Astro fantasto

Le Disc De Astrou
Funderet i synthrocken, men uden overstyrende keys. Støjpoppet rock som hos Sonic Youth, men uden diskant overstyrende elementer. Brændende følsom indierock uden for stor pompøsitet. Powerpop som den Oh No Ono engang lavede, bare uden det går i selvsving.

Seks numre er der på Astros debut-ep, Le Disc De Astrou. Helt fra Santiago i Chile kommer kvartetten med det enorme overload af fantastisk gode ideer. Musikken er konstant fokuseret på den gode melodi og den skarpe instrumentering, men fuldstændig frit for konventionel tænkning indenfor genre-definerede rammer. Det får min musikglæde helt op og ringe.

En fælles ting for de seks diverserende numre er imidlertid deres smittende energi. Med en musik, der samler de psykedeliske tråde fra MGMT op, fjerner 2/3 dele af poppen og erstatter den med rocktraditioner, og indeholder ca. ligeså meget energi som en 7. klasse fra Albertslunds på Cult Shakers – bare langt mere smagfuldt.

Godt nok er det på spansk, men åbningsnummeret “Maestro Distortion” sætter sig gang på gang fast i mine ører, og det er svært at pille det af repeat. Med et tilbagelænet cool overblik over melodi og udvikling bindes nummerets overgange forbilledligt sammen. Man ville lidt ønske sig, at den stadionrock forældrene spiller lød sådan her. Hvis det gjorde, ville livskvaliteten hos store dele af verdens teenagere nok være lidt bedre.
Jeg får lyst til at lade musikken brage ud af højtalerne, helst ud af nogle åbne vinduer, og fylde mig med energi, kompleksitet, lyst, længsel.

Videre tager Astro os på “Hongo Atomic”, der er Astro i den elektroniske udklædning. Det betyder synth i stedet for støj, og falsetvokalen sender mig på tur til Brooklyn, hvor tankerne ender et sted mellem Gang Gang Dances energi og Blonde Redheads uskyldighed. Brooklyn er et behageligt sted at finde alle de referencer som Astro minder lidt om, også alligevel ikke spor, og måske er det fordi bandet er nogenlunde ligeså svært at sætte i en bås som bydelen.

Det er nok en af de bedste anbefalinger, jeg kan hæfte på et band. Forudsigelig, men forsikringen om at de hele vejen holder et fantastisk højt niveau. Ep’en taget i betragtning som udgivelse, mangler dog lidt en sammenhæng. De seks numre er hver for sig noget af det bedste i lang tid, selv når tempoet tages ned på “Mono Tropical” og efterlader plads til eftertænksomhed, men uden løftede pegefingre. Drømmende, med præcis de harmonier, man ville ønske musik havde lidt oftere – forløsende, men uden overdrivelse af de cheesy synthharmonier.
Slet og ret virkelig godt.

Næste gang glæder jeg mig til at høre 45 minutters musik i ligeså høj kvalitet, men med en lidt større fornemmelse af, at vi rent faktisk har med et decideret album og ikke seks individuelle numre at gøre – måske er det følelsen af at side med en udgivelse mellem hænderne, jeg savner? Det ville ikke være underligt. For Le Disc de Astrou udkommer kun pr download  – iøvrigt via det danske, nystartede label Wash Dishes og kan erhverves her.

Astro – Maestro Distorsion
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/1.-Maestro-Distorsion.mp3]

Astro – Mono Tropical
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/10/4.-Mono-Tropical.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *