Nikolaj Nørlund i DRs Koncertsal: Etableringen af et musikalsk forhold

Balancen mellem at være en autoritet og at være autoritær er hårfin. Nikolaj Nørlund er om nogen en autoritet indenfor dansk, alternativ musik, både i kraft af sin position som producer og som ejer af pladeselskabet Auditorium, der står bag nogle af de fineste, dansksprogede udgivelser de senere år: Ulige Numre, Niels Skousen og Mellemblond nævnes i flæng. Og så er der selvfølgelig den helt afgørende årsag til, at tre timer i Koncertsalens magelige sæder ikke er pacificerende på denne torsdag aften: Nørlunds eget virke som musiker, sanger, komponist og ikke mindst lyriker. Ethvert Nikolaj Nørlund-nummer har en identifikationsfremmende fortælling, som oftest er bundet op omkring en du/jeg-relation. I Koncertsalen oplever vi, hvordan musik sunget på ens eget modersmål har hemmelig genvej til hjertet. Ikke mindst fordi instrumentation og tekst hos Nørlund altid indgår i en tæt på overvældende symbiose. Bare lyt til et af den første del af koncertens stærkeste numre, det live såvel som på plade eminente “Ridset i Panden”: til lejligheden fuldt orkestreret med Cæcilie Triers cello sjældent markant og Jeppe Brix guitar som finessernes udtrykssted. Instrumentrigdommen indbefattede blandt andre også Christian Hjelm på kor og guitar samt Daniel Bonde på trompet og Morten Jessen på trombone, og med en velsammensat setliste – første set med de mere neddæmpede ting, andet med det lidt mere rockede og ekstranumrene med begge dele – fastholdt bandet mig i at lytte efter instrumenternes sammenhæng i de enkelte numre som en selvfølgelighed i stedet for som et studie i “hvordan lyder en cello”-stilen.

Nikolaj Nørlund – Ridset i Panden

Mit forhold til Nørlund var indtil denne koncert begrænset til forårets formidable Alt Sammen, Lige Nu. Jeg formoder derfor, at min oplevelse af koncerten adskilte sig rimelig meget fra resten af koncertgængernes, som sandsynligvis har været der lige så meget for at fejre diskografien som Nørlund lige nu. Jeg havde ingen forventninger til, hvordan koncertens 19 ældre numre ville blive spillet. Det er en unik oplevelse at etablere sit forhold til musik live – især, hvis indgangsvinklen er så ukritisk som min var her. I kraft af Nørlunds autoritet tilsluttede jeg mig før koncerten konsensus på et svagt grundlag, og sagde: Alt Nørlund laver er godt. Med den kritiske sans lagt på hylden indtog jeg derfor en portion dansk sangskat med ét enkelt krav: Det skulle give mig en trang til at høre mere.

Nikolaj Nørlund – Ringvejen

“Tanken om at skulle møde dig her slår mig ud” var Nikolaj Nørlunds første strofer til den 1000 mennesker store samling af hovedsageligt hengivne følger med vedhæng, og sådan blev benovelsen over at spille for en så stor sal korslagte arme vendt til noget konstruktivt – nummeret “Slet Ikke Dig” var forbilledligt som åbning, bare den nævnte strofe gjorde teksternes ‘du’ til aftenens publikum, og etablerede dermed en intimitet. Nørlund spillede for os om os.

Nikolaj Nørlund – Slet Ikke Dig

Siden torsdag nat har mit behov for at høre numre som “Indre By”, “Pariah” og “Kongens Have” været aldeles overvældende. For live ætsede numrenes følelse sig ind, talte til mig på et flydende, intuitivt forståeligt sprog, som det må ligge i enhver dansk indie-elskers blod at værdsætte. Det har sjældent været så let at gå ind i musiks følelse, som det var i Koncertsalen, og så svært at forlade den igen, som efter en helaftensforestilling med Nikolaj Nørlund og band. Jeg ser gerne musikken som en autoritet.

Nikolaj Nørlund – Indre By (Monogram Session)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Årets album – oktober, november & december

Vi er nået til årets ende. Til oktober, november og december. Vi går ind i de mørke måneder, og rocken overtager gradvist fra poppen. Fra Real Estate til Ulige Numre til Mellemblond. To ep’er, et album – et ganske fint billede af et år, hvor nye kunstnere fortsatte med at strømme ud til masserne. Til tider for kraftigt. Floden blev uoverkommelig, og nærhed blev et afgørende kriterium for, om musikken fandt vej til ørerne. Det er nok en af de afgørende årsager til denne listes mange danske udgivelser. Men nærhed er ikke blot et ord for geografiske afstande. Nærhed findes i Jonas Bjerres sarte klaverstykker, i When Saints Go Machines vibrerende vokal, i The New Springs fingerspil. Og ikke mindst i teksterne, som formidler abstrakte følelser i konkrete billeder, mens musikken ofte tager både omveje, vildveje og (heldigvis også) den lige vej, direkte ned af poppens allé.
2011 var et godt år.

Oktober

Real Estate – Days
Real Estates guitarlyd har præcist samme kulør som træernes falmende efterårsblade: gule med et rødligt skær, på grænsen til det orange. Egentlig føles den lige til energi, Real Estate ligger for døren mest sommerlig. Men Martin Courtneys tekster anlægger et tilbageblik på det der har været – de fortæller i datid om teenagetidens endeløse køreture gennem amerikanske forstæder i forældrenes bil, og det er ikke svært at forestille sig kvartetten rastløst rundt og lytte til skramlet janglepop med solen i ryggen og eufori brusende i blodet. Udgivelsestidspunktet for Days, opfølgeren til den succesfulde, selvbetitlede debut, kunne næppe være bedre valgt end til oktober, hvor håbet om indian summer stadig spøger. For når man ikke får det, har man brug for et soundtrack til at drømme sig tilbage til grønt græs, solskin og ubekymret ungdom.

Real EstateOut Of Tune
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/Out-Of-Tune.mp3]

November

Ulige Numre – Ulige Numre EP
Vi ser på Ulige Numre, som denne mandag d. 31. oktober har indtaget Huset i Magstrædes for en releasefests tid. De fremmødte drenge spørger, hvorfor der er kommet så mange piger. Svaret er relativt åbenlyst: Babespotting er for real. Det er mandagens kamp for betydning, som kæmpes mod mørke og regn med drømmene og håbenes – musikkens – energi.
At drømmene er pokkers ægte, og ikke mindst vigtige, stråler ud fra kvartetten såvel som det dedikerede publikum. Ikke kun det fabelagtige youth anthem “København” vækker genklang – de dansksprogede tekster, og musikkens åbenlyse referencer trækker i både smilebånd og hjertestrenge og giver den spontane glæden ved gode melodier en renæssance. Som på ep’en eksekveres alle numre med passion frem for præcision – indfølingen er det centrale, og en skæv akkord eller tone rammer adjektivet “charmerende” i stedet for “irriterende”.
Så fuck om Ulige Numre på “Så Let” tyvstjæler fra Håkan Hellström. Vi ser viljen til at ville mere end det samme som forbillederne. I de ambitiøse melodier, den gennemarbejde lyd og ep’ens smukt prioriterede forskelligartede numre. Melodierne pløjer alle betænkeligheder bort. Ulige Numre opnår en (fornem) placering i det personlige bandkartotek og en hengivenhed, som mange musikere må længes efter at opnå.

Ulige Numre – Så Let
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/03-Så-Let.mp3]

December

MellemblondElastisk EP
Mellemblonds placering på denne opsamling hænger sammen med Ulige Numres, for de repræsenterer åbenlyse, men bemærkelsesværdige, fællestræk på en ellers polariseret dansk musikscene anno 2011: Begge udkommer på Nikolaj Nørlunds pladeselskab Auditorium. Derudover synger både Mellemblond og Ulige Numre på dansk. Med dette valg følger et enormt ansvar, som de to sangskrivere forvalter ganske forskelligt: Hvor Ulige Numres lyrik er let tilgængelig, er Mellemblonds ofte kringlet i ordvalg og syntaks, hvorfor bandet kan kritiseres for at være gammeldags. En kritik, som måske ikke er skudt helt ved siden af, ved en omtale af bandets både støjende og blue rock. Og heller ikke, hvis man med ordet mener, at teksterne er alment gyldige over for tidsforhold. Men fuldkommen ved siden af, hvis ordvalget indikere “forældet”. Både tekstuelle og instrumenteringsmæssige fortrin ses tydeligst på den fabelagtige åbner – det velvalgte titelnummer, som rummer alle Mellemblonds kvaliteter. Herunder tænkes på, hvad der ofte betegnes som et modsætningspar: støj kontra melodi. Hos Mellemblond forenes de to ypperligt i guitaren, der varetager rollen som eneste instrument uden for rytmegruppen til bravur. Den simple instrumentpark er en sjældenhed på den alternative danske rockscene, og den distancerer Mellemblond herfra. Trioens melodier stiger ikke til himmels, som hovedparten af tidligere fremhævede, skønhedssøgende danske acts fra 2011, Mellemblond er solidt grounded i hjemstavnens muld med rødder i både dansk lyrik og rockhistorie. Men det bliver aldrig ensformigt. Forskellen mellem den tungt rockede “Mørkt Stof” og slæbende “Smertensbarn” sikrer diversitet nok til at gøre ep’en til en fuldgyldig musikoplevelse, lige som Ulige Numre og Mellemblonds forskellige take på dansksproget lyrik giver benzin til talen om en tendens.

Mellemblond – Elastisk
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2012/01/01-Elastisk.mp3]

Læs også:
Årets album – januar & februar
Årets album – marts & april
Årets album – maj, juni & juli
Årets album – august & september

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.