Opdagelse

Fanen frem for Fanfarlo

Af Eva Laksø den
Fanfarlo
Skal vi ikke råbe hurra for blogging og for Fanfarlo?
For mon ikke Fanfarlo bliver det mest bloggede band lige om lidt?
Det er der i hvert fald al mulig grund til.
Det engelske rockband stiftede jeg første gang bekendtskab med gennem Det Elektriske Barometer, dengang det stadig var lidt fremsynet, vel for 1½ år siden. Nu er svenske Simon Balthazar imidlertid på banen med sit band igen. Og de har en ret sympatisk plan for deres indtagelse af verdenen:

“Hello. Because we want everyone to hear our album, and in the spirit of “why not”, we are now letting you download it, along with 4 exclusive bonus tracks, for a mere one dollar until July 4th (or, if you like, Independence Day.)”

Fanfarlo lyder lidt som en stor familie, og musikken er så sympatisk og rar, at det er til at blive helt kulret over. Som en varm uldsweater giver musikken dig ligeså meget velvære. Når jeg bliver gammel (eller det bliver vinter, bare), så skal jeg sidde med en kat på uldplaiden, et krus the i hånden, ild i brændeovnen og Fanfarlo på anlægget.

Følg linket til gruppens hjemmeside her. Umiddelbart lyder det til at være verdens mest sympatiske band, der giver deres faktisk helt fantastiske musik væk.
Stilmæssigt er vi ovre i noget stort instrumenteret indiepop, der dog har en karakteristisk simpel lyd, der aldrig bliver overlæsset med andet end gode melodier. Det er holdt simpelt, men samtidig får numrene lov til at løfte sig på en underfundig vis, der måske kunne vække mindelser mod Beirut. Så for suckers for klaver, klarinet og klassisk inspireret instrumentering er der godt nyt.

Fanfarlo – Finish Line
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/finish-line.mp3]

Fanfarlo – Luna
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/luna.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Opdagelse

Pavillion Junior guide # 1

Af Eva Laksø den

Så er det tid til noget mere festivalguide. Kan jeg egentlig komme til at skrive andet i øjeblikket?
Denne gang gælder det programmet på årets Pavillion Junior, der løber af stabelen i festivalens opvarmningsdage – fra d. 28.06.-01.07. Personligt har jeg tænkt mig at se en 6-7 koncerter også drikke mig i hegnet for resten. De andre jeg glæder mig til bliver omtalt i næste uge.

bodebrixen

Lad os starte alfabetisk, og fra i dag. Blandt de 10 nyoffentliggjordte navne i dag er Bodebrixen som i netop er i gang med at indspille deres debutalbum – igen. I 2008 slap de for første gang deres legesyge, måske lidt barnlige popsange løs. Det år havde jeg glæden af at opleve dem live på Vesterbro Festival, hvor de fik skabt den vildeste festival med deres 7 mand høje liveband på alt fra tamburin til klokkespil, pakket ind i svenske indiepopmelodier fra Danmark. Jeg tror de passer bedre ind på en festival som Roskilde end et meat packing district i København. Det bliver et glædeligt genhør med de pæne drenge.

Bodebrixen – Keychain
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/04/keychain_320_kbps.mp3]

Cody - lidt som en varm og hyggelig skovmandsskjorte.

Et andet band der fortjener en anbefaling er Cody, hvis debut-ep jeg gav lutter røde roser tilbage i januar. Gennem foråret har jeg været så heldig at opleve Kasper Kaae og band live i et par forskellige kirker til nogle tyste, men meget smukke koncerter. Dog har jeg savnet noget vildskab – det håber jeg de lidt mere rock’n’roll omgivelser på Roskilde kan tilføje musikken.

Cody – Comfort and Rage
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]

Harrys Gym
Blonde Redhead spillede på Roskilde for en del år siden efterhånden, men deres lyd kan godt nydes på årets festival. Det norske band Harrys Gym har helt sikkert lyttet en del til de japanks/italienske og efterhånden legendariske New Yorkere. Særligt i det atmosfæriske kor, og den generelt meget åbne lyd ligger lighederne. Men de skriver ganske glimrende numre, og hvis man ikke lige tænker Blonde Redhead har de en lyd, det er svært at finde mage til. Tjek det ud her.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Noize coming from boys!

Af Morten Bruhn den
Boys Noize

Den tyske DJ og producer, Alexander Ridha, kører to små foretagender. Når han producerer musik, sker det som Boys Noize og når han håndterer andres, sker det på hans eget pladeselskab, Boysnoize Records.

Nu konfrontreres pladeselskab og kunstner endnu en gang, når Ridha senere på året udsender sit andet studiealbum som opfølger til Oi Oi Oi fra 2007. So optakt til dette album, der udkommer engang i efteråret, skyder Boys Noize nedtællingen til dette album igang med udgivelsen af 12″-singlen Starter, som rammer gadehandlen den 22. juni. En single, der udover titelnummeret tæller den mere interessante og appetitlige Jeffer.

Denne udgivelse bekræfter, at musik fra Boys Noize stadigt er, som man kender den. Den typisk skærende og kantet top på lydoverfladen lever i bedste velgående, mens man stadigt danser i det samme tempo som altid. Lidt monotont, lidt mere forudsigeligt, men det er Boys Noize og vel ikke for sjov, at han er så populær. Jeg kan til en vis grad stadigt godt lide hans værker og det ville være løgn, hvis jeg sagde at jeg ikke ser frem til albumudgivelsen, senere på året.

Da disse to numre er i fesne 96 kbps, så husk at tjekke iTunes, TDC, Beatport, whatever, når vi rammer 22. juni – hvis du da digger disse numre.

Boys Noize – Jeffer
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/jeffer.mp3]

Boys Noize – Starter
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/starter.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

CocoRosie go Coconuts!

Af Lærke den
CocoRosie

Der var engang to søstre ved navn Bianca Leilani Casady og Sierra Rose Casady fra drømmenes by, Paris. Folk kaldte dem henholdsvis Coco og Rosie, og sammen dannede de i 2003 duoen CocoRosie, som blev grundlaget for et langt, fantasifuldt og helt igennem underligt eventyr.

Sidst vi hørte fra de to søstre var i år 2008 da de udsendte singlen med det markante navn God Has a Voice, She Speaks Through Me som, ligesom ethvert nyt udspil fra bandet der ikke kan sættes i bås, havde en helt ny og speciel lyd. Rygter siger at duoen lige nu er ved at færdiggøre materiale til næste album.

Hvis du trænger til en oplevelse vil jeg anbefale dig at tage forbi Den Grå Hal på Christiania i aften klokken 20.00. Her spiller CocoRosie nemlig som en del af deres tourné, og er i den forbindelse samtidig aktuelle med fem nye numre på EPen Coconuts, Plenty of Junk Food, som kun vil kunne købes til deres koncerter.

Her kan du downloade tre af de fantastiske nye numre.

CocoRosie – Coconuts
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02-coconuts.mp3]

CocoRosie – Happy Eyez
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-happy-eyez.mp3]

CocoRosie – Spirit Lake
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/05-spirit-lake.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Opdagelse

Not 2late2love

Af Morten Bruhn den
I'M NOT READY!!11one

Distortion var en sjov størrelse med en masse mennesker, tydeligvis diagnoseret med symptomet glædesrus. I længden kan det dog blive for meget at tulle rundt på Enghavevej 80 til lyden af seks forskellige kunstnere, som spiller den samme slags minimaltech, om man så har fået for 24 kroner druesukker eller ej.

Derfor var et af de mere dybe oplevelser denne weekend helt klart konfrontationen mellem mit hoved og min pude, sent i går aftes. På dette tidspunkt var en verden med KB18, Zip og Renate-peeps langt væk og i stedet var det tid til mit møde med iPod-playlisten “søndag”, som sædvandligt stod på randooooom. For første gang i lang tid erklærede jeg min kærlighed til Andrew Bird. Jeg tænker “selvfølgelig” på nummeret The Giant of Illinois, som figurerer på antologien Dark Was The Night fra tidligere i år.

Andrew Bird – The Giant of Illinois
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/2-13_the_giant_of_illinois_-_andrew_bird.mp3]

Efterfølgende drømte jeg mig tilbage til lørdag eftermiddag, hvor jeg med den velkendte bagstive fornemmelse i kroppen besøgte københavnske baggårde og butikker. På et tidspunkt havnede jeg i en krydsild af interessant tøjudvalg og en sang fra højtalerne som jeg nu uforstående ihærdigt har forsøgt at undgå. Det var australske Empire of the Sun, hvis hype tidligere havde skræmt mig fra at få et dybere indtryk af bandet. Nummeret var hittet We Are The People og jeg tænker, at hvis man krydser en kærlighedserklæring til dette samtidigt med at lægge et fedt remix op… er det så ikke i orden at jeg er lidt sent ude? Forhåbentligt.

Empire Of The Sun – We Are The People
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people.mp3]

Empire Of The Sun – We Are The People (The Golden Filter remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/empire_of_the_sun_-_we_are_the_people_the_golden_filter_remix_.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
 Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *