You’re a very good dancer!

Woodhands

Jeg kom lige i tanke om et indlæg jeg ville have skrevet før relancheringen. Det omhandler den vanvittige canadiske duo, Woodhands, bestående af Dan Werb og Paul Banwatt, som mest af alt er kendt for deres super energiske liveoptrædener. De laver, som de selv så fint beskriver det, beskidt elektronisk musik, der til en vis grad kan sammenlignes med mestrene inden for genren, Death From Above 1979. Bandet er tilsluttet det fede Toronto pladeselskab, Paper Bag Records, hvorfra de sidste år udsendte deres debutalbum, Heartattack.

“We are interested in emotional, sweaty dance floors.
We want to make you cry while you’re having sex, and it’ll be the best damn sex of your life. And you’ll be dancing.”
Woodhands

WoodhandsI Wasn’t Made For Fighting
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/05-i-wasnt-made-for-fighting.mp3]

WoodhandsDancer
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/01-dancer.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Discoens genkomst

Vinnie Who

Discoen er vendt tilbage til sin originale form. Fra undergrundsmiljøer, med epicenter hos selskaber som Italians Do It Better og DFA, har bands som Hercules and Love Affair, Chromatics og Glass Candy gennem 2008 erobret klubber verden over tilbage til discoen, efter i mere end 20 år at have været negligeret og stemplet som for useriøs, for pæn og for cheesy en genre.
I oktober kørte Soundvenue en uge med disco-tema på deres hjemmeside. Klubber som Disco Vendetta har i to år vendt italodisco på Dunkel bar. Og siden i sommers er det blevet sværere at finde koncerter med danske indiebands.
Discoen, og i det hele taget den mere organiske lyd i elektronisk musik, er det nye hit.

“Det er heldigt for mig, at navne som Hercules & Love Affair og Chromatics har fået hul igennem via et disco-brand, som jeg har oplevet, at folk synes er rigtig spændende,” mener Niels Bagge, alias Vinnie Who, der fredag spillede sin 4. officielle koncert i forbindelse med booking-bureauet InkInk’s night på Dunkel, hvor danske Freja Loeb også havde debutkoncert.

Den mindre alvorlige discoscene er et tiltrængt pusterum fra de sidste 5 års postpunk-revival, indierock-bands med 10 medlemmer, og minimaltechnoens monopol på dj-pulten.
“Først og fremmest er det (disco) dansevenligt. Efter at have spillet mange indie-koncerter, fik jeg rigtig meget lyst til, at folk kunne danse til musikken. Desuden havde jeg indtil for ca. fire år siden udelukkende dyrket en indie musik scene, og discoen var og er et friskt pust som inspirer mig enormt. Det svinger og er ikke nødvendigvis ligeså alvorlig som hvad jeg ellers er gået op i før hen,” fortæller Niels om baggrunden for delvist at konvertere til discoen. Vinnie Who’s disco er stærkt infiltreret af baggrunden i indierock. “Den traditionelle disco er generelt en optimistisk genre, mens min udgave også indeholder en mere mørk side, hvilket jeg synes giver et interessant følelsesmæssigt paradoks. Det er bl.a. sådan noget, som giver mig gåsehud. Det betyder rigtig meget at lytteren føler noget, da jeg lægger mange følelser i musikken selv.”
Følelsen, og “den mørke side” er kendetegnende for den nye bølge af disconavne. Live nedbrydes folks barrierer af den catchy musik, og der danses discodans som på et provinsdiskotek i 80’erne, mens musikken uden alkohol i blodet er mindst ligeså interessant, på trods af at disco’en som genre er forholdsvis enkel. Det er så bare en god anledning til, som hos Vinnie Who, at gøre musikken til et overflødighedshorn af melodisk overskud i et detaljemættet lydbillede.

Vinnie Who kan fanges på Kødboderne 18 d. 16.1, på Jolene 22.1, på Rust 31.1 eller her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Daedelus

Daedelus

Alfred Darlington, bedre kendt som den altid experimenterende Daedelus, er en helt fantasitisk producer/DJ fra Los Angeles. Sidste år udkom hans tiende album, Love To Make Music To, hvilket helt sikkert er en af mine absolutte favoritter, ikke blot for året, men også fra hans side. Pladen er spækket med lækre elektroniske beats tilsat sprøde vokaler, som kun gør det hele ekstra fedt. Det ville være en synd at snyde nogen af jer for at høre noget fra denne genistreg af et album, så derfor har jeg udvalgt to numre fra skiven, Fair Weather Friends og Hrs: Mins: Secs, plus et remix af begge.

Desuden kan Daedelus opleves live fredag den 27. februar på Culture Box i København. Yay!

DaedelusFair Weather Friends
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/01-fair-weather-friends.mp3]

DaedelusHrs: Mins: Secs
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/05-hrs_-mins_-secs.mp3]

DaedelusFair Weather Friends (The Death Set Reset)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/fair-weather-friends-the-death-set-reset.mp3]

DaedelusHrs: Mins: Secs (Etan Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/hrs_-mins_-secs-etan-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Troels Abrahamsen

troels

VETO-forsanger Troels Abrahamsen erklærede sidste år på sin blog, at han ville lægge pseudonymerne SuperTroels, Mockin’ Bird og I Know That You Know bag sig for en stund. Senere kom det frem, at Abrahamsen planlægger at udgive to soloplader i streg som skal hedder henholdsvis “BLCK” og “WHT”.
Vi har helt eksklusivt fået lov at lægge to numre til download, men det skal understreges, at numrene stadig kun er demo versioner af de udgaver der kommer med på pladerne.

Fra “BLCK” har vi fået nummeret Effort, som bl.a. var med i det liveset Troels spillede med James Braun på Stengade 30 i efteråret.
Meningen med musik er at få lytteren til at tænke og føle noget. Selvom nummeret på overfladen er meget simpelt og minimalt, kan det sagtens indholde dybde og sandhed. Troels mener selv, at Effort er det sandeste af de simple numre han har lavet.

Fra “WHT” har vi fået nummeret End Scene, der tidligere har været tilgængelig på nettet i en demo version, og nu er kommet i en version 2.0.
Teksten handler ifølge Troels selv om at acceptere, at alt er forgængeligt – at alting dør og hvordan erkendelsen af dette ændrer ens verdensbillede.

Hør selv med hér:

Troels Abrahamsen – End Scene (demo version 2.0)

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/end-scene-demo-version-20-1.mp3]

Troels Abrahamsen – Effort (demo version)

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/effort-demo-version-1.mp3]

EDIT – 11.01.2009: Igår kom dette interview op på Troels’ blog. Det handler om det nye materiale og de nye eksperimenterende veje:

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky mod AIDS!

2_regnsky
“Gi’ et lån du aldrig får tilbage”. Sådan lød sloganet, da Aidsfondet for præcis et år siden samlede fremtrædende musikere i Vega, for at indsamle penge til fordel for prostituerede kvinder. Nu er Musik mod AIDS, som projektet hedder, tilbage i en vol. 2 udgave, der igen i år skal hjælpe prostituerede kvinder fra Nairobis slum til en bedre tilværelse. De indsamlede penge finansierer mikrolån til mere end 500 kvinder, så de kan få en iværksætteruddannelse, skabe egen virksomhed og komme væk fra et liv med fare for hiv og aids.
Musik mod AIDS vol. 2 finder sted på lørdag d. 10. januar, og aftenen er en totaloplevelse af livemusik, dj’s, vj’s og fotoudstilling.
Programmet ser således ud:
19.00-20.00 Kjeld Tolstrup
20.00-20.30 Kira & The Ghost Riders
20.30-21.00 Terry Tester
21.00-21.30 BliGlad
21.30-22.00 Ung Flugt
22.00-22.30 Trolle//Siebenhaar
22.30-23.00 Müller und Ich
23.00-23.30 Gypsies
23.30-00.00 SuperTroels
00.00-00.30 Figurines
VJ’s: Emperorofantarctica, Rune Brink og Mamamo
Fotoudstilling v/Michael Jensen, der udstiller billeder fra Nairobis slumkvarterer.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *