Man kan høre farver…

CFCF

Første gang jeg stiftede bekendtskab med canadieren Mike Silver, alias CFCF, var i forbindelse med et remix af den hypede, elektroniske trasherduo Crystal Castles og deres nummer Air War. Sidenhen har den Montrealbaserede Silver under sit kunstneralias færdiggjort og udsendt flere 7- og 12″ere og senest EP’en Panesian Nights som udkom på Paper Bag Records tilbage i januar samt remixet mange forskellige kunstnere. Særligt vil jeg erklære min kærlighed til hans remix af de skrigende psykopater fra HEALTH, hvor et nummer forvandles fra eksperimenterende støjrock til hvad man nærmest kan kalde disco.

En ven pointerede for nyligt overfor mig, at CFCF kunne sammenlignes lidt med Ratatat – hvilket jeg efterfølgende på nogle punkter måtte give ham ret i. Særligt over nummret “You Hear Colours”, featured på  7″‘eren af samme navn, er der en chillet stemning med milde elektroniske fagter og simple riffs på guitaren. Videoen er altså også lækker og skulle vidstnok handle om at flygte væk fra indelukketheden – bare se selv:

Okay, det bliver faktisk til to videoer, for så kan jeg også forklare valget af billedet til dette indlæg. Vidoen “Crystal Mines” er fra Panesian Nights og er en sammenklippet og redigeret udgave af gammel pulp/krimi-film fra 70’erne, baseret på den franske TV-serie “L’Homme Sans Visage“. Og så er den fucking sej.

CFCF er altså aktuel med EP’en Panesian Nights, der på en skæv måde kombinerer drømmende og dvalende psykedelisk electro med 8-bit. EP’en indeholder 7 numre og kan blandt andet købes digitalt via iTunes.

Panesian Nights:
1. Crystal Mines
2. Call Girl
3. The Explorers
4. Arctic
5. Sogni Rossi
6. Goodbye
7. Color Dreams

CFCF You Hear Colours
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/01_you_hear_colours_1.mp3]

CFCF Crystal Mines
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/cfcf_crystalmines.mp3]

HEALTH – Triceratops (CFCF remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/triceratops-cfcf-remix.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forårsmusik. Kitsuné og uaktualitet.

Uaktualitet

De sidste par dage har Regnsky været så aktuel, at jeg føler det er tid til at poste nogle numre i måske allerede kender. Hvis ikke i gør, er det nemlig en skam. Så her kommer et par reminders/fund. En anbefaling kunne være at downloade dem til sin ipod, slukke computeren og gå en tur i solen. Selvfølgelig med et Regnsky-approved soundtrack, for eksempel denne post.

Det første nummer jeg vil fremhæve, er Appaloosa’s “The Day (We Fell in Love)”, der i oktober sidste år udkom på Kitsunés Maison #6 compilation – “The Melodic One” (der bl.a. også indeholdt La Roux’ gennembrudssingle “Quicksand”). Denne undertitel lever Appaloosas bidrag fuldt op til. Med et roligt, melodisk klavertema, og særligt Anne-Laure Keibs vokal kunne nummeret fremstå en smule “patetisk” eller lidt for sødt, på den nærmest kvalmende måde. Men som vokalen dragende trækker lytteren ind i nummeret, går den simpleste og fineste melodi hånd i hånd med teksten “oh, I would die for this feeling, give all my soul for this deadly feeling of love”. Det er så sødt og smukt, at det næsten bliver for meget. Men kun næsten. I stedet for at blive for meget, har nummeret fået 20 afspilninger mit iTunes-bibliotek og pladsen som en af mine absolutte favoritter.

Appaloosa – The Day (We Fell In Love)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/17-the-day-we-fell-in-love.mp3]

Nôze kommer, som “hatten” over o’et antyder, fra Frankrig der også er hjemland for før omtalte label, Kitsuné. Duoen her udkommer dog på Get Physical har her fået en hjælpende hånd med fra både sangerinden Dani Siciliano, sangeren David Lafore samt DJ Koze, der har remixet den drømmende, jazzede duet. Som det er kendetegnende for Nôze er klaveret trukket i forgrunden, hvor det både er det melodibærende element og skaber af en funky, dansabel rytme, der svæver over det florlette stryger-arrangement.

NôzeDanse Avec Moi
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/danse_avec_moi.mp3]

Sidste band jeg i dag vil fremhæve, er det Little Boots og The Golden Filters remix af gennembruddet “New In Town” – hvis man kan tillade sig at kalde et nummer for et gennembrud fordi Soundvenue har skrevet om det… Under alle omstændigheder er der tale om et remix med en yderst behagelig rytme i 2/4 dele, perfekt velafbalanceret synthbåren melodi og et frækt mellemspil, der både er tro mod originalen og The Golden Filters stil.

Little Boots – New In Town (The Golden Filter remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/little-boots-new-in-town-the-golden-filter-mix.mp3]

Appaloosa
Nôze
Little Boots

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Peace Boat

snake and jet's igang med deres GAME

Jeg kom i sidste uge kort ind omkring Snake and Jet’s Amazing Bullit Band og deres nye album, Peace Boat. Siden sidst har Det Elektriske Barometer testet Sleeping Turtelneck fra det nye album, som udkom i går. Et album, hvis cover og indhold udgør et stort brætspil, hvor størrelsen og indholdet afhænger af om man har købt pladen som CD eller LP. Uden at jeg endnu havde gået i dybden med albummet virkede det altså som om, at coveret, designet af kraut-grafikeren Stefan Mylleager, skulle reflektere og indbyde til et univers og lydbillede, præget af en ungdommelig legesyge og rastløshed. Elementer, som også vidste sig at være nogle af de gennemgående træk ved duoens debutalbum, X-Ray Spirit.

Min formodning viste sig til fulde at være berettiget på intronummeret A Dinner With, hvor 70’er-orgel nærmest bliver voldtaget af hvad der må formodes at være et par eksperimenterende og yderst legesyge fingre. Samtidigt bliver guitaren i korte træk grebet, og som vi kender de herre Thomas Frederiksen og Thor Rasmussen bliver ordene nærmest impulsivt spyttet ud, i sådan en grad at det nærmest virker overvejet og giver mening.

Albummet er spækket med en ungdommelig energi og stream-of-consciousness-agtige vokaler indover en skæv genreblanding, der rent faktisk virker tiltalende. Peace Boat er, netop som pressemeddelesen selv udtrykker det, en ganske unik kombination af spontanitet og improvisation på den ene side og gennemarbejdede arrangementer på den anden. Alligevel mangler jeg lidt mere produktivitet end kreativitet på nogle af de numre, hvor den improviserede vokal stjæler for meget af rampelyset. Vokalerne danner som sådan aldrig centrum på nogle af albummets numre, men spontaniteten giver til tider et umiddelbart indtryk at nogle af numrene mangler gennemtænkning. Dog kompencerer de herre for deres manglene kreativitet på vokalerne når det gælder håndteringen af alskens instrumenter, særligt på det førnævnte orgel, hvilket giver albummet en flot helhed.

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band – A Dinner With (stream)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/01-a-dinner-with.mp3]

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band – Modernist Road Trip (stream)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/09-modernist-road-trip.mp3]

Snake and Jet’s Amazing Bullit Band Smiling Makes Bitter
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/05-smiling-makes-bitter.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

James Braun mixing it up!

I dag er en ekstra god dag. Et nyt mixtape fra James Braun er netop blevet sluppet løs, hvilket i sig selv er imponerende taget i betragtning af hvor meget manden har gang i. I slutningen af 2008 udkom James Brauns første EP “Oi World This Is Copenhagen” på det danske label Tartelet Records og i forrige måned skrev jeg om hans forestående arbejde og udgivelse med Dan Madsen, der ser ud til at blive meget spændende. Herudover har meget af hans tid også kredset sig om udgivelsen af kompilationen DXD-R 003 og DØ UNG-festerne, der løber af stablen endnu en gang den 25. april på Stengade 30. Til slut skal man heller ikke glemme det gode samarbejde han har med Sune Fredskild alias Zzzune som dj-duoen DØD, der nu har stået på i tre og et halvt år.

James Brauns seneste mixtape byder på en varm stemning, krydret med minimale housebeats der nok skal fange de flestes interesse – som den allerede har fanget min. Det samlede set varer næsten 35 minutter er fordelt ud på følgende 10 numre, med label angivet i parantes:

Gimikk – Dancing On The Stars (Remote Area)
Daniel Mehlhart – Distracted Conscience (Kindisch)
DBX – Losing Control (Accelerate)
Daniel Steinberg – Keep On Movin (Front Room Recordings)
The Supermen Lovers – Rebirth (Lafessé Records)
Nima Gorji – Jungle Boogie (3rd Floor Records)
Matt Vega – ? (unreleased)
Paperclip People – Throw (D:vision Records)
Josh Wink – Stay Out All Night (Ovum Recordings)
Thomas Krome – The Real Jazz (DK Records)

Ønsker man at opleve James Braun (eller som DØD* med Zzzune) in action kan man foreløbigt fange ham følgende steder på følgende datoer:

22. april: w/ Larry Von Loop @ Øksnehallen//CPH:DOX
23. april: w/ Dan M @ Husets Teater//Klub Kærlighed
*25. april: DØ UNG #2 w/ Brandt Brauer Frick @ Stengade 30
1. maj: @ Café Pustervig, Aarhus C
2. maj: w/ Fredski @ Vega//”WHT”-album release
19. + 20. juni: @ Sonar, Barcelona

James Braun April Mix 2009

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

CPH:PIX

Det er sjældent, vi her på regnsky beskæftiger os med andre kunstformer end musik. Nu er der i midlertid en usædvanlig god anledning til at fokusere på de levende billeder. Ikke blot fordi København i disse dage er oversvømmet med nok fantastiske film til at fylde en mellemstor provinsbiograf et helt år, men i særdeleshed fordi CPH:PIX kan præsentere en af sidste års mest omtalte musikfilm første gang i Danmark.

En film med den tyske technoscenes velsagtens mest efterspurgte dj i hovedrollen lyder som et spøjst cast, men Paul Kalkbrenner er i “Berlin Calling” i sit rette element. Filmen udspiller sig i Berlins club-undergrund, hvor folk er høje på lige dele piller og de trancedannende beats, der også agerer soundtrack til filmen. Historien kort: DJ Ickarus (filmens hovedperson) turnerer Europas hotteste klubber og festivaller tynde som live-dj, og mens populariteten når et uset højt niveau, vokser forventningspresset og brugen af coke. Instruktør Hannes Stoehr illustrerer med “Berlin Calling” virkeligheden i klubmiljøet med en fiktiv fortælling, der har en misundelsesværdig nerve og autencitet i den altid aktuelle opdatering af kampen for at undgå at ramme bunden.
En samtidsrelevant fortælling om nedturen, håbet og den fremdrivende beruselse i stofferne – men først og fremmest musikken.

“Berlin Calling” vises to gange på CPH:PIX – til den allerede udsolgte premiere i Dagmar d. 23.4. samt d. 25.4. i Empire. Efter visningen i Dagmar lægger selveste Paul Kalkbrenner og labelmakker Sascha Funke (der iøvrigt har en birolle i filmen) vejen forbi Kødboderne 18. Enhver med hang til melodisk, melankolsk og organisk techno kan med fordel spendere torsdag aften i det fine selskab.

Paul Kalkbrenner – Altes Kamuffel (Berlin Calling edit)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/06-paul-kalkbrenner-altes-kamuffel-special-berlin-calling-edit.mp3]

Sascha Funke – Mango (Berlin Calling edit)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/09-sascha-funke-mango-special-berlin-calling-edit.mp3]

“Berlin Calling” afterparty
Line-up:
Paul Kalkbrenner (live) + Sascha Funke
Kødboderne 18
23.4 – entré 90 kr.

To dage efter kan turen passende gå mod Kødbyen igen – dog i en lidt anden anledning. Filminstruktøren Vincent Moon har tidligere fået omtale her på Regnsky med sin videoblog La Blogotheque, og på CPH:PIX er han aktuel med sin dokumentar om tilblivelsen af New Yorker-bandet The Nationals album “Boxer”. Som resten af Moon’s film er “A Skin, A Night” en hudløst ærlig og poetisk dokumentation af et bands arbejdsproces, visualiseret gennem de karakteristisk sort/gul-farvesatte one-shot klip, der stilmæssigt henter inspiration fra dogme-traditionen.

“A Skin, A Night”
Øksnehallen
25.4. kl. 16

The National – Tall Saint (demo)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/04-tall-saint-demo.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *