Premiere: Excelsior – Martha Graham

Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Konkurrence: Vind billetter til UHØRT Præsenterer

UHØRT Præsenterer Regnsky

UHØRT Festival er en af de festivaler, der står vores hjerter allernærest her på Regnsky. Festivalen er ofte blandt de første til at give de helt nye artister chancen for at spille på en festival og det skub bagi, der skal til, for at de kan ramme et bredere musikpublikum; først på SPOT Festival og senere på de helt store danske festivaler – og på radioens playlister. Her kan man nævne kunstnere som Velvet Volume, Baby In Vain, The Entrepreneurs og Palace Winter.

UHØRT Festival finder sted i august hvert år, så vi befinder os nærmest på festivalårets onsdag lige nu, hvor festivalerne ligger langt bag os, og der er langt til de næste. Men frygt ej! UHØRT har nemlig fundet på den helt perfekte løsning med ‘UHØRT Præsenterer’. ‘UHØRT Præsenterer’ løber af stablen på den 4. februar i Pumpehuset i København og er en intensiv udgave af moderfestivalen. Her kan man nemlig opleve syv af de bedste, nye artister på bare én aften – eksempelvis JÆRV, Electric Elephants og Sweet Tempest er på programmet. Se resten af lineuppet og læs mere på Facebook-eventet her.

Den aften har du nu mulighed for at vinde to billetter til her på Regnsky.
Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at du kort skal beskrive din foretrukne upcoming artist i kommentarfeltet herunder (husk at oplys din mail, så vi kan komme i kontakt med dig) eller i kommentarfeltet under indlægget på Facebook. Vi trækker en heldig vinder på mandag den 30. januar.

Som inspiration vil jeg præsentere to af de nordiske kunstnere, jeg glæder mig allermest til at følge i 2017.

Første artist er duoen mono mono, som består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Duoen laver stemningsfuld organisk electronica, som tager udgangspunkt i hjemmelavede samples og lyde, de finder ud i virkeligheden. Det er med til at give mono mono en hypnotiserende lyd, hvor man som lytter bare sidder tilbage med en følelse af, “hvad fuck skete der lige her?!” – med en nærmest meditativ kvalitet. Den enorme kreativitet bliver ledsaget af Karoline Elsigs formende vokal, som for mig er med til at fastholde en form for orden i det kreative kaos. Nummeret “Helium Balloon” er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Alternativt kan du tjekke den lidt lettere tilgængelige “CityLights”, som vi havde premiere på sidste år, ud her.

Den anden upcoming artist, jeg vil fremhæve, kommer oprindeligt fra Island, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man lytter til JFDR. Hendes borgerlige navn er Jófríður Ákadóttir og har oprindeligt slået sine folder i både electronica-trioen Samaris, drømmepop-orkesteret GANGLY og i folk-duoen Pascal Pinon med sin tvillingesøster, men nu optræder hun altså også som solist under JFDR, som er en sammentrækning af hendes fornavn. Musikken er eksperimentende – noget tager udgangspunkt i hendes folkbaggrund, andet kunne lige så godt være skabt af Björk – som i øvrigt allerede har udtrykt sin uforbeholdne kærlighed til sin yngre landskvinde; større anerkendelse er nok svær at opnå i Island. JFDRs kommende debutalbum er produceret af den legendariske multiinstrumentalist Shahzad Ismaily, hvilket kun gør, at mine forventninger efterhånden har nået et absurd niveau for en “ny” artist. Tjek den electro-folkede “White Sun” og den punk-Portishead’ske “Airborne” ud her og mærk hypen sive ind i dine ører!

Konkurrencen løber indtil mandag den 30. januar klokken 12.

Del og kommentér

  1. Sofie says:

    Jærv!

  2. Mads Vadsager says:

    Min fortrukne upcoming artist er uden tvivl Chinah. Jeg er generelt ret vild med de kunstnere, som det danske label No3 arbejder sammen med, men især Chinah har fanget mig. Jeg elsker, hvordan teksternes melankoli modspilles af lækre, poppede lydproduktioner og ikke mindst deres sans for interessante akkordprogressioner. Som trio supplerer de hinanden vildt godt, og deres perfektionistiske og ambitiøse tilgang til både sangsskrivning og produktion giver udtryk for, at ingen af dem er kommet sovende til det, men at vi har af gøre med 3 vildt dygtige musikere.

  3. Jonas Nielsen says:

    Jeg så Farveblind på UHØRT-festival. Det var mega fedt! De bliver helt klart spændende at følge fremover. Jeg håber, de kæmper lidt imod kommercielle interesser, så de ikke mister den rå, intuitive lyd.

  4. Malene Schelde says:

    MONTI – ser jeg frem til at opleve ??

  5. Morten Bjørn says:

    Code Walk! Deres stil er virkelig forfriskende og jeg elsker at de har givet sig selv lang tid før de begyndte at udgive singles. Den første med Smerz er for lækker!

  6. Lykke says:

    Helt klart Farveblind! Det er et fantastisk sceneshow, de to fyre formår at sparke godt langt udover scenekanten!

  7. Drude Morthorst says:

    Forstår jeg ovenstående korrekt, er det ens generelle favorit upcoming-artist? Som stor hiphopfan er det især fænomenet (Big Baby) D.R.A.M, der får mig op på tæerne. I stil med store del af Chance The Rappers crew har vi at gøre med en überpositiv rapper, hvis musik kan få et smil på enhver kritikers læber. Vi snakker om en stor, halvtyk, sort rapper, der kan sammenligne tjald med broccoli og omtale sine bitches på en måde, så man omgående elsker ham. Det gør jeg i hvert fald og glæder mig abnormt til at se hiphoppens fremtid i Lille Vega d. 19/2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

2017 bliver et fantastisk popår!

VEGAs Udvalgte 2017 Regnsky

Det kan virke som en bombastisk udmelding under to uger inde i det nye år, men hvis man skal tro lineuppet til VEGAs Udvalgte anno 2017, så kan vi popelskere godt glæde os til det kommende år i musikkens verden. Og der er god grund til at tro på folkene bag VEGAs Udvalgte, især når det gælder popmusik. Blandt sidste års udvalgte kunne man møde både Soleima og CHINAH, og man skal have levet under en sten for ikke have mærket deres succes det forgangne år.

Ligesom sidste år er der i år blevet udvalgt seks artister, og jeg vil nok placere fire af dem inden for popspektret, mens en femte – Nanna.B – står lige udenfor – men alligevel tæt nok på til at de fleste popfanatikere vil byde hende velkommen indenfor. Jeg vil her sætte fokus på mine tre favoritter blandt årets seks navne.

School of X
Rasmus Littauer, som er manden bag School of X, er ubetinget det største enkeltstående talent blandt årets seks udvalgte. Han er en vaskeægte multikunstner, og uden at vide det har de fleste af os lyttet til musik, som han har haft en finger med i spillet på de senere år – samarbejdspartnerne tæller udover Soleima blandt andre og Reptile Youth. Nu har trommeslageren og produceren altså kastet sig over sit eget projekt, og det har på det første udspil, “Las Vegas”, udmundet sig i en virkelig eksperimenterende og drømmende nærmest triphopsk lyd. Nummeret har en tydelig melankoli over sig, som er med til at fastholde lytterens interesse fra første sekund. Old school Blue Foundation i en mere underspillet udgave er nok mit bedste bud på en sammenligning.

IRAH
Jeg elsker Stine Grøns vokal! Så kort kan det siges. Jeg forelskede mig første gang i hendes vokal, da hun var den ene halvdel af We Were Born Canaries for fem år siden, så det var absolut ikke svært for mig at forelske mig i IRAH, da de debuterede sidste år. For mig er IRAHs minimalistiske kompositioner det perfekte akkompagnement til Stine Grøns krystalklare vokal, og det skaber et intenst musikalsk univers, som uden den store anstrengelse eller påtrængenhed svinger sig op på et nærmest filmisk niveau. “Into Dimensions”-EP’en var en af mine yndlingsudgivelser fra sidste år, og jeg glæder mig absurd meget til at opleve IRAH live for første gang!

Slowes
Jeg var med til at udvælge Slowes til at spille på UHØRT Festival sidste år, så det giver næsten sig selv, at jeg også vil anbefale, at du tager med til VEGAs Udvalgte og hører dem den 27. januar.
Deres musik er blød, afslappende og gennemført dejlig, og hvis nogen kan sætte tilhørerne i tidlig sommerstemning, så er det Slowes. Jeg ved godt, at vi endnu ikke er to uger inde i 2017, men hvis jeg skal forsøge at spå om fremtiden, så kunne d’herrer Jack Kilburn og Anders Hamann godt gå hen og blive dette års CHINAH, målt på mainstream appel og airplay.

