Her er årets 10 mest læste artikler på Regnsky anno 2017

Regnsky logo

Det er den tid på året, og vi skal igen finde ud af, hvilke artikler I var vildest med at læse på Regnsky i løbet af det forgangne år. Så her kommer en top 10 over de mest læste artikler på Regnsky i 2017:

Nummer 10: Roskilde Festival: Disse nordiske artister skal du høre!
Min Roskilde Festival anno 2017 stod i den grad i de nordiske artister tegn, og det var åbenbart også noget, som I syntes, var interessant at dykke lidt mere ned i. I hvert fald blev min optaktsartikel om, hvilke nordiske artister man særligt burde holde øje med på #rf17 årets tiende mest læste artikel.

Læs artiklen her.

Nummer 9: Rasmus anbefaler: Uhørt Festival!
På niendepladsen finder vi endnu en anbefalingsartikel. Denne gang er det min personlige yndlingsfestival (sammen med Heartland Festival), nemlig UHØRT Festival, der står bag. Her guidede Rasmus blandt andre til Sherpa, Motorique og selvfølgelig Fugleflugten.

Læs artiklen her.

Nummer 8: UHØRT Festival: En insider’s guide
Jeg ville også selv være med på anbefalingsbølgen på UHØRT, og selvom det selvfølgelig ikke er en konkurrence, så er jeg da en lille smule glad for, at min artikel slog Rasmus’ på de allermindste marginaler. Ja, der er i skrivende stund én person mere, der har læst min artikel end Rasmus’. Måske rykker det sig inden nytår? Hvis du vil genopdage nogle af årets UHØRT-navne, kan du i hvert fald med fordel læse begge vores artikler.

Læs artiklen her.

Nummer 7: “Du sidder jo og snakker med os nu, kan man sige”
Som årets syvende mest læste artikel på Regnsky finder vi min absolutte yndlingsartikel fra det snart forgangne år. Rasmus havde fornøjelsen af at møde Troels Abrahamsen fra danske VETO på Heartland Festival 2017, og det kom der et helt fantastisk interview ud af. Rasmus valgte den kritisk-undrende vinkel, og Troels havde heldigvis lyst til at lege med. Hvis du kun vil læse én artikel fra denne liste, bør det være den her!

Læs artiklen her.

Nummer 6: Premiere: Rest in Beats – Fugle kan dø
Det var egentlig i 2016, at vi havde premiere på Rest in Beats eminente nummer “Fugle kan dø“, men artiklen sniger sig alligevel ind på en imponerende sjetteplads for 2017. Det siger lidt om jeres begejstring for den talentfulde duo – og ikke mindst noget om det år, som Rest in Beats har haft med ikke mindst en velfortjent sejr hos Karrierekanonen. Jeg glæder mig helt vildt til at følge de to fremover!

Læs artiklen her.

Nummer 5: Sublim kvalitet blandt programmet på Uhørt!
I er simpelthen bare vilde med UHØRT Festival – og det forstår jeg selvfølgelig godt! Rasmus gjorde status ovenpå festivalen, og det her markerer samtidig hans mest læste artikel i 2017. Genoplev blandt andre kuldegysfremkaldende BROER, frødansende JJ Paulo og verdensstjerne-in-spe Iris Gold.

Læs artiklen her.

Nummer 4: PREMIERE: Eugenia – Byen
Byen” fra Eugenia er formentlig mit danske yndlingsnummer fra det år, der snart er gået. Og skal man tro læsertallene, så er det også jeres. Artiklen blev i hvert fald den mest læste ikke-festival-relaterede artikel i 2017. Stort tillykke til Eugenia, som jeg venter mig store ting fra i 2018.

Læs artiklen her.

Nummer 3: Roskilde Festival: Ikke tale, bare snakke…
Den artikel, jeg selv er mest tilfreds med at have skrevet i 2017, er uden tvivl denne. Jeg tager fat i en af mine gamle kæpheste – eller faktisk to kæpheste: Folk, der taler til koncerter, og kunstnernes egen formåen inden for talens kunst. Det er en egentlig en artikel, jeg længe har haft lyst til at skrive, og heldigvis gav Roskilde Festival mig en god anledning til at gøre det. Og så er det jo altid en fornøjelse at citere Peter Sommer

Læs artiklen her.

