The Rumour Said Fire

The Rumour Said Fire

Københavnske The Rumour Said Fire toppede i september Soundvenues toneangivende High5-liste, men har stadig ikke opnået det store gennembrud. Det kunne nu godt være tæt på, for bandet skriver iørefaldende og veloplagte sange, der sender tankerne mod det nye årtusindes populære (canadiske) indierockbands.
Skønt The Rumour Said Fire endnu ikke er signet til et pladeselskab spiller de d. 9.4.2009 som “special guests” til Morningside Records labelnight på Loppen i København sammen med Shout Wellington Air Force og Larsen & Furious Jane.
Netop Shout Wellington Air Force er musikalsk tæt beslægtet med The Rumour Said Fire. Men hvor Shout Wellington Air Force numre har et umiskendeligt popsnit og sigter efter en mere folkinspireret poplyd, går The Rumour Said Fire rockvejen, og på et nummer som “Me Me Me” er guitaren skramlet og tør, som en punkguitar spillet uden vrede.
Generelt er The Rumour Said Fires musik er eksempel på, at “no limits” kan være et glimrende motto – eksempelvis på “Love For The Tortured”, der bevæger sig gennem den amerikana-inspirerede guitarintro, det  ellers 2/4 dele ordinære 1. vers båret af en legesyg guitar/bas-konstruktion, til den hymnelignende slutning. Ufattelig stærkt, med så mange lag, at det er en sand skam at høre musikken gennem en computer – og da The Rumour Said Fire er et virkelig dygtigt liveband, kan det kun anbefales at tage til en af gruppens ganske velbesøgte koncerter.

The Rumour Said Fire – Love For The Tortured
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/love_for_the_tortured1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Camera Obscura

Camera Obscura

Siden deres seneste album i 2006, Let’s Get Out of This Country, har der ikke været meget nyt at høre fra Glasgow baserede Camera Obscura. Bandet har siden 1996 lavet en perlerække af dybtfølte numre spredt ud over tre fulde album, og nu snart fire. De seks skotter er nemlig snart klar med opfølgeren, My Maudlin Career, som vil blive udgivet på pladeselskabet 4AD. Forsangerinde Tracyanne Campbell siger om det kommende album:

Some people who have heard it say it’s intense and quite dark. I suppose it is in a way. We were even more open and brave when making it than we were with the last record. I’ve never been so brutal when its come to writing lyrics. I wouldn’t even call them lyrics. Just documentation of what was going on with me for a while. I truly believe it’s the best we’ve done so far.

Med den kommentar kan man kun se frem til at høre hvad der er kommet ud af pausen. Albummet udkommer den 20. april, og her kan du på titelnummeret få en lille forsmag på hvad My Maudlin Career blandt andet vil indeholde.

Camera Obscura My Maudlin Career
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/08-my-maudlin-career.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DXD-R 003

DXD-R 003

I efteråret 2007 udkom DXD-R 002 – en kompilation udpeget af DØD-duoen, som blandt andet bød på numre fra Copyfokking, Albertslund Terror Korps og DØD selv. Albummet bød på en lang række af kunstnere fra den danske undergrund, og udgivelsen blev fejret ved at turnere Danmark rundt i selskab med Turboweekend, The Floor Is Made Of Lava og Soundvenue Tour. DXD-R 002 blev en stor succes og der gik ikke længe før oplaget på 300 udgivelser blev revet væk.

I morgen udkommer DXD-R 003, godt og vel et halvt år efter at jagten på numre begyndte. I går aftes modtog vi her på Regnsky en promo-pakke, og denne gang ser det ud til at lyden har bevæget sig væk fra undergrunden – i stedet består DXD-3 003 af en perlerække af de mest populære danske aktører lige nu, i selskab med franske, islandske og argentinske kunstnere.
På albummet kan man blandt andet høre kunstnere som dOP/James Braun, MHM One, Det Sejler I Effekter og Tomboy & Fredski under et helt nyt alias.

Vi har af Martin Høgild alias James Braun fået den store ære at bringe et enkelt nummer fra den kommende udgivelse til streaming, som en lille smagsprøve på hvad der er i vente på DXD-R 003. James Braun har lavet et flot remix af franske dOP, som her på Regnsky allerede har fået opmærksomhed. Nummeret har også medvirket på DØDs Unga Bunga-mix.

Her fra Regnsky kan vi i hvert fald konstatere, efter en gennemlytning af DXD-R 003, at der er grobund for endnu en stor succes!

dOP – Panik (James Braun Swing It Mix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/02-02-panik-james-braun-swing-it-mix3.mp3]

I anledningen af udgivelsen vil der selvfølgelig også blive holdt et stort release party. Dette sker på Dunkel og her vil flere af kunstnerene, som er med på pladen, være tilstede som djs og fyre den af hele natten.
Line-up er som følger:

Fuldstændig Mortensen
Magnus
Trolle&Rosenstand
James Braun

Det vil selvfølgelig også være muligt at erhverve sig DXD-R 003, som kan købes for sølle 20 kroner.

DXD-R 003 Flyer

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Memories of the Dubworld

Jokke Ilsøe

Hvor danske elektroniske kunstnere som Anders Trentemøller, Buda og T.O.M. nærmest er blevet hvermandseje herhjemme og har klaret sig succesfuldt med album-udgivelser, er Jokke Ilsøe et mere ubeskrevet blad indenfor soloudgivelser. Alligevel må Jokke Ilsøe opfattes som en erfaren herre; i over 25 år har Jokke Ilsøe været DJ og siden 1998 har han arbejdet sammen med ovennævnte kunstnere, første gang med Trentemøller og T.O.M. i dj-gruppen Trigbag.  
Efter 10 års erfaring som producer for forskellige projekter som blandt andre Rainbow Bakery med Trentemøller, True To Nature med T.O.M. og Bujok med Buda er Jokke Ilsøe “omsider” klar med sit første soloalbum.

Albummet hedder “Memories of the Dubworld” og albumtitlen kunne sagtens være en indikator for, at det erfaringerne af de 25 år som dj og 30 år som musikalsk aktiv der danner rammerne for albummets lydbillede. Fra “Memories of the Dubworld” har vi her på Regnsky fået lov til at lægge titelnummeret samt Garten op til download. Hvis man er interesseret i mere af Jokke Ilsøe kan man besøge iTunes, hvor man både kan erhverve hele “Memories of the Dubworld” samt en tidligere Ep.

Jokke IlsøeGarten
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/jokke-ilsoe-garten.mp3]

Jokke IlsøeMemories of the Dubworld
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/jokke-ilsoe-memories-of-the-dubworld.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Cody

cody-cover

Hvorfor jeg ikke tidligere har bemærket Cody er et mysterium. Grunden til det ligefrem er et mysterium er, at Cody gennem det sidste års tid har spillet et væld af omtalte koncerter i København. Og det at være håndplukket af bands som de musikalsk beslægtede The National og helten Bonnie “Prince” Billy til supporttjanser, burde for undertegnede være mere end grund nok til at lægge ører til et band. Cody ligger sig genremæssigt op ad sangskrivere som Neil Young og Sparklehorse, og er af anmeldere blevet kaldt countryfolk, countryrock og  antifolk. De er ikke helt gale på den, for Codys musik bærer præg af utallige inspirationskilde.

Måske er Cody gået forbi flere par ører, fordi musikken som udgangspunkt opfattes som indadvendt. Den kræver tid før melodierne åbenbarer sig som enestående og individuelt stærke værker. Netop dette er en af ep’ens store forcer. Samtlige seks numre fremstår som individuelle præstationer, og viser nuancerede sider af Codys formåen. “Make You Return” er upbeat, med energisk fremdrivende guitarriff, hvor “Comfort and Rage” i et helt anderledes slæbende tempo viser Kasper Kaaes imponerende stemmes spændvidde, fra det helt dybe til det inderlige og lyse i den smukt forløste slutning, der bygges op af tyst slideguitar, violiner, banjo, orgel og horn. Kaae er fuldstændigt bevidst som sin stemmes egenskaber, og tør eksperimentere med den. I stil med pladens instrumentering, i hvilken der er lagt vægt på de forskellighedsskabende detaljer, spænder Kaaes vokal bredt. Den er gavmild overfor lytteren, og døren til Codys univers, der ellers har en tendens til at lukke sig om sig selv. For i Codys univers er der ingen tvivl om, hvem fokus er rettet mod – Kaaes stemme står i midten af lydbilledet, og instrumenterne smyger sig om denne og komplimenterer på smukkeste vis vokalen som numrenes samlingspunkt.
Det kunne gå fuldstændig galt. Men Kaae bærer det på smukkeste vis, og forener melodi og stemning, melankoli og skønhed, så imponerende, at jeg bukker dybt og takker for en helt igennem fremragende debut.

Cody kan opleves live på Huset i Magstræde i Kbh. på lørdag d. 14.2.

Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]

www.myspace.com/codysongs

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?