Månedens bedste tracks: Februar 2019

Februar er overstået, foråret står for døren, og som sædvanligt ser Regnskys skribenter tilbage på den forgangne måned med et overblik over de numre, der var med til at forme den. Denne gang er det blevet til ti numre, og man kan på listen finde alt fra Gents og Girls In Airports til Skee Mask og videre til hårdtspyttende Freddie Gibbs.

Kenton Slash Demon – Tik-Tik

Tik-tak, tiden går, og det har været svært at vente på den danske techno-duo Kenton Slash Demons nye ep, Oli. På tracket Tik-Tik opstår et elektronisk lydbillede af en skrattende græshoppesværm, der frembringer ætsende tonegnidninger med baglårene. Rytmen er repetitiv (næsten en anelse for meget) og sitrer i samtlige fem minutter – kun afbrudt af en enkelt pause, hvorefter den akkompagneres af hule ‘panfløjte-ekkoer’. Lydbilledet passer perfekt til den simple musikvideo, hvor blade badet i noget, der kunne ligne babyolie, synkront slanger sig op og ned i en ‘elektronisk dance’. Et stærkt nummer, hvor rytmen ikke kan udelukke en inspiration fra Jaars – Mi Mujer. (Laura Fromm)

Girls in Airports – Rold Skov
Har du også altid drømt at besøge Rold Skov, men aldrig fået det gjort, fordi Nordjylland simpelthen er for langt et smut på en søndagsudflugt? Så frygt ej. Det  ceremonielle og minimalistiske jazzband Girls In Airports, som gav en forrygende koncert på Hotel Cecil tidligere på måneden, tager dig med på en hypnotisk skovtur, der er ligeså skøn som optagelserne fra det himmerlandske naturområde i musikvideoen. Med en hæsblæsende saxofon og halvdystre men også lyse rytmer kommer vi helt ind i skovens mørke muld og bliver samtidig løftet højt op over trækronerne i et smukt og opbyggeligt toneunivers. (Laura Fromm)

Freddie Gibbs & Madlib – Flat Tummy Tea

Der er noget, der tyder på, at 2019 kan blive året, hvor vi får den længe ventede opfølger på Freddie Gibbs og Madlibs mesteralbum Piñata fra 2014. Flat Tummy Tea er i hvertfald en spændende teaser, der bestemt holder niveau med de tidligere skæringer. Gibbs leverer rap i maskingeværstempo over Madlibs tunge produktion, der ændrer karakter halvvejs gennem nummeret og giver mere plads til Gibbs, der klinger en anelse som DMX på nummeret. (Nikolaj Boesby Skou)

Bibio – Curls

Jeg forelskede mig i Bibio på gennembrudsalbummet Ambivalence Avenue fra 2009 og i særdeleshed den charmerende Lover’s Carvings, men så mistede jeg alt to år senere på Mind Bokeh og det fjogede, corny og tenderende åndssvage midt-00’er-ironisk-poprock-track Take Off Your Shirt, og siden da har jeg faktisk ikke givet Stephen James Wilkinson en ny chance. Indtil nu, hvor den engelske producer er aktuel med det kommende album Ribbons, hvorfra førstesinglen Curls har fanget min opmærksomhed. Bibio varsler, at albummet er en akustisk genopdagelse af 60’er- og 70’er-psykadelika, soul, ambient og field recordings, og det er præcis denne kombination, der venter lytteren på Curls – krydret med Bibios genkendelige lo-fi-skramlede guitar og et overraskende fingerspids Ringenes Herre-på-besøg-i-Herredet-violinspil. (Morten Bruhn)

Skepta – Wish You Were Here

Grime-godfatherne Skepta og Wiley har haft en mindre beef over Instagram de seneste par måneder. I et forsøg på at få talt ud, tog Skepta til Wileys fødselsdag, men Wiley dukkede ikke selv op, hvilket pissede Skepta af. Det kom der diss-tracket ‘Wish You Were Here’. Hvis nummeret er det første i en lang beef, må den godt fortsætte i lang lang tid, for det får det bedste frem i Skepta. (Nikolaj Boesby Skou)

Skee Mask– 808AB

Skee Masks 2018-album Compro blev på nærværende side hyldet som et af årets bedste albums – og måske også et af årtiets bedste – og nu er den tyske techno-producer klar med første udspil siden da med ep’en 800BB. Her er det pladens lukkenummer, 800AB, hvor Skee Mask bare fortsætter i samme stil fra Compro med sin lige dele indviklede og rørende techno-electro-breakbeat-lyd. Skee Mask kan ikke gøre noget forkert. (Morten Bruhn)