Nummer 2: Haven Festival: Band of Horses var som en halvkedelig begravelse
Negativitet sælger. Åbenbart. Okay, det er ikke en kæmpe overraskelse for mig, da der trods alt findes anmeldere derude, der lever af den slags. Men jeg havde godt nok ikke forventet, at min relativt elendige musikalske oplevelse i selskab med Band of Horses på jomfruudgaven af Haven Festival skulle trække så mange læsere til vores søde blog. Når jeg læser min anmeldelse i dag, synes jeg faktisk ikke, at den er såååå negativ igen – så vi ér stadig Danmarks sødeste musikblog!

Læs artiklen her.

Nummer 1: Århusianske overraskelser blev favoritten
Årets mest læste artikel på Regnsky står en gæsteskribent for. Ja, jeg ved sgu ikke, hvem det siger mest om. Jeg tager det bare som et tegn på, at vi er gode til at spotte talenter. Marie Louise spottede selv Athletic Progression på årets SPOT Festival, og det var I tydeligvis vilde med at læse om. Så vilde, at det blev årets ubetinget mest læste artikel på Regnsky.

Læs artiklen her.

Det var årets top 10! Tusind, tusind tak til alle, der har læst med i 2017 – vi håber selvfølgelig, at I også har lyst til at være med i 2018. Vi er i hvert fald klar til at give den hele skrivearmen og vise jer det bedste, musikdanmark har at give jer! Godt nytår!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TRACKS OF 2011 (10-1)

Vi er langt om længe nået til enden på vores lise over de elektroniske numre fra 2011, vi bedst kunne lide. 2011 var på denne front et godt år med mange imponerende udgivelser, på tværs af genrer, lyde, pladeselskaber og artister. Dog vil I inden længe kunne læse, at 2011 især har stået i en bestemt kunstners tegn. Vi guider jer med dette tredje afsnit igennem årets ti bedste tracks.

10. xxxy – Ordinary Things [Ten Thousand Yen]

Kender I dét, når man aldrig glemmer sin første, umiddelbare konfrontation med et nummer? Præcis således har jeg det med engelske Rupert James aka xxxy og hans catchy produktion Ordinary Things – med fed streg under ‘catchy’. Pitchede, loopede vokaler, et feststemt udbrydende ‘wooh’, en rundtosset arpeggio og agressive stabs er hovedelementerne i dette hit, som har været xxxy’s mest fremtrædende produktion fra 2011, James’ gennembrudsår.

9. Machinedrum – GBYE [Planet Mu]

Fra Room(s) – et af årets bedste, mest avancerede LP-udgivelser – kører GBYE med 180 km/t, anført af hyperaktive udbrud som ‘yeah’ og ‘hahaha’. Machinedrum mixer og svæver på elegant vis rundt i lydbilledet, når han blender tidens strømninger som garage, funky house og footwork sammen med r’n’b, indiemelankoli og psykedelica, så man bliver helt overrumplet, beruset og opstemt over den idérigdom, der strømmer ud af hvert nummer.

8. Roman Flügel – How To Spread Lies [Dial]

Vi skal til endnu en LP fra 2011, som vi vil her på Regnsky vil huske længe endnu; Fatty Folders fra tyske Roman Flügel. Med næsten tyve år på ryggen som producer er hans lyd – uanfægtet af genretilhør – altid meget koncentreret, bevidst og velplaceret. How To Spread Lies besidder den sprødeste percussion fra det forgangne år, repeterende klaverakkorder, subtilt placeret kontrabas og funklende synthesizers. Resultatet er fandens chillet, det er eminent og et af de få produktioner, jeg kan spå nærmest uendelig levetid.

