Strøm 2012 – Den vigtigste musikfestival

I dag søsættes den sjette udgave af musikfestivalen Strøm, som udover at være en af de sidste af slagsen i den københavnske sæson for festivaler, også er blandt de vigtigste af slagsen. Et eklektisk mix af banebrydende artister indenfor den elektroniske genre samles hele denne uge på mere end 20 forskellige lokationer i København, centraliseret omkring festivalens ‘hovedkontor’ og centrale spillested Culture Box samt Enghaveparken på Vesterbro. Årets program er særligt ledet af nogle af klubscenens største stjerner, såsom technopionæren Richie Hawtin, brødrene Octave One, housemusikkens foreløber Marshall Jefferson og engelske A Guy Called Gerald, men gennemgår man programmet artist for artist, vil man kunne se, at årets program er det bedste og mest bredtfavnende hidtil.

Strøm er blandt de vigtigste musikfestivaler i Danmark, hvis ikke den vigtigste. Ud fra et beskedent udgangspunkt og et endnu mere beskedent bookingbudget blev festivalen søsat i 2007, og i år har det været muligt at sætte den spirende danske talentmasse indenfor elektronisk musik i stævne med nogle af deres største inspirationskilder, takket være en god økonomisk støtte både fra offentlige instanser men også fra musikinstitutioner som Red Bull Music Academy og MXD Music Export Denmark. Sammen er de med til at grundlægge fundamentet for at opleve den københavnske scene i fuld flor. Der danses derfor ikke kun til Strøm, men der lyttes, tages i betragtning og gives konstruktiv feedback til hvem end der måtte behøve sådan respons. Derfor er Strøm det vigtigste organ og den vigtigste musikfestival vi har herhjemme, hvilket den kommende uges reportager forhåbentligt vil understrege til fulde.

Udover de musikalske oplevelser vil man igen i år kunne opleve forelæsninger og få dybe introduktioner til den elektroniske musikscene fra artisterne selv – heriblandt fra Henrik Schwartz, Octave One, Mike Huckaby og mange flere. Disse præsentationer appellerer både til den nysgerrige lytter, som vil kunne få et gyldent indblik i mange af musikbranchen og musiktilblivelsens organer, og for soveværelsesproduceren, som får mulighed for at stifte bekendtskab med mange begreber og fænomener, netop præsenteret af folk, der repræsenterer og har dybe rødder i den elektroniske musik.

I morgen vil jeg præsentere et overordnet indblik i, hvad man bør, må og skal opleve i løbet af årets Strøm. Dog bør man allerede i dag give sig muligheden for at opleve den tilbagevendende publikumsfavorit Trans Metro Express, som i essensen er en fire mobile koncertoplevelser med nogle af tidens største talenter fra den hjemlige scene. For at have en ærlig chance for at komme med på denne tætpakkede fest, skal man befinde sig på Vestamagers metrostation klokken 19, hvorfra man bliver taget med på en rejse rundt i byen, til tonerne af blandt andet Averos, Sekouia, Hors og CHLLNGR.

Derudover vil man kunne opleve en fest på tømmerflåde, forelæsninger som finder sted i to produceres boliger, rulleskøjtedisco, udflugt til Hovedbiblioteket, og meget mere – alt sammen vil man kunne høre mere om, i morgen. Strøm er, med andre ord, over os påny. God fornøjelse.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

James Holden og Luke Abbott gæster Dunkel

Efter forrige års fire timer lange, mytiske og magiske DJ-set på Dunkel vender James Holden, en af nutidens vigtigste techno-ambassadører, tilbage til gerningsstedet, når han i aften, allieret med vennen og electronica-produceren Luke Abbott, påny gæster København. Som en del af aftenens Border Community Label Night – James Holdens eget, bannerførende og innovative pladeselskab – kan man dermed se frem til en smeltedigel af technoens mange grene, hvad enten det er de intelligente, emotive eller pumpende af slagsen.

En lille historie. Holden har siden 2003 drevet det engelske pladeselskab Border Community, hvor elektroniske producere som Extrawelt, Ricardo Tobar, Fairmont og Petter har basket stort med sine vinger. Flere af de største technohits fra det forgange årti er udkommet fra dette selskab, med henvisninger især til Holdens A Break In The Clouds (der markerede selskabet søsætning) Extrawelts Soopertrack og Fairmonts Gazebo. Udgivelser som disse har været med til at cementere Border Community som et af de mest trendsættende, progressive og fremadskuende pladeselskab netop nu. Som producer veksler Holden i sit bagkatalog mellem det rå ydre og en melodisk, nærmest melankolsk tilbageholdenhed; en side som blandt andet nummeret Ice Mind bevidner om. Af dette blend karakteriseres Holdens lyd bedst som krydset mellem enerverende, intelligent techno og post-trance, hvilket i DJ-sets krydses med enormt mange andre genrer.

Luke Abbott vil ligeså være en tilbagevendende gæst på Dunkel, efter at han i 2010 både udgav den anmelderroste LP Holkham Drones og leverede en eventyrlig koncert. Meget slående omkring Holkham Drones’ retmæssige plads på Border Community-hylden skrev Resident Advisor i deres anmeldelse af pladen:

It’s hard not to hear Holkham Drones as one of the deftest summations of the many impulses and influences Holden and co have been tracing since their start.”
Resident Advisor, 4/5

Sammen med de hjemlige stjerner Averos og Taragana Pyjarama er vi stolte over at give fuld opbakning natten igennem. Averos med deres blændende live set, mens Taragana Pyjarama og undertegnede i samhør vil underholde på DJ-fronten, op til og efter aftenens højdepunkter.

[spoiler show=”Vis event info”]Border Community Label Night w/ James Holden (UK) & Luke Abbott (UK) ft. Averos, Taragana Pyjarama, Morten Bruhn
Dunkel, København
Vester Voldgade 10
Facebook event

[/spoiler]

Som optakt til denne særlige aften kan man resten af dagen streame nogle udvalgte højdepunkter fra Luke Abbott og James Holden (samt hans producer-alias Mainline).

James Holden – Ice Mind
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/Ice-Mind-1.mp3]

Nathan Fake – The Sky Was Pink (James Holden Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/03-The-Sky-Was-Pink-James-Holden-Remix-1.mp3]

Mainline – Narcotic
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/08-Narcotic.mp3]

Luke Abbott – Trans Forest Alignment
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/01-Trans-Forest-Alignment.mp3]

John Talabot – Sunshine (Luke Abbott Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/10/02-Sunshine-Luke-Abbott-Remix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Ice Mind is so good. Why can’t I find a copy of it? = [

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Trailerpark Festival: Averos (DK)

Vi indleder de sidste dage optil den spændende og længe ventede Trailerpark Festival-opstart med anbefalinger af de markant største højdepunkter i vores program. I har måske tidligere i dag bemærket, at har udarbejdet en spilleliste for musikstreamingtjenesten WiMP, der præsenterer flere Trailerpark Festival-aktuelle kunstnere – fælles for hinanden at de bliver velbesøgte af Regnsky-redaktionen. Her på vores hjemmebane vil vi tilmed knytte særlige anbefalinger med lidt tekst og historiebaggrund.

Vi starter under hjemlige himmelstrøg hos den København/Aarhus-baserede duo Averos, som siden dens opstart for blot et halvt år siden har modtaget store roser fra flere sider, og har da også været fuldt ud leveringsdygtige i alt de endnu har rørt ved. Hidtil har d’herrer Theodor Clausen og Natal Zaks udgivet to EP’er på sidstnævntes pladeselskab Farver MusicTheme One og for en uge siden Theme Two, der indeholder de to originalskæringer Soun og Stay Together, samt flere remixes af disse.

Averos har gennem sine liveoptrædener på særligt Dunkel i hjertet af København imponeret mig meget med deres kraftfulde, klubbede og eklektiske lyd, der hviler heftigt på vokalsamples mixet sammen med egne guitarindspilninger, fængende melodikomponeringer og dybe basgange. Ovenpå Theme Two, som fremviste en nørdet og ikke mindst passende perfektionistisk tilgang til produceringen, er de tidligere sammenligninger med Four Tet og Apparat stadigt yderst berettigede. Det skal blive spændende at opleve Averos på Trailerpark Festival, hvor de for første gang vil være akkompagneret af et live band, der tæller bassist, trommeslager og sørme også en cellist.

Averos spiller lørdag klokken 20.00 på Main Stage. Main Stage er blevet visuelt udsmykket og opsat af Dark Matters samt vores logodesigner Hvass&Hannibal.

Averos – Averos (Stripped Down Live Edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Averos-Stripped-Down-Version-1.mp3]

Averos – Stay Together (Original Mix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/07/Stay-Together-Original-Mix-1.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. רות says:

    אם רק יכולתי להבין מה כתוב!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! אבל אתה חתיך הורס וים צרח מאושר כשראה את התמונה שלך!
    אז…… נשיקות ממועדון המעריצים שלך בישראל

  2. Saul says:

    GRRRRANDEEEEESSSS!!!!!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?

Max Cooper besøger Dunkel

Britiske Max Cooper har længe stået på Regnskys ønskeliste over kunstnere, vi gerne vil se live. Hans remixes af Extrawelt, Hot Chip og Dominik Eulberg samt egenkompositionerne har været i rotation i høretelefoner såvel som dj-pulte, og derfor er det lidt af en ære, at det er lykkedes at booke ham til Dunkel i København.

Som få andre kombinerer Max Cooper energisk techno med electronicaens søgende melodier, og såvel hans egne produktioner som de mange remixes sender kærlige blikke mod favoritter som landsmændene fra Border Community, Extrawelt og label-kammerater Dominik Eulberg og Fairmont, som Cooper da også alle har remixet.

Det seneste år har i den grad stået i Max Coopers tegn. Med intet mindre end 4 ep’er og 12 remixes har Max Cooper bevist sin bredde – han favner både det pulserende beat og de eskapistiske støjflader uden nogensinde at gå på kompromis med sine melodier. For blot en uge siden udgav han ep’en Metaphysical, der er endnu et bevis på Coopers uomtvistelige flair for melodier – lyt bare til den næsten melankolske “Solace”, hvor glasklare klokker bimler ind og ud af de lettere støjende beats.

Til at bakke Max Cooper op står Averos klar. Averos, der består Theodor C. og Natal Zaks (Aebeloe), udsendte for blot to uger siden ep’en “Theme One” på det nye label Farver. Sammen puster de en sky af forførende og berusende lydlandskaber op mod nattehimlen, hvor samples af bl.a. vokal og guitar danner melodierne, og gør Averos til et imponerende og kompetent ekko af så store navne som Four Tet og Apparat når de er allerbedst. Averos spiller et liveset som opvarmning til Max Copers totimers ditto.

Som indledning og afrunding er Dunkel-klassikerne A Boy Named Sue & Shermann samt Regnskys Morten Bruhn, Eva Laksø og (tildigere Regnsky-skribent) Søren Daugbjerg den tretrins-kanon der guider dig gennem aftenen.

Se event her.

Max Cooper – Reflections/Contortions liveset

Max Cooper – Solace
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/04/05-Solace-1.mp3]

Max CooperI Feel Better – (Max Cooper Remix – Radio edit)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/08/I-Feel-Better-Max-Cooper-Remix-Radio-edit.mp3]

Averos – Averos

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Aebeloe + Theodor C = Averos

Allerede i oktober 2008 kiggede Lærke Regnsky dybt i spåkuglen og forudså at københavnske Theodor C. ville blive en af unge, dygtige elektroniske producere, vi ville høre meget fra. Og det var ganske rigtigt – lidt over to år efter har Theodor markeret sig både under eget navn og som en tredjedel af hedengangne Mislyd (som dog for to ugers tid siden udsendte ep’en Melt/Bleak).

Natal Zaks, nok bedre kendt som Tzara og Aebeloe var også med under Mislyd-flaget, men har som Aebeloe opnået relativt stor opmærksomhed gennem 2010 – først i august med ep’en Farver (download her) og en måned efter med Stella Polaris nystartede labels første udgivelse (via Beatport her).

Averos er der imod et spritnyt navn, og det bekræfter endnu en gang de tos talent. På duoens Soundcloud kan de særdeles stærke numre “Averos” og “Soun” høres, og sulten efter mere opstår straks efter de 11 minutter. “Soun” imponerer i udpræget grad med dynamisk sampling af guitar og vokal, der leder tankerne mod tyske mestre som Apparat (og Moderat). Det er musik til nattetimerne, til de stille af dem. Grundstemningen er dyster, drivet energisk og præcis det, behovet for udtryk, viser hvorfor projektet Averos er opstået.

Grundelementerne er de samme i “Averos”. Her er fokus dog rettet mod en noget mere beatfokuseret opbygning, hvor housebeatet efterhånden glider ind i de knitrende, voldsomt melodiske og medrivende samples hvis eskalering leder til nedbrydningen og reetableringen af harmoni. Denne etablering/nedbrydningsproces er essentiel for nummeret, og kontrasterne skaber en vedvarende spænding og forventning, som gør “Averos” svært både at ryste af sig og lægge fra sig – Lærke fik ret i forudsigelsen, og Natal lever fortsat op til omtalen.

Averos bliver første udgivelse på det interessante nye label Farver – det holder stadig kortene tæt til kroppen, men med et så stærkt udgangspunkt ser jeg virkelig frem til at høre mere fra den kant. Indtil da kan Averos høres sammen med bl.a. Henrik Koefod (se omtale her) på tirsdag d. 4. januar kl. 20 i Trinitatis Kirke i København, og det er ganske gratis.

Averos – Averos

Averos – Soun

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Melt er saftsuseme et godt nummer.
    Og Averos har i hvert fald fanget mig nok til at jeg skal til debutkoncert i morgen!
    Fedt og detaljeret indlæg Eva.

  2. Saul says:

    Buenísimo!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Har du også lyst til at sige noget?