I forbindelse med den kommende Distortion i København har telefongiganten Nokia i samarbejde med magasinet Viceland lavet en konkurrence, der i sin enkelthed går ud på at sammensætte en playliste á højest otte numre, som man kan stemme på og give mellem 0.0 til 10.0 point. De otte højest rangerede playlister deltager herefter i en iPod-Battle i Vicelands lokale til Distortion Final Party.
Valg af numre foregår gennem et “Drag’n’drop”-system, hvor en række forholdsvis nutidige og mainstream numre til rådighed for at udpege vores 8 udvalgte. Dette snævre udvalg betyder, at det bl.a. ikke har været plads til Talking Heads “Psycho Killer” eller “Endnu En” med Nik og Jay, men trods manglen af disse to dybt essentielle elemeneter er vi nu alligevel blevet tilfredse med resultatet:
At spille til Distortion Final Party synes vi kunne være noget af det vildeste – så følg linket, træk curseren over på karakteren 10.00 og stem op til FEMHUNDREDE gange på vores playlist. Så glæder vi os til at spille vores helt selvvalgte numre for jer på lørdag!
Distortion Final Party m/ Supermayer (DE), Tim Sweeney (US), Dirty Soundsystem (FR) m.fl.
6.6.2009 kl. 21-06
Entre: Distortion Turpas, ellers 160 kr.
Taking on responsibility knowing it will way you down,
Freedom is a possibility only if you’re able to say no!
Hør dette helt fantastiske Morgan Geist-remix af 1517, det seneste singleudspil fra mine darlings, norsk/tyske The Whitest Boy Alive.
Hør opbygningen og så… wait for it. Waaaaaaait for it. Sgu ikke for sjov at nummeret er ti minutter langt.
The Whitest Boy Alive – 1517 (Morgan Geist Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/1517-morgan-geist-remix.mp3]
To labels står mit hjerte særligt nær – franske Kitsuné og svenske Labrador.
I dag begiver jeg mig ikke gennem den tyske Autobahn, men nøjes med at tage et smut over sundet for at få mit indiepop-fix. Det plejer de jo at gøre så godt derover. Det gør de også denne gang, for der er nemlig tale om Labradors til dato mest succesfulde band, The Radio Dept. Sidst de lod høre fra sig var i forbindelse med udgivelsen af singlen “Freddie and the Troyan Horse” for præcis et år siden – en electropoppet og veloplagt catchy sag, der efterhånden har fået sig 46 afspilninger i mit itunesprogram, hvilket må være empiri nok som anbefaling.
I fredags opdaterede de tre svenskere deres myspace-blog sådan her:
There you go; a bit of a new design, some new tracks, including the upcoming single and a definitive release month for Clinging to a Scheme.
Love”
Den definitive udgivelsesmåned for pladen, der altså hedder “Clinging to a Scheme” er september, og singlen hedder “David”. Hvorvidt den kommer til at få ligeså mange spins i min virtuelle pladespiller, som den forrige, tør jeg ikke spå endnu.
For nummeret er en mere introvert størrelse, der byder på et næsten R’n’b inspireret beat, let hoppende klavertema, klokkespil og karakteristiske håndklap synkroniseret med beatet. Det er ret fint, men ikke så prængende og overvældende som “Freddie and…”. Langt mere et chillet nummer, jeg forventer kryber sig ind under huden på lytteren og spreder smittende, sommerlige toner. Mmmhhm… det lyder faktisk ret godt. Så tag et lyt.
The Radio Dept. – David
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/david.mp3]
The Radio Dept. – Freddie and the Trojan Horse
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/03/01-freddie-and-the-trojan-horse.mp3]
Alt tyder på at disco er og bliver den helt store genre på blogosfæren dette år. Det har efterhånden været kendsgerningen i lang tid, men jeg kan alligevel ikke undgå at lade mig rive med. Jeg har løst skrevet om discogenren som en ud af mange, mens også Eva har haft fingeren på den nationale discopuls, blandt andet i form af Vinnie Who. Desuden er der også blevet luftet en del numre tilhørende discogenren når Regnsky har været ude og dj’e, men jeg er alligevel ikke i stand til at stoppe her.
Vi starter i Brooklyn. Her har duoen In Flagranti gennem de seneste par år manifiseret sin position som en af de største og mest spøjse kunstnere indenfor neo-discoscenen. For mig toppede de stadigt med albummet Wronger Than Anyone Else fra 2006, der kørte i et nærmest ustyrligt tempo fra ende til anden over 17 numre, der ikke besad nogen som helst opbygning eller noget fase out, men det virker alligevel fantastisk gennem deres sjove samples. Netop denne humoristiske, til tider fræke lyd gør dem meget interessant for andre kunstnere at remixe, mens de også selv er rimelig hærdede indenfor remix-kundskaben. Tjek selv:
Men der er også en verden udenfor Brooklyn – tro det eller lad være!
Jeg har aldrig helt været varm på Friendly Fires, men Aeroplane serverer et sprødt discoinficeret remix med hjælp fra de dejlige piger fra Au Revoir Simone på vokal. Dig it!
Friendly Fires ft. Au Revoir Simone – Paris (Aeroplane Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/paris-aeroplane-remix.mp3]
Jeg har tidligere lagt We Love-tracket fra Jürgen Paape, Gesang og Superpitcher op her på Regnsky i forbindelse med en appetizer optil vores gig på Dunkel, tilbage i April. Superpitcher viser at han også kan klare sig på egen hånd med dette remix af belgiske Lullabies In The Dark og deres nummer, Iridium. Jeg synes imidlertid at det er en direkte hån imod menneskeheden og alt godt at nummeret er hele ni minutter langt, hvorfor det godt kan gå hen og blive kedeligt. Men giv det en chance, for når først guitarstykket spiller op bliver det virkelig gyldent!
Lullabies in The Dark – Iridium (Superpitcher Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/iridium-superpitcher-remix-2.mp3]
Slutteligt fanger Mock & Toof svagheden hos den Brooklyn-baserede duo Holy Ghost!: At de er så skide fede at remixe. Mock & Toof lever op til det ambitiøse mål om at deltage i den store mængde af Holy Ghost!-remixes og samtidigt skabe noget interessant og unikt. God lørdag aften.
Holy Ghost! – Hold On (Mock & Toof)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/01-hold-on-mock-and-toof-remix.mp3]
De sidste 3 år har jeg besøgt Start! Festival (tidl. Vesterbro Festival), og har altid forladt den med blandede resultater. Som følge af festivalens målsætning om at præsentere ny musik, bliver udtrykket ofte meget rodet, og alle genrer fra fusionsjazz, 1-2-3 indierock og hardcore metal til elektroniske fiflerier og nedbarberet folk præsenteres for et publikum, der nogenlunde lige delt er kommet for at høre Tue West og for at finde dem der bliver stjerner om et par år. Jeg er der for det sidste.
Festivalen er sådan en, hvor du tager til en koncert, hører 2 numre, konstaterer det er noget lort også smutter hen til den næste og konstaterer det er godt. Eller gå ned til 7 11 og køber øl.
I næste weekend (4.-6. maj) finder festivalen sted i Kødbyen i København.
Rent musikalsk er det hovedsageligt den ligetil, amerikansk inspirerede indierock, der er mest repræsenteret på programmet. Det er det også i år, dog uden navne der umiddelbart springer mig i øjnene. Dog vil jeg anbefale at smutte forbi Among Relatives med deres lige-på indierock i stil med Twins Twins, Kiss Kiss Kiss osv. Bare med betydeligt mere originale breaks. Lyt til nummeret “Are You Already Giving Up” på myspacen.
Et andet klassisk indierock band er Apollo. Der er patos for alle pengene, en forsanger der gerne vil lyde som The Nationals Matt Berninger, og et band der spiller som de har lært. Hvis de ikke tropper op i all stars, Ramones/Sonic Youth tshirts og tight jeans, så giver jeg en øl i baren, for jeg vil alligevel anbefale koncerten. Selvom de tidligere har tourneret med Carpark North.
Navnet Annasaid er igennem længere tid dukket op i temmeligt interessante sammenhænge uden jeg helt har fået tjekket det ud. At det nu står som et af de øverste på Start! festival-plakaten er en god anledning til at gøre det. Og det lyder faktisk ret interessant. Spændende mod rent melodisk, udfordrende rytmegruppe. Nogle gange savner jeg lidt ro på produktionerne – kunsten ligger ikke i at tæske sine bækkener, men at gøre det med det afmålte, velportionerede raffinement adskiller kunst fra håndværk. Generelt er der dog mange elementer i numrene, der lover godt for bandet, og særligt “Balloon Field” er jeg helt forelsket i.
Annasaid – Balloon Field
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/balloon-field.m4a]
Mislyd skrev Morten om tilbage i april, og de er sørme også er aktuelle på Start! festival – og det kan meget vel gå hen og blive festivalens største oplevelse for mig. Mislyd besidder en selvbevidsthed i egen musikalitet, og det hæver de electroniske produktioner, der både overbeviser når udtrykket er melankolsk og med dubinspiration (som på nummeret “Mislyd”) og når bandet spiller op til electro-festen pådet spritnye nummer “Crayon Fight”.
På Start! regner jeg med at få fyldt absolut alle mine reserver for indierock op. Et band jeg virkelig er sikker på kan gøre det er de Libertines-inspirerede Artarena. Det er på alle måder velspillet indierock spillet af ærlige drenge, og hvis fokuset holdes på den gode melodi og opfindsomme akkordskift, så tror jeg der er lagt op til en veloplagt indierock koncert med pophjertet på rette sted. Det synes jeg lyder ret tillokkende i disse disko-tider. Lidt løsrivelse fra en vis Doherty kunne dog klæde bandets selvstændighed. Glæder mig til at se om det holder live – en energisk koncert kunne få mig helt hooked – der mangler endnu lidt overbevisning.
Kom i rette stemning til den catchy “Circus City” (hele ep’en kan downloades her) og tjek de fire Solrød-drenge ud d. 6. kl 16:30 på Mini Øks-scenen.
Artarena – Circus City
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/01-circus-city1.m4a]
I løbet af næste uge vil jeg give mere opmærksomhed til Start!-aktuelle bands og kunstnere.
Start! Festival Den Brune Kødby
4.-6. 6.
Entré: 150,- pr. dag, 300 kr. for partout billet.
