James Ferraro supporter Ariel Pink i Vega

Begges musik skuer tilbage i tiden. Og bevæger sig oftest i de mere diskante toner. Ja, selvom den ene er en elektronisk troldmand med kærlighed til eksperimenter, og den anden holder fast ved sin guitar, er det mange ligheder mellem amerikanske James Ferraro og den pladeaktuelle landsmand Ariel Pink’s Haunted Graffiti.

Derfor giver det fuldt ud mening, at førstnævnte varmer op, når sidstnævnte besøger Store Vega den 19. november. Ariel Pink’s Haunted Graffiti udgav i mandags Mature Themes, opfølgeren til succesen Before Today fra 2010, som skrev den tidligere så eksperimenterende lo-fi-artist ind i en poptradition, hvor det bagudskuende og på mange måder retrofikserede bliver opdateret og gjort relevant i et altid effektsøgende lydbillede. Det fører til både storartede, blåøjede popnumre som “Only In My Dreams” og titelnummeret, samt de mere udsyrede og til tider fjollede “Schnitzel Boogie” og “Symphony Of the Nymph”. Popharmonien rammer magien i Ariel Pinks univers, og når Pink pludseligt, som en forsikring om mening med den krøllede hjernes aparte struktur, synger “I will always have Paris” med den fineste, velproducerede stemme, bevæger Mature Themes sig fra lytterens “what the fuck”- til “for the win”-kategori.

Ariel Pink – Only In My Dreams

De to kategorier kommer tankerne også til at pendle mellem, når supporten til Ariel Pinks koncert spiller. James Ferraro begejstrede med sidste års udgivelse Far Side Virtual, hans første på et mere kendt pladeselskab. Og de hippe LA-folk fra Hippos In Tanks gjorde ret i at satse på Ferraro, hvis über-syntetiske, samplebaserede kompositioner i sine elementer er så langt fra Pink’s organiske (men ofte manipulerede) instrumenter som muligt. Far Side Virtual beskrev Lasse dybdegående i sit (i øvrigt fremragende) indlæg om hukommelse i musik, og pladen lyder unægteligt som en blanding af introen til en tv-serie fra 90’erne og en gammel reklame for ferier i Florida. Så selvom Ferraros musik både er analytisk og referencemæssigt tung, forbindes elementerne til en særligt fornøjelig sammenhæng, hvor de på overfladen fjollede indspark samler sig til dybt meningsfulde kompositioner. Ganske som hos Ariel Pink.

James Ferraro – Adventures In Green Foot Printing

Ariel Pink’s Haunted Graffiti + James Ferraro, 19. november, Store Vega. Billetter her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En lille (dansable!) tidsrejse

WestCoast yndlingene Ariel Pink’s Haunted Graffiti er nok mest af alt kendt for deres langhårede, tresser lo-fi. De har i deres “Before Today” uden tvivl lavet et af årets dejligste og mest lyttevenlige albums. Nu har det Modern English inspirerede band fået et tiltrængt makeover på nummeret “Round & Round” af engelske Will Phillips aka Little Loud. Originalversionen er i forvejen virkelig laid back, og på remixet har Little Loud  med lidt vokalopbrud, calypso toner og konstant, opbyggende synths, skabt en solskins belagt og næsten Clive Tanaka Y Su Orquesta-agtig lyd. Nummeret kører på repeat her, og kan i hvert fald få mig til at glemme at det fucking sner.

Ariel Pink’s Haunted Graffiti Round & Round

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/05-Round-Round.mp3|titles=Ariel Pink’s Haunted Graffiti – Round & Round]

Ariel Pink’s Haunted Graffiti Round & Round (Little Loud Remix)

[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/11/Round-Round-Little-Loud-remix.mp3|titles=Ariel Pink’s Haunted Graffiti – Round & Round (Little Loud remix)]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jens B says:

    Meget enig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?