Opdagelse

kom, lad os malke en daft punk-succes!

Af Morten Bruhn den
Daft Punk, lavet af Hans Peter Dinesen

Det er selvfølgelig klart, at Daft Punk har samplet en masse af deres inspirationer – dette har de da heller aldrig lagt skjul på, når man gennemlæser booklets fra covere. Men det går også den anden vej rundt. Som når Kanye West sampler Harder, Better, Faster, Stronger eller nu, hvor en eller anden young girl ved navn Jazmine Sullivan sampler Daft Punks Veridis Quo.

Da kvinden ikke sagde mig noget tog jeg en hurtig googler på hende, uden at det dog utvetydigt efterlod mig noget indtryk af hende. Hun er tilsyneladende en amerikansk R&B-sanger samt Missy Elliots protegé. Hvor cool.

Men nu er frøken Jazmine aktuel med nummeret Big Dreams, som jeg synes er en dødkedelig sampling af et ellers så fedt Daft Punk-nummer, hvor de essentielle dele fra originalen fuldstændigt bliver tilsideset. Nuvel, bedøm selv hvad der er bedst. Skal vi frygte os endnu en landeplage? Jeg mener, det er jo snart sommer.

Jazmine Sullivan – Dream Big (prod. by Daft Punk)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/02-jazmine_sullivan-dream_big_album_version.mp3]

Daft Punk – Veridis Quo
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/11-veridis-quo.mp3]

Mens snakken går på Daft Punk, så skulle de gerne snart være klar med et nyt studiealbum. I hvert fald ifølge Ed Banger-boss og duoens tidligere manager, Pedro Winter.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Gigamesh

Af Morten Bruhn den
Gigamesh

I tidernes løb er Radiohead blevet remixet af et væld af kunstnere. Her kan man i flæng nævne navne som dOP, Rune Rk, Diplo, Amplive og Andi Müller. Grunden til at Radiohead så ofte er blevet remixet er, efter min egen vurdering, at et Radiohead-remix allerede fra starten har haft en fordel i form af Thom Yorkes smukke og dragende vokal. Den kan altså bare ikke findes andre steder (Oh, rly?!)

Nu har den Minnesotta-baserede Matt Masurka under sit kunstneralias Gigamesh også taget Radiohead og nummeret Everything At Its Right Place under sine vinger og skabt et rigtig flot, helstøbt remix der på mange måder appellerer til bentøjet. Den opmærksomme lytter vil nok kunne drage paraleller til Andi Müllers remix af selv samme Radiohead-nummer, men i modsætning til Müller synes jeg faktisk Gigamesh er i stand til at holde den kørende hele nummeret igennem, uden at går hen og blive kedeligt.

Udover remixet af Radiohead kommer også Gigamesh’ remix af psyk-foretagenet Animal Collective og nummeret My Girls, der figurerer på bandets seneste album, Merriweather Post Pavilion. På grund af Animal Collectives psykedeliske og støjende lydbillede er det meget sjældent af kunstnere slipper helskindet fra at remixe bandet, men jeg synes faktisk Gigamesh har klaret det ret godt med sit remix, der blandt andet er blevet luftet af DJs som Busy P og A-Trak.

Radiohead – Everything in its Right Place (Gigamesh Remix v2.0)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/everything-in-its-right-place-gigamesh-remix-v20-1.mp3]

Animal Collective – My Girls (Gigamesh ‘Proper House’ Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/my-girls-gigamesh-proper-house-remix-1.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Tomboy glæder sig til Distortion

Af Morten Bruhn den
Distortion Mix (Compiled by Tomboy)

…og det er han ikke ene om! Distortions gadefester er det største samlingspunkt i København og de mange koncerter bliver klart noget at se frem til. Nu har den ene halvdel af Filur/Tartelet-manden Tomas Barfod alias Tomboy lavet et mixtape, hvor han samler mange af de aktuelle Distortion-navne i et timeslangt mix. Hør det og kom nærmere den rette Distortion-stemning.

Distortion rundt omkring i København, fra 3. til 7. juni. Læs mere her.

Tomboy – Distortion Mix (via zShare)

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Twilight Sad igang igen

Af Eva Laksø den
Ligeså trist som Joy Division

Kan du huske bandet The Twilight Sad? I 2007 udgav skotterne albummet “Fourteen Autumns, Fifteen Weekends” på det hæderkronede label FatCat Records, og udover nærmest en tåbelig god (og velfortjent!) kritik, bragte det også bandet så meget omtale at debuten stadig er fast inventar i enhver nogenlunde velekviperet pladebutik.
For kort at opsumere, hvilke snegle vi har at gøre med, kan man indkredse debutalbummet i en temmelig præcis sætning: støjende guitarflader/bækkenflader der sender tankerne mod Mogwai, dog med en langt mere gennemtrængende skotsk accent i vokalen og vilje til at skabe (melankolske) popmelodier.

Og på trods af en massiv tournevirksomhed, der adskillige gange har bragt bandet til Danmark (deriblandt til Roskilde Festival), har der også været tid tilovers til ep’erne “Here, It Never Snowed. Afterwards It Did” og liveoptagelse/covernumre-ep’en “The Twilight Sad Killed My Parents And Hit The Road”, der hyldede de engelske koryfæer i The Smiths og Joy Division med ganske glimrende versioner af numrene “Half a Person” og “Twenty Four Hours“. Måske er det akustiske The Smiths-cover lidt let sluppet, men den drivende melankolske afgrundsstemning rammes præcist på begge numre.

D. 21.9 er mørkmændene klar med albummet “Forget The Night Ahead”, og på forløberen “Reflection of the Television” høres det tydeligt, at inspirationen er hentet i et lidt mere enkelt udtryk. Det gennemgående i nummeret er nemlig det slæbende trommespor, og selvom støjen hen mod slutningen tager til, er nummeret mere tilbageholdende og enkelt end vi kender det fra “Fourteen…”. Jeg glæder mig til at høre om det neddæmpede udtryk er ligeså gennemgående for hele pladen – umiddelbart savner jeg lidt det lidt mere raffinerede og dynamiske lydbillede fra gennembrudet.

The Twilight Sad – Reflection of the Television
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/the-twilight-sad-reflection-of-the-television.mp3]

The Twilight Sad – Twenty Four Hours (Joy Division cover)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/06-twenty-four-hours-joy-divison-cover.mp3]

The Twilight Sad – Half a Person (The Smiths cover)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/the-twilight-sad-half-a-person-the-smiths-cover.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Not safe fer woooooooork

Af Morten Bruhn den

Nogle videoer fortjener bare mere opmærksomhed end andre. Nogle fordi de er så veludført originale, andre fordi de bare er så grænseoverskridende og provokerende, at man ikke kan undgå at støde på dem, om så hele verdens mainstream musik-tv bortcensurerer dem. En af dem  der har opnået sidstnævnte provokation er den franske electrogruppe Make The Girl Dance der med deres single Baby Baby Baby render rundt i parisiske stræder, fuldstændigt afklædte, kun tildækket af sorte censurbjælker, hvorfra nummerets tekst står angivet.

Make The Girl Dance – Baby Baby Baby
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/baby_baby_baby_radio_edit1.mp3]

Flying Lotus, som ifølge min egen overbevisning stod bag et af de bedste albums fra 2008, Los Angeles, hvorfra nummeret Parisian Goldfish figurerer. Musikvideoen til dette nummer blev et fuldstændigt absurd og farverigt resultat. I videoen ser man to afrooo americans på et dansegulv og før man ved af der er der kærlighed i luften. Eller fysisk tiltrækning. Ser det ikke godt ud?

 

Flying Lotus – Parisian Goldfish
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/11-parisian-goldfish.mp3]

Men eftersom Regnsky ikke helt er Danmarks mest seksuelt frustrerede blog skal vi da også lige slå et smut væk fra al dét hud. Derfor runder vi af med amerikanske School of Seven Bells, som Eva skrev om tilbage i marts måned. Deres nye single My Cabal er netop udkommet, og i den forbindelse skal der selvfølgelig også helst gerne følge en musikvideo med. My Cabal har ikke været nogen undtagelse – se videoen og få udviklet en gravalvorlig søsyge samt en kærlighed for uklare linser og usædvanlig langt pandehår.

School of Seven Bells – My Cabal
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/my-cabal.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?