Invitation til Regnskys fem-års fødselsdag

Kære læser,

vi kan med glæde og stolthed invitere dig til Regnskys fem-års fødselsdagsfest.
Den foregår på Rust i København den 8. november. Fødselsdagen starter kl. 20 i lidt formelle rammer på Rusts mainfloor, hvor Gold Panda giver koncert efter at Taragana Pyjarama har startet weekenden med sit duo-liveset. Regnsky dj’er før og imellem koncerterne. Koncerten er arrangeret i samarbejde med Rust og bookingbureauet Smash!Bang!Pow!
Efter koncerterne går vi ned i Rusts Basement-lokale og fejrer de fem år – og de mange kommende! – med kage, øl og festlig musik natten lang. Musikken står venner fra de fem år for: Vinnie Who (djs), Beastie Respond, WeAreSkitzo, Mads Schmidt, Theodor C. sammen med vores egen Morten Bruhn og mange flere for. Basement åbner kl. 23:45.

Du er inviteret, fordi vi gerne vil sige tak for, at du følger med i musikkens forgreninger og musikjournalistikkens stier væk fra alfarvej ved at læse Regnsky.

Måske har du fulgt med siden Morten i slutningen af 2009 skrev om Bibios Ambivalence Avenue og namedroppede Gold Panda for første gang, så du huskede det, da han skrev om “You” i maj året efter. Måske lærte du os at kende, da vi havde klub på Dunkel i København, og i august 2010 fik Gold Panda på besøg. Et lille år efter var du muligvis ramt af post-Roskilde-blues, og trawlede nettet igennnem for tekster, så du kunne læse  dig tilbage til “The Orange Feeling”. Måske har du lige lært os at kende, fordi Gold Panda den 8. november spiller til Regnskys fem-års fødselsdag.

Uanset om du kan huske alle Regnskys otte skribenter, vores sommermixtapes fra 2010, de meget lange interviews med The New Spring eller har forelsket dig i nye bekendtskaber som Lorde, Fort Romeau og Blaue Blume i samme åndedrag som skribenterne, er du inviteret til vores fødselsdag.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen,
Lasse, Søren, Peter, Morten og Eva, skribenter på Regnsky.dk anno bloggens fem-års fødselsdag.

Her er det med småt. Koncerten med Gold Panda og Taragana Pyjarama starter kl. 20, og koster 120 kroner. Køb dem her.

Regnskys fem-års fødselsdagsfest starter kl. 23:45 i Basement og entreen her er 60 kr. Sig du skal til Regnskys fødselsdag i entreen, da der er en anden hiphop-koncert på mainfloor. Hvis du er hurtig, kan du også hoppe ind på facebook-eventen og tilmelde dig den gratis gæsteliste. Det gør du her. Der er kage og øl for en flad tyver i starten.

Gold Panda – Snow & Taxis

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/Snow-Taxis.mp3]

Taragana Pyjarama – Ocean

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/03/Ocean.mp3]

Hør Regnskys dj-set fra Trailerpark Festival her:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Smagsprøver fra Beastie Responds debutalbum

Vi er rigtig glade for i dag at kunne præsentere jer eksklusivt for to saftige numre fra danske Beastie Responds fremragende debutalbum Fictitious Nostalgia, der udkommer i dag, og som vi varmt anbefaler I får fingre i.

TEALLP001D

Forleden spankulerede jeg en tur på Bryggen, mens jeg nød synet af alle de sommerkåde københavnere, der strakte deres flotte, blege ben for hinanden. Lækre fyre i bar overkrop med RayBan-solbriller, skæve smil og krøller; frække chicks i nyindkøbte, tætsiddende H&M-bikinier, løst hår og høj latter. Alt imens jeg gik dér på havnekajen og tænkte på sodavandsis og saftevand, hørte jeg det her track fra Beastie Responds nye plade.

Beastie Respond – W10
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/05/02-VV10.mp3]

Overvej hvor godt det passer! Det lyder præcist som den kombination af kækhed og lumre bagtanker, som hører sig hjemme på Bryggen i solskinsvejr. Jeg kender ikke Beastie Respond a.k.a. Tobias Pedersen personligt, men han er helt sikkert en lummer type. På den gode måde, forstås. Han har i hvert fald en klar kærlighed for de sexede 80er-melodier, der træder ind i beatet med en martini i hånden og blinker til dig.

I kontekst af den basmusik der produceres for tiden, er Beastie’s interesse for det funky og smooth et fint modspil til de maksimalistiske macho-produktioner og de melankolske futurisme-tendenser. Han minder mig lidt om stemningen i Swindle’s musik.

Swindle – If I Was A Superhero

(Swindle’s andet album Long Live The Jazz udkommer i øvrigt den 16. juni)

Swindle er en del mere jazzet end Beastie, som i højere grad spiller eksplicit på kitsch og det kitschedes relation til tilværelsens ulidelige lethed. F.eks. på numre som ”The Busdriver” eller ”Sunkisz”, der afspejler det klaustrofobisk ubekymrede og kedsommelige ved beskæftigelser som at køre bus og slikke solskin. Beastie gør den ulidelige lethed til et selvstændigt tema, der på ”Sunkisz” næsten får et provokerende, drilagtigt anstrøg, når en tværfløjte nonchalant gør sin entré.

Beastie Respond – Sunkisz
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2013/05/05-Sunkisz.mp3]

Det hele udføres med snilde og humor. ”Sunkisz” smører sig eksplicit ind i diskrete overdrivelser. Nummeret er et godt eksempel på, hvordan Fictitious Nostalgia sandsynligvis vil skille vandene mellem dem, som nyder de nostalgisk-kælende former, og dem der synes, det er bedst, når musikken har blod på hænderne. Hvad synes I? Er det ok at glemme indvolde og knogler, når huden er blød? Forsøger Beastie Respond at lulle os ind i en lykkelig, men indbildt fortid for at afsløre, hvor gladelig vi lader os forføre af en corny fiktion?

Fictitious Nostlagia udkommer i dag på Teal Recordings. Køb den her.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Michael says:

    Vildt album!

  2. Det svinger!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

“Nu vil jeg ud og spille i verden, og så vil jeg tilbage hertil”

Hvor går man hen, og hvilke nye projekter og mål søsætter man, når man som hjemlig musiker netop har udlevet drengedrømmen om at give koncert på Roskilde Festival? For Tobias Pedersen, drum&bass-produceren med aliaset Beastie Respond, spiller festivalen en særlig rolle i hans musikalske opvækst. Beastie Respond er selv vokset op i Roskilde, og har deraf været vanlig gæst på landets største festival i et årti, på trods af sin stadigt unge alder. Efter tirsdagens koncert på Apollo fangede vi ham, til en snak om festivalen, fremtiden og hvordan hans klubkoncept Ottoman har hjulpet ham som producer.

– Jeg har været på Roskilde Festival de sidste ti år. Det har været en helt naturlig ting at tage til, lige siden jeg gik ud af 7. klasse, og skulle skifte skole, hvor mine nye klassekammerater allerede havde været på Roskilde Festival et par gange. Sidenhen er det udviklet sig til en naturlig ting, at jeg skulle afsted, bare for at have det sjovt, så det at skulle spille koncert herude har blot været en fjern, uopnåelig drøm. Så tilmed at have spillet på festivalen gør kun mit forhold til den mere personligt. At spille på Roskilde Festival er mere eller mindre den største drøm for de fleste danske bands og musikere, men jeg tror det spiller en endnu større rolle, når man rent faktisk kommer fra byen.

Mærker du en forskel fra at spille sådan en koncert under høj sol foran et stort publikum, i forhold til dit sædvanlige miljø på natklubber som Dunkel og Culture Box?

– Helt klart. Alene min fornemmelse inden jeg skulle spille hér, normalt står jeg jo gemt i mørket på et forholdsvist lille spillested, så opmærksomheden på mig var mere tydelig og nærmest uhyggelig, følte jeg. Det vil heller aldrig være det samme publikum man spiller for; her støder folk tilfældigt til, i modsætning til mine koncerter inde i en egentlig by og på et spillested. Oplevelsen af min koncert her på festivalen har endnu ikke helt bundfaldet sig, og det tror jeg skyldes mit personlige forhold til denne festival.

Jeg har for nylig foretaget en ændring i mit livesetup, hvor jeg er gået væk fra at bruge min computer og midi-controllers ud med en enkel sampler, hvor jeg afvikler det hele fra, så der er ikke længere nogen skærm man hele tiden kan orientere sig fra, så det var jeg lidt bekymret for på forhånd, at jeg skulle huske det hele meget bedre.

Nu kan du tage en fortjent pause fra din egen musik i den nærmeste fremtid. Hvad skal du, som den erfarne festivalgænger du er blevet, selv opleve på årets Roskilde Festival?

– I kraft af, at jeg har været meget optaget optil festivalen med at forberede min koncert, har jeg ikke haft tid til at tjekke programmet særlig meget ud. Jeg skal selvfølgelig se Björk, The Cure og Bruce Springsteen, men også over at se nogle af de artister, der tidligere har spillet på Dunkel og til mine egne klubaftener, som Rockwell, Commix og Addison Groove.

Har der været fremmende for din karriere som producer, at du gennem dit job som promotor og klubarrangør på Dunkel har fået skabt mange kontakter til internationale artister?

– Det tror jeg helt klart. Jeg har nogle produktioner på vej imod udgivelse, som nok ikke ville være blevet til noget, hvis det ikke var for et par klubaftener på Dunkel med internationale bookinger. Det er generelt en vej frem, som jeg kan anbefale mange at tage, men hvis man endelig skal gøre det, skal det ikke handle om at skabe kontakter, der kan eksponere dig bedst. Der eksisterer meget goodwill i denne branche, det er et faktum, men det handler også meget om at finde personer og pladebosser man er på bølgelængde med, og som man respekterer; ellers prøver man bare at udnytte situationen ud fra et egoistisk synspunkt.

Nu har du udlevet en drengedrøm, om at spille på Roskilde Festival. Hvad skal der nu ske med Beastie Respond?

– Det ved jeg ikke (griner). Jo. Jeg har nogle produktioner, der er ved at være klar, og så kunne jeg godt tænke mig at udsende et album i 2013. Jeg vil gerne udvikle mit livesetup endnu mere, og så kunne det være fedt at komme mere til udlandet og spille, bare i det hele taget at komme mere rundt i landet, istedet for at det primært foregår i København. Derudover vil jeg gerne ud og spille i verden, og så tilbage hertil, på en større scene.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2012 – Mortens anbefalinger

Roskilde Festival er tilbage, og alt ser ud til at være, som det altid har været. Cateringselskaberne har overtaget madboderne, allierede med de arbejdsomme (og til tider småberusede) frivillige, der blot prøver at arbejde sig frem imod den gratis festivalbillet, det kaster af sig. Priserne er i selv samme madboder urimeligt uproportionale i 80 % af tilfældende, og i campingområderne kører der i hver agora – på hvilket som helst givet tidspunkt – mindst tre numre, direkte revet ud af de seneste tyve års dance charts. Og så har vi, heldigvis, også alt det smukke ved festivalen.

Men ikke alt ser ud til at fungere ligesom tidligere år, og det er derfor jeg bliver ved med at komme tilbage. I rampelyset står det alsidige musikprogram stadigvæk som Roskilde Festivals største kvalitet og funklende stjerne, og jeg er spændt på at kunne bevæge mig fra bragende pompøse koncerter på Orange Scene, prydet af programmets absolutte topnavne, over til indendørsscenen Gloria, der med plads til 1.200 publikummer repræsenterer Roskilde Festivals alsidighed mere end festivalens seks andre scener. Dette år bliver mit femte i streg, og ligesom foregående år bør man fra torsdag til søndag udskifte de (uundgåeligt nødvendige) gummistøvler med kondisko, hvis man ønsker at nå så mange koncerter som muligt. Jeg har taget mig friheden til at præsentere, hvad der i min personlige kikkert bliver nogle af de individuelle sceners højdepunkter.

Apollo

Højdepunkter: Modeselektor (DE), Rockwell (UK), Commix (UK), Addison Groove (UK), Korallreven (SE), Blondes (US), Lone (UK), Martyn (NL)

Apollo er Roskilde Festivals seneste scenesatsning, der sammen med Pavillion Jr. er de eneste scener, der byder på musik både i opvarmningsdagene og under selve Roskilde Festival. Apollo styrke er dens mobilitet, og i opvarmningsdagene bliver scenen med den kuriøse hoppeborgsfacade trukket rundt og placeret i forskellige agoraer i campingområdet. Tirsdag giver Beastie Respond koncert, og efter at have hørt ham flere gange på mindre spillesteder i det københavnske, er jeg sikker på, at Apollo vil tage varmt imod producerens retrofuturistiske, eskapistiske og yderst vellydende drum & bass.

Dreams & Reality / Lonely Ride by Beastie Respond

Torsdag og helt frem til søndag spiller artister fra den mere veletablerede del af den elektroniske scene på Apollo, hvoriblandt flere allerede tidligere har stiftet bekendtskab med det danske publikum. Jeg ser særligt frem til at finde ud af, om Blondes, Commix og Rockwell kan genskabe den samme særlige stemning som de har gjort det på Dunkel i København, men hvis deres bagkatalog efterlader nogle spor af, hvordan oplevelsen bliver, er der utvivlsomt nogle gode koncerter i vente.

Modeselektor er langt fra at være et ubeskrevet blad, hverken i miljøet for elektronisk musik eller i miljøet omkring Dyreskuepladsen. I 2010 leverede tyskerne sammen med Sascha Ring (aka Apparat) en fænomenal koncert en sen lørdag aften, styret af både fest og dybtklingende indhold. Sidste år udsendte duoen den fænomenale LP ‘Monkeytown’, der favnede meget bredt, og det skal blive spændende at se, om placering af Modeselektor på Apollo vil være en fejlplacering eller ej.

Arena

Højdepunkter: The Shins (US), Paul Kalkbrenner (DE), M83 (FR), Friendly Fires (UK), m.fl

Med festivallens næststørste publikumskapacitet præsenterer Arena selvsagt artister, der er lige under – og i nogle tilfælde ikke langt fra – Orange Scene-artisternes renommé og historie. I modsætning til tidligere år er Roskilde Festival gået væk fra at booke den helt store folkefest indenfor EDM-scenen (tidligere med optrædener fra Deadmau5, The Chemical Brothers og Trentemøllers eklektiske DJ-set fra 2009). Skulle man som festivalgænger derfor føle sig snydt for lå lålå-festen, vil man helt sikkert finde trøst hos tyske Paul Kalkbrenner, Tysklands muligvis største eksportvare indenfor kategorien ‘bredtfavnende, melodisk techno med flair for underbeviste melankolske tendenser’. Kalkbrenner spiller sent lørdag nat, men har man set (scener fra) den lettere tåbelige spillefilm ‘Berlin Calling’ med Kalkbrenner selv i hovedrollen, ville man muligvis gerne have ønsket en koncert, som ville finde sted under skyfri himmel midt om eftermiddagen. Men da vejret ikke ser ud til at være med os på noget givent tidspunkt, vil en sen nattefest være det næstbedste alternativ.

The Shins og M83 er nærmest vanlige gæster på denne blog, og vi ved mere eller mindre, hvad begge artister står for. Sidste år udsendte franske M83 albummet Hurry Up, Where Dreaming, franskmandens hidtil bedst sælgende af slagsen. Ligesom med The Shins’ Port Of Morrow, vil det blive en kærkommen mulighed for undertegnede at dykke yderligere ned i seneste værker, jeg endnu ikke har fået udforsket til fulde. Nyere koncertanmeldelser af både The Shins og M83 allieret med et energisk liveband taler sit tydelige sprog; uforglemmelige oplevelser på dette års festival er i vente.

Orange Scene

Højdepunkter: Bruce Springsteen & The E Street Band (US), The Roots (US), The Cure (UK), Björk (ISL), m.fl

Ingen smalle steder her på bloggen. Bruce Springsteen og hans evige følgesvende The E Street Band bliver et personligt must. Ligesom alle andre mennesker har det, vil man om mindst én kunstner føle et personligt bånd, der udblomstrer af familiære relationer, og dette er også historien med Bruce og jeg. Koncerten på lørdag bliver min første med amerikaneren, hvorimod mine forældre nok kan tælle mindst 15 tilsammen og igennem min levetid tælle endnu flere situationer, hvor jeg har afvist deres ord på, at Bruce Springsteen er manden (eller bossen, om man vil). Med frygt for at dette møde bliver tårefremkaldende og personligt ømt, trasker jeg mod festivalens uden sidestykke største scene med konstateringen i baghovedet om, at jeg højest sandsynligt misser Addison Groove på Apollo, norske 120 Days på Odeon og slutteligt The Toddla T Sound på Cosmopol. Men man kan ikke altid vinde, og sådan er det nu en gang med spilleplanen på Roskilde Festival – men jeg skal nu nok vinde alligevel. Med forbehold for erkendelsen af, at Bruce Springsteen anno 2012 aldrig vil blive ligesom 80’ernes Bruce Springsteen, er denne koncert alligevel en af de allervigtigste opleveler, jeg skal have med mig fra festivalen.

Allerede torsdag kan man dog opleve engelske The Cure, der ligesom førnævnte Springsteen nyder stor, historisk anerkendelse. Bandet har ændret meget form i løbet af dets lange levetid, men der er stadig ingen tvivl om, at dette er et must see. Bandet har nærmest konsekvent udgivet et album hver fjerde år i de seneste 20 af slagsen, med 4:13 Dream som den seneste, fra 2008. Pladen modtog blandede modtagelser, men mon ikke man primært kommer til at høre bandets allerstørste schlagere. Dette ville uanset hvad være lig med mødepligt i min bog.

Er The Roots en fejlplacering på Orange Scene? Dette spørgsmål har jeg stillet mig selv de seneste par uger, men måske er min paranoia ubegrundet, også selvom at noget af det seneste, der er tilføjet bandets CV, er at være husorkester hos The Jimmy Fallon Show, hvilket ikke just er Orange Scene-materiale i sig selv. Men om de så skulle spille under broen mellem campingcenter øst og campingcenter vest, ville jeg stadig være forventningsfuld. Spørgsmålet er imidlertid, om bandet har den fornødne tiltrækningskraft hos det danske publikum. Spørgsmålet bliver besvaret lørdag, når det store band sent om eftermiddagen træder op på scenen.

Vi har at gøre med et særdeles solidt program i år – ingen tvivl. Det skal derfor blive spændende at få udforsket disse mangfoldige oplevelser, der er i vente, og jeg vil sammen med resten af Regnsky rapportere tilbage med anmeldelser fra nogle af disse fremhævede koncerter. Hav en rigtig god festival.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Instra:mental og Beastie Respond samtaler

Det er efterhånden længe siden, Regnsky har haft besøg af en gæsteskribent. Men det er det tid til at lave om på nu. Vi præsenterer her et interview med den engelske drum’n’bass duoen Instra:mental, som om nogen har stået i spidsen for den moderne drum’n’bass, der vægter melodier på linje med rytmens drive. Intervieweren – eller samtalepartneren for at være mere præcis – er den danske drum’n’bass soloartist Beastie Respond aka Tobias Pedersen, for hvem ville være bedre til at interviewe Instra:mental end ham? Svaret giver sig selv, når man læser samtalen mellem de to.

Tjek tidligere omtale af Beastie Respond ud her og hør ham på Soundcloud her.

Under sommerens Strøm Festival havde Dunkel fint besøg af den ene halvdel af den populære producer/DJ duo, Instra:mental. Instra:mental har siden 2006 haft stor indflydelse på drum’n’bass-scenen, og på det seneste også Dubstep og andet elektronisk musik i den mere bastunge afdeling. Instra:mental spillede til arrangementet Ottoman, som har sit fokus på eksperimenterende ende af den bastunge elektroniske musik – hovedsageligt inden for drum’n’bass. I den forbindelse snakkede undertegnede med Al Bleek fra Instra:mental om hans overvejelser omkring deres historie, musik og succes.

[spoiler show=”Vis interview”]The brief history of Instra:mental, explained by Al Bleek:
“When we where younger we happened to meet Jim from Source Direct (drum’n’bass duo, red.) at The End in London. My partner and I had some studio equipment, which we were messing around with – but we didn’t know what we where doing as such. We hooked up with Jim from Source Direct, and started writing music together. We learned some stuff from him and we became very good friends. We where young, and we were partying really hard. And I got a daughter – certain things happened. We all decided to have our own ways for a few years. And it wasn’t until after a few years I realized that I wasn’t doing anything, I wasn’t really happy with my life and the one thing that was missing was writing music. Me and my partner realized that is what we’re here to do.
So we got all the old studio equipment out, we rented a space, we spent a lot more money on a lot more equipment and set it all up. That was about the summer of 2006. From there we wrote this one track called “Naked Zoo”, and we gave it to our friend DJ Lee who passed it on to Marcus Intalex (of Soul:R), who wanted to release it on the DAT-music project. We realized that we must be doing something right, and decided to continue to do what we’ve been doing – thats how we got this point now.”

When you listen to some of your old tunes like “Boomer” and “Yo Bitch” and then the tunes you made after starting up again, you hear something that’s really different in sound and style.
“
Definitely! You are talking seven years before we stepped back in the studio – we’ve grown up and listened to so much music. By that time, after all those years, we realized what we liked, it wasn’t just a sort of a guessing game no more, we realized what we really liked and what we really wanted to do. We got different ideas when we started up again. We where kids when we first started, but we came back as men.”

There is also a change in sound and style from you started back up till now.
“
Basically it wasn’t a conscious decision, we enjoyed messing around with beats and tempo and sounds – we never felt like we wanted to stand still and just write one thing. So I think the progression from where we started a few years ago and up until now is just evolution. Sounds are just evolving and we’re just having fun with different things; different drum machines, different synthesizers, different techniques. Its natural progression – we just do what we want to do, if it sounds good we will finish it. Thats why theres about 200-300 tunes that won’t finish – because we don’t think they’re good enough.
We’re perfectionist – I’m still not entirely happy with everything we’ve put out until now. A couple of my favourite tracks that we’ve done are “Pacific Heights”, ”Let’s talk”, “Vicodin” and “Watching you”. There are tunes I”m happy with, but there is also things that I would change about them, but you’ve got to let them go. Let them breathe and then carry on. I’m forever learning, forever teaching myself.”

Instra:mental has made a massive impact on the drum’n’bass scene and sound, in quite a short period of time. Both with your productions and you teaming up with dBridge and creating the Autonomic-concept. What do you, yourselves, feel about these achievements – both influencing drum’n’bass as well as dubstep and other electronic genres?
“
I’m definitely proud of it, but to best honest I don’t think about it too much. It’s still like, I don’t feel that I, or we, as Instra:mental, have done our best work. I am proud of what we’ve achieved and the recognition we get. Its not why I do it, I do it cause I love it. I’ll always be pushing forward.”

When listening to drum n bass now and maybe two years back, you’ll hear that many new artists are obviously inspired by yourselves.
“Like I said, I don’t think about it too much. The thing is, I can be quite arrogant sometimes, I think my ideas are good – I believe in what I do. We’ve got original ideas and I think it’s right that people have taken notice – I believe in what we do. It’s a beautiful thing – all I ever wanted was people listening to my music, enjoying it – music is a part of your life. I hear music that I absolutely adore, it takes me back to a certain place in time, you get nostalgic. And to think that people are getting that from my music that’s pretty much why I do it. ‘Cause I’ll never die, when I’m dead my music will always be there.

Plans for the future: finishing the autonomic podcasts, the Instra:mental LP, and Nonplus+?
“The podcast are being done now (11 out, 12 still to come). One of the podcasts is going to be 170 and the other is going to be multi-genre, multi-tempo – slower obviously. Once we’ve done the 12, I think we might leave it to that. Not sure. The Autonomic label is going to keep going – but I think we’re just gonna maintain what we said. We’ll do 12 podcasts. As far as the album, we are in the middle of writing it right now. Where about 2/3 of the way through. If I can ever be happy with what we’ve done it should be out for next march. At Nonplus – the label’s running strong. Latest release was Kassem Mosse (now Jimmy Edgar). Number 10 release is going to be an Instra:mental release. It may even end up being a sampler for the album. There are loads of new Instra:mental material written. And at the same time there’s a lot of new Boddika being written. There’ll be a Boddika release on Nonplus sooner or later.”

Can you tell a bit about Boddika, your solo-project?
“
My partner went away for 4 or 5 weeks – and I was left to my own devices in the studio. I wrote about 10 tracks, 5 are coming on Darkestral, 2 coming on swamp81, and the other 2 on Naked Lunch. They’re kinda my favourite labels out there at the moment. I like to keep it tight – I don’t want to release music on too many labels. We’ve wanted to keep it locked down to friends and people we believe in. Obviously Darkestral is where we (Instra:mental) started, Naked Lunch is a very good friend of ours from Ireland, Micky, he’s got such a passion for electronic music and what he does. He is running the label, but doesn’t make a lot of money from it. It’s because he loves it, so I am so happy to support Naked Lunch. They are also getting some really cool artists on board. And Loefah has become a very good friend of mine over the past year, I really much believe in what Swamp81’s doing and there is an Instra:mental 12 coming on Swamp as well. That’ll be followed by a Boddika 12” later in the year. It will all be out by the end of 2010.
Boddika was just me left to my own devices, and most of the stuff is much more sort of club orientated but it’s club on a level I can handle. It’s on a nice level without getting silly. Me having fun with my electro and house influences.”

If should point your finger at one word that describes the Boddika music, what would it be?
“
You know what? I can’t. ‘Cause if you hear the stuff on Darkestral you’ll be really like “what the fuck is that?” It’s very cinematic and the soundscape extremely dark. Rico (from Darkestral) came in and sat with me, had some concepts, and we went in on the sound design of a couple of things. There’s one track called “Last train to Lexington” that he wanted to sound like a train. I think when people here it, and they hear the concept behind it, they’ll really get the tune. I had Goldie trying to signe it from us the other week, he wanted to put out on Metalheadz, the whole project, but it’s staying at Darkestral. This is what I mean, I can’t sum up the whole body of work from Boddika up in one word.”

Where did you get the name from?
“Well, Boddika, Clearence Boddika, the baddy in RoboCop – it’s just a name that always stuck with me. Boddika suits me as well. For people that know me, it kind of suits me. I got a great love for 80’s films – I’m an 80’s kid.”

[/spoiler]

Instra:mentals LP er klar til udgivelse omkring februar 2011.


Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *