Elektroniske opdateringer – Føljetonudgaven. Dag 1

Hen over efteråret og vinteren har jeg gået og samlet på elektroniske numre, jeg ville præsentere for jer. Nu poster jeg dem en efter en, hver anden dag, de næste tre ugers tid. Alle er tracks, der i mine øjne siger noget om udviklingen i elektronisk musik de seneste tre-fire måneder.

Huismans090113

A Made Up Sound – What Preset
After Hours / What Preset · 7. okt. · A Made Up Sound

A Made Up Sound er og bliver en af tidens bedste elektroniske producere. ‘What Preset’ er i al sin enkelhed et af efterårets fedeste tracks, hvis I spørger mig: Reserveret med tendens til sprængfare. Det vækker nostalgiske minder om fordums basmusik med sin tilbagelænede rytme og lettere wobbly bund. Lyden er mindre fragmenteret end på tidligere udgivelser fra A Made Up Sound og stedvist hersker der en næsten ambient stemning. Den sarte fuglekvidren giver følelsen af at ligge på en levende skovbund og se op i himmelen, mens larver og andet kravl løfter ens krop og bærer den væk. Jeg vil foreslå, at du læner dig tilbage og byder denne salige bortførelse velkommen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Elektroniske opdateringer: Feb. og marts

Der er sket usandsynligt meget i februar og marts måned på den elektroniske scene. Flere af mine personlige yndlingskunstnere har været på banen, imens en række spritnye navne har meldt sig. Det er derfor en ekstra stærk liste, jeg vil præsentere i dag. Som sædvanlig er den alt, alt for kort, især fordi den dækker over to måneder i denne omgang. Derfor: Fyld endelig på i kommentarfeltet med de tracks, du synes mangler. God fornøjelse!
Læs også listerne fra januar og december.

Dj Rashad – Let It Go
Rollin’ EP · 18. marts · Hyperdub

Hvis du spørger mig, så er DJ Rashad en af de vigtigste producere, ikke bare i footwork, men i elektronisk musik i det hele taget. Numre som ”R House” og ”iPod” er små mesterværker. Nu er Rashad landet hos pladeselskabet Hyperdub med ep’en Rollin’, som endnu engang beviser hans opfindsomhed. På ”Let It Go” ruller et breakbeat derudaf, inden bassen og den velkendt hastige hi-hat rammer. Hen over beatet finder vi en simpel vokel, der først lyder hård, men så rammes af et underlag af strygere 0.50 inde, og dermed afslører en næsten Burial-agtig sensitivitet midt i det vanvittige rytme-ridt. Jeg anbefaler stærkt at tjekke hele ep’en ud, den er fyldt med de her genialiteter. (Læs min introduktion til footwork her og mit indlæg om ”iPod” her).

Flava D – Home
Hold On EP · 10. marts · Butterz

Flava D er et nyt navn på den engelske scene. Hun er mig bekendt den første dame, der udgives på pladeselskabet Butterz, der huser folk som Terror Danjah og den vidunderlige Swindle. Hendes produktioner er smurte og letbenede, ægte engelsk lækkerhed. På hendes debut-ep Hold On interesserer hun sig øjensynligt for blanding af basmusik og house. Bemærk især de super funky overgange ved 1.38 og 3.00.

Rustie – Triadzz
Triadzz/Slasherr · 18. marts · Numbers
https://soundcloud.com/rustie/triadzz-numbers

Endelig! Siden 2011 hvor Rustie udgav sit debutalbum Glass SwordsWarp, har han ikke givet lyd fra sig. Men fair nok, Glass Swords var jo også en max sindssyg plade. Nu har han udsendt to nye tracks, og det er næsten ikke til at bære hvor intelligent, omskifteligt og sukkerfunky det lyder. Hør på ”Triadzz” hvordan man som lytter katapulteres fra den ene verden til den anden. Først 15 sekunders prolog inden vi ryger ind i en tonstung akkordparade med prætentiøse trommer, der 0.54 skyder os videre, direkte ind i en væg af bas. Bassen spiddes diskret af et par geniale march-agtige trommer, der 1.30 kyler os tilbage til start. Det hele kører forfra men nu med dobbelt op på det hele! Der er ingen som Rustie, der mestrer at skrue op for energien, når den allerede er på max. Sammen med pladeselskabet Numbers kommer Rustie i øvrigt på Roskilde.

Visionist – Calm your hype
19. marts · Lost Codes Records

Visionist er et nyt navn for mig. Han udgav ep’en Circles / Iris i slutningen af sidste år, og har tidligere bl.a. udgivet en ep ved navn Rock The Flock i 2011 – begge ep’er som lyder pænt godt (især “Circles” er et mega stærkt track). Han har tilsyneladende også haft lidt med Keysound Records at gøre, men “Calm Your Hype” ser ud til at være selvudgivet eller landet på det lidt mystiske Lost Codes Records. Uanset hvad er det et stærkt track. Masser af smæk og bas, og en usædvanlig spændstighed. Han er helt sikkert på listen over artister, der skal holdes skarpt øje med fra nu af.

A Made Up Sound – Ahead
Ahead / Endgame EP · 4. feb. · A Made Up Sound

A Made Up Sound bevæger sig som sædvanlig et udfordrende sted mellem klub og eksperiment. ”Ahead” er på nippet til det fragmenterede men løser hele tiden gåden, inden den går i hårknude. Hør hvordan de splittede elementer 1 minut inde smyger sig om hinanden i funky vendinger, der præsenterer lytteren for antydningen af en subtil helhed. 3.30 min. og frem er det pauserne, der holder rytmen i gang, indtil nummeret helt går i stå. Fucking fascinerende!

Mick & Alan – Braindead Moth (Mike Paradinas aka μ-Ziq & Alan Myson aka Ital Tek)
Gratis track · 20. marts

De herrer fra pladeselskabet Planet Mu behøver måske ikke den store introduktion. Til gengæld er det mig bekendt første gang de har lavet et track sammen. Endda et ægte ubekymret sommertrack, der er både sødmefuldt, letsindigt, ja næsten kitsch på en James Ferraro-agtig facon. Ret overraskende! Men nice…

Moiré – Lose It
Never Sleep EP · 4. feb · Werkdiscs

Som de af jer, der læser Regnsky regelmæssigt, vil vide, så følger vi nøje med i alt hvad Actress rør ved. Moiré og hans ep Never Sleep er den seneste tilføjelse til Actress’ pladeselskab Werkdiscs. Den bevæger sig ikke overraskende i technoens forstæder med en særlig blanding af slidte rytmer og påfaldende fremdrift. Moiré synes at være mere transparent og funky i produktionen end Actress, men de deler en fremragende stemningsmættet minimalisme.

Function – Incubation prologue
Gradient EP · 11. marts · Ostgut Ton

Nu vi snakker om techno, så skal vi lige lytte til Function, som kommer på det berlinske Ostgut Ton. ”Incubation prologue” er en øvelse i spænding, lidt som at se en apokalyptisk vejrudsigt: ”Måske går verden under, men vi ved det som sædvanlig ikke med sikkerhed. God weekend.”

Dadub – Life (Rrose Remix)
Preternity · 21. jan · Stroboscopic Artefacts

Fordi vi er endt i techno, tillader jeg mig at gribe lidt ind i januar for at præsentere det her ret fantastiske remix over Dadub-tracket ”Life”. Selvom tendensen med Actress og Vessel især går i den rå og eroderede retning, så har jeg et svagt punkt for den matematiske techno. Sensate Focus aka Mark Fell eller Hizatron & Bashley er gode eksempel. På dette Rrose-remix har man følelsen af, at musikken udvikler sig med matematisk nødvendighed, som om dens udstrækning er determineret som en kurve, hvis koordinater ligger fast helt ud i evigheden.

Shapednoise – Imaginary Duplication
The Day of Revenge · 6. marts · Hospital Productions

Hvis enden er ond, er alting ondt. Derfor slutter vi med Shapednoise’s ”Imaginary Duplication”, som cirka er lyden af den sti, du ikke bør gå af, hvis du vil undgå som Dante midtvejs på din vandring gennem livet at befinde dig i mørke, dybe skove, forvildet fra den vej du burde følge. Shapednoise har tæt relation til Raime, som figurerede på sidste måneds liste. Den milde støj, lyden af blæst og friktion, der enten er rustne knive som slibes langsomt eller bare en kiste der trækkes over et kirkegulv. Det lyder ildevarslende, men dejligt. ”Imaginary Duplication” er en af pladens mere rolige numre, kan jeg afsløre.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Maksimalisme anno 2012

Sidste år blev der snakket en del om maksimalisme i elektronisk musik; en tendens der betegner de kunstnere, som går efter den overloadede, genre-lemfældige og tætpakkede lyd, hvor alt kan ske (og helst skal ske). Rustie, Hudson Mohawke, Flying Lotus, James Ferraro og Thundercat er gode eksempler, der på hver deres måde dyrker kompositioner, som er usædvanligt koncentrerede, effektfulde og omskiftelige. Den konkrete musikalske virkning kan være vidt forskellig alt efter stil. Hvor Flying Lotus’ album fra 2010, Cosmogramma, er som at se et high-definition BBC Life program om insekter, lyder Rustie som en solstråle, der spektakulært brydes i en bloddiamant. Jeg er mildest talt fan af maksimalisme. I mine øjne er det den vej i elektronisk musik, der har åbnet flest døre de sidste to-tre år. Men det er heller ikke en genre så meget som en tidsånd eller stil. Man kan f.eks. høre samme tendens hos et ikke-elektronisk navn som Gang Gang Dance, hvis seneste (suveræne) album Eye Contact åbner med konstateringen ”I can hear everything. It’s everything time”, hvilket den britiske musikjournalist Simon Reynolds ganske korrekt udpegede som et slags motto for maksimalismen.

Her et par måneder inde i det nye år er det derfor med fornøjelse, at jeg har bemærket et par nye maksi-børn i skødet på ”everything time”. Lyt f.eks. til følgende komplet overdrevne, men komplet morsomme track af Ital fra hans ep Hive Mind, der kom i februar. Bemærk hvordan han trækker sin pop-gun og skyder både Lady GaGa og Whitney Houston på klods hold.

Ital – It Doesn’t Matter (If You Love Him)

Det er god gammeldags dumdristighed at sample numre som ”Born This Way” og ”I Will Always Love You”. Men som det ofte gør sig gældende med de dumdristige, er også Ital født under en heldig stjerne. Med en usædvanlig koncentration, charme og selvironi spankulerer han planken ud. Jeg indrømmer det gerne: Jeg er komplet sucker for hans behandling af Houston 1.27 min. inde i tracket – alt løfter sig simpelthen så effektfuldt med den interessante harmonik bag hendes frasering, det hele tilspidset af det fine break.

Itals stil peger på et afgørende element i maksimalismen, som ikke er blevet diskuteret så ofte i pressen eller blogosfæren, nemlig det essentielt humoristiske greb om musikken, som disse kunstnere dyrker. På Itals track har musikken åbenlyst en dame under hver arm, og begge lyder både veltilpasse og forvirrede: GaGa plaprer insisterende derudaf, som om hun ikke tror på det hun siger (GaGas ultimative skrækscenarie) og Houston er frataget al melankoli. Hun lyder vitterligt som om hendes ører dirrer af bar forelskelse og får hende til at lette på ren Disney-manér. At det er komplet uklart om musikken selv er en herre eller dame gør kun trekløveren mere spraglet.

Et andet spraglet og maksimalistisk nummer, der netop er udkommet, er følgende remix af Archie Pelago fra Distal & HxdB‘s ep Booyant, der ramte markedet i sidste uge. Åbningen med de hakkende blæsere og nummerets gennemgående akustiske swing placerer sig klart i den alternative musikhistorie for elektronisk musik, som maksimalismen skriver for tiden udenom 90ernes minimalisme og Kraftwerks arv.
Distal & HxdB – Booyant (Archie Pelago Remix) [Tectonic] by Sonic Router

Maksimalisterne henter gerne deres inspiration fra 70erne og 80ernes jazz fusion. Prøv f.eks. at sammenligne Pelagos remix med måden rytme og lyd konciperes på i det her track fra 1984 af det britiske band Man Jumping. Læg specielt mærke til forholdet mellem de indledende takter og åbningen, når bassen kommer på cirka 1 minut inde. Her får den melodiøse og den rytmiske kurs et samspil, der i høj grad er forløber for et track som “Booyant”.

Et andet nummer man får lyst til at spille i den sammenhæng er Weather Reports herlige ”Herandu” fra albummet Black Market anno 1976, der stilistisk er oplagt at sammenligne med Flying Lotus.

Super svedigt track hvis du spørger mig. Det virker rytmisk intuitivt, men viser sig at være sofistikeret og overraskende; det er ekstremt melodiøst, men fyldt med komplekse omveje, og så selvfølgelig et par herlige 70er soloer, som klart er det mest fremmede element i forhold til elektronisk musik, hvor begrebet solo er et fremmedord. Hør nu til sammenligning ”MmmHmm” fra Flying Lotus’ Cosmogramma (og nyd den lækre video). En direkte sidestilling er svær, men tjek alligevel hvordan musikken søger mange af de samme billeder og effekter.

Det sidste nye skud på maksi-stammen, jeg gerne vil præsentere, kommer fra den hollandske Dave Huismans, der både arbejder under pseudonymerne A Made Up Sound og 2562. Med sidstnævnte navn (eller ciffer) udgiver han i næste uge ep’en Air Jordan, hvor man kan høre det følgende track “Jerash Hekwerken” (lyder hollandsk, ik?).

2562 – ‘Jerash Hekwerken’ by BOILER ROOM

Det er mindre tætpakket end Fly-Lo, men mindst lige så klart og varmt i sine farver. Læg mærke til de på én gang tætte og skramlede trommer. Det er en rigtig fin og livlig fornyelse af en efterhånden gammel tendens, der mindst går tilbage til Burials første udgivelser, hvor percussion er produceret sådan, at det samtidigt lyder skrattede og intenst: På den ene side med en snert af lo-fi, på den anden side helt fremme i lyden med et klart nærvær, der ikke er spor lo-fi (med den konsekvens at Bruial opnår en perfekt afspejling af bylivets ambivalent sofistikerede og beskidte (hi-fi/lo-fi) verden). 2562’s version er mere rummelig i lyden, mere live om du vil, og “Jaresh Hekwerken” skal klart bevirke en mere forløst og rejselysten stemning. God tur!