Return of the Red jumpsuits

Datarock

Mere fra Bergen. Jeg elsker Bergen. 8. juni er Datarock klar med deres andet studiealbum Red – fire år efter debutalbummet Datarock Datarock og to år efter EP’en See What I Care udkom. D’herrer Frederik Saroea og Ketil Mosnes spiller en gang legesyg og drilsk danserock blandet med elementer af electro og en rimelig fræk guitar – mens inspirationerne altid har været kendt for at komme fra Talking Heads og Happy Mondays. Teksterne fra debutalbummet var kendt for at være tvetydige, humoristiske og til tider frække – tjek eksempelvis Princess eller det nærmest fantastiske nummer Computer Camp Love.

Efter at blogosfæren begyndte at lirke op for materiale fra det kommende album Red sidder jeg efter smagsprøverne tilbage med forholdsvis høje forventninger – Førstesinglen Give It Up har allerede været ude i et par måneder og har ligeså fået et visuelt udtryk i form af en musikvideo hvor fem mænd i røde joggindragter deltager i en syg nok gadebattle.

Jeg er desuden også blevet lidt vild med numrene Dance! samt Amarillion.
Opfang lige de første fire linier af Amarillion:

I wanna hold your hands tonight,
I wanna walk you home from school,
I wanna take you on a date,
I wanna treat you like a fool.

…og det er jo lige sådan noget jeg er vild med. Datarock består af drenge der spiller musik der er ligetil og det fejrer jeg personligt med lidt godter til jer.

Datarock Amarillion
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/amarillion.mp3]

Datarock Dance!
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/dance.mp3]

Datarock – Computer Camp Love (fra Datarock Datarock)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/03-computer-camp-love.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

glad men rodet og uorganiseret nat

Kele Okereke

Siden januar har den unge lækre lydgidsel fra ULAH i ny og næ holdt Train i Aarhus gyngende med fester af de mere elektroniskovervejede genrer. Første fest var med Lulu Rouge, hvilket viste sig at være en kæmpe succes. Sidenhen har DJs og kunstnere som John Dahlbäck, Martinez, Troels Abrahamsen og WhoMadeWho lagt vejen forbi Train og i går kunne ULAH afholde sit nok hidtil største arrangement, med et DJ-set fra Bloc Party-frontmanden Kele Okereke.

Som opvarmning til hovednavnet var LOCO-bagmanden Andreas Lemche og fotografen Rasmus Weng gået sammen i forsøget på at skabe stemning blandt fremmødet, som bestod af folk der enten var kommet til festens start klokken 23.30 eller publikum fra den forinden afviklede Baal-koncert, som var blevet hængende for at se hvad der skete efterfølgende. Efter tre kvarters kæleri for os var det blevet Kele Okerekes tid til at forkæle Aarhus.

Kele Okerekes tematik for sangvalg i forbindelse med hans set bestod i høj grad af numre han holdt kært – en kærlighed for numre, som mange iblandt publikum tydeligvis delte. Det blev blandt andet til rockklassikere som Nirvanas Smells Like Teen Spirit og Killing In The Name Of af Rage Against The Machine – men også numre som havde mere dansegulvsappel i sig, heriblandt lidt fra Wiley, M.I.A. i det lækre DFA-remix, Le Tigre og noget typisk overvurderet og overkneppet Crookers-materiale (DAY N’ NITE!).

Problemet med hans sangvalg og struktureringen af disse var imidlertid, at han genre- og tempomæssigt alt for ofte flød rundt, hvilket jeg ofte blev lidt for forvirret over. Samtidigt var der teknisk ikke meget kvalitet over Keles mixing, selvom ULAH forinden havde kaldt kombinationen af Kele og DJ i samme sætning for en “proffesionen hobby”. Derfor måtte jeg konstatere at der ikke var mange dj-skills denne aften hos Bloc Party-frontmanden i form af overgange o.l. Alt for ofte fik hans numre lov til at køre fra start til slut, hvilket særligt blev et problem pga. hans rodede organisering af disse. Derudover begik Kele Okereke også den fejl at spille et nummer to gange, mens M.I.A. i løbet af hele aftenen blev spillet fire gange.

Kontakten til publikum kom tit i mængder, men når det hvide tandsæt endelig blev luftet i følgeskab med nogle små dansetrin bag pulten kunne det tydeligt mærkes hos publikum. Følelsen af endelig at have oplevet Kele Okereke kunne mærkes iblandt en god del af fremmødet og det var måske dette folk havde fokuseret mere på, fremfor organisering af numre og mixe-egenskaber – hvilket jeg blev lidt skuffet over. Men så er det jo meget heldigt at Kele primært gør sig som frontmand i et af de pt. største alternative rockbands overhovedet. Gudskelov for dét!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Erotic Summerlovin’

Ung Flugt

Efter at have skudt gang i dj-livet for et par år siden må man konkludere at de søde piger Johanne og Najaaraq fra Ung Flugt i går aftes tog skridtet videre. I tredje time af Kjeld Tolstrups radioprogram på P3, Unga Bunga, var det nemlig deres tur til at lufte et radiomix lige ud i æteren – en bedrift som blandt andre Trentemøller, Fedde Le Grand og senest Le Gammeltoft tidligere har kunnet pryde sig med.

Man må formode at forårskulleren har indfundet sig hos Ung Flugt. Temaet for deres mixtape i går handlede nemlig om erotiske nætter – deraf titlen på mixtapet, Erotic Summerlovin’. Johanne var i forbindelse med mixtapet igennem på telefon til en kort snak med fader Kjeld om selv samme tape – hér opfordrede hun blandt andet at bruge mixtapet til sengegymnastik. På dén front har jeg umiddelbart lidt svært ved at forestille mig betydningen af denne musik en lækker aften. Hvis der endelig skal være musik er jeg nok mere ambient-typen.

Omvendt må man konstatere, at Ung Flugt nok en gang har fået skruet et lækkert girlytech mix sammen – denne gang lidt frækkere end normalt. Og slutteligt kan man ikke andet end at citere Kjeld Tolstrup himself: Ung Flugt lyder ikke som andre DJs, de har deres egen lyd – og sikke en!

Tracklist:
1. Gestures – Das Volt
2. Liebe – Alex Danilov
3. Vsop – dOP
4. Unsound – Ekkohaus
5. Deseo – Anja Schneider, Lee Van Dowski
6. The By Blow – Donk Boys
7. Zaratustra – Martin Huergo, Andres Oddone
8. Catman – Michalis Safris, Gummish
9. Sandwiches – Detroit Grand Pubahs
10. Sum (Stipe Remix) – SIS
11. The Kiss – Stimming
12. Summertime feat. Ost & Kjex (Extended Vocal Mix) – Jamie Jones
13. Lovefool – The Cardigans

Ung FlugtErotic Summerlovin’ (Unga Bunga mixtape)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lft.gtr

lft.gtr

Jeg har snart nævnt kunstnere fra InkInk så meget, at det begynder at være helt pinligt. Men det understreger pointen meget godt, ikke? Det er der, det særligt interessante og nyskabende indenfor dansk upcomming musik sker, og her de nye talenter for alvor kan betegnes som nye – de er nemlig originale.
Den betegnelse passer i særdeleshed godt til Luft Guitar, også kendt under den mere internationalt venlige forkortelse Lft.gtr. Bag disse to alias står Jacob Eriksen, der tidligere slog sine folder som manden bag synthen i indierock/electronica bandet Son My.

Nu er der sket en markant forandring, og de traditionelle rockinstrumenter er blevet skiftet ud med technoens maskinpark.  Det er minimalt, og gentagelsen er det bærende element i kompositionerne, men under overfladen lurer en opfindsomhed og legesyge, der driver rytmerne mod hinanden og former et originalt og uforudsigeligt lydbillede.
Stemningen er generelt kølig, og der er ingen tvivl om at Lft.gtr kommer fra nord af, særligt på nummeret “Waterfront”, der ellers er langsomt bygget op og aldrig bliver helt forløst.  Det gør “Higgs” derimod. Skønt den langsomt opbyggede intro rammer det omkring 3:20 inde i nummeret sit peak og bygger langsomt op med et nyt, simpelt beat.

“Walk Away” – i øvrigt Lft.gtr’s seneste produktion – er der vokal fra Kat Tales på programmet. Nummeret er nærmest i hit-form, og er en sand ørehænger med sit stemningsfulde repetative synthtema, det er svært ikke at lade sige rive med af, skønt den kølige distance stadig ligger over vokal såvel som beats. Læg især mærke til keyboardrundgangen, der nærmest bliver rent hypnotiserende og drager lytteren ind i det smukke univers. 

Udover aktiviteten som musiker og komponist gør Lft.gtr sig i øjeblikket bemærket med sine dj-set rundt omkring i København. Her er også techno af den mere minimale skuffe på programmet, men med en detaljeret enkelthed, der konstant overrasker og forundrer lytteren. Særklasse.

Oplev Lft.gtr som dj imorgen torsdag til “TekZoo” @ Dunkel, hvor han gøres selskab af Fredski (Tartelet rec) og Daniel San. Tjek flyer og event.

Lft.gtr – Walk Away
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/walk-away.mp3]

Lft.gtr Higgs
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/higgs.mp3]

Lft.gtrWaterfront
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/waterfront.mp3]

TekZoo
m/ Fredski, Lft.gtr, Daniel San
@ Dunkel
 Torsdag 7.5.2009

Lft.gtr på Myspace

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

In Chase Of Red Beads

The Late Parade

Tilbage i februar bragte jeg her på Regnsky nyheden om at danske The Late Parade inden få måneder ville være klar med deres debutalbum, In Chase Of Red Beads, hvor jeg i den forbindelse lagde førstesinglen, We Will Walk Straight Through This Wall op – en jagt på røde perler, som rammer pladehandlen på mandag.

Og mens kvintetten leder efter røde perler, leder jeg efter den røde tråd. Grundet den første smagsprøve fra albummet har mine forventniger til dette været tårnhøje og på første nummer mærker jeg allerede hér, at The Late Parade hiver benene væk under mig. Rune Vigils falsetvokal er lige så bemærkelsesværdig og smuk som tidligere og melankolien svæver over bandet som et sjette medlem, sadistisk afventende til at stikke dig i hjertet på de helt rette tidspunkter.

Hvor bandet indleder albummet afventende og i et mut og langsomt tempo smider bandet alle de indebrændte følelser, frustrationer og aggresioner på Snowdrops, Jaguar og In Chase of Red Beads. Tempoet forøges, det hele bliver mere melodramatisk og pompøst og Line Grønbech får på trommerne langt om længe lov til at bevise, hvor smukt netop de er produceret på dette album og hvilken betydning hendes slagtøj i virkeligheden har for det samlede udspil.

Samtlige 11 numre på albummet har hver deres historie at fortælle, og lydmæssigt adskiller de sig alle fra hinanden i sådan en grad, at albummets udtryk aldrig kommer til at virke monotont eller ensformigt. Særligt banker mit hjerte for den niende skæring på pladen, Kingfisher. Her har Rune på vokalarbejdet fået selskab af den talentfulde Jannis Noya Makrigiannis (Choir Of Young Believers), som uden at stjæle billedet ydmygt træder indover lydbilledet halvvejs inde i nummeret og forsvinder igen uden de store armbevægelser. Harmonierne er mildest talt vidunderlige og at lytte til dette nummer giver nærmest en følelese af at blive slæbt ind i en lille lomme, hvor der kun er dig, mig og The Late Parade. Bandet giver i det hele taget lytterne en smuk afrunding i form af den melodramatiske Attrocity, hvor Runes følsomme vokal en gang for alle fastlår at han kandiderer til at være en af Danmarks bedste sangere, lige nu.

Et utrolig smukt og dramatisk album, der med sin variation af lavmælte og tyste numre samt mere højstemte og pompøse skæringer som alle besidder en følsom melankoli, gør albummet til et af de bedste danske udgivelser indtil videre i 2009. Bandet må siges at have fundet den røde tråd i albummets smukke og sensitive stemning der indbyder til fordybelse og indlevelse i musikken såvel som de følelser det er fyldt til randen med.

The Late Parade We Will Walk Straight Through This Wall
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/we_will_walk_straight_trough_this_wall.mp3]

Interesseret i mere? Besøg bandets BandBase-profil, hvor du netop nu kan streame hele albummet indtil mandag, hvor det som sagt kan erhverves hos din pladehandler eller via iTunes.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?