Who was your New Year’s kiss?

Mens de sidste af andendagstømmermændene forsvinder fuldstændigt fra det udmattede legeme, bør vi tillade os at dvæle ved nytårsmusikken for endnu en stund. Den er trods alt markant bedre end den forgående højtids.

Et af de danske talenter, Regnsky skød 2011 i gang ved at præsentere var københavnske Flag White. I anledning af det nye års komme, ligger det navn til den aktuelle coverversion af Owen Ashworths ny afsluttede projekt Casiotone For the Painfully Alone‘s “New Year’s Kiss” fra Etiquette (2006). Tidligere Death By Kite-frontmand, Bjørn Alexander Gøtzsche Lange, nåede gennem året både at udgive debut-ep, at komme med på Smash!Bang!Pow!’s rooster og ikke mindst at spille sammen med navne som The Pains of Being Pure at Heart, Gold Panda og Korallreven. Hvis de tres lyd kombineres, er Flag Whites beskrevet ganske godt.

Noget af en forskel fra Casiotones organiske, skramlende instrumenter. Flag Whites version dyrker selvlysende synth, støjflader og rumklang i stedet for piano, violin og upoleret vokal, strækker sig over tre gange så lang tid som originalen, og er derfor – heldigvis – et helt andet nummer. Som covers bør være.

Flag White – New Year’s Kiss (Casiotone For The Painfully Alone cover)

Casiotone For the Painfully Alone – New Year’s Kiss

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Flag White

Musik kan skabe de mest magiske øjeblikke. Når ganske få toner og perfekt afmålte gentagelsesmønstre danner identificérbare tilstande i lytterens hovede, og harmonier som overvælder forventningerne erstattes med rene og nye følelser. Lad det, i Flag Whites tilfælde, være afsavn og fortrydelse, den næsten intimiderende nære produktion skylder ind over dig.

Egentlig har projektet Flag White været i høretelefonerne længe. Først under navnet Kyrkan og derefter som Inner Age, og i denne uge blev det endelige navn lanceret som endnu et skud fra Smash!Bang!Pow!‘s efterhånden imponerende arsenal. Bag navnet står Bjørn Alexander Gøtzsche Lange, som nogle sikkert vil associere med det mere eller mindre hedengangne støjpopband Death By Kite.
Egentlig er Flag White ikke så langt fra den beskrivelse – støjpop – men midlerne er nogle helt andre. Trommesættet og bassen er skiftet ud med programmerede rytmer med en intensitet langt lavere end i den tidligere bandkonstellation. Elektronisk shoegazepop kunne være en mere præcis betegnelse, for Flag White har betydeligt mindre stjernekiggerfaktor end den glimtende synthbølge de krystalliserede og flygtige toner bevæger sig på. Jo, den rumklangsvøbte vokal stræber højt, og på “Far Far Away” bygger produktionen katedraler, men selv dér er der aldrig langt til den dybeste kælder.

Både “Your Heart Beats Mine, My Heartbeat’s Yours” og “Far Far Away”‘s melodier er stærke og skrøbelige på samme tid – som de ved blot et lille pres vil give op, pulverisere og flyde ud mellem fingrene på lytteren. Men man holder fast i dem, for man vil føle deres nærhed, bjergtages af ærligheden og overvældes af de smukke harmonier, som Flag Whites numre gang på gang lader deres lytter opleve. Prøv selv:

Flag WhiteFar Far Away
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/01-Far-Far-Away-ny.mp3]

Flag WhiteYour Heart Beats Mine, My Heartbeat’s Yours
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/01/Your-Heart-Beats-Mine-My-Heartbeats-Yours.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *