Enghave Lys – første udspil fra Henrik Lindstrands nye album

Foto: Bjørn Bertheussen

Den salte fornemmelse i luften fra tangdyngerne langs havet og den lille lykke i de fire smut fra stenen, du lige har sendt ud i det krusede vand. Duften fra et ny-plukket æble og smagen af solmodne brombær. Vi har nok alle et sted eller en ting, vi vender tilbage til, enten i tankerne eller fysisk, når vi skal finde ro. Et sted hvor tid, forandringer og bekymringer er irrelevante i momentet. Du er bare til, som en del af det hele, og for blot en stund er alt, som det skal være.

Det var den fornemmelse, som jeg sad tilbage med efter at have lyttet til “Enghave Lys”, der er første udspil fra Henrik Lindstrands soloalbum “Leken”. Med “Enghave Lys” lader Henrik Lindstrand klaveret være centrum, og derigennem opstår et meget smukt og enkelt udtryk, som giver plads til at dvæle, og lader musikken tale for sig selv.

Henrik Lindstrand er måske bedst kendt her i Danmark som guitarist og keyboardspiller i Kashmir, men han har også komponeret musikken til flere film; blandt andet danske “Steppeulven” fra 2015. “Leken” er Henrik Lindstrands første soloalbum; et album med inspiration fra den svenske skogssjö han voksede op i nærheden af – Lindstrand fortæller:

“’Leken’-søen har en særlig plads i mit hjerte. For mig er den en slags metafor for et lille sted, hvor der er rart at være. Et frirum og en plads hvor det er ok at trække stikket. Det nye album er stærkt inspireret af dette sted.”

“Leken” udkommer fredag den 6. oktober. I forbindelse med udgivelsen kan du opleve Henrik Lindstrand på Jazzhouse torsdag den 12 oktober.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: Takykardia – Immortalized

Takykardia Immortalized Regnsky

I dag har vi fornøjelsen af at have danmarkspremiere på danske Takykardias allerførste single “Immortalized”. Det er et nummer og et band, jeg har glædet mig helt ustyrligt til at præsentere for jer, siden jeg allernådigst fik muligheden for at lytte til deres første numre tidligere på året.

Men hvem er Takykardia, og hvorfor har jeg glædet mig så meget? Takykardia kalder sig selv for en “trip-soul-kvartet”, og de har hentet inspiration til deres musik i blandt andet naturprogrammer og triphop. Det mærker man tydeligt på “Immortalized”, der åbner med et lækkert triphop start-og-stop beat, inden forsangerinde Luna Matz entrerer manegen med sin umådeligt lækre, sensuelle vokal.

Ud over Luna Matz består kvartetten af David Nedergaard, Thomas Cortes og Troels Dankert, som har taget navn efter det finske (og vist nok også latinske) ord for ‘for hurtig hjerterytme’. I øvrigt ligesom et nummer på Conor Obersts seneste album – ja, det var et ret ligegyldigt fun fact, men hvad kan man gøre.

Hvad Takykardia kan gøre, er at skabe et debutudspil, der er både sammenhængende, minimalistisk og tankevækkende på samme tid. Alle lyde på “Immortalized” hænger fuldstændig organisk sammen, og selv Lunas jazzede vokal flyder harmonisk ind i lydbilledet, som var den blot et ekstra instrument. Det vidner om en stor musikalsk selvbevidsthed og om et ungt band, som virkelig har taget sig den tid, det tager at gennemarbejde et stykke musik til noget nær perfektion – uden at miste den drømmende magi, det spændende genremash i høj grad rummer.

Nummeret hedder som sagt “Immortalized”, og tiden må vise, om Takykardia får udødeliggjort sig selv. Hvis de fortsætter på samme måde, skal de i hvert fald nok få sat sig selv på det musikalske landkort. Det er jeg slet ikke i tvivl om.

Del og kommentér

  1. Henrik says:

    Fedt – kunne man tænke sig, at lære musik, vil jeg blot anbefale http://mubase.dk – din blog er alt for fed og elsker, at få inspiration her til, at spille selv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

JÆRV er tilbage for dobbelt styrke

JÆRV Regnsky

Stille Hjerte” hedder den spritnye single, som vores yndlinge i JÆRV udsender i dag. Og hvis man bare hører titlen, så er det på grænsen til falsk varebetegnelse. Det nyeste udspil fra duoen er nemlig alt andet end stille.

Hov, vent, duoen? Ja, der er sket lidt, siden vi sidst stiftede bekendtskab med JÆRV sidste år her på Regnsky. Producer/synth-wunderkind Mathias Pedersen Smidt er nemlig blevet en officiel del af JÆRV, der som bekendt også tæller den nu forhenværende solist Amanda Glindvad.

For mig er det dog ikke den store omvæltning, da Mathias i min optik også sidste år spillede en afgørende rolle for det udtryk, der løfter JÆRVs lyd op blandt de ypperste inden for ny dansksproget musik sammen med navne som Bisse og Katinka. Men måske har det alligevel gjort noget ved “Stille Hjerte” – det virker i hvert fald til, at Mathias Pedersen Smidt har fået lov til at skrue en lille smule op for volumen i sin produktion, og det er derfor utvivlsomt JÆRVs mest energiske, aggressive og kraftfulde nummer til dato.

Lyt til “Stille Hjerte” her!

Tematisk lægger “Stille Hjerte” sig op af numrene fra 2016-debut-EP’en, “Dit Hav”, og tager udgangspunkt i hverdagen, de dybe tanker og jagten på den fordybelsesro, der nogle gange kan være svær at finde midt i et hektisk liv. Den sproglige leg er stadig i højsædet, og Amanda Glindvads evne til at skabe tydelige billeder gennem sine tekster gør “Stille Hjerte” til et vedkommende og nærværende nummer trods det mere voldsomme udtryk.

Et eksempel:
“Jeg vil køre ud i natten // Jeg vil køre uden lyd (…) Jeg vil køre ned af bakker // Jeg vil køre uden tid (…)” lyder det blandt andet i omkvædet.

Hvis jeg skal anmelde nummeret med en enkelt sætning, så kan jeg jo passende gøre det med de ord, jeg har klippet ud af Amandas tekst i mit eksempel:
“Stille hjerte fylder rummet.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Premiere: Excelsior – Martha Graham

Excelsior Regnsky

Premieretid! Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi har glædet os helt voldsomt til at kunne præsentere det spritnye danske projekt Excelsior for jer. Excelsior ringer nok ikke umiddelbart en klokke hos mange af jer, men hvis jeg i stedet skriver Anja T. Lahrmann eller Ice Cream Cathedral, er de fleste med.

Excelsior er nemlig – udover at være det officielle motto for staten New York – Ice Cream Cathedral-forkvindens nye soloprojekt, som musikalsk bevæger sig i et minimalistisk miks af elektronisk avantgarde og drømmende jazz, der i fusionen skaber mystiske paradoksale fortællinger. Excelsior er helt tydeligt Anja T. Lahrmanns projekt, og den minimalistiske produktion formår i den grad at fremhæve hende som historiefortæller og sangerinde, hvilket i mine øjne også er noget af det, som er med til at løfte Ice Cream Cathedral som band. Evnerne som historiefortæller kommer i særdeleshed til udtryk på debutsinglen “Martha Graham”, som vi altså i dag har premiere på.

“Martha Graham” er historien om at være ensom i en ekstrem social tid. I en tid, hvor ens ansigt er udskiftet med et profilbillede, og hvor langdistanceforholdet snart er mere reglen end undtagelsen. I en verden, hvor alting altid ligger åbent foran en – men hvor man samtidig er offer for en unaturlig og kunstig distancering. Nummeret akkompagneres af en syret og noget distortet musikvideo, som er skabt af Leonard Kjærulff og Oliver Nehammer. Videoen er blot med til at understrege det paradoksale i den distancerede nærhed og den indskrænkede frihed, som Anja synger om på nummeret.

“Martha Graham” er som nævnt første udspil fra Excelsior og fungerer som en forløber for debut-EP’en “Superimposed”, som udkommer til foråret via Antiphonics.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Konkurrence: Vind billetter til UHØRT Præsenterer

UHØRT Præsenterer Regnsky

UHØRT Festival er en af de festivaler, der står vores hjerter allernærest her på Regnsky. Festivalen er ofte blandt de første til at give de helt nye artister chancen for at spille på en festival og det skub bagi, der skal til, for at de kan ramme et bredere musikpublikum; først på SPOT Festival og senere på de helt store danske festivaler – og på radioens playlister. Her kan man nævne kunstnere som Velvet Volume, Baby In Vain, The Entrepreneurs og Palace Winter.

UHØRT Festival finder sted i august hvert år, så vi befinder os nærmest på festivalårets onsdag lige nu, hvor festivalerne ligger langt bag os, og der er langt til de næste. Men frygt ej! UHØRT har nemlig fundet på den helt perfekte løsning med ‘UHØRT Præsenterer’. ‘UHØRT Præsenterer’ løber af stablen på den 4. februar i Pumpehuset i København og er en intensiv udgave af moderfestivalen. Her kan man nemlig opleve syv af de bedste, nye artister på bare én aften – eksempelvis JÆRV, Electric Elephants og Sweet Tempest er på programmet. Se resten af lineuppet og læs mere på Facebook-eventet her.

