Generelt

We don’t stress

Af Morten Bruhn den
MIXTAPE MOD STRESS

En snært af rastløshed og produktivitet har på det seneste givet mig et ønske om at prøve noget nyt herinde på bloggen. Det resulterede sig i sidste uge i et projekt sammen med Hansharmlös – et projekt der omhandler en række mixtapes, her med den første i rækken.

Bag aliaset Hansharmlös finder man min gode ven, sønderjyden Hans Peter Dinesen. Hansharmlös har tidligere lavet lidt grafisk arbejde for os, mens dagens flyer også er udarbejdet af ham. Det er måske lidt smånepotistisk sådan at trække en bekendt ind i denne manege, men der er altså tale om en meget oprigtig fyr, der virkelig brænder for det han laver.

Ud af samarbejdet med Hansharmlös er der altså kommet et mixtape. Mixtapet har fået den lidt ironiske og meget ambitiøse titel “Mixtape Mod Stress” og passer da måske også bedre ind i en almindelig torsdag eller fredag, end det gør det en ditto søndag eller mandag. Dette kan primært tilskyldes det meget elektroniske lydbillede og et tempo på 124 bpm.
Alligevel er vi meget tilfredse med resultatet og er glade for at kunne dele det med jer.

Setlisten:
Lee Curtiss – Sexy Dancer
Stimming – Funkworm
Tomas Barfod & Fredski – March On Swan Lake
Noze – L Inconnu Du Placed
Dop – Horn’ N Roses (Original mix)
M.A.N.D.Y. & Booka Shade – Donut (oRg.Mix)
Ahmet Sisman – Saruka
James Braun – The Shakers
Mike Monday – Through the keyhole
Minilogue – Animals

Hansharmlös og Morten Regnsky – Mixtape Mod Stress (via MediaFire)

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Gui Boratto

Af Søren Regnsky den
Gui Boratto

Brasilianske Gui Boratto udgav tidligere på måneden sin 2. plade Take My Breath Away på det tyske label Kompakt, og det synes jeg da lige vi skal have op og vende her på bloggen.

Boratto slog, efter en årrække som Jingle-mager og rock-producer, igennem i 2007 med sit technoprægede debutalbum Chromophobia. At Boratto har arbejdet med rock, kan tydeligt høres på hans produktioner, og flere har også påpeget at numrene kan fungere som rockmusikeres blide introduktion til dance-musikken, som ellers i kredse afskyes til døde.

Mens brasilianeren tidligere har kredset om genrer som minimal tech og tech house, er den nye plade mere chilleren – til tider ambient. Man skal ikke forvente “4 i gulvet” på alle tracks, og der er generelt skruet op for de livlige melodier og store klange.

Det var selvfølgelig ikke den vildt store gennemgang af hans nye materiale, men en lille introduktion til manden, hvis du ikke allerede kender ham. Lige nu kan hele den nye plade streames via MySpace, og nedenfor kan du downloade det minimale titelnummer til pladen samt det mere stemningsprægede track Besides.

Gui Boratto – Take My Breath Away

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/take-my-breath-away.mp3]

Gui Boratto – Besides

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/besides.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

The Chap

Af Søren Regnsky den


The Chap
SXSW-festivalen i Austin er, som Eva også skrev i går, allerede i fuld gang og et af de bands, der i år spiller på den amerikanske branchefestival er engelske The Chap. Kvartetten, der er baseret omkring Nord-London har allerede en del skiver bag sig, men har endnu ikke fået deres helt store gennembrud worldwide. Forhåbentlig vil SXSW afhjælpe dette problem, for bandet fortjener at komme ud til et større publikum.

Genremæssigt er vi i et virvar af discofunk og indierock. De første 2 plader bar præg af en karakteristisk lo-fi lyd, da de var indspillet med henholdsvis 1 enkelt mikrofon og HELE (woohoo vildt overdrevet, mand) 4 mikrofoner. På bandets nyeste plade Mega Breakfast er lyden dog blevet særdeles professionel og hvis man er til bands som Hot Chip og The Residents er The Chap sikkert noget for dig.

I mandags offentliggjorde Roskilde Festival, at bandet kigger forbi dyrskuepladsen til sommer, så der er god grund til at glæde sig. Indtil da kan du forlyste dig med disse to festlige tracks:

The Chap – Ethnic Instruments

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/ethnic-instrument.mp3]

The Chap – Proper Rock

[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/proper-rock.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

School of Seven Bells

Af Eva Laksø den
school-of-seven-bells

Må man gerne hype noget, som Pitchfork allerede har erklæret deres kærlighed til adskillelige gange? Og hvad med, når de senest gjorde det for to dage siden?
School of Seven Bells fortjener hypen. Trioen, der ligesom alt andet, stammer fra Brooklyn spiller i disse dage intet mindre end 5 showcases på verdens velsagtens største begivenhed for musik udenfor de almindelige hitlister SXSW. Det vil nok ikke lægge nogen dæmper på hypen. For School of Seven Bells spiller pop med en bemærkelsesværdig etnisk inspiration i vokalen, som giver bandet en bemærkelsesværdig lyd.

2008’s debut “Alpinism” er endnu ikke udkommet herhjemme, og distribution har bandet heller ikke indenfor Skandinavien. Og det er en skam, for “Alpinism” kunne gå hen og blive en af de mest bemærkelsesværdige udgivelser, der præsenterer en mere organisk lyd i den drømmende pop, der de sidste par år ellers har været præget af en nærmest obligatorisk synthflade i baggrunden. Den er nu blevet transformeret til programmerede beats, der er lige dele slæbende og upbeat, og danner bund for de to tvillingesøstre Claudia og Alejandra Dehezas vokal, der af og til næsten tangerer det monotone.
Det er ok at hype et band, der er så godt som School of Seven Bells. Også selvom Pitchfork kom først.

School of Seven Bells – Chain
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/chain.mp3]

School of Seven Bells – The Class of 73 Bells (Prefuse 73 remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/prefuse-73-the-class-of-73-bells-edit.mp3]

Myspace

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Gråbjørnen slår igen

Af Morten Bruhn den

Is this old news? Og kan man være forelsket i en grizzly bjørn?

Veckatimest cover

26. maj er Brooklyn-baserede Grizzly Bear klar med opfølgeren på gennembrudet fra 2006, Yellow House. Albummet kommer til at hedde Veckatimest og det har efterhånden været kendt siden sommeren sidste år, hvor frontmanden Ed Droste fortalte at det eksperimenterende indierockband var på vej i studiet for at indspille et nyt studiealbum. Veckatimest er navnet på en lille ubeboet ø liggende i staten Massachutes.

Mange forventer allerede at udgivelsen af Veckatimest vil være et af årets højdepunkter – dette meldt ud på et tidspunkt hvor der stadigt manglede teasere på albummet.

Jeg havde faktisk håbet på at albummet ville forblive hemlighedsfuldt unleaket, men dette kunne tilsyneladende ikke lade sig gøre. Dele af Veckatimest ligger nu frit tilgængeligt på nettet – heldigvis i en så dårlig kvalitet, at det er svært at forestille sig, at det kan påvirke det samlede salg for Grizzly Bears kommende album. Jeg har valgt ikke at forholde mig til albummet netop pga. lydkvaliteten, som Grizzly Bear slet ikke er fortjente med. I stedet har jeg valgt at fokusere på et enkelt nummer fra Veckatimest, Two Weeks, som bandet også spillede da de gæstede David Letterman, sidste sommer, hvor de her gav en lektion i cuteness:

Som man nok kan høre på Two Weeks ligger deres lyd lidt væk fra det vage univers som man kender det på Yellow House og hos kunstnere som Beach House og Efterklang – uden det på nogen måde skal fremstå som en negativ/positiv ting. Gråbjørnene har stadigt ikke givet slip på de neo-psykedeliske og eksperimenterende elementer, der sammen med den harmoniske vokal fra samtlige bandmedlemmer og den atmosfæriske kraft i sangene gør bandet til et af de – ifølge min personlige vurdering – mest interessante bands lige nu.
Derfor ser jeg også meget frem til udgivelsesdatoen, og jeg kan på det kraftigste anbefale alle med kærlighed til bands som Beach House og Deerhunter at investere i Veckatimest når pladen rammer butikkerne.

Grizzly Bear – Two Weeks
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/02-two-weeks.mp3]

Forudbestil Veckatimest her og her.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?