandet er vokset det seneste år rent musikalsk. Men okay, de er jo også stadig i voksealderen…

Velvet Volume – Running Wild

Blaue Blume, torsdag klokken 19.15 på Strandscenen
En anden af vores jyske yndlinge i Blaue Blume kan man også nyde i idylliske Tisvilde denne sommer, når de kort tid efter Velvet Volume indtager Strandscenen. De behøver nok ikke nogen nærmere introduktion, men jeg vil nu alligevel påstå, at de om nogen kan skabe en liveoplevelse, som kan mærkes aller inderst inde i kroppen. Det er en sanselig oplevelse, som er perfekt til en forhåbentlig dejlig sommeraften.

MNEK, torsdag klokken 01.00 på Skovscenen
Britiske MNEK er til gengæld en artist, vi aldrig tidligere har omtalt, men det fortjener han. MNEK er mest kendt som producer på blandt andre s store sommerhit “Final Song” og har arbejdet med store internationale navne som Beyonce og Zara Larsson, men han kan heldigvis også selv. MNEK er lækker og velproduceret r&b, som kan gøre enhver blød i knæene. Koncerten er MNEKs eneste på dansk grund, så det er bestemt en must-see.

MNEK – Wrote A Song About You

Teitur, fredag klokken 16.30 på Strandscenen
Færøske Teitur kommer til Musik i Lejet for at spille en helt speciel koncert. For spillelisten er kendt på forhånd. Teitur vil nemlig spille sit 13 år gamle og anmelderroste debutalbum “Poetry and Aeroplanes” fra start til slut i selskab med en strygekvartet. Jeg er slet ikke i tvivl om, at det bliver en helt fantastisk oplevelse, som man bare ikke må gå glip af!

Teitur – I Was Just Thinking

Batida, fredag klokken 01.00 på Skovscenen
Natten til lørdag indtager festivalens nok mest interessante navn Skovscenen. Portugisiske Batida stammer oprindeligt fra Angola, og det fremgår tydeligt af hans musik, som vel kan beskrives som traditionel angolansk elektronika, hvis en sådan genre altså findes. Festligt, dans- og lytværdigt er det i hvert fald, så hvis man har lyst til en god nattefest, vil Batida bestemt være mand for det.

CHINAH, lørdag klokken 20.30 på Skovscenen
I disse år producerer det danske vækstlag artister med massivt internationalt potentiale. og Lukas Graham er nok de mest åbenlyse, men også Liss og Alex Vargas høster anerkendelse i udlandet. Og så er der selvfølgelig CHINAH. På Heartland Festival var selveste The Flaming Lips-forsangeren Wayne Coyne oppe og rose forsangerinde Fine Glindvad efter koncerten, og hvis bandet leverer på det niveau, som de har gjort de gange, jeg har haft fornøjelsen af at opleve dem, er der bestemt flere roser i vente.

Palace Winter, lørdag klokken 23.00 på Bodegaen
Min sidste anbefaling går ud til et af mine yndlingsbands. Den dansk-australske duo Palace Winter har imponeret mig stort både på SPOT og Roskilde Festival, så jeg ser ingen grund til, at de ikke skulle fortsætte den gode stime lørdag aften. Det er lidt ærgerligt, at solen vil være gået ned, når de går på scenen, for bandet gør sig usædvanligt godt i solskin – men mon ikke det nok skal blive lækkert og opmuntrende alligevel? Det tror jeg.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Heartland: Regnsky anbefaler…

Blaue Blume

På fredag og lørdag løber Heartland Festival af stablen, og det vil være en underdrivelse at sige, at jeg glæder mig. Det er første gang, Heartland Festival bliver afholdt, og det kommer til at foregå ved det smukke Egeskov Slot ved Kværndrup i hjertet af Fyn. Da festivalen er spritnyt, er jeg meget spændt på at finde ud af, hvilket publikum festivalen appellerer til, og i det hele taget hvilken stemning der vil være de to dage.

Heartland Festival adskiller sig fra de største danske festivaler i den forstand, at de ud over musikken har valgt at fokusere på også at give publikum noget til mund, øjne og sågar hele kroppen i form af flere daglige yoga sessioner. Derudover vil man kunne opleve samtaler med interessante personligheder lige fra Christian Lollike til Brian Eno, som også udstiller på festivalen med installationen “The Ship”.

Men jeg vil nu alligevel her i min optakt sætte fokus på musikprogrammet, for det er nu en gang det, jeg er til for. Og det, musikprogrammet, er fyldt med så mange lækkerier, at man godt helt kunne glemme at deltage i en af de lækre middage, som festivalen også byder på.

The Flaming Lips
Fredag kl. 23:15 på Lowland Stage
For mig er fredagens helt naturlige højdepunkt de amerikanske veteraner fra The Flaming Lips. De behøver ikke nogen nærmere introduktion for de fleste, men jeg kan sige, at det er psykedelisk rockmusik, som udmærker sig ved at være musikalsk virkelig detaljeret og gennemført i en grad, som gør, at man kan lytte til det samme nummer et utal af gange og stadig opdage nye detaljer og nuancer i musikken. Det er efterhånden et stykke tid siden, at bandet udgav et decideret album, men den karismatiske forsanger Wayne Coyne udgav sidste år sammen med Miley Cyrus albummet “And Her Dead Petz”, som man kan lytte til her. Jeg er ekstremt spændt på at høre, hvad bandet har at byde på, men det ville overraske mig meget, hvis ikke der indgår en hyldest til et af bandets idoler, David Bowie, der som bekendt gik bort tidligere i år.

Blaue Blume
Lørdag kl. 12:30 på Highland Stage
Koldingensiske Blaue Blume åbner musikprogrammet om lørdagen, og jeg vil da anbefale folk at være oppe til den tid. Jeg hørte sidst Blaue Blume sidste år, da de gav en fremragende koncert i Store VEGA, så mine forventninger er vanvittigt høje til bandet, som med “Syzygy” har skabt nyere dansk musiks bedste og nok også et af de mest personlige album. Blaue Blume er inderlighed, følsomhed og storslået nærvær, og jeg tror på, at det vil passe perfekt ind i de smukke omgivelser ved Egeskov Slot.

Låpsley
Lørdag kl. 15:00 på Highland Stage
Det sidste navn, jeg vil give en ekstra stor anbefaling, er den unge britiske sangerinde Låpsley. Holly Lapsley Fletcher er blot 19 år gammel, men allerede i 2014 spillede hun på den gigantiske britiske festival Glastonbury, og hun er uden tvivl et af de største talenter til at komme ud af England. Hendes musik er elektronisk med klare tråde til RnB, og den udmærker sig især ved en gennemført produktion og en mangefacetteret vokal, som både formår at vise ømhed og kraftfuldhed på samme tid.

Jeg kunne også snildt have fremhævet artister som Asgéir, Susanne Sundfør og Chinah, men programmet er simpelthen så stopfyldt med lækkerbiskener, at jeg umuligt ville kunne få det hele med, hvis artiklen skulle holde en nogenlunde længde. Men et er at læse nogle anbefalinger, noget andet er at lytte til musikken. Så hvis du alligevel ikke har noget vigtigt for fredag og lørdag og har hjertet på det rette sted, så skal der lyde en klar anbefaling herfra til at skynde dig at købe billet og tage af sted mod Fyn og den festival, som jeg har glædet mig allermest til i år. Heartland Festival.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

JÆRV – Et hav af vellyd

Tilbage i november havde jeg fornøjelsen af at opleve Amanda Glindvad og JÆRV live for første gang, da hun sammen med vores aarhusianske yndlinge Velvet Volume optrådte på Ideal Bar i København. På sådan en aften kan man ikke lade være med at blive glad på dansk musiks vegne, for der er ingen tvivl om, at det er to af landets allerkraftigt lysende talenter inden for hver deres del af det musikalske spektrum. Og det bliver kun bekræftet på JÆRVs debut EP “Dit Hav”, som udkommer den 11. marts.

JÆRV
Foto: Jannick Boerlum

For mens Velvet Volume i høj grad lever på deres energi og en uimodståelig bundaarhusiansk charme, er JÆRV unik i form af Amanda Glindvads inderlighed og den lethed, hvorpå de sætter tanker i gang i hovedet på lytteren gennem deres kaotiske lyriske univers. Omdrejningspunktet i deres underligt optimistiske, dystopiske hverdagsunivers er utvivlsomt Amanda Glindvads vokal. Det kommer eksempelvis til udtryk på EP’ens første af i alt seks numre: “I Staver“, som blev udsendt som single allerede i efteråret.

På åbningsnummeret – og resten af EP’en – ledsages Glindvads vokal af velproducerede elektroniske bølgesprøjt, som på elegant vis holder lytteren fast i JÆRVs ambivalente univers. Men hvor “I Staver” er et energisk værk, er andet nummer “Skurk” anderledes minimalistisk i sin produktion og messende i sit udtryk, hvilket skaber en god dynamik på pladen uden at virke forstyrrende. For mig fungerer de insisterende gentagelser af linjerne “Hævn dig nu // Få det så gjort // Så du blir stor // Så du blir stor // Gå foran mig langsommere // Gå foran mig langsommere” som en lidet provokerende og sarkastisk kommentar til nutidens digitale konflikthåndtering – eller mangel på samme – hvilket for mig er et fantastisk eksempel på Amanda Glindvads metaforiske skrivestil.

Variationen fortsætter på tredje nummer, som er den anden allerede-udgivne single, “Falder“. Her er tempoet igen skruet op, og den dystre indledning er erstattet af en snert af håb, som leder tankerne mod 00’ernes glade dage, hvor MGMT og M83 sad på den energiske elektropop.

JÆRV – Falder

Fjerde nummer “Konkylielyd” fortsætter på mange måder i samme spor, omend der her trækkes tråde til drømmepoppen mixet med et marchband. En temmelig spøjs kombination, men alligevel en af mine klare favoritter på albummet. Det er forfriskende, det er drømmende, og det sætter gang i mine sovende forårsfornemmelser.

For mig kommer højdepunktet i form af titelnummeret, “Dit Hav“. Her tager Amanda Glindvad et lyrisk opgør med den selvoptagethed og den selviscenesættelse, som lige nu præger vores måde at agere på online; at vi befinder os i vores eget “selvoptagede hav.” Med linjer som “Det var, da vi var små, at du kunne leve”, fortæller JÆRV historien om forandring, om længsel og om en verden, hvor man glemmer sig selv og sine. Det er i bund og grund den fortælling, som går igen på alle numrene og gør EP’en til den bedste og mest formfuldendte debutudgivelse, jeg har haft fornøjelsen at lytte til, siden Blaue Blume udsendte “Beau & Lorette” for snart to år siden.

EP’en vender tilbage til det dunkle hjørne på afslutningsnummeret “Ingen Alder”, hvor JÆRV udfordrer nogle menneskers manglende evne til at sætte sig i andres sted. Nummeret starter som en stille fortælling, inden den eksploderer i, hvad der føles som et vredesudbrud i frustration over den manglende forståelse.

Heldigvis kan jeg berolige JÆRV med, at deres musik er til at forstå. Jeg har svært ved at putte det ned i en bestemt kasse, medmindre der findes en kasse med påskriften: “Dansk musiks fremtid”. For jeg må indrømme, at jeg er dybt, dybt imponeret over, hvor høj en kvalitet JÆRV holder igennem EP’ens seks numre, og hvis nogen skulle finde på at bede mig om at definere god musik, så kan jeg svare dem meget enkelt: Lyt til Dit Hav.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Året der gik – del 4: Årets album

December er julens tid, det er hyggens tid, og så er det tiden for de evindelige årslister fra alverdens ordsmede rundt om i verden. Og I skal selvfølgelig ikke snydes for vores.
Året i år har været et specielt år for os på Regnsky. Vi har kørt på lavt blus af forskellige årsager, og for mit eget vedkommende skyldes det en kombination af, at jeg har brugt årets første seks måneder i New Zealand for derefter at forsøge at få papir på, at jeg rent faktisk er journalist. Men trods vores travlhed er musikken fortsat med at udkomme i en lind strøm, og jeg må sige, at 2015 har været et af de bedste musikår i nyere tid. Det vil jeg nu forsøge at hylde via fire indlæg i form af forskellige personlige lister og kåringer.

Så er vi ved at være ved vejs ende, og vi slutter naturligvis af med at kåre årets bedste album fra Danmark og udlandet. Det gik op for mig i processen, at jeg faktisk ikke har lyttet til voldsomt mange danske album, fordi jeg har haft så stor fokus på de helt nye artister, som af gode grunde ikke har udgivet albums endnu, så derfor har en enkelt EP fået lov til at snige sig ind på listen. Den er til gengæld god!

Del 1: Årets bedste koncerter
Del 2: Årets nummer
Del 3: Årets nye navn

Årets danske album

3. Mew – +-
Jeg er ikke Mew-fanatiker på nogen måde, men selv jeg må indrømme, at den mest rutinerede danske artist på alle mine lister har begået et virkelig, virkelig godt album. Det er på mange måder et Mew, som i mine ører er vendt tilbage til rødderne, og det klæder det i den grad. Især Water Slides og The Night Believer sidder lige i skabet.

2. Shy Shy Shy – Love Songs EP
Love Songs EP’en er ganske enkelt bare et rigtig godt stykke håndværk og en imponerende debut fra Shy Shy Shy, som dog bestemt stadig har ting at arbejde på. Lyden kan godt finjusteres, så de kommer lidt mere ud over stolekanten (eller hvor man nu lytter til EP’en), men når det er sagt, er jeg stadig dybt imponeret over, hvordan et så ungt band har formået at samle så mange højdepunkter på en EP med blot fem numre. Do Not Ask, Soft & Hard og In the Palm of My Hand. Sidstnævnte sender straks mine tanker i retning af det hedengangne Swan Lee, og det er en yderst interessant vej at vælge – mere af det, tak.

1. Blaue Blume – Syzygy
Nu når vi vist til det punkt, hvor jeg deler holdning med størstedelen af det danske anmelderkorps. For der bør ikke være nogen tvivl om, at Blaue Blume har lavet årets bedste album. Det er en rørende historiefortælling, som giver et dybt intimt indblik i Jonas Smiths liv fyldt med kærestesorger, længsel og håb. Det er gennemført – nej, det er nærmest perfekt, og det er på alle måder unikt ikke bare for dansk musik men for musik i det hele taget, hvad det koldingensiske band har skabt med Syzygy.

Årets udenlandske album

5. Braids – Deep In the Iris
Endnu et canadisk orkester gør sit indtog på en af mine årslister i form af Braids. Det er blevet mit koncentrationsalbum i 2015, som jeg har lyttet til stort set hver gang, jeg har skullet forsøge at være produktiv. Det er ikke helt oppe at ringe ligesom Flourish // Perish fra 2013 for mit vedkommende, men det er stadig eksperimenterende elektronisk shoegaze af højeste kvalitet, og jeg bliver stadig fuldstændig indsuget af Raphaelles drømmende univers.

4. Unknown Mortal Orchestra – Multi-Love
Jeg har allerede berørt Multi-Love som single tidligere, men hele albummet er også noget af det bedste fra 2015. For mens II fra 2013 havde en række gode numre på, føles Multi-Love som en mere sammenhængende oplevelse, og det er det, jeg personligt ønsker fra et album. Samtidig har bandets newzealandske aner nok også spillet en rolle i forhold til at gøre mig ekstra opmærksom på Unknown Mortal Orchestra netop i år, men det rykker nu ikke ved, at det er en helt fortjent fjerdeplads til det snart Northside-aktuelle band og Multi-Love.

3. SOAK – Before We Forget How To Dream
Jeg kan vel nærmest ikke blive ved med at introducere dette album, efter jeg nærmest gjorde det to gange i går. Det er stadig godt, det er stadig en dybt imponerende debut fra SOAK, og du skal stadig lytte til det lige nu. Og igen i morgen. Og dagen efter.

2. Courtney Barnett – Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit
Sometimes I Sit and Think, and Sometimes I Just Sit (jeg forkorter det SISaTaSIJS fra nu af) er ubetinget det album, jeg har lyttet allermest til i år. Jeg kan simpelthen ikke blive træt af Courtney Barnetts finurlige tekster, og selvom jeg typisk ikke kan fordrage talesang, fungerer det bare for mig, når det er en britisk vokal. Jeg har meget svært ved at lave andre ting, når jeg lytter til albummet, fordi jeg får lyst til at lytte efter teksterne – det er meget få album, der kan det, men det kan Courtney Barnett og SISaTaSIJS.

1. Tame Impala – Currents
Jeg afslørede vist Tame Impalas placering på listen for et par dage siden, men det skal jo alligevel gøres officielt. Currents ér årets bedste album, og jeg har egentlig ikke været i tvivl, siden jeg hørte det for første gang tilbage i juni. Det er psykedelisk rock af den bedste skuffe og i et dejligt langt format, som giver lytteren mulighed for at lade sig indhylle og omfavne af hvert eneste nummer på pladen. Jeg kunne snildt have gjort en håndfuld forskellige numre på albummet til årets nummer, og det siger vist det hele.

Bonus liste: Årets mest interessante album
Shamir – Ratchet
Jeg har haft meget svært med at placere Shamirs eksperimenterende og genre-nedbrydende debutalbum, men jeg følte, at jeg var nødt til at nævne det et eller andet sted. Det er nemlig meget sjældent, at en ny artist på så gennemført manér formår at skabe et fusionsalbum, som på så elegant vis smeder disko-funk sammen med elementer af electronica, r&b og sågar gospel i en underlig men overraskende velfungerende mismask. Så hvis du her på årets sidste dage vil udfordre dine musikalske smagsløg, er Shamirs Rachet bestemt et lyt værd.

Tusind tak for et fantastisk musikår i 2015, og vi ses i 2016 kære læsere. Husk, at du stadig har mulighed for at blive en del af Regnsky-familien – du skal bare sende mig en uformel ansøgning på peter@regnsky.dk. Godt nytår!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *