Indians fortæller om “Somewhere Else”

Et bemærkelsesværdigt nummer dukkede op på YouTube for lidt under et år siden. “Magic Kids” katapulterede Indians fra internettets holdeplads for de fuldkommen ukendte til en velfortjent position blandt de ganske vist mindste, men afgjort klarest lysende stjerner på indieverdens himmelhvælvning. 4AD bemærkede talentet, og nu er debuten Somewhere Else udkommet på pladeselskabet kendt for sin kompromisløse søgen efter kvalitet. Et passende sted for en plade som Somewhere Else, der netop vinder ved sin homogene stemning.
Trods Indians’ virkemidler er nøje udvalgt til synth, vokal, akustisk guitar, diskret percussion og klaver, afsøger enmandsprojektet både indietronica og folk på debuten – det første med en smule mere held end det sidste. Og dog virker det absurd at adskille den riffbaserede “Cakelakers” og neo-folk-singlen “I’m Haunted” fra den hvirvlende, nærmest opløftende “Bird” og den krybende, indtagende, medrivende “Reality Sublime”, thi Indians egentlige styrke er evnen til at dvæle i sin egen lyd. Tempoet er altid langsomt, vokalen er altid i falset, klaveret er altid stemt i sarte, lyse nuancer. De sikre greb giver en ro til at synke ind i Somewhere Else, så du føler dig indhyldet og ikke ænser andet end tindrende melodier, som den uforligneligt smukke “Melt”.

Og det var så introduktion nok. Netop fordi Søren Løkke Juul alias Indians‘ sange er så sammenhængende og dog markante i sig selv, har vi valgt at give kunstneren selv ordet i en gennemgang af Somewhere Else ti sange. Kan du høre meningen? Lyt nedenfor.

New
“Sangen handler om isolation og om, hvordan verden kan virke fremmed lige uden foran sin egen dør. Men hvis man finder det rette mod frem, skal der nok komme noget godt ud af dagen.”

Bird
“Hvis man tænker over det, når man ser fuglene flyve uskyldige rundt over hustagene, er de altid på vej et sted hen, de har en mission. Jeg havde en oplevelse, hvor en jeg kender, var en fugl.”

I am Haunted
“Nogen gange kører tankerne rundt i hovedet på en, i cirkler igen og igen!! Det blev til en slags folk-rap.”

Magic Kids
“Alle har prøvet at miste noget, der var vigtigt for dem. Når ting gør ondt, er håbet nogen gange klarest.”

Lips Lips Lips
“På en og samme tid er alt overskueligt/uoverskuligt, et kaos, men forude venter der et stort KRAM!!”

Reality Sublime
“Sangen handler om at give sig selv lov til at gro, flyde med strømmen, gå med lyden.”

Cakelakers
“Hvis man selv kunne bestemme ville man beholde alle sine skatte tæt til kroppen, men sådan går det ikke altid.”

La Femme
“Det kan god være, man har en fortid sammen, men du skal bare vide!!!!!! (det er ikke let for du er så smuk og dejlig)”

Melt
“Nogen gange virker det at give sig selv fuldt ud, andre gange gør det bare ikke.”

Somewhere else
“Somewhere Else handler om at være tilstede i en virkelighed som på en måde virker lidt uvirkeligt. Storbyen som da man så den for første gang, en øjeblikkelig forelskelse, ingen hjemve og tiden, der går alt for stærkt...”

Tænd for P3 på søndag den 3. februar kl. 22, hvor Eva fortæller om “Somewhere Else” i Det Elektriske Barometer.

Indians holder releasefest på Huset-KBH lørdag den 9. februar. Her spiller Regnsky-favoritterne The New Spring, Schultz & Forever og Young Dinosaur. Event.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Bon Iver åbner op for ny plade

Jeg kan tydeligt huske første gang jeg lyttede til Wisconsin-bosatte Justin Vernons lyse og intense stemme. Det var en søndag aften, det var vinter og navnet Bon Iver var på daværende tidspunkt ikke en del af mit ordforråd. Nummeret hedder Re: Stacks, og jeg kan huske følelsen af at samtlige hår på min krop rejste sig og jeg fik kuldegysninger helt ind til benene. Efterfølgende bed denne mand sig for alvor fast og med sin med sin helt unikke opløftende melankoli og nærvær, blev Bon Ivers For Emma, Forever Ago – fra 2007 – lynhurtigt til min uovervindelige yndlingsplade. Den der perfekte plade, man aldrig nogensinde kan se nogen andre plader vippe af titlen, som værende ens absolutte yndlings. Det forhold til lige netop denne plade, er til dags dato bibeholdt, og jeg synes virkelig at alt Justin Vernon rører ved (på nær en Kanye West-upser), ganske enkelt er ubesværede genistreger.

I går fik jeg så tilsendt en mail med et nyt Bon Iver nummer, og I kan nok forestille jer følelsen, første gang jeg trykkede på play. Så sidder man der, helt utålmodig i de to-tre minutter det maksimum tager at downloade et sådanne nummer, for derefter at sidde dybt koncentreret og helt euforisk og lytte. Nummeret igennem laver jeg ikke andet end blot at lytte, og sippe til min halvkolde kaffe. Og for fanden altså, hvor har han den altså stadig, den gode Justin Vernon.

Singlen Calgary er første udspil fra Bon Ivers selvbetitlede opfølger til For Emma, Forever Ago, der udkommer 20. juni i år. Sangen indledes af længselsfulde toner fra et – i Bon Iver sammenhæng – rimeligt ensomt orgel. Den akkompagneres på bedste og helt klassiske vis af Justin Vernons falset, der, fuldstændig som første gang jeg lyttede til den, kravler ind under huden på mig. Langsomt og tålmodigt bygger sangen op til omkvædet, hvor vokal tilføjes pulserende trommer og akkorder fra en forvrænget guitar. Det her, det bliver lyden af min sommer og det føles som fire minutter og ti sekunder i musikhimlen for mit vedkommende. Det er så stærkt anbefalelsesværdigt, at det føles som om mine ord aldrig nogensinde vil kunne råde bod på, hvor godt et nummer dette her er. Det eneste jeg vil råde jer til, er at trykke download og spille det nummer helt vildt højt, og så er jeg ret sikker på at resten kommer helt af sig selv.

Bon Iver Calgary
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2011/05/08-Calgary.mp3|titles=08 Calgary]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Kristian says:

    Jeg har et lidt underlig forhold til “For Emma, Forever Ago”, fordi jeg egentlig synes hans Myspace Transmissions:
    http://www.myspace.com/boniver/blog/431845129
    er bedre, muligvis grundet deres yderlige lag af minimalisme.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Blonde Redhead – Penny Sparkle

Blonde Redhead spiller tirsdag d. 21.09 på Store Vega. Der er stadig billetter i døren.

Penny er behageligt selskab. En feminin person – som en god tante, der altid pynter de hjemmebagte kager, og som har nips stående i vindueskarmen. Hun skatter ordentlighed højt, og man kan tilbringe mange timer i hendes selskab, for med hendes livserfaring er der ingen ende på historierne. Der hældes altid nok kaffe og småkager på når hun fortæller, men man bliver kun af og til rørt. Pointerne pakkes så grundigt ind, at de egentlige passioner sjældent udtrykkes. Derfor flyver tankerne lidt i øst og vest, indtil man oplever hele dagen er gået, og det er tid til at finde på noget andet.

En af de få plader, jeg med relativt korte mellemrum vender tilbage til, og bliver ligeså opslugt af som dengang, jeg hørte den for første gang, er New Yorker-bandet Blonde Redheads store (ok, i indiekredse) gennembrudsalbum Misery is a Butterfly fra 2004. I 2007 kom den næsten ligeså gode opfølger 23, og i mandags udkom trioens ottende album så.
Før Misery is a Butterfly udkom, var Blonde Redhead et støjelskende avantgardeband. Med Misery ændrede det sig – popmelodierne blev vægtet over støj, og der var nu altid form over udskejelserne. Bandet holdt sig i de sfærisk drømmende, næsten frit associerende luftlag, men altid med energi og fremdrift som grundlag – især i form af vekslingen mellem Amadeo Pace og Kazu Makinos vokaler.

Blonde Redheads nye album udkom i mandags og hedder Penny Sparkle. Og lyder omtrendt som det elskværdige familiemedlem, jeg ovenover beskrev. Pladen er ikke overvældende som hverken Misery eller 23 var det. Selvfølgelig er den det i momenter – synthen på “Here Sometimes” åbner plade med en fin intensitetsopbygning, “My Plants Are Dead” er en smuk og simpel kærlighedssang, og “Not Getting There” er en knap tre minutter lang genistreg.

Men jeg bliver kun sjældent rørt af min tantes historier. De er lidt trivielle efter noget tid. På samme måde slår Penny Sparkle af og til gnister, men intensiteten fra Misery savnes – måske fordi vokaltjansen nu kun (med meget få undtagelser) varetages af Kazu Makinos hviskende vokal?
Trods det er Penny på ingen måde en dårlig plade. Bare lidt for smuk, og accepterer lidt for hurtigt en tilbageholdende rolle som baggrundsmusik. Den måtte gerne stikke lidt dybere.

Blonde Redhead – Not Getting There
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/02-Not-Getting-There.mp3]
Fra “Penny Sparkle”

Blonde RedheadMagic Mountain
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/09/09-Magic-Mountain.mp3]
Fra “Misery is a Butterfly”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En kort historie om kærlighed..

The Big Pink

Mmm.. Er der noget bedre end noget eftertænksomt shoegaze på sådan en lidt overskyet dag, hvor man føler sig lidt sløv og hvor der egentligt ikke rigtigt sker det store? Næppe.

Jeg skrev første gang om dem for snart et år siden, og der er sket meget siden da. Den elektroniske duo The Big Pink er blevet rost til skyerne gennem det sidste års tid. Blandt andet kan man se dem på Soundvenue’s Breakin’ Sound 2009, og TV On The Radio udvalgte da også duoen som opvarmningsband på deres seneste Englandsturné.

Vennerne Robbie Furze og Milo Cordell startede i 2007 med at lave musik sammen, og det med titlen på The Band’s debutalbum i tankerne som duoens navn. Det endte så i år med en pladekontrakt hos 4AD, og hvad gør man så. Ja, med alt den omtale er der vel ikke meget andet at gøre, end at lave det debutalbum som vi alle går og forventer os så meget af. Og nu kommer det så endeligt.. til september. Mere præcist den 14. september og med albumtitlen A Brief History Of Love.

Every song is a love song to some degree, about every different aspect of love… The good, the bad, the boring, the exciting, the dreams, the nightmares, the whole thing and I guess that’s what encompasses the whole album, and we have a song called “A Brief History of Love” so it’s apt.

Og mens vi venter:

The Big PinkA Brief History of Love
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/A-Brief-History-of-Love.mp3]

The Big PinkToo Young To Love
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/02-Too-Young-To-Love.mp3]

The Big PinkVelvet
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/01-Velvet.mp3]

The Big Pink Stop The World
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/01-Stop-The-World.mp3]

Det skal lige nævnes at The Big Pink spiller en koncert på Vega i København den 28. oktober.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. oskar says:

    vill du spella the big pink

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?