Den aften har du nu mulighed for at vinde to billetter til her på Regnsky.
Konkurrencen går ganske enkelt ud på, at du kort skal beskrive din foretrukne upcoming artist i kommentarfeltet herunder (husk at oplys din mail, så vi kan komme i kontakt med dig) eller i kommentarfeltet under indlægget på Facebook. Vi trækker en heldig vinder på mandag den 30. januar.

Som inspiration vil jeg præsentere to af de nordiske kunstnere, jeg glæder mig allermest til at følge i 2017.

Første artist er duoen mono mono, som består af Karoline Elsig og Jakob Franck. Duoen laver stemningsfuld organisk electronica, som tager udgangspunkt i hjemmelavede samples og lyde, de finder ud i virkeligheden. Det er med til at give mono mono en hypnotiserende lyd, hvor man som lytter bare sidder tilbage med en følelse af, “hvad fuck skete der lige her?!” – med en nærmest meditativ kvalitet. Den enorme kreativitet bliver ledsaget af Karoline Elsigs formende vokal, som for mig er med til at fastholde en form for orden i det kreative kaos. Nummeret “Helium Balloon” er et godt eksempel på, hvad jeg mener. Alternativt kan du tjekke den lidt lettere tilgængelige “CityLights”, som vi havde premiere på sidste år, ud her.

Den anden upcoming artist, jeg vil fremhæve, kommer oprindeligt fra Island, og det er man ikke et sekund i tvivl om, når man lytter til JFDR. Hendes borgerlige navn er Jófríður Ákadóttir og har oprindeligt slået sine folder i både electronica-trioen Samaris, drømmepop-orkesteret GANGLY og i folk-duoen Pascal Pinon med sin tvillingesøster, men nu optræder hun altså også som solist under JFDR, som er en sammentrækning af hendes fornavn. Musikken er eksperimentende – noget tager udgangspunkt i hendes folkbaggrund, andet kunne lige så godt være skabt af Björk – som i øvrigt allerede har udtrykt sin uforbeholdne kærlighed til sin yngre landskvinde; større anerkendelse er nok svær at opnå i Island. JFDRs kommende debutalbum er produceret af den legendariske multiinstrumentalist Shahzad Ismaily, hvilket kun gør, at mine forventninger efterhånden har nået et absurd niveau for en “ny” artist. Tjek den electro-folkede “White Sun” og den punk-Portishead’ske “Airborne” ud her og mærk hypen sive ind i dine ører!

Konkurrencen løber indtil mandag den 30. januar klokken 12.

Del og kommentér

  1. Sofie says:

    Jærv!

  2. Mads Vadsager says:

    Min fortrukne upcoming artist er uden tvivl Chinah. Jeg er generelt ret vild med de kunstnere, som det danske label No3 arbejder sammen med, men især Chinah har fanget mig. Jeg elsker, hvordan teksternes melankoli modspilles af lækre, poppede lydproduktioner og ikke mindst deres sans for interessante akkordprogressioner. Som trio supplerer de hinanden vildt godt, og deres perfektionistiske og ambitiøse tilgang til både sangsskrivning og produktion giver udtryk for, at ingen af dem er kommet sovende til det, men at vi har af gøre med 3 vildt dygtige musikere.

  3. Jonas Nielsen says:

    Jeg så Farveblind på UHØRT-festival. Det var mega fedt! De bliver helt klart spændende at følge fremover. Jeg håber, de kæmper lidt imod kommercielle interesser, så de ikke mister den rå, intuitive lyd.

  4. Malene Schelde says:

    MONTI – ser jeg frem til at opleve ??

  5. Morten Bjørn says:

    Code Walk! Deres stil er virkelig forfriskende og jeg elsker at de har givet sig selv lang tid før de begyndte at udgive singles. Den første med Smerz er for lækker!

  6. Lykke says:

    Helt klart Farveblind! Det er et fantastisk sceneshow, de to fyre formår at sparke godt langt udover scenekanten!

  7. Drude Morthorst says:

    Forstår jeg ovenstående korrekt, er det ens generelle favorit upcoming-artist? Som stor hiphopfan er det især fænomenet (Big Baby) D.R.A.M, der får mig op på tæerne. I stil med store del af Chance The Rappers crew har vi at gøre med en überpositiv rapper, hvis musik kan få et smil på enhver kritikers læber. Vi snakker om en stor, halvtyk, sort rapper, der kan sammenligne tjald med broccoli og omtale sine bitches på en måde, så man omgående elsker ham. Det gør jeg i hvert fald og glæder mig abnormt til at se hiphoppens fremtid i Lille Vega d. 19/2.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?