Danmarks nye kongelige arena er officielt åben!

Foto: Royal Arena og 3XN

I går aftes fik jeg pludselig stukket en billet til Metallica i hånden af min far som fortrød i den 11. time. “Så skal du tage derind, min dreng, så er det næsten ligesom om, at jeg selv var der”. Metallica har altid været vores ting. Jeg kan huske, hvordan han lærte mig at synge “EXIT LIGHT – ENTER NIGHT” allerede inden, jeg mestrede det engelske sprog. Det var svært ikke at sige ja tak til billetten.

Jeg gider dog ikke skrive så meget om Metallica og deres koncert. Dog kan jeg lige oplyse om, at det var en prægtig oplevelse.

Det jeg også var vidne til i går, var selve Royal Arenas ilddåb som spillested, og det er faktisk det, jeg vil knytte nogle ord til.

Royal Arena er nu officielt åbnet af ingen ringere end Metallica, hvor Lars Ulrich personligt har ønsket at åbne den med fire koncerter.

Det er sgu også en flot arena. Arkitektonisk er der gjort noget ud af det, og den er ikke en øjebæ som Forum og lignende. Den er tegnet af tegnestuen 3xn, som også har tegnet Den Blå Planet og Bella Sky. De ved, hvad de laver. Den er delvist ejet af Københavns Kommune, der har skudt 325 millioner i projektet, og Realdania der har betalt det samme beløb. Jeg mindes, at baggrunden for at bygge den københavnske arena var, at der skulle kunne konkurreres med koncertstederne i Jylland, der tit og ofte tiltrak store navne.

Den første tanke der slog mig, da jeg kom ind i arenaen, var, har København virkelig brug for en opgraderet version af Forum, der består af 70% siddepladser. Fordi sådan er arenaen opbygget. Selve gulvet foran scenen var utroligt småt, og jeg stod måske 20 meter fra James Hetfield, selvom jeg først overvandt min angst for at være alene i et rum med mange mennesker, lige da koncerten startede.

Det kom ikke som nogen overraskelse, at lyden ikke var helt i skabet. Dog virkede det som om, at der er potentiale i arenaen for, at den kan forbedres. Det var også første gang, de spillede, og taget det i betragning er det ok, at det hele ikke er lige i skabet. Akustikken virker til at være god og hovedsaligt bedre end andre steder, jeg har været.

Det med siddepladserne dog.. Altså, hvad fanden er pointen. Jeg kan forstå det til sportsbegivenheder eller den kommende koncert med Celine Dion, men det holder ikke til eksempelvis Metallica. Der er tre etager med siddepladser, og det virker altså som enormt spildt potentiale at fylde den nye arena med det. Dem der havde købt siddepladser rejste sig alligevel op, da Kirk Hammett slog de første toner an. Forskellen var bare, at de kun havde 20 cm at bevæge sig på, modsat dem på gulvet, hvor der faktisk var overraskende meget luft.

Det spørgsmål der står tilbage for mig, er, havde København virkelig brug for et koncertsted, hvor man næsten bliver tvunget til en siddeplads? Et koncertsted som er navngivet efter den århusianske Royal-øl, som alle københavnerne jo elsker?

Jeg står tilbage, og forstår ikke helt pointen. Det sidste søm i kisten er arenaens privatøkonomiruinerende (et ord jeg lige har fundet på til lejligheden) billetpriser. Hvis du vil have dig et chok, så tjek hvad en billet Aerosmith koster. Drake og The Weeknd ligger også i den tunge ende. Nik og Jay koster 400 kroner. Fire fucking hundrede kroner.

Det er en ny arena, og den skal sikkert betales af og så videre – men for fanden altså. Det bliver den jo ikke, hvis folk ikke har råd til at komme der.

Alt i alt en arena med en masse potentiale. Om det bliver forløst, vil tiden vise. Det er nyt, det er flot, og det er sgu også godt, når al galden er tilsidesat. Jeg er spændt på fremtiden for Royal Arena – prestigeprojekt eller ej.

Del og kommentér

  1. Jens says:

    Jeg giver dig ret i i din kritik af, at forholdet mellem siddepladser og ståpladser skal være i orden, hvis man har tænkt sig at drive sportshallen som multiarena – altså både til sport- og koncertformål. Og priserne virker også til at være fuldstændig ude af proportioner. Men at navngivningen, der forøvrigt er et selskab med hovesæde i Faxe og ikke Århus, er endt med at være “Royal Arena”, tror jeg er svær at gøre noget ved. Sponsorerede navne til arenaer og stadions er efterhånden en udbredte løsning, når projekter af sådanne størrelsesordener også økonomisk skal kunne bestå. Noget andet er det underligt kongeligtklingende navn sig selv. Fred være med det. Konkurrencen med Jyske Bank Boxen er helt sikkert også reel, men at byer som Stockholm, Hamborg, Malmø allerede i lang tid har haft en såkaldt superarena er måske et lige så stort nederlag for Københavns selvværd. Men som du også selv er inde på, så er der vigtigere ting, end at arenaen skal betales af, hvis man ikke engang har råd til at tage derind. Vi må håbe, at tingene løser sig henadvejen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Premiere: Excelsior – Martha Graham

Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Konkurrence: Vind billetter til UHØRT Præsenterer

UHØRT Præsenterer Regnsky

UHØRT Festival er en af de festivaler, der står vores hjerter allernærest her på Regnsky. Festivalen er ofte blandt de første til at give de helt nye artister chancen for at spille på en festival og det skub bagi, der skal til, for at de kan ramme et bredere musikpublikum; først på SPOT Festival og senere på de helt store danske festivaler – og på radioens playlister. Her kan man nævne kunstnere som Velvet Volume, Baby In Vain, The Entrepreneurs og Palace Winter.

UHØRT Festival finder sted i august hvert år, så vi befinder os nærmest på festivalårets onsdag lige nu, hvor festivalerne ligger langt bag os, og der er langt til de næste. Men frygt ej! UHØRT har nemlig fundet på den helt perfekte løsning med ‘UHØRT Præsenterer’. ‘UHØRT Præsenterer’ løber af stablen på den 4. februar i Pumpehuset i København og er en intensiv udgave af moderfestivalen. Her kan man nemlig opleve syv af de bedste, nye artister på bare én aften – eksempelvis JÆRV, Electric Elephants og Sweet Tempest er på programmet. Se resten af lineuppet og læs mere på Facebook-eventet her.

Den aften har du nu mulighed for at vinde to billetter til her på Regnsky.
Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at du kort skal beskrive din foretrukne upcoming artist i kommentarfeltet herunder (husk at oplys din mail, så vi kan komme i kontakt med dig) eller i kommentarfeltet under indlægget på Facebook. Vi trækker en heldig vinder på mandag den 30. januar.

Som inspiration vil jeg præsentere to af de nordiske kunstnere, jeg glæder mig allermest til at følge i 2017.

Første artist er duoen mono mono, som består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Duoen laver stemningsfuld organisk electronica, som tager udgangspunkt i hjemmelavede samples og lyde, de finder ud i virkeligheden. Det er med til at give mono mono en hypnotiserende lyd, hvor man som lytter bare sidder tilbage med en følelse af, “hvad fuck skete der lige her?!” – med en nærmest meditativ kvalitet. Den enorme kreativitet bliver ledsaget af Karoline Elsigs formende vokal, som for mig er med til at fastholde en form for orden i det kreative kaos. Nummeret “Helium Balloon” er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Alternativt kan du tjekke den lidt lettere tilgængelige “CityLights”, som vi havde premiere på sidste år, ud her.

Den anden upcoming artist, jeg vil fremhæve, kommer oprindeligt fra Island, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man lytter til JFDR. Hendes borgerlige navn er Jófríður Ákadóttir og har oprindeligt slået sine folder i både electronica-trioen Samaris, drømmepop-orkesteret GANGLY og i folk-duoen Pascal Pinon med sin tvillingesøster, men nu optræder hun altså også som solist under JFDR, som er en sammentrækning af hendes fornavn. Musikken er eksperimentende – noget tager udgangspunkt i hendes folkbaggrund, andet kunne lige så godt være skabt af Björk – som i øvrigt allerede har udtrykt sin uforbeholdne kærlighed til sin yngre landskvinde; større anerkendelse er nok svær at opnå i Island. JFDRs kommende debutalbum er produceret af den legendariske multiinstrumentalist Shahzad Ismaily, hvilket kun gør, at mine forventninger efterhånden har nået et absurd niveau for en “ny” artist. Tjek den electro-folkede “White Sun” og den punk-Portishead’ske “Airborne” ud her og mærk hypen sive ind i dine ører!

Konkurrencen løber indtil mandag den 30. januar klokken 12.

Del og kommentér

  1. Sofie says:

    Jærv!

  2. Mads Vadsager says:

    Min fortrukne upcoming artist er uden tvivl Chinah. Jeg er generelt ret vild med de kunstnere, som det danske label No3 arbejder sammen med, men især Chinah har fanget mig. Jeg elsker, hvordan teksternes melankoli modspilles af lækre, poppede lydproduktioner og ikke mindst deres sans for interessante akkordprogressioner. Som trio supplerer de hinanden vildt godt, og deres perfektionistiske og ambitiøse tilgang til både sangsskrivning og produktion giver udtryk for, at ingen af dem er kommet sovende til det, men at vi har af gøre med 3 vildt dygtige musikere.

  3. Jonas Nielsen says:

    Jeg så Farveblind på UHØRT-festival. Det var mega fedt! De bliver helt klart spændende at følge fremover. Jeg håber, de kæmper lidt imod kommercielle interesser, så de ikke mister den rå, intuitive lyd.

  4. Malene Schelde says:

    MONTI – ser jeg frem til at opleve ??

  5. Morten Bjørn says:

    Code Walk! Deres stil er virkelig forfriskende og jeg elsker at de har givet sig selv lang tid før de begyndte at udgive singles. Den første med Smerz er for lækker!

  6. Lykke says:

    Helt klart Farveblind! Det er et fantastisk sceneshow, de to fyre formår at sparke godt langt udover scenekanten!

  7. Drude Morthorst says:

    Forstår jeg ovenstående korrekt, er det ens generelle favorit upcoming-artist? Som stor hiphopfan er det især fænomenet (Big Baby) D.R.A.M, der får mig op på tæerne. I stil med store del af Chance The Rappers crew har vi at gøre med en überpositiv rapper, hvis musik kan få et smil på enhver kritikers læber. Vi snakker om en stor, halvtyk, sort rapper, der kan sammenligne tjald med broccoli og omtale sine bitches på en måde, så man omgående elsker ham. Det gør jeg i hvert fald og glæder mig abnormt til at se hiphoppens fremtid i Lille Vega d. 19/2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Her er årets 10 mest læste artikler på Regnsky

I sidste uge kunne Rasmus præsentere vores personlige greatest hits fra 2016, og for mig er der naturligvis intet, som kommer til at overgå mit interview med mit store idol, Wayne Coyne fra albumaktuelle The Flaming Lips.

Men et er, hvad vi selv vil huske fra 2016, men noget helt andet er, hvad I, kære læsere, havde mest lyst til at læse om i det forgangne år. Jeg har derfor her samlet en top 10 over sidste års mest velbesøgte artikler her på Regnsky.

Nummer 10: Helmet Compass PRE-RELEASE!
Mirja havde fornøjelsen af at give premiere til danske Helmet Compass‘ single “Come Into My Room”, og det ville mange rigtig gerne læse om i 2016. I hvert fald nok til at placere artiklen på 10. pladsen.

Nummer 9: Det glæder vi os til på Musik i Lejet
2017-udgaven af Musik i Lejet blev udsolgt langt inden, vi overhovedet kunne skrive 2017 i kalenderen, så der er ingen tvivl om, at den relativt lille og hyggelige nordsjællandske festival er populær. Rigtig mange af jer brugte da også fem minutter af jeres tid på at tjekke Peters anbefalinger ud, inden I tog af sted.

Nummer 8: Forever changes
Et af vores store højdepunkter har også fundet vej til listen. Vi er simpelthen så glade for vores nye design, og der var åbenbart også en del af jer, som var nysgerrige på, hvordan Regnsky ville se ud i en post-2008-udgave. Vi håber, at det har levet op til jeres forventninger.

Nummer 7: Dem skal du høre på UHØRT Festival
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om UHØRT Festival reelt er mere populær end Musik i Lejet, men måske er der i hvert fald et større behov for at forberede sig til Danmarks – i mine øjne – bedste festival for de helt unge talenter i den danske musikbranche.

Nummer 6: Spot på SPOT – Regnsky hylder…
Måske er det et tegn på, at SPOT Festival efterhånden er blevet så kæmpestort, at man bliver nødt til at tage nogle ret svære valg, når man skal prioritere, hvilke koncerter man skal høre. Men i hvert fald ville langt flere af jer hellere læse vores nedtakt end vores optakt til 2016-udgaven af SPOT Festival, hvor man i den grad kunne få stillet sin sult efter norsk musik.

Nummer 5: Regnsky møder… Konni Kass
Der var dog ikke kun norsk musik på SPOT Festival. Færøske Konni Kass er en af vores helt store opdagelser fra det sidste år, og en stor del af Regnsky-læserne var da også nysgerrige på at finde ud af, hvem den blonde færing egentlig er. Eller måske er der bare en virkelig loyal færøsk læserskare blandt vores læsere – hvis det er tilfældet, så er vi rigtig glade for, at I gider læse os oppe i det mere nordvestlige hjørne af kongeriget.

Nummer 4: JÆRV – Et hav af vellyd
En anden af i hvert fald Peters helt store musikalske forelskelser er naturligvis JÆRV, og det hele kulminerede i starten af året, da JÆRV udgav sin debut-EP, “Dit Hav”. Vi har offentliggjort en god håndfuld artikler om Amanda Glindvads projekt, men album-anmeldelsen var altså den, vores læsere helst ville læse.

Nummer 3: Forpremiere: Konni Kass – I Lie
Regnskys læsere tog virkelig Konni Kass til sig i 2016, og det kom tydeligt til udtryk, da vi ganske eksklusivt kunne præsentere en forpremiere på nummeret “I Lie” fra debutalbummet “Haphe”. To artikler om Konni Kass i top fem tror jeg ikke, at hverken vi eller hun regnede med, da vi tog fat på 2016.

Nummer 2: Premiere: Eugenia – vildt+sødt
Et af årets mest interessante bekendtskaber var den danske duo Eugenia. Med musik afspillet fra kassettebånd og nogle vidunderlige musikvideoer har de taget os med storm. Noget kunne tyde på, at vi ikke er de eneste, for vores læsere var også særdeles nysgerrige, da vi havde premiere på duoens allerførste udspil, “vildt+sødt”.

Nummer 1: “Spis eller bli’ spist!” med DC og Fouli
Årets mest læste artikel er samtidig den første artikel, Mirja nogensinde skrev på Regnsky. Mirja var taget ud i lørdagsnatten til undergrundshiphop, og det var noget, Regnskys læsere kunne lide. Om det er et tegn på, at vi har plads til endnu mere hiphop på bloggen, skal jeg ikke kunne sige, men vi er i hvert fald glade for, at I har taget så godt imod vores to nye skribenter.

Lad mig slutte af med et genlyt til en god omgang gadehiphop fra Carmon, og så læses vi forhåbentlig ved her i 2017!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REGNSKY: GREATEST HITS 2016

Regnsky
Indrømmet. At 2016 har været et lorteår for musikken er nu blevet en fortærsket kliché. Vi har mistet nogle af de største i form af Bowie, Cohen og Prince.

Det skal dog ikke holde os fra at iføre os et par ufatteligt snævre tilbagebliksbriller og tage et kig på, hvordan Regnskys 2016 har været. Vi har udvalgt de bedste/skæveste/sjoveste øjeblikke fra året der gik, og undskylder på forhånd for at pudse vores egen glorie.. Men vi er sgu lidt glade for de her øjeblikke!

– Rasmus tog på Copenhell og undersøgte, hvad der var metal, og hvor meget det er muligt at være på festivalsmæssig udebane.

– Peter lander et interview med selveste Wayne Coyne på Heartland Festival!

– Rasmus siger ja til at interviewe en hiphop-gruppe bestående af de 21 islandske piger fra Reykyavikurdætur.

– REGNSKY OPGRADERER! Alt bliver nyt og fint, som Eva forklarer i artiklen Forever Changes.

– Peter er sur på Lukas Graham efter Northside-“koncert”.

– Mirja tager på Copenhagen Psych og udforsker den danske psykedeliske scene.

– REGNSKY NÅR 3000 LIKES PÅ FACEBOOK!!

Vi vil gerne fra Regnskys side af takke jer, læserne, fordi I har fulgt med hele sidste år. Vi håber, I fortsat vil følge med på siden i 2017. Masser af Regnsky-love fra Eva, Mirja, Peter og Rasmus!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *