Vinnie Who @ Stengade, Roskilde og Start!

Vinnie Who

Vinnie Who er noget af det aller mest lovende i dansk musiks undergrund. Det statement har vi på Regnsky i et godt stykke tid turde ytre højt, og nu ser det ud til, at resten af musik-Danmark begynder at være enige. Fra på lørdag og henover sommeren spiller Vinnie Who udover opvarmning for Who Made Who også på diverse festivaler.

Live får Vinnie Whos musik for alvor liv, og med forventninger om en intens koncert, vendte jeg lørdag aften snuden mod Nørrebro og Stengade 30 for endnu en gang at få bekræftet hypen.
Koncerten på Stengade præsenterede et band, der nu er så sikre i samtlige numre, at der er plads til at eksperimentere. Det første, der overvældede mig fuldstændigt ved koncerten var lyden. Jeg har aldrig oplevet et så nuanceret, bredt og luftigt lydbillede på Stengade, og det klædte Vinnie Whos lyd at fremstå så krystalklart. Disco er en festgenre, og Vinnie Who skabte med sine catchy melodier og flotte arrangementer soundtracket for den perfekte fest.

På Start! Festival, der løber af stablen 4-6. juni, har Vinnie Who fået tildelt spilletid kl 22:15, og det er uden tvivl det bedste tidspunkt for bandet, som forhåbentlig kommer ud til et bredere publikum her. Også koncerten på Roskilde giver forhåbentlig en stor mængde omtale til bandet, der på trods af titler som Soundvenue Selected, Ugens Band på Bandbase.dk og utallige koncerter, endnu ikke har opnået sit fortjente gennembrud. 
Og ligepræcis menneskerne var det eneste, der manglede før stemningen og totaloplevelsen var helt i top på Stengade. Som Niels Bagge udtrykte det til BandBase, da de spurgte, hvad man kunne forvente af Vinnie Who live: “Man kan forvente at se unge drenge, som sveder og vrikker med hofterne.” Det lever Vinnie Who 100 % op til, men det ville være givende for liveoplevelsen, hvis publikum var opsatte på samme fest som bandet er.

Vinnie Who – The Fall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/the-fall.mp3]

Vinnie Who – Feeling Gloom
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/rise-with-you.mp3]

Myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Electrojuice. Not orange, nor apple

 

Electrojuice

Det ser endelig ud til at der begynder at ske noget nyt for de to teenagere, Mads Kolding og Jakob Littauer. Tilsammen danner de 15 og 16-årige aarhusianere duoen Electrojuice, som også tidligere har fået ord med på vejen herinde.

Mens dette er ved at blive skrevet er drengene i fuld gang med at turnere landet rundt i selskab med med de danske electropunkere The Wong Boys. Denne turné har indtil videre bragt dem forbi blandt andet Aalborg, Aarhus og Viborg, hvor jeg i torsdags havde muligheden for at opleve dem og deres cirka 50 minutter lange set. Et set, som blandt andet tog os forbi Cut Your Fingers Off, det første nummer som Electrojuice smed på gaden for over halvandet år siden, til de seneste opdateringer af deres bagkatalog, heriblandt den otte minutter lange “Chopper”.

I forbindelse med deres optræden i Viborg var jeg så heldig at fange de unge talenter til en snak om nutiden, fremtiden, Wong Boys, deres største ønske og om cola.

I har på to år udviklet jer fra uopfordret at remixe Late of The Pier til at varme op for selveste The Prodigy – går det for hurtigt for to drenge, som stadigt går i folkeskole?

Det er gået rigtig hurtigt fra at være to soveværelsesproducere, til at varme op for prodigy. Lidt for hurtigt for os. Vi har haft svært ved at udvikle os i samme tempo som omtalen om os. Det er svært at leve op til hypen, når vi ikke har lavet musik i 6 men 2 år.

Jeres Danmarksturné er knapt nok lige gået igang, men hvordan vil I beskrive drengene fra Wong Boys?

De er syge i hovedet.

I har netop lagt et nyt nummer op i ‘Chopper’ og er snart klar med jeres debut-EP: Hvad kan man forvente sig på dette nye udspil?

Chopper er meget mere skåret ud i pap end vores forrige numre. Det er en loopet melodi der kører i 4 minutter uden bas, og de sidste 4 minutter med bas. Angående vores EP så bliver mindre støjende og mindre klubbet end vores forrige numre. Noget af det bliver hiphoppet med bl.a. Negash Ali på rap. Noget af det bliver melodisk techno. Og der kommer masser af indspillede bækner og perkussion.

Hvis I ikke må nævne James Holden som inspirationskilde, som I allerede så mange gange har erklæret jeres kærlighed til, hvem vil I så nævne?

Dabrye, Nathan Fake, J Dilla, Luciano, DJ T, Screamin’ Jay Hawkins, Kraftwerk, Tom Waits, dOP, Dave Aju, Catz ‘n’ Dogz, Tomboy, Bibio, Clark, Regular Turtles, Battles, Marc Houle, Audion, Sasha, Petter. Og alt fra pladeselvskaberne Ghostly International, Cirkus Company, Warp Records, Stones Throw og Mothership.

Hvad ønsker I jer allermest i hele verden?

Vi mangler en ekstra guitar til guitarhero III i vores privatfly.

Slutteligt: Hvornår dropper I jeres cola-rekvisit og skifter den ud med en kasse øl og kører den vildeste brandert på scenen?

Tror du det er cola vi drikker?!

Ønsker man at fange Electrojuice på deres igangværende turné rundt om i landet, kan man gøre det følgende steder:

4. april:    Sønderborghus
10. april:  Gimle, Roskilde
11.april:   Musikhuzet, Bornholm
17. april:  Klauzdal, Herlev
18. april:  Rust, København

Electrojuice – Chopper
[audio:http://www.nonote.dk/electrojuice/audiovideo/chopper.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Curses are forever

Curses!

Amerikanske Curses! er et for mig ubeskrevet blad. Det var faktisk først da minilabelet Arcade Mode, med tilknytning til det mere kendte Ed Banger Records, udsendte deres seneste nyhedsbrev, at jeg fik øjnene åbnet for New York’eren, som rent faktisk viste sig at være Luca Venezia aka. Drop The Lime under et helt nyt navn.

Under aliaset Curses! er Venezia klar med sit andet 12″-udspil, The Deep End, som har fået remixes med på vejen af de dygtige statsfæller fra DFA Records’ pladeselskab, Holy Ghost!, samt hollandske Bart B More. Remixene taler for to vidt forskellige elektroniske genrer, men begge virker perfekte på en aften som i aften og er stærkt anbefalelsesværdige.

Curses! – The Deep End (Holy Ghost! Day School Dub) (via Trash Menagerie)
[audio:http://trashmenagerie.com/audio/curses/Curses-The_Deep_End(Holy_Ghost_Day_School_Dub).mp3]

Curses! – The Deep End (Bart B More remix) (via School of Mix)
[audio:http://www.schoolofmix.com/music/sp-hour43.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Meget New Yorker-hipt, Roskilde

yeah-yeah-yeahs

Smilet kunne dårligt blive bredere igår onsdag, da Roskilde Festival præsenterede seneste portion navne til årets festivalprogram, der endelig begynder at ligne noget.
Igår tog Roskilde Festival os med til New York, og en oplæring i tre versioner af ultimativ New York-hipsterness. Single-aktuelle Yeah Yeah Yeahs, Brooklyn freak-popperne i Gang Gang Dance (der også er annonceret til PopRevo-festivalen) og ikke mindst Regnskys indiepop-darlings The Pains of Being Pure At Heart, giver hver især en opvisning i de 3 mest dominerende bevægelser på den alternative musikscene de seneste 8 år.

Yeah Yeah Yeahs er afgjort det navn, der vil vække genklang hos flest. Med debuten “Fever To Tell” (fra 2003) vakte trioen med stilikonet Karen O. i front opmærksomhed verdenen over – ikke mindst på baggrund af deres tæt på legendariske liveshows, i hvilke musikkens intesitet mangedobles og det punkede i Yeah Yeah Yeahs udtryk for alvor træder frem. Yeah Yeah Yeahs spiller en blanding af kantet punk, skrape guitarriffs, en cooler-than-cool attitude kombineret med et veludviklet øre for popmelodien, der stilmæssigt ligger sig som en mere poppet og energisk del af den postpunk, som The Strokes med debuten “Is This It” i 2001 kickstartede.   
Seneste plade “Show Your Bones” byggede videre på debutens form, men var et kvalitetsmæssigt meget svingende album. På numre som den knivskarpe single “Gold Lion”, det gennemført enkle stilistiske mesterstykke “Way Out” og den rammende “Cheated Hearts” ramte de plet. Dog var der tale om en kvalitetsmæssigt ujævn plade, og indtil nu er det kun live, Yeah Yeah Yeahs har levet fuldt op til deres potientiale. Men måske ændres det på “It’s Blitz!” der udkommer i fysisk format d. 6.4, altså på mandag.

Polydor (YYY’s label) er kendt for at slagte blogs, derfor får I ikke singlen “Zero”, men et MSTRKRFT remix af den. I stedet kan I jo følge linket og tag et studie i ultimativ coolness med Karen O. som lærer.

Yeah Yeah Yeahs Zero (MSTRKRFT remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/zero_mstrkrft_remix.mp3]

Dagens anden version af hipsterness bliver fra Gang Gang Dance. Deres musik er inspireret af alt, og det giver faktisk god mening at karakteriserer den sådan. Både inspiration fra hiphoppen, electronicaen, orientalsk verdensmusik kombineres i bandets fængende popsange, der tager lytteren med på en drømmerejse af fremmedartede indtryk – både til at læne sig tilbage i, men også til at studere grundigt. Bandet kunne være en mindre rocket udgave af Battles og mindre syret udgave af Animal Collective, og det lyder ret godt, ikke? Jeg håber inderligt på, at de får lov til at spille deres hypnotiserende rock sent om natten på Pavilion scenen.

Gang Gang DanceVaccum
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/vaccum.mp3]

The Pains of Being Pure At Heart har vi adskillige gange hypet her på bloggen, og vi kan såmænd stadig ikke få nok af dem. Deres selvbetitlede debutalbum har endnu ikke ramt de danske butikker, men mon ikke de snart gør det? Jeg ser frem til en intens koncert på Roskilde, og håber bandets The Smiths-inspirerede musik ikke rammer de danske p3-lyttere alt for hurtigt, så vi kan have dem lidt for os selv.
Den rene og catchy poplyd er New Yorker-sej igen. Kombiner den gerne med sol, forelskelse, sommerkjoler og Roskilde Festival, så er resultatet The Pains of Being Pure At Heart. Mit bud bliver, at det er denne lyd, der bliver dominerende (igen) på musikscenen i år.
Tag et lyt på et af de fineste numre, jeg længe har hørt, og glæd dig endnu mere til årets Roskilde Festival.

The Pains of Being Pure At Heart – Stay Alive
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06-stay-alive.mp3]

Yeah Yeah Yeahs
Gang Gang Dance
The Pains Of Being Pure At Heart

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Og fine ting, som nektariner og ingefær.

twin-sister

Bandet med de fine ting hedder Twin Sister og stammer fra New York. På steder med navne som Cake Shop og Lulu’s Village Pub spiller de koncerter, og når man hører deres musik, får man lidt for meget lyst til at tage til New York og høre mere, lige med det samme.
Efter jeg for et par måneder siden surfede ind i bandet på en myspacetur, mindede end ven mig igen om dem. Det er jeg rigtig glad for han gjorde, for Twin Sister er et band, der er så fint, at man helt får tårer i øjnene af musikken, og har lyst til at dele dem med alle, man godt kan lide.

Musikken er generelt i det mere afdæmpede hjørne, som vi kender fra eksempeltvis Beach House. Numrene er bygget op af ringlende guitarspor med de svævende, smådistancerede vokaler ovenpå. I Twin Sister er vokaltjansen delt mellem en mandlig og kvindelig sanger. Og vokalen er et interessant element i Twin Sisters, for de bruger den både som melodibærende element og som et helt instrument – tonerne holdes længere, og de nærmest flyder henover musikken.
Men selvom lydbilledet ofte holdes helt simpelt, er melodierne utroligt fængende. Rent genremæssigt passer beskrivelsen “Eksperimental/pop” fra deres myspace ganske godt – Twin Sisters kan noget med harmonier, og det gør musikken så magisk. Et nummer som den fabelagtige “Nectarine”, har en enorm opfindsomhed i det ellers lidt underspillede lydbillede – de kan få horn til at lyde som en svag sirene i baggrunden og som den roligste underlægning til vokalen.

Sidste år udgav Twin Sister ep’en “Vampires with Dreaming Kids”, efter gennem deres myspace og almindelige hjemmeside at have sluppet en hel del demoer. Nu ligger “Vampires With Dreaming Kids” til gratis download i sin helhed her, og det kan kun anbefales, at man downloader den, samt alle de andre demoer, b-sider og skitser. For hvem kan ikke lide fine ting som nektariner og ingefær?

Twin Sister Nectarine
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/03_nectarine.mp3]

Twin SisterGinger
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/02_ginger.mp3]

Myspace
Download ep

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?