Meet and greet with Slaraffenland

slaraffenland

Til september udkommer den 3. langspiller fra københavnerkvartetten Slaraffenland, men allerede nu kan man høre en forsmag på den nye lyd i form af 1. singlen Meet and Greet.

Den nye digitale udgivelse udkom igår på iTunes Store og Rumraket’s MP3 Butik, og indeholder udover titelnummeret også b-siden My Bad Ways.
Sangene fra den ny plade, der i øvrigt har fået titlen We’re On Your Side, er indspillet med produceren Fridolin i det berømte og berygtede Mexico City Studio i København.

Albummet, der udgives på Efterklangs label Rumraket, rammer som sagt de danske pladebutikker først i september, og udgives desuden af pladeselskabet Hometapes i resten af Europa samt USA, hvor Slaraffenland også har en del fans.

Derudover er der forlydener om, at den franske videokunstner Vincent Moon (kendt fra sine TakeAway Show [blogotheque], og samarbejder med bl.a. Arcade Fire, The National og Beirut) har et videoprojekt i støbeskeen. Moon har fulgt bandet gennem de seneste år, og produktet heraf skulle eftersigende blive offentliggjort i forbindelse med den nye albumudgivelse.

Vi har fået lov at dele 1. singlen med vores kære læsere, hvilket vi selvfølgelig er utrolig glade for, og hvis man slet ikke kan få nok af Slaraffenland, kan man indtil pladen udkommer løbende få flere statusopdateringer på Twitter, hvor også Efterklang har en profil (ja, sågar Regnsky er kommet med på bølgen, hvis du absolut ikke kan få nok af alt det nymodens stads!)

Slaraffenland Meet and Greet
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/Meet-and-Greet.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Heavy Eyes EP

Oh Land

Danske Nanna Øland Fabricius måtte tilbage i 2004 indse, at en skade forpurrede en ellers lovende karriere som talentfuld ballerina. Gudskelov ser det ud til, at intet kan forhindre hende i at begejstre en samlet presse som musiker, hvor hun optræer under kunstneraliaset Oh Land.

I slutningen af 2008 udkom det kritikerroste debutalbum Fauna på det danske pladeselskab Fake Diamond, hvorfra nummeret Heavy Eyes blandt andet figurerer. Søren skrev tilbage i februar om dette nummer, eller rettere om videoen til dette, og nu danner 2. singlen rammerne om en ny seks numre lang EP, der præsenterer følgende versioner af Heavy Eyes:

1. Heavy Eyes (Radio Edit)
2. Heavy Eyes (Trentemøller Remix)
3. Heavy Eyes (Kasper Bjørke Remix)
4. Heavy Eyes (James Braun Remix)
5. Heavy Eyes (Opiate Remix)
6. Heavy Eyes (Acoustic live version)

EP’en bliver snart sluppet fra Fake Diamonds sikkert trygge baglokaler, men indtil da har vi fået lov til at dele remixes fra James Braun og Kasper Bjørke, som selv har været en del indover produceringen af Oh Lands album. Remixet fra James Braun har ligget til streaming på hans MySpace i efterhånden et stykke tid, og kan af denne grund godt virke temmelig bekendt for nogle lyttere. Alligevel er det et fedt nummer, hvor fokus forbliver på Nannas smukke vokal, selvom James Braun gerne vil have folk op og danse, med hans typisk friske tilgang til andre kunstneres originaler.

Kasper Bjørke kender nærmest nummeret som sin egen bukselomme, qua hans tidligere arbejde med tilblivelsen af albummet. Af den grund kan man også mistænke den gode Bjørke for at besidde en ekstra portion overskud i forhold til hans kollegaere, som har givet sig i kast med remixing af Heavy Eyes. Derfor er der også blevet plads til sjove samples, som for eksempel den relativt velkendt og lidet kneppede handclaps, som får en sjov rolle på remixet. Herudover fyrer Kasper Bjørke op for bongotrommer såvel som båthorn, hvilket på yderst mærkelig vis gør denne fortolkning skidesjov og interessant.

Disse remixes vil ligge til fri benyttelse i to uger, hvorefter det kun vil blive muligt at streame dem – så fang dem mens de er friske.

Oh Land Heavy Eyes (James Braun remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/04-Heavy-Eyes-James-Braun-remix2.mp3]

Oh Land Heavy Eyes (Kasper Bjørke remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/03-Heavy-Eyes-Kasper-Bjørke-remix2.mp3]

Kasper Bjørke har tidligere remixet Atoi, Trentemøller, The Ting Tings, Non+, Turboweekend, Trolle/Siebenhaar, Visti & Meyland samt utallige andre.
James Braun har tidligere remixet Veto, Efterklang, dOP, Small, Turboweekend, Tomski & Fredboy, The Floor is Made of Lava og flere. Desuden er han netop nu aktuel med EP’en
Lessons sammen med Dan M, mens han i næste uge spiller på Sonar Festival i Barcelona.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Regnsky <3 CloudC

CloudC

CloudC og Eim Ick er to navne for samme bagmand. Han er Nick Kold Eriksen, og som signet på InkInk er kvalitetsstemplet allerede grundigt fastslået. Navnebesværet vil jeg lade ligge. Klicheen kan nemlig med rette bruges – musikken taler for sig selv, og ud fra samme følelsesmæssige udgangspunkt bliver de to udtryk formet forskelligt. Eim Ick præsenterer den indadvendte og stemningsfokuserede techno. Stemning vægter højere end dansable beats, og det musikalske slægtskab med svenske The Field benægtes ikke.
For ligesom hos svenskeren sætter Nick Kold Eriksen som Eim Ick musikkens univers i fokus. Tempoet er langsommere og stemningerne trukket endnu tydeligere frem end under CloudC, hvis mere technofile univers har en svag søgen mod klubben og i højere grad arbejder med cutted rytmer og vokalsamples end Eim Icks lydflader.
Netop disse har særligt væltet mig fuldkommen bagover ved af Eim Ick-numrene “We No Longer Exist” og “The Machine Kickstarts”. Førstnævntes langsomme udvikling fra en helt tyst og enkel 2½ minutter lang intro, til det langsomme beats bjergtagende smukke overgang til et organisk stort lydbillede rammer der, hvor musik gør både allermest godt og allermest ondt. Musikken fremstår naivt ærlig, bevidst søgende og med nærvær i tæt på berusende mængder.

CloudC er det minimalistiske alias, her er beats og en omhyggeligt opbygget og ofte opklippet repeterende rytme grundstenene. Her er jeg især helt tosset med nummeret “From Skies“, hvis næsten barnligt legende vokaltema er lige til at nynne med på.
Men det, der har fængslet mig mest ved både CloudC og Eim Ick er kontrasten mellem de episk eventyrlige lydlandskaber og legende melodier mod den lurende melankoli lige under overfladen. En stille melankoli, der udtrykkes gennem den enkle skønhed og de betagende smukke harmonier, som er begge projekters største styrke.

Nogle clubbangers har CloudC ikke ligefrem med i kufferten, og det måtte også Kenton Slash Demon sande, da de i fredag spillede flere CloudC-numre i et dj-set, uden omgivelserne helt fik ydet musikken ret. Hvilket egentlig er synd, for den fortjener publikummet. På den anden side er det, der vil mere end en hurtig dans også ofte det bedste.

Eim Ick – We No Longer Exist
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/02.-We-No-Longer-Exist.mp3]

Eim Ick – The Machine Kickstarts
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-The-Machine-Kickstarts.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

(F)remixes

(F)remix EP af Cassettes Won't Listen

Aaah. Den danske sommer.. Lad dig ikke snyde af vores regnfulde sind, vi håber skam alle på en solrig sommer, og forhåbentlig også godt vejr når vi dækker Roskilde Festival om et par uger. Men nu hvor vi ikke kan glæde os over vejret (eller i mit tilfælde: først idag at have fået læseferie, blot med et par dage til første eksamin) kan vi dog alle samle os om glæden for den gode musik.

Et godt eksempel på sådan musik er den New York baserede multi-instrumentalist og producer Jason Drake, bedre kendt under navnet Cassettes Won’t Listen. Siden 2004 har han arbejdet eksperimenterende med forskellige aspekter af den elektroniske musikgenre, og er gennem tiden blevet til tre EPer, en LP og nu snart debutalbummet, Into The Hillside. Han har i den forbindelse netop færdiggjort sin fjerde EP, (F)remix, som indeholder remixes af forskellige kunstnere som f.eks. The Death Set og Christine, og hvorpå man tydeligt kan høre hans begestring for både hip hop og det mere indierockede. Jeg er personligt rigtig glad for hans lyd, som både er energisk og chillet, og mener derfor også at denne EP er et lyt værdigt.

Cassettes Won’t Listen(F)remix EP (zip)

(F)remix tracklist:
01. The Death Set – “Around The World (Cassettes Won’t Listen remix)”
02. Mr. Lif – “The Sun featuring Cassettes Won’t Listen (Cassettes Won’t Listen remix)”
03. The Dears – “Demons (Cassettes Won’t Listen remix)”
04. Christine – “Cool Your Shoes (Cassettes Won’t Listen remix)”
05. The Faunts – “Explain (Cassettes Won’t Listen remix)”
06. Bisc1 – “Turbulence (Cassettes Won’t Listen remix)”

Og som forsmag på det førnævnte kommende album får du her titelnummeret Into The Hillside. Albummet er som noget nyt helt instrumentalt og udkommer på torsdag, den 16. juni.

Cassettes Won’t ListenInto The Hillside[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-into-the-hillside.mp3]

Hvis du skulle være interesseret i at høre mere fra Cassettes Won’t Listen, kan du her downloade hans fantastiske EP One Alternative fra 2007.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Better go getter

Negash Ali

Regnskys fire skribenter behøver ikke dele samme musikalske overbevisning, så længe de går i spænd med hinanden. Man kan måske gå så vidt til at sige, at vi skribenter hver især har en darling, som man giver masser af kærlighed til. I alt kan man, tror jeg, nævne tre kunstnere. Vinnie Who, The Golden Filter og danske Birk Storm. Formålet fremstår tydeligt; at terpe det smukke ved hver kunstner, om og om igen, indtil læserne kan dele denne opfattelse. Og det kan også ske internt, skribenterne imellem…

Nu har jeg nemlig forstået det gode ved Birk Storm, som tilbage i januar udgav debutalbummet, I Don’t Care, som her på Regnsky blev modtaget med en flot anmeldelse af Søren og Lærke. Men den danske knægt kan også andet end at producere egne numre, for når han bearbejder andre kunstners materiale er det lige før man kan konkludere, at han slipper lige så godt fra det. Tidligere har han haft erfaring med at remixe danske musikere som Turboweekend, Small, Private og sågar Nik og Jay… Nuvel, sjovt blev det i al fald.

Nu er turen, til frivilligt at overlade sine musikalske skabninger til Birks hænder, kommet til den Aarhus-baserede og Roskilde Festival-aktuelle rapper Negash Ali, som for tiden er aktuel med albummet Asmarino, som er blevet varmt modtaget af anmeldere fra blandt andre Danmarks Radio og Soundvenue, som fælles for hinanden har kvitteret med fem stjerner. Fra dette album har Birk Storm valgt at remixe nummeret Go Getter. Men for først at give et indtryk af hvad for en rapper Ali er, kan man fristes til at citere Danmarks Radio, som meget flot har ramt hovedkernen i hans tekster:

Numre som ‘We Get By’ (om Sudan), ‘Somewhere’ (om morens flugt som 17-årig) og ‘Riot’ (om grådige regimer m.m.) viser, at fokus hos Negash er anderledes end hos andre på hans alder. Disse numre er stærke, men det virker næsten stærkere, når den rastløse frustration slippes løs på et nummer som ‘Fuck Up’ – en livsklog beretning om at fucke gevaldigt op juleaften – og ikke mindst lære af sine fejl.

I en verden, og ikke mindst en musikalsk verden, hvor meget få tør åbne munden, er Negash Ali et lys i mørket. Og kasketten af for, at han har turdet lukke andre producere end Static og Noize ind i folden. Navne som The Gypsies, Madness 4 Real og Pitchshifters giver tiltrængt variation undervejs. Godt gået!

Man kan undre sig over, hvordan Birk Storm på nogen måde kan regne med at slippe godt fra at remixe en musiker, som noget godt ikke rapper om guns, bitches and blings men i stedet om problemer, frustrationer og hårde vilkår. Især når man forholder sig til det faktum, at Birk Storm oftest remixer med den agenda, at han ønsker at skabe et positivt/festligt/lyst træk på originalerne.

Go Getter er heller ingen undtagelse, og selvom at der ligger nogle kompleksiteter mellem mødet af Negash Alis mørke vokal og Birk Storms omvendt lyse lydfrekvenser er resultatet harmonisk og velfungerende. Klart anbefalelsværdigt!

Negash Ali Go Getter (Birk Storm Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/negash_ali_-_go_getter_-_extented_ep_go_getter_-_birk_storm_rmx.mp3]

Negash Ali Go Getter
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/negash_ali_-_go_getter_-_extented_ep_go_getter.mp3]

Nik og Jay Kommer Igen (Birk Storm remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/nikjay.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *