JADAs tudefest var lige det Roskilde Festival havde brug for

Danmarks bedste liveshow. Længere er den ikke. JADA har det mest rørende, sjoveste, smukkeste, overraskende og hjertelige show, man kan få fornøjelsen af at opleve i vores lille kongerige. Alle omkring mig, fædre, mødre, venner, veninder, døtre og sønner græd til koncerten. Jeg måtte også lige finde lomeletterne frem, da JADA fortalte en rørende historie om lysten til at være der for ens venner, men at blive forhindret af en travl hverdag. Jeg tror folk græd af lettelse af at få lov til at dele ud af sig selv og få lov til at svede kærlighed, mens de dansede til JADAs virtuose melodier.

Men hvad er det JADA gør, for at retfærdiggøre titlen som Danmarks bedste show? Her kommer en hurtig opremsning af de stunts sangerinden havde med til publikummet på Avalon-scenen:

  • Et gennemført farvetema i lyseblå og en sart nuance af pink
  • Det meste af publikum i Avalon-teltet var blevet udstyret med signatur-viften, der blev brugt flittigt til at hylde og holde hovedet koldt
  • Minimum tre kostumeskift, som hver markerede en ny fase i showet.
  • En eventyrlig gynge pyntet med blomster og fint silkestof, så JADA kunne gynge ud over sit publikum, mens hun performede
  • Gæsterne på scenen var hendes faste samarbejdspartner på el-spade og hendes mor, der gav det vildeste skrig, der er hørt på Dyrskuepladsen til dato
  • Bevæge sig ud til lydteltet i midten for at holde fællessang på storhittet ‘Keep Cool’ og derefter lade sig crowdsurfe hele de godt og vel 25 meter op til scenen
  • Hylde sine venner og bekæmpe ensomhed ved at synge med hænderne sammenflettede med sine dygtige korsangere

Man fristes jo til at spørge, om der er noget JADA ikke kan klare? Hvis hun har mulighed for at rive to uger ud af kalenderen er jeg sikker på, at global opvarmning og uro i Mellemøsten ville være en saga blot. Men jeg har egentlig ikke lyst til at bede hende om at lave andet end det hun gør, for hun giver så meget fantastisk energi via hendes vidunderlige musik.

Kort lige to linjer om musikken. Det er pop i verdensklasse. JADA synger som en kvindelig Pavarotti og bandet akkompagnerede hende til perfektion.

Sådan slutter man et show af med manér! Tak JADA!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Christine viste hvilken dronning hun er første nat på Roskilde

En gang i mellem er man det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. En gang i mellem går forventningens glæde hånd i hånd med indfrielsens lettelse og sådan et øjeblik var jeg vidne til onsdag nat på Arena, da Christine and the Queens lyste den mørke og kolde festivalplads op.

Jeg var målløs fra første færd, og Christine er en popstjerne med alt hvad det indebærer. Hun er fuldkommen overlegen i alt, hvad hun foretager sig på den store scene og som den mest elegante, spinkle og vævre guldsmed danser hun rundt i et hektisk men elegant tempo. Uden at miste pusten på et eneste tidspunkt synger den franske mester med en brølende kraft, der kommer fra den mave, der gang på gang flexes og slipper urkraften løs.

Hun er helt vanvittigt kæk og flabet, uden man nogensinde bliver træt af hende, for man vil bare have mere. Hun havde dansere med på scenen, og naturligvis dansede hun bedre end dem. Hun havde frækheden til spontant at rappe Cardi Bs monsterhit ‘Bodak Yellow’ og, hvad hendes raplevering måske manglede gjorde hun så sandelig op for med attitude. Hun spillede desuden Travis Scott og fik hele det tætpakkede telt til at synge David Bowies ‘Heroes’. Kort sagt tager hun, alt hvad du elsker ved din yndlingskunstner og gør det bedre end dem, endda i deres musikalske arena.

Men Christine pryder sig ikke kun med lånte fjer. Hendes ekstremt stærke og potente album ‘Chris’ fra sidste år udgjorde det meste af setlisten, og det var ingen kede af. Det ene funky nummer efterfulgte det andet og jeg dansede til dem alle sammen. Passende til den store aften, var Christine bedst til sit største nummer ‘Tilted’, her gik sang og dans op i den højeste enhed, jeg har oplevet på dette års Roskilde Festival.

Der var kun en eneste tanke i mit hoved da jeg forlod Arena: JEG SKAL HØRE HENDE IGEN!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

INTERVIEW: Det norske stortalent Lil Halima lagde Countdown ned

Man kan på ingen måde mærke, at norske Lil Halima blot er 21 år gammel. Hun virkede utrolig scenevant og selvsikker da hun søndag aften kl 21 indtog Countdown-scenen på Roskilde Festival. Hun spiller R&B-inspireret popmusik af usædvanlig høj kvalitet. Det var første gang jeg så hende live, og hun overgik mine højeste forventninger. Lil Halima synger fremragende og hendes sange bliver endnu bedre af at få live trommer og synths på. Jeg snakkede med hende dagen efter for at høre, hvordan hun oplevede koncerten og for at finde ud af, hvad hun drømmer om med sin musik.

Hvordan var din oplevelse af koncerten?
Lil Halima: Den var virkelig god rent faktisk. Det var som om det først gik op for mig, at jeg spillede på Roskilde Festival, da jeg stod på scenen, og jeg tænkte ved mig selv, ‘wow, tænk at jeg skal spille her’.

Der var mange nordmænd blandt publikum. Var det anerledes end at spille i Norge, eller følte du dig på hjemmebane?
Lil Halima: Det føltes lidt som at spille hjemme i Norge, fordi den forreste række bestod af nogle piger, der næsten kommer til alle mine koncerter og giver mig en fantastisk opbakning. Så jeg blev måske lidt for optaget af den forreste række, men jeg blev bare så overrasket over, at de var der, og så havde jeg bare lyst til at synge til dem.

De bukser du optrådte i, havde mange lommer. Hvad har du i lommerne?
Lil Halima: Jeg har rent faktisk nogle lykkesten i lommerne. Jeg har en rosefarvet kvarts og en krystalkvarts med mig på scenen.

Hvilken reaktion fra publikum gør dig mest glad?
Jeg ønsker bare, at folk skal få det en lille smule bedre når de går fra koncerten end de havde det, da de kom. Jeg kommer nok aldrig til at være den, der vil have, at alle skal gå helt amok til mine shows, så jeg ønsker bare at folk kan chille og vibe til min musik. Så de forhåbentlig føler sig en smule mere afslappet og gladere end da de kom. Hvis det sker, er jeg mere end lykkelig.

Hvilken sang kan du bedst lide at spille i øjeblikket?
Jeg har en ny sang, som udkommer til efteråret, som vi er i gang med at øve som jeg er helt vild med. Ellers er jeg altid glad for at spille ‘Jasmine’.

‘Jasmine’ og mange af dine sange er i mine ører lyden af 2019, og det ville være musik jeg kunne spille for folk om ti år, hvis jeg skulle forklare hvordan 2019 lød. Hvordan vil du sikre dig fremover, at din musik ikke bare vil tage form af den lyd, der er populær på det pågældende tidspunkt?
Jeg synes, at min lyd lige nu er blandet af alle de forskellige slags musik jeg lytter til og er vokset op med. For jeg voksede op med 90’er R&B og hip hop, latin og en del popmusik. Senere har jeg lyttet en masse til lidt mere indie/folk-inspireret musik. Så jeg har mange forskellige musikalske indflydelser, og derfor føler jeg ikke, at jeg skal finde ‘min lyd’, fordi jeg kan tage min musik ind i en masse forskellige musikalske spektre. Så når tiden ændrer sig vil min musik også ændre sig, men det vil stadig være min musik og dermed en del af mig og min personlige udvikling.

Du nævnte forskellige musikalske spektre. Hvilket spektrum er dit yndlings lige nu?
Jeg er lige begyndt at sætte mig ind i ballroom culture og vogueing og den subkultur lytter til noget meget speciel musik. De har ligesom deres egen ting, og jeg er blevet mere interesseret i det efter jeg er begyndt på at gå til balls, og musikken er mere house-baseret der, og jeg troede ellers, at jeg aldrig ville kunne lide house. Men det er god house/techno, og selvom jeg formentlig aldrig kommer til at lave den genre, kan man stadig høre deres indflydelse i min musik fx med en meget insisterende stortromme. Jeg lytter til alt muligt, og har en drøm om at udgive mine indflydelser i et slags mixtape-format.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

The future is female! Disse rappere skal du høre, når pladsen åbner

Foto: Roskilde Festival

At Roskilde er en rock festival, vil for den nye generation skurre i ørene. Udsagnet er fra en svunden tid, og festivalen er i dag særligt anerkendt for at have et solidt hiphop-line-up. I år består det af stærke bookinger – både på det mandelige og kvindelige plan. Og hvem siger  at, det er “fy”, at skelne mellem køn i musikken? Det er slet ikke alle steder, det er det. Og let’s face it – Der er forskel. Især i hiphoppen tegn, som hovedsageligt er en mandsdomineret verden. At nægte at tale om kønsdiversiteten i bookingerne på Danmarks største musikfestival, er som at lave strudsen, hvor man stikker hovedet i jorden og nægter, at der er noget at komme efter. Men er der egentlig det på Roskilde? … Er festivalen ikke netop blevet et sted, som blander genrene og giver plads til alle køn. I år åbnes Orange scene af den feministiske, rapper Silvana Imam, og hvis det ikke er stærkt, så ved jeg ikke, hvad det er!

Vi har før givet en guide til de mandlige hiphoppere, som du skal opleve på Roskilde i år. I denne artikel giver jeg dig fem anbefalinger til boss-ladies, du skal se, men bestemt ikke fucke med. – For de vil rive dig rundt, som befandt du dig i din værste mareridts-moshpit. Deres styrke er intellektuel rap og politiske budskaber, som de fyrrer op for under hærdede og skidefrække attituder.

Silvana Imam – Onsdag, 3. juli kl. 18.00 – Orange

Foto: Nikolaj Blegvad

Den svenske hiphopstjerne; Silvana Imam, rapper om at være homoseksuel, at vælte patriarkatet og om at bekæmpe racisme. Med en selvsikker- og solid bemyndigelse taler den 32-årige rapper til alle, der ikke føler, at de passer ind. Hun har tidligere optrådt på Countdown og Apollo med stor succes. Nu er hun trådt et trin op af karrierestigen og er nu klar til at åbne Orange Scene. Gæstelisten for de optrædende er lang, og jeg glæder mig til at høre, hvem hun, fra den svenske og norske undergrundsscene, hiver med op på Roskildes højhellige alter, som for mange kan være en udfordring at spille op – Især som den første. Mon fællessangen kan lette forventningspresset en smule? – Hvis nervøsitet da overhovedet er en ting for den kantede, kæphøje og konfronterende aktivist.

OBS: det eneste, men også store minus er, at Silvana Imam spiller samtidig som Tears For Fears, der går på på Arena kl. 18.00. Chok chok chok!

CupcakKe – Fredag, 5. juli kl. 12:00 – Apollo

Foto: Shaun Andru

Hold fast! Her kommer en kunstner, der umiddelbart falder, lad os bare sige, en aaaaanelse, ud fra det feministiske spektre af politisk korrekthed. Den blot 21-årige Chicago-rapper, Elizabeth Eden Harris er den sjofle stemme bag kunstnernavnet, CupcakKe. Som 14-årig begyndte hun at skrive religiøse digte og optræde i lokale kirker. Senere tog hendes karriere et radikalt skift, da hun byttede digtene ud med rap, som hun uploadede til Youtube. Seertallet eksploderede i samme stil, som en festivalgænger, der vil nå op til Orange som den første, når pladsen åbner. CupcakKe er gået fra religionsdyrkelse til at lave nogle af de mest  frække og flabede sange, jeg har hørt. Hun er liderlig, modig og åbenhjertig med sine (måske lidt for) sexpositive og eksplicitte videoer og sange. –  Sange, som går under titler som Deepthroat, Vagina og Cumshot. På overfladen er hendes tekster ualmindeligt lumre, og jeg tror, at hun ville kunne sætte selv en våd hund i kronisk løbetid på plads … (Snopp Dogg?!).

Man skulle ikke lige tro det, men teksterne kan faktisk også rumme budskaber om solidaritet med LGBTQ-fællesskabet og magt i seksualiteten. Lyt bare med på Birdbox eller på sangen, der decideret går under titlen LGBT. Chicago-rapperens skills er ægte badass, og hendes rap skydes afsted i raketfart. Flowet er stramt, uanset om hun er i det kælende eller råbende humør. Hun holder sig uafhængigt at de store pladeselvskaber og har selv udgivet alle sine fire albums. Elizabeth Eden Harris gør altså tingene på sin egen måde. Hun giver ikke en fuck. – Og netop dét, gør hende skøn!

Beskidt bonus: Selvom du næsten taber næsen, når CupcakKe grinder sin krop op af Patrick fra Svampebobs lange næse, bør du tjekke musikvideoen til Squidward Nose ud. Den giver dig en idé om, hvilket våde univers, du kan forvente fredag formiddag på Apollo. Heldigvis clasher koncerten ikke med et andet must-see-band, men hvis du får den skøre idé at tage dit barn med på skulderen, så stop for guds skyld dig selv! CupcakKe er, på trods af det børnevenlige spilletidspunkt, IKKE for børn. Bikini Bunden kommer næppe til at være lige så ren som Nickelodeons. Den gule firkant er erstattet med en havfrue, som er mere end bare uartig, og du kan forvente en opsigtsvækkende og juicy oplevelse!

Saweetie – Fredag, 5. juli kl. 18.30 – Apollo

Foto: John Salangsang

Festen fortsætter på Arena fredag aften! Lad dig ikke narre af det pæne pretty-girl-look. Saweetie er alt andet end en Barbie-girl. Hun er en ægte boss-lady, og hun baner vejen for en generation af andre boss ladies. Hendes kunstnavn er et kælenavn, som hun fik at sin bedstemor, og hun forstår at holde et af hiphoppens ældste mantraer i live: “keep your family close”.  Den 25-årige West Coast-Rappers rigtige navn er Diamonté Harper – som da også havde været et pænt svedigt kunstnernavn! Hun startede sin karriere ved at optage 15 sekunders rap på Instagram, som kort tid efter gik viralt og nåede Roskildes bookers. – Og sikke et held! Saweetie laver hurtige hiphop-hoops, som fanger lytterens opmærksomhed på ingen tid. Nu er hun i studiet, for at arbejde på sit debutalbum, som planlægges at skulle udkomme til sommer. Heldigvis har hun taget sig tid til at aflægge Roskilde et visit, og jeg glæder mig afsindig meget til at høre hendes ‘icy’ og selvsikre rap live. – Også selvom komponisten og viola-spilleren, Astrid Sonne spiller samtidig på Gloria. Heldigvis er Astrid Sonne fra København. Så mon ikke muligheden for at se hende en anden god gang, trods alt, er lettere end at tage en tur til den amerikanske vestkyst. 

Lizzo – Lørdag, 6. juli kl. 20.30 – Apollo

Foto: Pari Dukovic

The baddest and biggest bitch is back, and she’s not a sidechick! Hun er til gengæld et kæmpe kick af catchy hiphop, blændende vokaler og sexpositiv kropsenergi, som får alle til at elske hendes, og måske også sin egen, krop. Lizzo er aktuel med sit tredje album; Cuz I Love You, hvor stjerner som Missy Elliott, er med inde over. Hør nummeret Tempo.Der er fart på, og Missy Elliot er stadig i topform! Jeg tror bare, det er et spørgsmål om tid, før Lizzo bryder igennem på den internationale musikscene. For mig er hun brudt igennem for længe siden, og det er et mysterie, at Lizzo ikke spiller på en større scene end Apollo. Scenen kommer højst sandsynligt til at blive overrendt med forventningsfulde fans. Fans, der alle vil have en bid af den frække Minneapolis-baserede rapper, når hun deler ud af sine catchy hits og ørehængende bangere. Så kom i god tid! Jeg ved i hvert fald godt, hvad jeg kommer til at prioritere, når Janelle Monáe, Jorja Smith og Lizzo spiller med forholdsvis korte mellemrum.

Madame Gandhi – Lørdag, 6. juli – Workshop kl. 14.00 – House of Chroma og koncert kl. 21.30- Gloria

Foto: https://madamegandhi.blog/hi/

Når Roskilde lancerer deres musikprogram, kan du meget vel stå med en fuckede følelse af, at du ikke kender halvdelen af kunstnerene. Bookerne giver dig lektier for, og hvis du tager dig tiden til det og dykker ned i programmet, er der gode chancer for at blive beriget med nye favoritter. Kunstnere, som udvider din musikalske horisont og gør dig spændt på, at skulle høre dem live. Det er sådan jeg har det med, at skulle opleve Madame Gandhi på lørdag.

Den indisk-amerikanske producer og aktivist Kiran Gandhi trækker tråde til Massive Attacks dynamisk trip-hop med tunge elektroniske bangers, som særligt kommer til udtryk på nummeret The Future is FemaleHun fusionerer desuden eksotiske jungle rytmer med loops og elektronisk dance, og der er en overlegen ‘Harlem Shake-vibe’ over lyden. Madame Gandhi har da også spillet trommer for M.I.A, så hun ved, om nogen, hvordan et beat skal skæres!

Kiran Gandhi kredser om temaer som feminisme, kærlighed og politik. Hun kunstner med stort K! Du kan opvarme til koncerten lørdag aften, når hun laver en workshop og medvirker i en talk i Art Zone om eftermiddagen. Med hele to muligheder for at opleve Madame Gandhi på Roskilde, er der kun dårlige undskyldninger og lidt for meget booze i blodet, hvis du ikke får oplevet den fandenivoldske feminist.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Du kan roligt droppe Mø og Skepta

Er du også en af dem, der hvert år hiver dig selv i håret over, hvilke koncertoplevelser du skal prioritere på Roskilde? Når festivallens mangfoldige musikprogram folder sig ud, er det ikke til at undgå at store og små kunstnere overlapper hinanden – eller i værste fald decideret karambolerer. Hvis du allerede nu ved, at du ikke kan tilgive dig selv, hvis du ikke står forrest i pitten til Skepta, eller Cypress Hill, skal du stoppe med at læse NU. – Så vil jeg i hvert fald ikke have skylden for, at du tager til koncert, med en vestafrikansk mali-dronning fremfor Led Zeppelins gamle forsanger, og efterfølgende fortryder valget.

Denne artikel går ud til DIG, der tænker tilbage på Roskildes spontane intim-koncerter, som de stærkeste oplevelser. De koncerter, som du på forhånd ikke vidste, at du skulle se, da du blev bremset på din færd mod et headliner-band. Du husker, hvordan undergrundsbandet på den lille scene slog benene væk under dig,  som var du en ‘tigermis’ i ølbowling. Du fortrød ikke et sekund, at du missede en forsinket pop-diva fra Barbados eller pinligt platte peber-drenge på Orange. Når dine måbende venner kom tilbage til campen efter parodi-koncerter med Rihanna og Red Hot Chili Peppers, var de ikke røde, men grønne, som umodne peberfrugter, over din spontane koncertoplevelse på Gloria eller Apollo.

Her giver jeg dig fem bud på små koncertoplevelser, du skal prioritere, hvis du vil have udvidet din musikalske horisont og tør satse nogle af de store stjerner, som ikke altid er de stærkeste.

Ghetto Kumbé – Onsdag, 3. juli kl. 20.30 på Gloria > Skepta kl. 20.30 på Arena

Skepta har aldrig rigtig sagt mig noget, måske er det fordi, hans hip-hop er for hård i kanten til mig, eller også har jeg bare aldrig givet ham en reel chance. Maybe in another life, when we are both cats … I stedet vil jeg lægge vejen forbi Gloria; Roskildes verdenshjørnescene, når den colombianske trekløver Ghetto Kumbé skruer op for en eksotisk fest, hvor akavet smalltalk og vejranalyser er bandlyst. Med rytmiske jungletrommer, elektroniske samples, kodyle koklokker og høje hornskæringer, som trækker associationer til Hans Zimmer-soundtracks, er der dømt trance-lignende techno-fest for fuld skrue. Jeg har skamlyttet nummeret Kumbé, som er essensen af førnævnte beskrivelse i én skæring. Tjek dén og nedenstående klip ud og få idé om, hvorfor du skal prioritere colombiansk bassmusik fremfor vred, sammenklemt hip-hop. Jeg forestiller mig allerede en kæmpe kædedans foran Gloria, hvor gamle festånder meget vel bliver fremanet.


Crack Cloud torsdag d. 4 juli kl. 22:30 – Gloria > MØ kl. 22:00 – Orange

er næsten blevet for stor til Danmark, og hvis jeg skal være helt ærlig, er jeg for længe siden stået af på hendes musik, som er blevet for Ashley O – On a Roll-agtig til min smag. Har du set den seneste sæson af Black Mirror, vil du fange referencen. MØ er en vanvittig dygtig musiker og live-performer, men det er som om, hendes musik er blevet for stor og markedsorienteret med årene. Jeg savner klassikere fra No Mythologies To Follow og en ung, crowdsurfer-MØ tilbage fra de spæde optrædener i Vega … The wind is changing, and you can’t have it all!
– Til gengæld kan du få fornøjelsen af canadiske Crack Cloud, som spiller beskidt og forførende punk-rock, der trækker tråde til Iggy Pop og Talking Heads. Bandet består af et utraditionelt kollektiv sammenflettet af kreative sjæle fra film- og kunstverdenen, og der er både originalitet, ærlighed og sjæl i deres lyd. Måske er det fordi, bandet udgøres af tidligere stofmisbrugere og folk som ved “serious shit about life”. Det er med høje forventninger, at jeg tropper op foran Gloria torsdag aften. Ikke for et skud heroin, men intens og selvbevidst musik ind under huden.


Fatoumata Diawara – Torsdag, 4. juli kl. 21.00, Avalon over >/< Robert Plant and the Sensational Space Shifters kl. 21.00 på Arena. 

Det er med stor smerte i mit far-rock-hjerte, at jeg højst sandsynligt kommer til at prioritere Fatoumata Diawara over mit store rockidol, den gamle Led Zeppelin forsanger Robert Plant, torsdag aften. Rock-veteranen er i besiddelse af et af verdens bedste og bredeste bagkataloger, og så har han fået et glimrende soloarbejde fra hånden. Jeg er fuldstændig tosset med nummeret Heart in your hand, og jeg er da også sikker på, at Plant ville have mit hjerte i sin hule hånd foran Arena torsdag aften, men nogle gange er hjertets kunst at ville ét, og glæden findes ofte i de små glæder.

– Derfor er planen at tage forbi Avalon til Fatoumata Diawara, som er Vestafrikas ukronede dronning af Mali-pop og -blues. Mali-sangerinden har bl.a. samarbejdet med Disclosure og Amadou & Mariam – (pladen Welcome to Mali er noget af det bedste Mali-musik produceret i nyere tid). Hvis valget falder på sidstnævnte, vil jeg glæde mig til at bevæge mig til bløde, akustiske rytmer og vugge med til Fatoumata Diawaras charmerende toner i takt med båden i musikvideoen.

I skrivende stund er valget stadig svært, og det understreger hvor vanskeligt Roskildes musikalske karambolage-dilemma kan være. Jeg vil torsdag aften erhverve mig en White Russian fra Sputnik bar og lade rusen fra signaturdrinken afgøre udfaldet. Jeg er sikker på, at Kirkegaard ville have erklæret sig enig, når jeg skriver: “Tag til Robert Plant på Arena, og du vil fortryde det – Tag ikke til Robert Plant på Arena, og du vil også fortryde det”.

Sushi x Kobe – fredag, d. 5 juli kl. 14.00 – Apollo > Lowly kl. 14.00 – Pavilion 

Og tvivlen stopper ikke her! Hvis du aldrig har oplevet danske Lowly live, vil jeg klart anbefale dig at gribe chancen fredag eftermiddag på Pavilion. Der er altid noget magisk over koncerter med danske bands på Roskilde, men der er endnu mere magi over Lowlys drømmepop og meditative indie-univers. Jeg elsker begge deres albums til skyerne, og numrene fra Heba og Hifalutin er endnu mere fortryllende live, end de er på pladen. Jeg er også vild med overlegenheden i, at bandet turnerede i udlandet, før de prøvede kræfter i Danmark. Jeg havde fornøjelsen af at opleve Lowly til deres danske debutkoncert på Hotel Cecil, hvor jeg, efter bandet havde spillet hittet baglaens, kun kan give den råbende mand fra tilskuerrækken ret: “I er for store til Danmark!”.

Det er altså kun fordi, jeg allerede har haft fornøjelsen af Lowly live, at jeg nu skal udforske den norske urban-scene med Sushi x Kobe. Der er noget Emil Stabil- og tissekone-hiphop-agtigt over den unge Bergen-duos livsenergiske og dansable tracks. Jeg glæder mig til at mingle og hoppe med til koncerten med alle de nyudklækkede studenter og en long island i hånden. Jeg vil iføre mig hurtigbriller og falsk pelsjakke, uanset hvor mange grader termometret viser. Det bliver dumt, ungt og svedigt på alle de rigtige måder! Og du ved, hvem jeg er, hvis du hopper ind i min long island-drink, og skylder mig en ny!

DJ Koze lørdag, 6 juli kl. 02:00 – Apollo > Cypress Hill kl. 02:00 – Arena.


At vælge mellem Roskildes to sidste spidskandidater, som stiller op for at lukke festen lørdag nat, er et sygt dilemma at stå i. Begge kunstnere er ekstremt stærke muligheder, og jeg er sikker på, at begge koncerter kommer til at afslutte Roskilde med et brag. Cypress Hill bliver kanonslaget, der får teltdugen over Arena til at smælde med ægte old-school hip-hop. Og så kommer koncerten uden tvivl  til at få din brain til at gå insane. Den elektroniske hitmager DJ Koze bliver heliumballonen, der ikke afgiver et brag, men en sivende lyd af disco- og house tracks, der gør dig skør i hovedet på den helt rigtige måde. Jeg glæder mig som en tosse til at opleve den tyske excentriker, når han slipper 25 års erfaring i house, hiphop, disco, breakbeats og leftfield-lyd løs på Apollo.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *