Opdagelse

Avaunt Ju

Af Eva Laksø den
avaunt-ju

Genre er ikke et begreb, der findes i Avaunt Ju‘s ordforråd. Kvarteten fra Silkeborg karakteriserer sig på myspace kun under mærkatet “alternative” – og det er nok også det mest rammende. Hvad andet kan man kalde musik, der kombinerer legetøjsklaver, strygere, bongotrommer, salme-inspirerede melodikonstruktioner og en kærlighed til gamle, funky keyboard-temaer?
Det lyder diffust, og det er det sådan set også. Hvis nogle paralleller skal trækkes, kan Avaunt Ju’s idérigdom sammenlignes med den The Broken Beats præsenterede på debuten “In The Ruin For The Perfect”, og ligesom hos The Broken Beats, kunne man på nogle af Avaunt Ju’s numre ønske sig lidt mere retning. For nogle gange ender de mange, gode ideer med at flyve så meget rundt, at udtrykket bliver roddet og usammenhængende. Men oftest ender det godt – som f.eks. på nummeret “Doors”, der med et remix kunne blive et klub-hit i kaliber med dem Spleen United og Veto de seneste år har leveret grundstenene til. Men det at høre Avaunt Ju minder til tider lidt for meget om en overpyntet lagkage eller et for stort legeland, som en bruger udtrykker det på bandets bandbase-profil. En mindre dosis er et fantastisk og eventyrligt frirum – men mæthedsgrænsen indtræffer også, og det massive sansebombardement bliver enten for meget af det gode eller næsten udmattende.

Men det er de færreste unge post-gymnasiebands, der mestrer evnen at lave noget originalt – og det gør Avaunt Ju til fulde. Mit håb er, at Avaunt Ju, der allerede har to album på bagen, vokser sig lidt mere fokuserede, nu hvor tingene for alvor er begyndt at rykke for dem, især efter de er blevet en del af InkInk-familien.

Bedøm selv Avaunt Ju’s potientiale. Lyt til “Signs” og “Imbecile” fra det for nyligt udkomne album “The Protender” og download de to eksklusive b-sider “Polychrome” og  “Colorman”.

Avaunt Ju – Signs
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/13-signs.mp3]

Avaunt Ju – Imbecile
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/4-imbecile.mp3]

Avaunt Ju – Polychrome
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/11_polychrome_ver1.mp3]

Avaunt Ju – Colorman
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/7_colorman_ver_skal_det_her_nummer_droppes_spoergsme5lstegn.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Little big Labrador

Af Eva Laksø den
little-big-adventure

At man skal kigge over sundet for at finde den fine twee- og indiepop er ingen nyhed. For selvom Danmark med labels som Morningside Records og Tigerspring er godt med, står Sverige stærkest, når det gælder drømmende, synthinficerede toner.
Særligt et svensk label har været i front for den noget pastelfarvede indieinvasion, nemlig Labrador, der for alvor manifesterede sig internationalt, da The Radio Dept. udgav debuten “Lesser Matters” i 2003.

Labradors seneste signing hedder Little Big Adventures, og det er et ganske rammende navn. For manden bag navnet, Magnus Sätterström, dyrker det enkle udtryk. Det er hans keyboards, guitar, computer og med egne ord amatør vokal, lydbilledet er opstået fra. For Magnus Sätterström er de smalle rammer ikke begrænsninger, men noget , der sætter krav til kreativiteten, og resultatet bliver et minimalistisk og enkelt udtryk, hvor skrækken for det ensformige og kedelige forvandles til de fineste små popmelodier, der har titler som “Ben and Jerrys” og “I want to be a Villain too”. Den karakteristiske kølige nuance, der er kendetegnende for nordisk indiepop, hviler også over Little Big Adventures, og giver det søde og skrøbelige en kant.
Tilbage til realiteterne – ifølge Labradors seneste nyhedsmail, kan vi vente os et debutalbum fra Little Big Adventures d. 9.5.2009. Men det skal nok ikke tages frygtelig bogstavligt…  I hvert fald har Labrador nærmest fået en tradition for at udskyde releases, senest det pastelfarvede (surprise, surprise) indiepopband The Sound Of Arrows og i efteråret blev The Radio Dept’s 3. album udskudt til “engang i 2009”, efter mini-ep’en “Freddie & The Trojan Horse” udkom i 2008 og gav os titelnummeret, der nok var det årets bedste track.

Men underorndet er det, om Little Big Adventures også vil bidrage til Labradors ikke så prangende statistik. Vi glæder os til der kommer mere fra bandet.

Little Big Adventures – The Hateful Eye
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/the-hateful-eye.mp3]

The Radio Dept. – Freddie And The Trojan Horse
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/01-freddie-and-the-trojan-horse.mp3]

Myspace
Labrador

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Smerterne ved at være renhjertet..

Af Lærke den
The Pains Of Being Pure At Heart

Jeg vil vove at påstå at renhjertethed er et lettere udefinerbart begreb, men om ikke andet er The Pains Of Being Pure At Heart et helhjertet projekt. Bandet består af fire unge New Yorkere som spiller en melodiøs blanding af noise pop og shoegaze, som er en genre jeg personligt altid har haft et godt øje til.

Kvartetten udgav i sidste måned, den 3. februar, deres selvbetitlede debutalbum, som er blevet modtaget ganske godt verden over, og ikke uden grund. Albummet er spækket med hits for den drømmende lytter, og giver god anledning til fordybelse mens man bare sidder og længes efter forårets rigtige ankomst.

Du får her tre af dejlige numre fra skiven:

The Pains Of Being Pure At Heart – Come Saturday
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-come-saturday.mp3]

The Pains Of Being Pure At Heart – The Tenure Itch
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/05-the-tenure-itch.mp3]

The Pains Of Being Pure At Heart – Young Adult Fiction
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/03-young-adult-fiction.mp3]

Bandets trommeslager, Kurt Feldman, er også en del af det fantastiske band The Depreciation Guild som i 2007 udgav deres første album In Her Gentle Jaws, som også lige skal nævnes, da det var et fryd for trommehinderne. Albummet er ganske gratis og kan downloades på bandets hjemmeside her, hvis ikke du allerede har fundet det.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Got You On My Radar

Af Eva Laksø den
My Evil Twin

For lidt under et år siden ramte My Evil Twin toppen af Det Elektriske Barometer. Det var dengang barometeretets anbefalinger endnu var værd at lytte lidt til, og nummeret “It’s Coming Back To You” sendte My Evil Twin i rotation i indieundergrunden, og bragte sågar bandet til Spot festivalen og til supporttjanser for Speaker Bite Me.

Men selvom opmærksomheden omkring bandet stort set er væk, holder My Evil Twin endnu et skamfuldt højt niveau i de få tilgengælige numre. Enkle, energiske beats, fængende melodier og omkvæd, Cecilie Enevold Nielsen med sin nærmest hviskende stemme får lige i skabet, er formlen for deres perlende indiepop.
Og til sommer kunne “Don’t Ask Twice” godt tænkes at få indiepigerne til at kridte de fine sko, finde sommerkjolen frem fra skabet og skabe soundtracket til mangt en henslængt dag i parken.

Nu er det imidlertid godt og vel et år siden vi for alvor hørte fra projektet, der sikkert er glemt i kassen med onehit-indiewonders.Men det er ikke helt fair. For netop i disse måneder arbejder Cecilie Enevold Nielsen, kvinden bag My Evil Twin, sammen med den efterhånden allestedsværende Lasse Lyngbo (der iøvrigt også spiller med i bandet). Og mon ikke det er planer om en kommende plade, der har bragt dem i studiet?
Jeg ville i hvert fald sige ja tak! til sådan en plade som soundtrack til en tidlig sommeraften.

My Evil Twin på myspace
My Evil Twin på facebook

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning

Oh Land LIVE

Af Søren Regnsky den
Oh Land - Live at Vesterbro Festival

LIVESTEMNING: Inden Nanna “Oh Land” Fabricius imorgen drager med bandet til USA for at spille på SXSW festivalen samt en række koncerter i New York og San Francisco, lagde den eksperimenterende sangerinde vejen forbi Pitstop i Kolding. Da jeg træder ind på klubben er der mere fyldt end normalt til koncerterne og jeg er overbevidst om, at det skyldes Oh Lands kun få danske koncerter, hvoraf Pitstop er det eneste sted udenfor København og Aarhus – Nogen er kommet langvejs fra.
Folk stimler sammen omkring den lille scene, hvor bandet er ved at gøre sig klar, og mens Nanna beder en lille indvendig bøn sænker støjen sig og publikums opmærksomhed rettes mod scenen. I denne fantastiske stilhed toner koret fra pladens åbningsnummeret Numb stille ind og en meget intens koncert begynder.
Bandet består udover Nanna Fabricius af de to korpiger Katinka Vindelev og Katrine Muff, bassisten Rohat Efverløff og trommeslageren Hans Hvidberg – i sig selv en modig opsætning, men med god hjælp fra laptoppens backtrack leverer de tilsammen en særdeles overbevisende forestilling.
På den visuelle front har bandet iført sig små sorte huse med blinkende dioder som hovedbeklædning, mens VJ Sabine Storm spiller små forårsagtige blomster-visuals i takt til musikken. Undervejs bruger korpigerne også nogle paraplyer til at markere bastante taktslag i musikken, hvilket giver den til tider eksplosive musik en lille ekstra dimension.
Bandet formåede hele koncerten igennem at fastholde den føromtalte intensitet. Der var en nærhed mellem band og publikum som sjældent ses på en natklub en fredag aften. Selv de mest skrøbelige korslutninger på numrene foregik i absolut stilhed efterfulgt af højlydte klapsalver.
Aftenens største bifald kom i forbindelse med singlerne “Heavy Eyes” og ekstranummeret “Audition Day”, men også det Antony & The Johnsons inspirerede nummer “Frostbite” fik en god medfart, og koncerten som helhed fremstår som en af de mest interessante jeg længe har set. Efter denne oplevelse forstår jeg godt hvorfor amerikanerne vil have fingrene i Oh Land.

Oh Land – Frostbite (via Le Touch)

[audio:http://www.letouch.tv/Thin/Oh%20Land/03%20Frostbite.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?