Octavian feat. Skepta & Michael Phantom – Bet

Brandvarme Octavian har fået fint besøg af Michael Phantom og den levende legende Skepta på den benhårde Bet. Et simpelt men hårdtslående beat tvinger de tre rapper til at spytte korte og præcise linjer. Videoen er også værd at tjekke ud; den er holdt i sort/hvid, og det er umuligt at lade være med at nikke med i takt med briterne. (Nikolaj Boesby Skou)

Gents – Smoke Machine

Det er svært at beskrive instrumentet, og selvom det føles ufyldestgørende, er den nærmeste beskrivelse nok, at det lyder som en form for elektronisk tuba. Catchyness’en er kun overgået af omkvædets sang, der klæber sig fast til hjernen som fluer på en lort. Hør ikke nummeret to gange, hvis ikke du er klar på at have Smoke Machine så meget på hjernen, at du har svært ved at koncentrere dig om helt almindelige samtaler og praktiske gøremål. Gents er efterhånden ret populære, men det her kan være nummeret, der i kraft at både genkendelighed – men også et produktionsmæssigt fingerspitzengefühl og elegante detaljer – giver Gents det helt store gennembrud. (Mathias Gavnholt)

Modeselektor – Wake Me Up When It’s Over

Selvom begge er elektroniske, er der langt fra Aviciis Wake Me Up til Modeselektors nummer tyskernes seneste album, Who Else. I hvad der ligner en hyldest til Aphex Twin indledes sangen med forvrængede mandlige stønnelyde som baggrund til lækre layers, der stille og roligt bygger op, som man kender det fra Modeselektors mere “rolige” numre. Nummeret peaker ved at flå lytteren ud af velværen og ind i ny lydboble af trommer i sjette gear og tunge synths, der kører i syvende eller ottende. Der er sket meget, siden tyskernes klassiske komponister dominerede musikscenen, men på trods af at lyden er anderledes, føles Wake Me Up When It’s Over langt hen ad vejen mest af alt som en storladen komposition. (Mathias Gavnholt)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Willenhall

Var du – ligesom jeg – en af dem, der virkelig blev skuffet ved at høre den seneste Warp-distribuerede fuldspiller fra amerikanske Bibio? Jeg husker tydeligt den første gang, jeg gav Mind Bokeh-pladen en chance. Den moderate skuffelse over konfrontationen med de første seks numre, som ikke satte mit pis for alvor i kog og heller ikke ville have det, havde det været det overordnede billede, Mind Bokeh præsenterede. Desværre har Warp-bagmændende af uransagelige årsager givet grønt lys til, at den syvende skæring Take Off Your Shirt kunne gøre sig gældende på udgivelsen, der i fair overensstemmelse med resten af pladen præsenterer en af de hidtil største musikalske skuffelser i 2011.

Men det skal heldigvis ikke handle om Bibios seneste plade, for her på Regnsky omtaler vi som bekendt kun den gode musik. Men på Records Store Day, der i år faldt den 16. april, udsendte Bibio sammen med vennen og ligeså Warp-affillierede Clark en to-siddet single, som rummer et track fra dem hver især, henholdsvis Willenhall og Basterville Grinch. Og blot 12 dage efter Mind Bokeh-fadæsen har den gode amerikaner Bibio sagt farveller til folktronica og røvballerocken fra numre som Take Off Your Shirt, og gået til værks med en gloomy, mere hård produktionstilgang, som frontalt syrer og søger ind og ud af øregangen . Man kan nærmest dufte den tunge, osende dub, der sammensmedet med de good ol’ Yeah / Ooh-vokalsamples er en mere end accepteret undskyldning for hvad vi måtte tage til takke med, et par uger tidligere – husk også at tjekke Clarks b-side ud!

BibioWillenhall
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/01-Willenhall-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. philip says:

    For mig var Mind Bokeh alletiders.. ikke alle numre var lige gode, men der findes bestemt perler i blandt hvor bibios genkendelige lyd træder stærkt frem!

    Pladen kan jo sagtens falde i manges smag, bare fordi den ikke lige tilfredsstiller regnsky’s teen-øre… :P

  2. Jakob says:

    Jeg var nu også meget tilfreds med mind bokeh. ‘Excuses’ har kørt en del på højtalerne herhjemme – er vild med den glitchede lyd, han kører, selvom det måske ikke ligefrem egner sig så godt til dansegulvet.
    Willenhall er også et ganske glimrende nummer. :)

  3. Jeg var bare selv ikke på nogen som helst måde tilfreds med hvad jeg hørte. Ambivalence Avenue var et rent eventyr af lyd og varierende temaer og fortællinger, Mind Bokeh er – for at sige det på en pæn måde – intet andet end et skridt tilbage. Excuses er et fucking fedt track, et super godt åbningsnummer, Pretencious er, tja, udemærket, og på Anything (but, red.) New begynder de første advarselslamper at blinke.
    Indrømmet: Det er primært Take Off Your Shirt der har ødelagt det hele for mig, men et hold er aldrig bedre end sin svageste spiller – eller hvad man siger – og sådan er det nu engang for LP’er, synes jeg.

    Jeg er så glad for at høre, at Mind Bokeh ikke har været et spild af tid, siden I glæder jer ved den, for jeg følte da også et personligt bånd til Bibios produktioner siden jeg mente Ambivalence Avenue var det bedste fra 2009. Trods alt.

  4. Og hey! Teenører? :-<

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

I’m sorry I couldn’t name the color of your eyes

For nogen tid siden udkom Toro Y Mois debutplade Causers of This på det amerikanske marked. Der skulle dog gå noget tid, før det danske segment havde muligheden for at varme sig på den mere poppede og pågående udgave af den genfødte lo fi/chillwave-scene. Udover Toro Y Moi, som er musikeraliaset for Chaz Bundick, har sammen med andre personlige kærligheder som Washed Out og Bibio været fanebærere for denne subgenre det seneste halvandet år som virker både mere tiltagende og tiltalende på lytteren. Det er ikke så meget en dybdegående og analyserende anmeldelse, dét her, men mere en anbefaling af en plade som utvivlsomt er stærk og vil omfavne lytteren – og hvis man er vild med Washed Out eller Bibio går man bestemt heller ikke fejl hos Toro Y Moi.

Tjek eksempelvis Fax Shadow eller Low Shoulder, kom i godt humør og gå ud og brug SU’en eller lønnen på Causers of This. Hvis en fysisk kopi ikke er så betydningsfuld har iTunes Store kunnet tilbyde pladen digitalt den sidste halvanden måneds tid.

Toro Y MoiFax Shadow
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/05-Fax-Shadow.mp3]

Toro Y MoiLow Shoulder
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/02/10-Low-Shoulder.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Records to remember ’09 by

My 2009

Årstallet 2009 er snart passé, men inden Regnsky sniger sig ud af bagdøren og ind i 2010, et musikalsk år jeg personligt ser utrolig meget frem til, er det på sin plads at hylde de bedste udgivelser fra dette år. Nu er det så blevet min tur, efter at Søren og Eva hver især allerede har fortalt om de albums fra i år, der har haft en stor betydning for dem.

Jeg har brugt meget tid – lidt for længe, synes jeg nogle gange – på at komme frem til mit endelige bud på årets fem bedste udgivelser. Nogle gange fordi jeg havde svært ved overhovedet at fremkomme med fem fantastiske titler, som virkeligt adskilte sig fra de andre “blot” virkelige gode. Andre gange af en mere simpel årsag, hvor jeg simpelthen ikke kunne beslutte for mig selv, om Album X var bedre end Album Y, eller om Album Z skulle være med i top 5 eller ej. Men eftersom vi nærmer os deadline for 2009 – mit personligt bedste by far – har jeg valgt at skide hul i små overvejelser og smække min foretrukne top 5 op, i håb om at jeg i sidste ende indser, at dette var den rigtige rangliste for mig.

#5: I Got You on Tape – Spinning for The Cause

I Got You on Tape - Spinning for The Cause
Eneste danske navn på min top 5 – med andre ord årets bedste danske udgivelse. Jeg fik faktisk til opgave at anmelde denne plade ved udgivelsesdatoen tilbage i oktober, men andre ting kom i vejen og anmeldelsen blev nedprioriteret. Dette er ikke min måde at undskylde overfor bandet og pladeselskabet Tigerspring, for man kan simpelthen ikke komme udenom Spinning for The Cause. Det danske indieband med Jacob Bellens og hans dejlige vokal og hans ditto fornemmelse for sangskrivning i forsædet, trækker udgivelsen helt op i blandt de bedste fra i år. Adam Thorsmark og Soundvenue sagde det egentligt irriterende godt, da han konkluderede, at pladen ikke går efter morskab og underholdning, men i stedet lægger vægt på at forsøge at skabe et smukt lydbillede, fra start til slut. Dette gjorde kvartetten succesfuldt på en plade, hvor især titelnummeret og Beggers for Bangers imponerer.

I Got You on TapeBeggars And Bangers (ft. Kim LAS)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Beggars-And-Bangers-ft.-Kim-LAS.mp3]

#4: The Whitest Boy Alive – Rules

THE-WHITEST-BOY-ALIVE-RULES
Det norsk/tyske house-/rockband, med den hornbrillebærende nørd og allemandseje Erlend Øye som bandets hovedrolle udadtil, er nok det band, der stjæler titlen som mit yndlings. Ingen af pladens i alt 11 numre kan selv den kritiske anmelder ønske fjernet, og de imponerende sangtekster har reddet mig utallige gange, hvad enten det var en fredag aften, en søndag eftermiddag, på landevejen eller spinnende i DJ-pulten. Jeg synes Rules slår bandets debutplade Dreams, især vurderet på holdbarhed, gennemførslen og af det faktum, at Rules bød på implementeringen af en retrosynthesizer. Courage, 1517 og Gravity skal især fremhæves som nogle af de sange, der i år har haft den største betydning for mig.

The Whitest Boy AliveGravity
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/08-Gravity-1.mp3]

#3: Girls – Album

girls
Jeg synes egentligt denne plade kom ud af det store ingenting. Men så var det nok fordi at duoen Christopher Owens og Chet “JR” White ikke forsøgte sig med et særligt koncept eller at være noget, de ikke var. Dog fik især vokalisten Owens masser af opmærksomhed/hype for hans noget okkulte fortid med en storebror, der døde ved spæd, og en mor, som var tvunget i prostitution – begge grundet en deltagelse i en religiøs sekt. Men nok om det. Album er det trejdebedste album (heh…) fra 2009 pga. den smukke, omend relativt simple produktion, Owens’ smukke, følsomme vokal og sangene enhver ung knøs kan relatere til, hvad enten det drejer sig om problemhåndteringer, ensomhed og drømme.

GirlsHellhole Ratface
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/06-Hellhole-Ratface.mp3]

#2: Bibio – Ambivalence Avenue

ambivalenceavenue
Endnu en solist, som blandt andet takket være smukt skrevet tekster har fået plads på denne top 5-liste. Bibio alias Stephen Wilkinson er, på trods af at have udgivelser på samvittigheden som strækker sig tilbage til 2005, en del af den nye lo-fi bølge som gik hen og blev ret populær her i 2009. Udover Bibio kan man blandt andet nævne Washed Out og Gold Panda, som også har oplevet masser af succes for konceptet, hvor ideerne betød mere end produktionen af disse. I løbet af 43 minutter viser Bibio med sit mangfoldige udtryk, at han på stærk og overbevisende facon håndterer et væld af subgenrer som ambient lo-fi electronica, surferrock og post-hip hop á la Flying Lotus. Det indledende titelnummer (som nok har årets bedste nynneomkvæd, Sugarette og Lovers’ Carvings formår, et halvt år efter udgivelsen, stadigt at give mig gåsehud. Jeg kan ikke lovprise denne plade tilstrækkeligt.

BibioAmbivalence Avenue
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/01-Bibio-Ambivalence-Avenue.mp3]

BibioFire Ant
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/04-Bibio-Fire-Ant.mp3]

#1: Stimming – Reflections

stimming
Det samme kan til det absolutte siges om Reflections, årets uden tvivl bedste plade. Jeg tror aldrig tidligere nogen minimal tech-fuldspiller har budt på så megen hjerte/smerte og sjæl som man kan høre det fra Stimming, den tyske technodarling, som oftest huserer på det tyske label Diynamic. Pånær på nummeret The Loneliness er alle pladens numre instrumentale – altså uden vokal – hvorfor det kan være svært at forholde sig til sangenes omhandlen og betydning. Men godt hjulpet på vej af titlerne, eksempelvis Sunday Morning, Song for Isabelle og The Kiss bør det fremstå klart for enhver, hvad musikken stykvist handler om – hvad enten det drejer sig om tømmermænd, forelskelse, beundring, ensomhed, verdensomspændende rejser eller opdagelser. Det er smukt og fængende og med mere nerve end man kan finde på de fleste følsomme rockballader. Den allerstørste præstation ligger i den måde, hvorpå han med et kendetegnende Stimming-udtryk, gennem hans specielle, selvskabte samples, formår at holde lytteren interesseret fra start til slut, samt succesen med at få integreret følelser og tanker ind i et normalt monotomt, koldt og apatisk univers, som minimal technoen normalt er garant for.

StimmingSong For Isabelle
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/03-Song-For-Isabelle.mp3]

StimmingThe Loneliness
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/12/07-The-Loneliness.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Daniel says:

    Go’ liste.
    Og dejligt at se Bibio’s udgivelse er med!

  2. Aebeloe - NZ says:

    Mmmmhhh. Stimming :-)

  3. Adam T says:

    Fedt, du har Bibio på listen. Total overset plade. Virkelig virkelig fed

  4. Theodor C. says:

    Stimming – Song For Isabelle er nok noget af det bedste jeg har hørt fra 2009, virkelig fantastisk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?