Sidste år kom jeg med et par lynhurtige bud på udenlandske artister, som kan blive store i det kommende år, så det tænker jeg, at jeg lige vil gøre igen – for hvorfor ødelægge en god tradition? (Okay, det er måske lidt meget at kalde det en tradition efter ét år, men hey…)

Maggie Rogers
Amerikanske Maggie Rogers er en af de mest interessante artister, jeg er stødt på i den senere tid, og det er svært ikke at spå hende en lovende fremtid. Nogle af jer har måske set Pharrell Williams‘ reaktion på hendes nummer “Alaska” (ellers kan den ses her – hop 18 minutter ind i videoen.), men den korte version er, at han var imponeret. Maggie Rogers startede ud som ren folkmusiker i gymnasiet for en håndfuld år siden, men siden da har hendes musik udviklet sig til en slags fusion af r&b og folk – og det klæder den virkelig. Jeg glæder mig til at høre mere fra Maggie Rogers i 2017!

Talisco
Hvis du tager til Frankrig lige nu og spørger, hvad der er cool, så er det korrekte svar Talisco. Jérôme Amandi, som er den franske artists borgerlige navn, er ligesom Maggie Rogers ikke en spritny artist, og han udgav som Talisco sit helt eminente debutalbum i 2014. Men da han endnu ikke er slået igennem herhjemme, og fordi han har en ny plade på vej i år, vil jeg alligevel fremhæve ham. Hans musik er en solid blanding af tropiske afrorytmer, lækre guitarhooks og grundlæggende solid indiepop, som passer perfekt til solbeskinnet sommerdag, hvor man bare har lyst til at danse livsglæden ud. Det er muligvis ikke den følelse, de fleste har inde i sig sådan en kold januardag som i dag, men Talisco giver lytteren mulighed for at drømme sig væk for en stund, og det er en kvalitet i sig selv.
Hold i øvrigt øje med bloggen i de kommende dage, hvor vi har danmarkspremiere på Taliscos anden single fra det kommende album “Capital Vision” – indtil da kan du nyde førstesinglen “Stay (before the picture fades)”.

Det var alt fra denne gang, altså mine tre favoritter fra VEGAs Udvalgte 2017 og mine to internationale favoritter for det kommende år. Jeg håber, at jeg har inspireret dig til at tage med ind og høre årets seks udvalgte artister, som foruden de tre i fokus tæller Emil Kruse, DAVID44 og som nævnt Nanna.B. Det hele går ned den 27. januar klokken 20.00 på VEGA i København. Tjek eventet ud her.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: Rest in Beats – Fugle kan dø

Rest in Beats Regnsky
Foto: Rasmus Reinholdt

Vi afbryder for en stund julekalenderen for at give jer en premiere på noget så eksotisk som en musikalsk fortolkning af et persisk digt. Bag fortolkningen står den danske duo Rest in Beats, som vi første gang stiftede bekendtskab med i 2015, da frontkvinde Rezwan Farmi og producer Sebastian Rønde Thielke spillede på UHØRT Festival.

Digtet er oprindeligt skrevet af den anerkendte iranske poet og filminstruktør Forough Farrokhzad og er på dansk blevet til “Fugle kan dø”, hvilket også er titlen på singlen. Budskabet i “Fugle kan dø” er egentlig ret simpelt og universelt: Det handler om at tage chancer og leve livet med alt, hvad det indebærer. “En død fugl huskede mig på, at fugle dør / huskede mig på at flyve”, lyder det eksempelvis i omkvædet.

Eller som Rezwan Farmi udtrykker det:
“Hvis der ikke er noget på spil i livet, så lever du ikke dit liv fuldt ud. Hvis du ikke kan falde, så flyver du ikke.”

Den poetiske lyrik pakkes ind i et genrenedbrydende musikalsk univers, hvor elementer fra poppens, hiphoppens og den elektroniske musiks verden fusionerer og skaber en unik lyd, som fastholder min interesse hele vejen igennem og giver mig lyst til at dykke ned i teksten.

“Fugle kan dø” er duoens første udspil fra den kommende EP, “Synge Igen”, som udkommer til foråret. EP’en vil blandt andet indeholde yderligere to fortolkninger af digte fra Farrokhzad, så hvis “Fugle kan dø” er faldet i din smag, så kan du godt glæde dig til EP’en. Det gør jeg i hvert fald.

Den 16. marts har man i øvrigt mulighed for at opleve Rest in Beats live sammen med Guldimund og vores yndlinge i Eugenia, når de alle tre spiller på Ideal Bar i København. Find eventet her.

Nummeret kan hentes her:
Amazon
iTunes
Spotify
Deezer

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Find din vinterforelskelse til VEGAs New Crush

VEGAs New Crush

Ja, jeg ved godt, at det teknisk set stadig er efterår, men her et par dage inden VEGAs New Crush løber af stablen, føles det altså ret vinterligt. Jeg var omgivet af sne i weekenden, det er vinterkoldt, og jeg har flere gange haft lyst til at hænge julepynt op. Heldigvis har Københavns bedste spillested været søde nok til at sammensætte et program, som spiller perfekt sammen med de forfrosne følelser, jeg går rundt med lige nu.

For når VEGAs New Crush går ned torsdag aften, er det med en række af den internationale musikbranches mest lovende nye artister ved roret. Derfor er det altid lidt sjovt at skrive en anbefalingsartikel til den slags arrangementer, for jeg ender lynhurtigt med at anbefale alle fem, og så er vi jo lige vidt. Derfor har jeg været benhård og besluttet, at jeg vil skære de fem ned til tre klokkeklare anbefalinger (okay, to klokkeklare anbefalinger og en håbefuld anbefaling).

Øverst på min liste står Jamie Isaac. Den unge brite har netop udgivet sit debutalbum, og det er intet mindre end fantastisk. Hvis man har en kærlighed til James Blake, Honne og deres generation af britiske r&b-artister, er Jamie Isaac en must-hear torsdag aften. Hans musik er en smule mere soulet end landsmændene. Det er med til at holde den efterhånden godt gennemprøvede lyd frisk, selvom grundelementerne er de samme: Melankoli, eftertænksomhed og en drømmende vibe er i højsædet.

Jeg bliver i England med min næste anbefaling. Her skal vi møde min yndlingsbooking i Sarah Lillie Sheldrake, som på scenen går under navnet SHELLS. Hun har ikke udgivet meget mere end to numre, men det er fuldkommen ligegyldigt, når niveauet er så højt, som det har været. Især “Jailbird” er et nummer, som jeg ikke kan få nok af. Det er minimalistisk pop i sin reneste form tilsat en ret konfliktfyldt tekst. I en tid, hvor vi er ved at drukne i overproduceret popmusik, er det en fornøjelse, når unge artister tør gå mod strømmen – og samtidig gør det med så stor autoritet som Sarah Sheldrake. Heldigvis bliver hun belønnet for sit mod og spiller blandt andet på den britiske festival The Great Escapes ‘First Fifty’ i næste uge, som er ‘the place to be’ for upcoming artister. Mon ikke vi ser hende på en eller flere danske festivaler næste sommer? Jeg tror det.

Min sidste anbefaling er lidt sværere for mig. I min omgangskreds er Ten Fé ‘the shit’, men jeg har meget svært ved at forene mig med forsanger Leo Duncans vokal. Den rammer ikke helt plet i mit musikhjerte, og jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er en discount-udgave af The War on Drugs (seriøst, overvej lige hvor meget “Elodie” minder om “Red Eyes”), hvilket jo som sådan kan være fint nok, når man tænker på sidstnævntes høje niveau.
Jeg vil alligevel anbefale bandet, da jeg på trods af de førnævnte betænkeligheder glæder mig til at tjekke bandet ud live, hvor jeg har hørt, at de for alvor skulle stråle. Herfra skal der lyde en opfordring til, at de gør det; altså stråler.

De to sidste artister på programmet er den amerikanske singer/songwriter Margaret Glaspy og den i mine ører noget aparte svenske elektropunk-artist Rein, som jeg endnu ikke har forstået fuldstændig – men måske kommer det på torsdag…
Jeg glæder mig i hvert fald som altid til at kigge forbi VEGAs New Crush, og jeg kan kun anbefale, at du gør det samme. Der er stadig billetter at få, hvis du er hurtig på tasterne – eller touchskærmen!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *