Oh Land

I efteråret udsendte københavnske Oh Land sin debutplade på Fake Diamond Records, hvoraf 1. singlen “Audition Day” fik enorm opmærksomhed og blev udvalgt som P3’s Uundgåelige i uge 45.
Meget er siden sket for den 23-årige sangerinde, der bl.a. har modtaget nomineringer til P3 Guld og DMA og annonceret en lille forårsturné, der bringer hende forbi Kolding og Aarhus i marts.
Ydermere udsender Oh Land idag 2. singlen “Heavy Eyes”, som Ask Hasselbalch har lavet den ovenstående video til.
Hasselbalch har tidligere lavet videoen til Filurs “20 Lashes”, som vi postede her på siden i sensommeren, og hans lidt vilde stil afspejles også i denne video.
Personligt er jeg ikke helt vild med stilen, men sangen er fantastisk forfriskende, og derfor synes jeg du skal tage et lille lyt på den.
God mandag.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Telefon Tel Aviv

Telefon Tel Aviv

Selvom jeg blot var ti år da deres debutalbum, Fahrenheit Fair Enough, udkom i 2001, var det kærlighed ved første lyt da jeg nogle år senere lagde øre til dem første gang, og jeg har siden den dag været meget betaget af deres fantastiske lyd og univers.

Den amerikanske duo Telefon Tel Aviv er populært betegnet som IDM eller Intelligent Dance Music, hvilket på en eller anden måde er et sjovt begreb, da det må betyde at alt andet er uintelligent. Under alle omstændigheder er det utrolig velkomponeret elektronisk musik som rummer mange forskellige aspekter af genren.

De udgav i januar deres trejde album, Immolate Yourself, under tragiske omstændigheder, for en uge efter udgivelsen blev den ene del af duoen, Charles Cooper (tv. på billedet), på mystisk vis fundet død. Det restende medlem af bandet, Joshua Eustis, har sidenhen aflyst alle de planlagte koncerter, og fremtiden for Telefon Tel Aviv er endnu usikker til manges bedrøvelse.

Til ære for Coopers fantastiske arbejde, får du er her tre af deres smukke og stemningsfyldte sange. De to første er fra det seneste album, mens det sidste er titelnummeret fra deres debut.

Telefon Tel AvivYou Are The Worst Thing In The World

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Telefon Tel AvivHelen Of Troy

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Telefon Tel AvivFahrenheit Fair Enough

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Det er fredag!

Extrawelt

Det ser ud til at det bliver en af de bedre fredage i dag, men der skal også lige være plads til et kort indlæg.

I dag har jeg tyske Extrawelt og Le Sarge En Board fra Storbritannien i heftig rotation – og på sådan en god fredag som i dag skal I ikke snydes for en lytter.

Extrawelt Zu Fuss

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Le Sarge En Board Through The Robot Chicken Shed

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

God weekend, alle sammen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Junior Boys

Junior Boys

Det er efterhånden godt tre år siden, Junior Boys udsendte album nummer to, This Is Goodbye, der bød på singler som “Double Shadow”, der roterede flittigt både på klubber og i indiehjem verden over. Også i Danmark blev releasen vel modtaget, og af Soundvenues anmelder, Peter Bølling-Ladegaard fik den 4 stjerner, samt denne anbefaling med på vejen:

“Her er tale om velkomponerede og fængende melodier fra rytmemageren Matt Didemus’ hånd, der sammen med Jeremy Greenspans lette og veltilpassede vokal rammer mere end præcist.”

Nu har Junior Boys så endelig offentliggjort datoen for tredje album – “Begone Dull Care” – d. 24. marts i hjemlandet Canada og 7. april i resten af verdenen. Men allerede mandag præsenterede Soundvenue 1. singlen “Hazel” på deres High5 liste, og på Junior Boys pladeselskab Dominos site kan yderligere et nummer, “Parallel Lines”, høres i fuld længde – “Parallel Lines”, de to lægger sig godt i stil med de to foregående plader. Lyden er strømlinet og med en kølig distance, der er typisk for elektronisk musik, men samtidig også blød, poppet og indbydende.

Og selvom pausen siden “So This is Goodbye” har været lang, har Junior Boys i mellemtiden ikke været dovne. Samtidig med, at den ene del af duoen, Matthew Didemus, har indrettet sig med familie i Berlin, har Junior Boys remixet, dj’et og Jeremy Greenspan har med sin svævende og lette vokal bidraget som vokalist på forskelige, hovedsageligt elektroniske projekter.
Og selvom det ikke har været helt dårligt, er det nu godt at have en ny Junior Boys i udsigt.

Junior Boys – Parallel Lines

Lydklip: Adobe Flash Player (version 9 eller højere) kræves for at afspille dette lydklip. Hent den seneste version her. Du skal også have JavaScript aktiveret i din browser.

Junior Boys på myspace

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Never better..

P.O.S.

En genre som her på bloggen er blevet en smule underprioteret er hip hop. Underligt egentlig, når man tænker på hvor mange utrolig fede projekter der bare venter på at blive skrevet om. Her tænker jeg blandt andre på den amerikanske rapper Stefon Alexander, bedre kendt under navnet P.O.S. Som teenager spillede han alt fra trommer til guitar og sang i diverse punk rock bands, hvilket har sat et tydelig præg på hans nuværende stil. Glem alt om klichérap og tøsedrenge, her har vi fat i en sand mester inden for faget.

På hans kommende album Never Better, det trejde i rækken, kan man opleve en fed kombination af genrer og stilarter, som er umulig ikke at blive draget af. Med indholdsrige tekster og masser af power, sætter P.O.S. standarten for nutidens rap. Teksterne er personlige og skrape, sagt med en sådan humor så alle kan være med, og pladens fede beats og produktion har åbenlyse spor af P.O.S. tilstedeværelse.

Never Better udkommer den 2. marts, og du får her en forsmag i form af nummeret Goodbye, og videoen til nummeret Drumroll.

P.O.S.Goodbye