Et album der ikke fik særlig meget opmærksomhed sidste år, er en remixopsamling fra det franske vidunderbarn SebastiAn. Albummet indeholder en lang perlerække af lækre remixes af gamle såvel som nye numre, som bare venter på at blive spredt ud til folket. De mixede kunstnere er en broget blanding af mainstream og mindre kendte musikere fra hele verden, heriblandt Bloc Party, Daft Punk, Kavinsky, Editors og Mylo. Lyden på pladen er tydelig elektronisk i bedste Ed Banger stil som jeg – stadig – elsker det, da jeg langt fra er kommet mig over den franske musikrevolution endnu.
SebastiAn har efterhånden slået sit navn fast på den elektroniske scene verden over, og har udover førnævnte album også en række fede EPer med egne sange bag sig, som bestemt også er værd at tjekke ud. Fra Remixes kommer her:
The Kills – Cheap And Cheerful (SebastiAn Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/09-cheap-and-cheerful-sebastian-remix.mp3]
Klaxons – Golden Skans (SebastiAn Remix) [audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/09-golden-skans-sebastian-remix.mp3]
Det er ved at være noget tid siden vi for første gang stødte på The Informations. Første gang undertegnede opdagede dette navn var gennem den hedengangne musikblog Emodreng & Indiepige. Siden er der dog sket meget. Fra dengang kun at have et enkelt nummer på sin MySpace-profil, Strange Habbits, er repertoiret blevet udviddet med yderlige to numre, mens psychfolk-foretagenet har signet med det danske pladeselskab Speed Of Sound, der også huserer navne som The William Blakes og Le Fiasko.
Hvis man besøger The Informations’ MySpace-profil kan man i introduktionen læse hvordan The Informations udråber sig selv som “the most hyped Japanese/Swedish indie band”. Senere er det dog blevet kendt, at det er danske Frederik Nordsø som står bag The Informations. Frederik Nordsø er desuden manager for pladeselskabet Speed Of Sound, samtidigt med at han udgør en tredjedel af The William Blakes, som snart vil være aktuel med deres andet album.
The Informations er en underlig størrelse og ikke helt nem at sætte i en bestemt kasse, men har alligevel en meget psykedelisk folklyd over sig, blandt med en slags symfoni af mange bizarre lydelementer, som dog sammensat giver The Informations en særlig kant. At inspirationen stammer fra The Flaming Lips og Animal Collective er da også at få øre på på trods af et endnu forholdsvist lille bagkatalog. Senere på året vil der dog udkomme et debutalbum fra The Informations, hvilket kommer til at indeholde en masse dygtige gæstekunstnere – det er noget jeg ser meget frem til!
De to nyeste numre vil vi bringe her, og i den forbindelse vil jeg særligt give mine varmeste anbefalinger til nummeret For The Rest Of My Days.
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/the-informations-hands-behind-my-back.mp3]
Hvis dette ikke er nok for jer, så vil jeg foreslå jer at kigge forbi iTunes Store, hvor man for 8 kroner kan købe endnu et nummer med The Informations, Fela Man.
Vi har her på bloggen fulgt Birk Stenbæk siden hans solokarriere startede med The Birk Project tilbage i 2005. Siden da er der sket meget for Birk, der nu kalder sig Storm til efternavn, og vi har haft den store glæde at anmelde hans debutplade I Don’t Care. Pladen udsendes på det efterhånden velkendte VUF Records, og er selskabets første albumudgivelse.
Birk har igennem efteråret slået sit navn fast på den danske up-coming scene, og vandt sidste år DRs KarriereKanonen foran mange andre håbefulde musikere.
Flere medier har spået, at Birk bliver et af de nye store navne i år, hvilket vi kun kan tilslutte os, da vi synes han sprudler af energi og nytænkning.
Stilen er glad og umådeligt gennemført, og Birk leverer her det første bemærkelsesværdige danske album indenfor genren electro/funk.
Pladen kan både høres som en helhed, da mange af numrene har glidende overgange, men fordi numrene også emmer af selvstændighed og hitpotentiale kan de sagtens begå sig alene.
Skiven er spækket med ørehængere, og man tager sig selv i at fløjte og synge med på sange som Some People, Side By Side, Resignation og ikke mindst titelnummeret I Don’t Care.
Teksterne handler bl.a. om de gode og dårlige sider ved et parforhold, og at man skal være sig selv, gøre hvad man vil og være ligeglad med hvad andre tænker om én.
Nogen vil måske mene, at det sidstnævnte emne fremstiller Birk som en arrogant og selvfed person, men fordi han gør det på en sympatisk og forståelig måde, kan man sagtens sætte sig ind i hans tanker.
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2008/09/i-dont-care.mp3]
Lærke: Som Birk, så fint, selv formulerer det, var I Don’t Care starten på den nye lyd som idag karakteriserer hans univers. Det var også den første sang jeg hørte med Birk Storm, og det var kærlighed ved første lyt.
Søren: Jeg kan rigtig godt li’ samspillet mellem musikken og teksten. Beatet er på en eller anden måde frækt, og det passer godt med dén “fuck jer, jeg er sej og ligeglad”-attitude.
Mads: Jeg synes sangen afspejler meget godt, hvordan man kan gå rundt og have det. En form for indebrændthed som hober sig op. Det er fedt at komme ud med det, og se, at man ikke er den eneste der har det sådan.
Girl You Make Me Fly: (streaming)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/10-girl-you-make-me-fly.mp3]
Søren: Det er mit yndlingsnummer fra pladen, fordi jeg godt kan genkende den uovervindelig energi man har når man er forelsket.
Mads: Nååå, hvor SØDT! Hvad sker der, Søren?
Lærke: Det er meget sukkersødt i forhold til hvad jeg ellers hører – meget godt til en afveksling. Og så er det også indbegrebet af ungdomsforelskelse – og det har vi jo allesammen prøvet.
Don’t Take The Jump: (streaming)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/01/11-dont-take-the-jump.mp3]
Mads: Jeg elsker den her sang, fordi det er fyldt med vrede og frustrationer – det kan jeg godt sætte mig ind i.
Lærke: Ja, det er jo lige dig, Mads. Personligt synes jeg, at den er rigtig fed. Det er et af de mere energiske numre og det har sådan en “go!”-følelse.
Søren: Jeg synes den slutter pladen på en rigtig fed måde. Det er den radikale modsætning til Girl You Make Me Fly, hvor man indser at man også kan brænde nallerne i et forhold. Det er slet ikke altid så nemt dét der kærlighed.
———————
Anmeldt af Søren- og Lærke Regnsky og “Mads”.
Albummet udkommer d. 2. februar, men allerede i weekenden op til udgivelsesdagen kan man høre numrene fremført live med orkester til Birks Releaseparty.
Det foregår fredag d. 30. januar på JazzHouse i København og du kan tilmelde dig facebook-eventen her.
Jeg skal starte med at beklage, at vi har været inaktive på bloggen de sidste dage. Grunder er, at vi har været udsat for gentagende hacker-angreb og derfor har brugt al vores tid på at lukke sikkerhedshuller og lavet lignende opdateringer. Forhåbentlig er vi bedre sikret nu, så vi igen kan koncentrere os om det sjove, nemlig at give fed musik til dig derude.
Igår afholdte DR deres årlige awardshow P3 Guld, selvfølgelig i det nyåbnede koncerthus.
Det glæder mig, at Veto vandt hovedprisen og de 100.000 kr., samt at When Saints Go Machine tog prisen som P3 Talentet.
Hvad jeg er endnu gladere for er, at der er kommet videoer fra igår ud på ‘tuben’. Nedenfor er links til 4 videoer fra udvalgte kunstnere, som gjorde det rigtig godt. Jeg har opdateret indlægget (28.o1.09) med bedre videofiler, bortset fra Veto som jeg desværre ikke pt kan finde i bedre kvalitet end denne.
Som vi lovede i starten af denne måned, vil der løbende komme indlæg fra forskellige gæsteskribenter. Det første indlæg i rækken er skrevet af Soundvenue’s Thomas Toet og ligger lidt i forlængelse af Discoens genkomst, som Eva skrev forleden.
Nå ja, man kan altid diskutere faren for, at discoens revival på klubscenen, har holdbarhed af døgnfluestandard. Ikke desto mindre er det den genre, der for alvor rykker, når der skal festes på de fashionable natklubber i New York og London. Den verdenskendte Dj Erol Alkan, der for nyligt spillede på et proppet Vega, kan i den sammenhæng citeres for at sige ’Jeg går kun på disco-klubber’ i London.
Genren er selvfølgelig så småt begynde at fedte sig ind på de danske dansegulve, hvor blandt andre Vinnie Who har givet den glitrende genre et lækkert sprøjt ungdom. Man skal dog stadig mest kigge tilbage i tiden eller mod vest for at finde noget disco, der holder.
Et af de nye navne, man finder i New Yorks discomiljø er The Golden Filter. De har, foruden en del remixes, lavet fire numre, der alle peger i retning af, at den moderne disco kommer til at holde et stykke tid.