7. Lovebirds feat. Stee Downes – Want You In My Soul [Winding Road]

Episke produktioner er et af mine største laster. Jeg kan ikke lade dem ligge, og Lovebirds‘ makkerskab med vokalisten Stee DownesWant You In My Soul er et af de tydeligste eksempler. Forbigået af størstedelen af anmeldere og elsket af af publikummet, har Want You In My Soul været et af mine største favoritter som DJ og hjemmelytter i 2011. Tre minutter med tålmodig opbygning forvandler sig til brandvarm og sjælfuld piano house, med romantiske undertoner, som eskalerer som en anden A-bombe, med risiko for at de unge klubgængeres hjerter imploderer. Åh. Suk. <3

6. Hackman – Close [Greco-Roman]

Hackman sampler sin vej ind på 6. pladsen med hjælp fra amerikanske Alicia Keys, og disse r’n’b-inspirationer folder sig gennemgående ud over hele nummerets længde med soul, charme og kant. Hvor de fleste dubstep/garage-producere anno 2011 ville pitche deres vokalsamples dybt ned i et testosteron-hærget niveau, beholder Hackman vokalen på et niveau, der efterlader ingen tvivl om, hvem der samples. Det giver et Close rent og romantisk udtryk, hvilket især understøttes af den cremede bas og de lakerede marimba riffs.

5. Virgo Four – It’s A Crime (Caribou Remix) [Rush Hour]

Efter tidligere år med poppede produktioner er Dan Snaith, hvad enten det er som hovedaktør i hans ‘band’ Caribou eller som produceren Daphni, gået en mere klubbet retning, hvor han på det seneste har integreret house og electro i hans lyd. Hans remix af Chicago-veteranerne Virgo Four og nummeret It’s A Crime taler sit tydelige billede af Snaiths fantastiske rækkevide, der kan nå langt ud og overraske lytterne. It’s A Crime starter langsomt ud med et simpelt groove og Snaiths egen vokal, som bygger op til en røvsparker af episke proportioner med hårdfør electro og acid-drevne synthesizers. I mit stille indre har jeg kysset enhver DJ med dette nummer i CD-tasken.

4. Julio Bashmore – Battle For Middle You [PMR Records]

Vi er efterhånden nået dértil, hvor jeg kun har tilbage at præsentere de numre fra 2011, der har haft allerstørst betydning for mig. Engelske Julio Bashmore sendte forrige år klubhittet Battle For Middle You ud via PMR Records, som så sin tilbliven med netop denne EP. Der hersker ingen tvivl om, hvilken vej dette nummer vil, og det er ikke engang takket være den stædige lyrik “people get up / stomp your feet / let’s get down”, men snarere grundet den hoppende bass samt den passive koklokke, der tilsat masser af reverb tydeligt fortæller, at der er noget eksplosivt i vente. Og så er der de ravede akkorder i toppen af det hele…
Battle For Middle You har været dén Julio Bashmore-produktion som britten manglede, før han kunne cementere sin plads som en af fremtidens hovedaktører på house/garage-scenen.

3. Todd Terje – Snooze 4 Love [Running Back]

Med ep’en Ragysh vendte norske Todd Terje tilbage til rollen som selvfordrende producer, en rolle som Terje har været væk fra så længe, at der opstod tvivl om, hvorvidt han nogensinde har lavet andet end (imponerende) remixes og edits. Med titelnummeret placeret længere nede på vores årsliste og dette som årets tredjebedste, er det tydeligt, at Todd Terjes comback var af et seværdigt omfang. Da jeg skrev om Snooze 4 Love tilbage i juni, jokede jeg med, at nummeret ville stimulere et salgsboom i industrierne for ice tea-drinks og hawaii pizzaer. Og det er sgu stadigvæk ikke helt forkert. Det er meget simpelt en lige dele melankolsk/melodisk sunriseslasker. Mens diverse percussion lavtstemmende rumstrerer i baggrunden til- og aftager den fantastiske, ledende synth virilt og legesygt, for blot at gøre plads til nye elementer. Tryllebindende!

2. Fairmont – Emax [Beachcoma]

En anden producer, der gjorde sig et comeback i 2011, var canadiske Fairmont. Han havde ikke været væk fra musikscenen i samme omfang som ovennævnte Todd Terje, men efter at have mistet ideen om, hvilken vej han ville gå som producer, var det opmuntrende at høre hans tilbagevenden med det tunge techno hit Emax. Det emmer af Kraftwerk-inspirationer, og når de tunge techno riffs mødes med loopede vokalsamples, står jeg målløs tilbage på sidelinjen. Jeg er på ingen måde nået tættere på en optimal beskrivelse af dette nummer, og derfor overlader jeg musikken til at fortælle den historie, jeg ikke selv kan få skrevet ned.

1. Daphni – Ye Ye [Text Records]

Bag årets bedste nummer finder vi lidet overraskende Dan Snaith – denne gang som Daphni – hvilket cementerer Snaiths plads som den uomtvisteligt mest uundgåelige artist i 2011. Ye Ye bæres frem af tunge synthlines, sprød percussion, subtile arpeggiolines og vokalen. Et af de mest originale produktioner jeg har hørt i årevis, og jeg kunne ikke andet end at være enig med Boiler Rooms husvært Thristan BPM, da han ivrigt afbrød Snaiths DJ set, blot for at fortælle, at dét nummer han netop havde sat på, var ‘tune of the year’. Tillykke og tak, Dan Snaith.

Del og kommentér

  1. Bue says:

    Tak for at have bragt Ye Ye tilbage til mig ;) http://kinesis.buethastum.dk/ye-ye/

  2. Jakob says:

    Oh yes, havde også slået en eller anden tilfældig på gaden hvis ikke Com Truise og Daphni havde været med på listen! Synes dog Daphnis ‘Ahora’ er en førsteplads langt mere værdig – fantastisk nummer! tak :)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

TRACKS OF 2011 (25-11)

At finde sig for godt til rette i dagene op til nytåret og en håndfuld dage efterfølgende kan været meget farligt. Kids, don’t do that!
På trods af forskydningen skal I ikke snydes for de 25 bedste, elektroniske numre fra 2011, som Regnsky endnu ikke har annonceret. Følg med og få hele opklaringen i dag!

(Læs første afsnit hér)

25. Mathew Jonson – Learning To Fly [Minus]

Med Learning To Fly vender Mathew Jonson succesfuldt tilbage på pladeselskabet, som i det forrige årti udsendte hans Marionette, som Resident Advisor kårede som et af de bedste numre fra selv samme årti. Og opskriften er meget den samme. Et nummer på over 10 minutter, som bruger mere end halvdelen af sin spilletid på at klatre mod det episke klimaks, hvor alt går op i en højere enhed. Med de sidste tre minutter som et mediterende efterspil, hvor synthen – den selv samme som bærer lytteren igennem klimakset – kører nummret ud i sandet. Et flot hit!

24. Nocturnal Sunshine – Can’t Hide The Way I Feel [LMD SkunkWorks]

2011 var på mange måder Maya Jane Coles’ år, og hendes alene. Mens hendes DJ-kollegaer valgte Coles produktioner som nogle af deres foretrukne favoritter måned efter måned, kulminerede det hele, da hun af Pete Tong blev valgt til at udforme et af de legendariske Essential Mixes for BBCs Radio 1. Men det er derimod som Nocturnal Sunshine – Coles dubstep-alias – at hun gør sig bemærket på vores årsliste. Can’t Hide The Way I Feel har med sin emotive arpeggio, den dybe bass og de rungende vokalsamples været et af de første eksperimenter, jeg fiksede med, når mine egne dj-sets skulle gå hurtigere.

23. Worthy & Eats Everything – Tric Trac

Det kan ligeså godt være sagt med det samme; det nytter absolut ingenting at afspille dette nummer via en laptops højtaler”anlæg”. Bassline-bassline-bassline-bassline taler sit tydelige sprog. Vent tålmodigt på det andet break omkring 3:30, hvor den dyyyyybe bass mødes af samples fra en svunden tid – vi snakker 80’er-house af den gode slags. Et på mange måder fjollet, men alligevel satans velfungerende track.

22. Junior Boys – You’ll Improve Me (Caribou Remix) [Domino Records]

Sidste halvdel af denne årsliste kommer til at bære meget præg af Dan Snaiths fantastiske ideer og hans legesyge arrangementer. Her remixer han den canadiske duo, og forvandler den disco-influerede original til et mere dystert anliggende. Men det er alt sammen stilhed før stormen, for efter godt tre minutter tager remixet en ny drejning; stemningen bliver mere hård, og man undrer sig flere gange undervejs i nummeret, om man stadigvæk lytter til det nummer, man satte på. Og det er på mange måder Caribou i en æske sådan hér, hvilket de seneste par år har været garanti for umiddelbar succes.

21. Anthony Collins – Don’t Look Down Now (Roman Flügel Remix) [Curle Recordings]

Alt, hvad Roman Flügel rørte ved i 2011, endte som guld. Det var historien for den Frankfurt-baserede technoproducer, og hans remix af franske Anthony Collins er ingen undtagelse. Den tykke dubakkord er remixets helt store stjerne, og den legesyge marimba er prikken over i’et.

20. Teengirl Fantasy – Cheaters (John Talabot Remix) [Hivern Discs]

Opskriften på et godt sommernummer er faktisk ikke særligt svær at opridse; pianohouse i et langsomt tempo, sjælfuld og emotionel vokal og en smitsom, varm melodi. Og selvom enhver kan opridse kriterierne for et sommerhit, er det modsat meget besværligt at komme op med de helt rigtige rationer. Den spanske “troldmand” John Talabot skabte med hans remix af Teengirl Fantasys udemærkede 2010-track Cheaters måske det mest absolutte sommeranthem, 2011 havde at opleve.

19. Com Truise – Cathode Girls [Ghostly International]

Fra flere online mediers side, så vi i 2011 et ihærdigt, sjældent fyldestgørende forsøg på at genredefinere Com Truise og hans fantastiske LP Galctic Melt fra Ghostly International, et af verdens mest betydningsfulde labels. Helt indtil i dag er beskrivelsen “synth-influeret, nostalgisk, intergalaktisk fremtidsfunk”. Det er ligeså selvmodsigende som hele fundamentet for nummeret Cathode Girls er, med sin krydsning af nostalgisk synths, lyden af post punk-ish bass og inspirationer fra den engelske drum’n’bass-scene.

18. Vakula – Picture Of You [Dekmantel]

Ukrainske Vakula aka. Mikhaylo Vityk var nok houseproducer i 2011, som efter bedste evne krydsede høj produktivitet med højt niveau. Picture Of You rangerer her på Regnsky som hans største hit i det forgangne år, og har en meget luftig, organisk lyd. Forfriskende som en Piña Colada arbejder Picture Of You sig meget tålmodigt og med fem minutters forspil frem til en fremragende klavermelodi med klubappel, og tilbyder dermed lytteren to velarrangerede universer indenfor et nummers længde.

17. Art Department – We Call Love (Feat. Soul Clap & Osunlade) (Dj Harvey Remix) [Crosstown Rebels]

2011 stod måske ikke i discohousens tegn, på samme måde som det var tilfældet i året forinden. Alligevel arbejder Dj Harvey og Art Department sig højt op på vores årsliste med dette remix, med dubbede 808-lyde, acid-lignende arpeggio, forvrænget guitar og melodramatisk synthlines. Det fantastiske ved dette remix er, at jeg aldrig kan blive enig med mig selv om, hvilket humør dette remix besidder, og på denne måde er det som en bog, man aldrig helt kan lukke og smide fra sig.

16. Jacob Korn – She [Uncanny Valley]

For de læsere, der husker vores årsliste over bedste, elektroniske numre fra 2010, er Dresden-baserede Jacob Korn intet nyt navn. Ja, han toppede rigtigt nok listen, og i 2011 var han endnu en gang uimodståelig. På den Uncanny Valley-udsendte She mixer han melankolske undertoner ind i organisk percussion, en charmerende og repeterende bassline samt en simpel men velplaceret marimba, som alt sammen kulminerer i samspil med fænomenalt arrangerede strygere. Score one for the good guys.

15. Motor City Drum Ensemble – L.O.V.E [!K7]

Man skal ikke langt væk fra Dresden, for at finde næste deltager på vores årsliste. Vi bliver i Tyskland, hos Danillo Plessow, bedre kendt som Motor City Drum Ensemble. De, der i 2011 ikke allerede kendte til geniet Danillo, fik hurtigt øjnene op for ham, takket være hans imponerende tilføjelse til !K7’s serie af DJ-KiCKS. Hvad der igennem de seneste år er blevet mere reglen end undtagelsen er, at en artist tilføjer en ikke tidligere udgivet personlig produktion til tracklisten – og således gjorde også Motor City Drum Ensemble. Nummeret L.O.V.E. er som en sydlandsk sommercharmør; kæk, fræk, ru i kanten og sensuel, sensuel, sensuel.

14. M83 – Midnight City [Naïve]

Med Midnight City finder vi os i en helt anden boldgade i forhold til listens velovervejede epicenter, som primært drejer sig om mere dansable genrer (læs: house, techno, etc. etc.). Men den franske virtuos M83 er samtidigt komplet uundgåelig. Jeg vil gerne kåre Midnight City som årets popnummer, og hylde de kraftige trommer, 80’er- og 90’er-referencerne og de pompøse synths. I Anthony Gonzales’ ånd skulle vi dog også, i de døende sekunder af nummeret, bide tænderne sammen til den lidet overraskende saxofonsolo, som i mine øjne tager toppen af charmen væk fra Midnight Citys overordnede billede.

13. Joy Orbison – Sicko Cell [Swamp81]

Flere musikanmeldere verden over prøvede tidligere i 2011 at overgå hinanden i, at beskrive kuriositeten ved ovenstående nummer, blot for at gøre det hele mere kuriøst:
“Den officielle person bag Sicko Cell var anonym, selvom alle vidste, det var Joy Orbison”.
“Sicko Cell imponerede ved, ikke at være imponerende”.
“Sicko Cell er et frustrerende track. Et nummer man skal tage cocaine powder til, for at kunne nyde”.
Yada, yada, motherfucking yada.

Realiteten er, at Joy Orbison hiver et langt større resultat hjem, end han egentligt arbejde hen imod, hvilket tydeligt skyldes, at dette nummer blev gennemspillet allerede længe før den egentlige udgivelsesdato, blandt andre af den trendsættende, engelske dj Oneman. På denne måde sted modtagelsen af nummeret med de repeterende vokalsamples, tunge kicks og funky stabs til en størrelse, Joy Orbison aldrig ville kunne takke nej til.

12. Mosca – Bax [Numbers]

Og hermed indstiller vi os på en Numbers-takeover på de sidste to numre i denne etape. Først med Moscas højpotente, dødsensfarlige Bax, som i de sidste måneder af 2011 var en favorit iblandt talrige DJs med sin tonsertunge og fængende bassline, der opsummerer en hysterisk, turbolent, lige ud ad landevejen-stil.

11. Deadboy – Wish U Were Here [Numbers]

Meget få er i stand til at skabe en episk opbygning som Deadboy. Efter de genrebeslægtede, tidligere udsendte hits U Cheated og If U Want Me, går Wish U Were Here i en retning, som emmer mere af den engelske garagelyd i 1990’erne, dog stadig med vokalsamples hentet ind fra den amerikanske R&B-scene. Wish U Were Here overgår sine forgængere på alle fronter med de filtrerede synths og sin hidsige bassline, der eskalerer i et vidunderligt tilrettelagt break seks minutter henne.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

TRACKS OF 2011 (50 – 26)

2011 står på hæld, og før vi kan se fremad, må vi skue tilbage over året, som snart er gået. Det gør de fleste musikmedier, og vi vil da ikke spilde chancen for at anerkende den gode musik, som dette år har budt os. I første omgang vil vi kigge tilbage på årets bedste, elektroniske numre, som har set dagens lys i 2011. Som en teaser til den endelige liste – som kommer i morgen – vil vi her præsentere den første halvdel af vores stort opslåede TOP 50. Da det kan være svært egenhændigt at beslutte, hvad der eksempelvis er det 48.- eller 47. bedste nummer fra 2011, vil første halvdel opstilles i alfabetisk rækkefølge.

50. Apparat Candil De La Calle [Mute]

Tyske Sascha Ring udsendte i år den længe ventede LP The Devil’s Walk, som emmer af fløde og emotionalitet. Netop som denne fløde er ved at flyde over, springer Candil De La Calle på banen som pladens femte skæring, et mørkt og dramatisk højdepunkt, med tryllebindende percussions og pæne strygere.

49. Arkist Rendezvous [Apple Pips]

48. Averos – Stay Together [Farver]

Ud af askerne fra den danske trio Mislyd, gik de to unge herrer Natal Zaks og Theodor Clausen sammen om duoen Averos. Med to EP-udgivelser i 2011 på Zaks’ eget pladeselskab Farver har Averos allerede gjort det klart, at de kommer til at agere hovedaktør på den danske talentscene for elektronisk musik. Stay Together fra EP’en Theme Two har gjort sig fortjent til en plads blandt årets bedste numre, fordi det blander klubappel med mørke, desperate følelser, drevet af vokalsamples fra selveste Justin Bieber (jeps!)

47. Blawan – Getting Me Down [White Label]

46. Boddika – Acid Battery [!K7]

Rå, kompromisløs electro fra den engelske virtuios Alex Green, som samtidigt er med i producerduoen Instra:Mental, der i år udsendte fuldspilleren Resolution 653. Acid Battery figurerer på Scubas DJ-KiCKS, der rangeres som et af de bedste mixes, jeg har hørt i år.

45. Burial – Street Halo [Hyperdub]

44. Cosmin TRG – Magnetic Bodies [Rush Hour]

43. Dexter – Space Booty [Clone Crown Ltd]

Rå, vintage electro med 80’er-inspirationer er i 2011 for alvor blomstret ud igen. Her sparker Dexter med Space Booty og effektive, jacking basslines og hårde percussions lytterne direkte i øregangen og sin vej ind som et af årets bedste numre!

42. DJ Qu – Babyluv [Strenght Music Recordings]

41. Eliphino – More Than Me [Somethinksounds]

40. Floating Points – ARP3 [Eglo]

39. Freaks & 012 – Conscious Of My Conscience [Rebirth]

38. Genious of Time – Houston We Have A Problem [Clone Royal Oak]

Deep house uden særlig megen fis. Allieret med vokalsamples fra Whitney Houston, claps, funky bass, kosmiske stabs og en desværre lidt for nedtonet synthline har Houston We Have A Problem været en af mine favoritter i DJ-tasken det sidste halve år.

37. James Blake – The Wilhelm Scream [Polydor]

Indrømmet; James Blake har ikke nogen stor stjerne i min bog. Som en af de mest produktive artister i det seneste års tid, har Blake for alvor fundet tryghed i sin egen røst, som har kørt repeterende (alt for repeterende!) henover de fleste af hans produktioner, særligt på hans selvbetitlede debut-LP. Dog skiller The Wilhelm Scream sig ud med en med- og sindsoprivende build, som på imponerende vis aldrig rigtigt eskalerer, og dermed formår at holde lytteren tålmodigt hængende på, indtil hele cirkusset er overstået.

36. Jacques Greene – I Like You [White Label]

35. Levon Vincent – Man Or Mistress [Novel Sound]

34. Manuel Tur – Most of This Moment (Isolee Remix) [Freerange Records]

På dette remix støver Isolee originalen af for overflødighedsproduktioner, og kompenserer med en lige dele industriel og funky bassline, samt funklende synthlines, som giver en lige dele subtil og stompende lyd. På intet tidspunkt siden jeg først skrev om dette remix tilbage i marts, er jeg faldet fra dette remix, og derfor vil jeg med statsgaranti stadigt holde meget af dette, langt ind i det kommende år.

33. Maurice Donovan – Call My Name [White Label]

Just call out my naaaaaaaaaaaaaame, just call out my naaaaaaaaaaaaaame!

32. Omar-S – Here’s Your Trance, Now Dance!! [FXHE Records]

31. Osunlade – Envision (Âme Remix) [Innervisions]

Jeg er en tilstået sucker for elektroniske numre med en udvidet opbygning henimod et klimaks. Âmes remix af Envision har nok været et af mine mest spillede numre, når jeg i et DJ-set ville tage festen videre mod et nyt punkt. Det er en sikker gevinst! Hatten af for den stædige synthline og de klappende percussions.

30. Pional – Where Eagles Dare [Permanent Vacation]

29. Taragana Pyjarama – Girls (Ricardo Tobar Remix) [Fool House]

Med Ricardo Tobars remix af Girls bliver Taragana Pyjarama det andet danske islæt på denne liste. Lyden af Tobars analoge indspilning, de mystiske vokaler og de eksploderende kicks har taget pusten fra mig ved flere lejligheder, og overbevist mig om, at Ricardo Tobar er en ener på technoscenen.

28. Teeth – Shawty [502 Recordings]

27. Todd Terje – Ragysh [Running Back]

26. Vladrina – Better (Arto Mwambe Remix) [Pets Recordings]

Arto Mwambe gør perfekt brug af vokalen fra originalsporet, som kombineres med en kosmisk, appetitlig blanding af italo, funky house og synthpop, og selv om de alle dage har været garante for at skabe varm og sjælfuld housemusik er det her noget af det bedste, mest originale, jeg til dato har hørt.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *