Månedens bedste tracks: Marts 2019

Mars og Hollys nye udspil imponerede i marts. Foto: Brian Raaby Andersen.

Holder det, når en norsk sangerinde forsøger sig med et Cher-cover? Kan Tame Impala stadig noget efter mange års pause? Og bliver der overhovedet lavet nye numre, der passer perfekt til et roadtrip? Ja, lyder svaret, og det er alt sammen blevet bekræftet i løbet af marts måned.

Astronaut New York 

Jeg har tidligere beskrevet min beundring af det danske indie-rockband Astronaut i forbindelse med udsendelsen af deres første single Inside An Atom, som er et sneak-peak på deres debutalbum Silence One, der udkommer senere i foråret. For at lette spændingen bare en smule, har de fem flamboyante århusianere været så generøse at diske op med endnu en delikat forsmag inden albummet rammer gaden. Smagsprøven hedder New York og er en sammensmeltning af 70’er pop ekstravagance og space noir, der bliver tilført en excentrisk vibe af nutidig New Yorker lyd og disco rytmik, der får mig til at tænke Vinnie Who, og at jeg ikke kan stå stille, når jeg lytter til det. (Laura Fromm)

  • Astronaut kan opleves live den 17.04 på Radar i Aarhus  eller den 10.05. på Beta i København.

Okay KayaBelieve 

Den norske sangerinde Okay Kaya, som nu (apropos Astronauts nye single) er flyttet til New York, er for mig en af de mest håbefulde stjerner på indiepoppens himmellegeme, hvor kun de bedste får lov at brænde igennem. Der er noget utrolig fint og skrøbeligt ved den unge sangerindes silkebløde og harmoniske lydunivers, der samtidig emmer af enorm styrke og ærlighed. Da jeg først så, at hun havde begivet sig ud i en coverudgave af Cher’s Believe begyndte de blasfemiske alarmklokker at ringe, men da jeg spændt og noget skeptisk gav nummeret en chance, blev jeg overvældet af en lavmælt og jazzet udgave, hvor Okay Kayas nonchalante og satinagtige vokaler hurtigt bevidner om, at det faktisk er muligt at rykke bare en anelse ved en klassiker, som man ellers troede stod urokkeligt. (Laura Fromm)

  • Okay Kaya kan opleves live i VEGAs Ideal Bar den 20.04, og jeg har meget svært ved at vente! 

Mars & HollyAnker Hos Dig

Den spritnye danske duo Mars & Holly udgav tidligere på måneden deres debut-EP Lårkorte Tanker, og jeg har flere gange ærgret mig over, at jeg ikke kunne finde tid til at skrive om den forrygende dejlige, dansksprogede EP. Jeg har skamlyttet EP’en, og derfor er det også oplagt, at der skal et nummer med derfra. Mit valg er faldet på Anker Hos Dig, som er en vaskeægte synthpop-basker. Nummeret er knivskarpt produceret af duoens ene halvdel – det tidligere The Minds of 99-medlem Mikkel Bech-Hansen – der sammen med vokalist og pianist Amy Horn udgør Mars & Holly. Men trods den rene pop-produktion er der stadig plads til leg og opfindsomhed, og jeg synes konstant, at jeg opdager små, nye detaljer for hver gang, jeg lytter til Anker Hos Dig. (Peter Pishai Storgaard)

    • Man kan i øvrigt opleve Mars & Holly på Radar i Aarhus på fredag den 12. april og dagen efter i Ideal Bar i København; begge aftener varmer de op for JÆRV.

Middle KidsReal Thing

Hvis man var i tvivl om, hvorvidt sommeren nærmer sig, er man det ikke, efter at have lyttet til australske Middle Kids seneste udspil. Real Thing er et jangly postpunk-nummer om den livslange jagt på meningen med livet – hverken mere eller mindre. Nummeret er en forløber til bandets kommende mini-album New Songs For Old Problems, der udkommer til maj, og er for mig det perfekte soundtrack til et roadtrip gennem den australske outback – eller op gennem de svenske skove, hvis man ikke orker at køre helt til bandets hjemland. Det er fandme the real thing. (Peter Pishai Storgaard)

      • Middle Kids har endnu ikke offentliggjort en koncert i Danmark, men mon ikke det kommer – de er i hvert fald i London i slutningen af juni. Indtil da kan man se frem til mini-albummet New Songs For Old Problems, der udkommer på Lucky Number den 24. maj.

Tame ImpalaPatience

Som en perfekt afbalanceret drink, rammer Patience med Tame Impala alle de rigtige steder. Hvis Patience var en cocktail, så var den med masser af citrus, uden at være sur, frugtig uden at være sød og med masser af alkohol for pengene. Jeg har muligvis arbejdet lidt for meget som bartender på det sidste, så hvis den skal tages bogstaveligt, så har Kevin Parker skruet et nummer sammen, der formår at være rock’et uden at være indie-stereotypt, poppet samtidig med at det er udfordrende, og originalt mens det stadig er nemt at lytte til. Propper man lidt inderlighed og kløgtig tekstskrivning i shakeren, så har man Tame Impalas nye tørstslukker. (Mathias Gavnholt)

  • Tame Impala kan opleves på Northside den 6. juni. Og de er vanvittige live. Faktisk vil jeg gå så langt som at sige, at hvis du er på festivalen, og du undlader at se koncerten, så skal du seriøst overveje at søge noget hjælp.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Tame Impala er tilbage med første nye nummer i fire år

Tame Impala er tilbage! Inden deres koncert ved Saturday Night Live – og inden deres koncert på Northside til juni – har den australske psychrock-gruppe spyttet det første nye nummer i fire år ud, Patience.

Og Tame Impala-frontmanden Kevin Parker virker til at være godt klar over, at fans har ventet længe på ny lyd siden det fremragende album Currents fra 2015. Kevin Parker starter i hvert fald ud med at synge ‘Has it really been that long?’. Og ja, Kevin, det har sgu været så længe siden. Men ventetiden kan man næsten tolerere, når man lytter til Patience. Nummeret har en god LCD Soundsystem-vibe over sig med pianostabs og bongotrommer, mens den for gruppen kendetegnende flangerlyd – I ved, den der kører ooooooooooop og neeeeeeeeeeeeeed – fortsat lever videre.

Med til historien hører det, at Kevin Parker i løbet af de seneste par år har samarbejdet tæt med blandt andre Mark Ronson, Lady Gaga, Theophilus London og Travis Scott, ligesom Tame Impala ventes at udgive et fjerde album i løbet af 2019. Om Patience er en del af dette album, vides endnu ikke.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Hvalfugl leverer eftertænksomt soundtrack til din gåtur på nyt album

Den århusianske trio Hvalfugl har skabt det perfekte lydtapet til en lang gåtur gennem en skov, hvor der stadig er lang tid til, at de grønne blade springer ud. På albummet ‘Som En Faldskærm’ blander de jazz, folk og tilsætter det et skvæt nordisk kulde, så de ender med en slags bøgeskovs-Bon Iver.

Mit yndlingsnummer er ‘Jeg venter herhjemme’, der har et eventyrligt klavertema spillet af Jonathan Fjord Bredholt, der gentages og senere underbygges af Jeppe Lavsens guitar. Det er i sammenspillet, Hvalfugl træder i karakter. Der er som om det i virkeligheden er et enkelt væsen, der kan spille tre instrumenter på samme tid. Når det ene træder frem, træder de andre tilbage og omvendt. Der virker til at være en naturlig og intuitiv forståelse indbyrdes mellem de tre medlemmer.

Der er en stadig voksende genre, især på YouTube, der hedder lo-fi beats, som er beregnet til afslapning eller lektielæsning. Det er neddæmpede hiphop-instrumentaler, der ofte er tilsat stemningsskabende reallyde, som regn der trommer mod en rude. ‘Jeg venter herhjemme’ er den masterclass, alle aspirerende lo-fi producere burde tage og lytte godt i gennem, for den rammer nerven i, hvad den genre gerne vil. Der er ikke behov for special effects, for musikken siger alt, hvad man har brug for at høre.

Trommer er der ingen af, men det er ikke noget, jeg savner overhovedet. Der er så meget rytme i Anders Juel Bomholts kontrabas. Lyt bare til stykket to minutter inde i sangen ‘Opvågning’. Et andet sted, hvor de tre instrumenter går hånd i hånd, fremfor at overlade scenen til en enkelt, er på ‘Utopi’ efter to minutter og ti sekunder, hvor guitar, klaver og bas synkront går lette skridt opad.

Når jeg lytter til albummet, giver det mig to umiddelbare associationer. 1) Sort kaffedamp, der stiger til vejrs, og sniger sig ind i mine næsebor. Det er særligt på numrene ‘Opvågning’ og ‘Lystrup’. 2) En storby med våd asfalt, folk med dampende ånder og små regndråber, der er taget til gidsler i en frakkes små hår, og det kommer specielt på nummeret ‘Vals I Vallonien’.

På albummets ti sange og to fragmenter er der givet plads til at lade melankolien dale stille og roligt ned fra himlen. Selvom den er tung som en hval, falder den alligevel i et støvregnstempo, takket være den musikalske faldskærm Hvalfugl har udstyret den med. Så tag med Hvalfugl på en svævetur næste gang, du har brug for at blive løftet ud af hverdagen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

The William Blakes udgiver single forud for ny albumudgivelse

The William Blakes‘ nye single Turn Us Into Them er en ørehængende andensingle forud for udgivelsen af det nye album 1991, der udkommer den 29. marts. Musikken af barndomslegenderne Elton John, The Beatles og Supertramp har været drivkraften for stilen på det nye album, og det slår også igennem på den nye single. Alligevel har de fire musikeres legen og nysgerrighed skabt et unikt, dynamisk og klaverbåret arrangement, der samtidig har et vigtigt politisk budskab. Turn Us Into Them er en sang om immigrationspolitik set fra en flygtnings synspunkt:

“Efter at jeg flyttede til USA — hvor de har mange helt andre store politiske problemer — blev jeg ret overvældet over, hvordan alle har lov til at være dem, de er. Hvordan det faktisk bliver set som en styrke at være fransk, dansk, yemenitisk, tyrkisk, egyptisk og så videre. Men man er stadig amerikaner. Det gør, at der er en helt anden respekt for hinandens kultur. Og selvfølgelig bliver næste generation bare endnu mere amerikansk. Det er, som om man tør stole på sin egen identitet. I Danmark er vi så bange for, at Danmark og danskhed er noget skrøbeligt, at vi kræver, at andre skal lave sig om for at være her. Ellers går det vi har åbenbart i stykker,” fortæller Kristian Leth, som har boet i New York i en årrække.

Det er ikke kun respekt og åbenheden for hinandens kultur, der har præget produktionen af nummeret, åbenheden og nysgerrigheden har også været afgørende i produktionen, hvor de fire musikere har byttet roller og på den måde afprøvet andre hovedinstrumenter, end hvad de plejer med Fridolin på guitar i stedet for bag trommesættet, Bo Rande uden flügelhorn og keyboard men med en bas hængende om halsen, Kristian bag flyglet i stedet for guitaren og Frederik på trommer. På den måde leger bandet både med principper som nyskabelse og åbenhed gennem tematikken i nummeret, men generelt også i arbejdsprocessen på resten af albummet.  Det nye og det gamle, det kendte og det fremmede, det poppede, rockede, eftertænksomme, politiske og dynamiske flettes sammen på bedste vis på denne nye single. Turn Us Into Them er en forårslegende, rock-poppet smagsprøve på den lyd, vi kan vente os af kommende album – der er noget at glæde sig til!

Den 29. marts udgiver The William Blakes albummet 1991 på bandets eget pladeselskab Speed of Sound

Foto af Nina Frifelt

TURN US INTO THEM:

Ao they said we were all the same

Nothing here but numbers and names

And we did what they said

Then we did what they said

But they just kept coming

They told us we had nothing to fear

We could live like we wanted here

And we did what they said

Then we did what they said

But they just kept coming

Oh, oh here we go

They walk straight into our homes

Pick us up at night

And then they try to

Turn us into them

Turn us into them

They kept saying it was for our best

Thought we were free but were really oppressed

So we did what they said

And we did what they said

But they just kept coming

I came here from another place

War in my bones and death in my face

Back there we did what they said

Then we did what they said

But they just kept coming

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Flyv med på ASTRONAUTS nye single gennem en ‘indie-galaktsisk’ tåge

ASTRONAUT. Pressefoto

Tag Bowies drømmende 70’er pop, mix det med Tame Impalas støjende indie-rock, skru en anelse ned for de neo-psykedeliske udskejelser, og du har ASTRONAUT. Det danske band er efter to års arbejde klar til at udsende debutalbummet Silence One i foråret. Indtil da kan du svæve med på musikvideoen til deres nye single Inside An Atom.

ASTRONAUT udspringer af de græske ord ástron og nautes, der tilsammen betyder stjernesejler. Et passende navn til et band med en psyk-poppet klang og et kosmisk lydunivers. Bandet består af fem venner, som mødte hinanden på musikkonservatoriet i Århus. Sammen udgør de en britrocket og flamboyant udstråling, der er svær at ignorere.

Nogle kender måske allerede århusianerne fra debut-ep’en A Bloud of Ink og musikvideoen til nummeret Imagionary Friend, der er optaget i en jetjager, som flyver på hovedet. De fem århusianere er nu klar til at indtage luftrummet med nyt materiale under vingerne, og på den nye single Inside An Atom, beviser de musikalske astronauter, at de ikke er bange for at flyve mod ‘ozonhøje’ himmellag.

Inside an Atom er som et splittet atom, der folder sig ud og bliver til en fortryllende og sprælsk indie-skæring. Nummeret starter i en lys og svævende rock-sfære og bevæger sig længere og længere over i et mystisk mørke, hvor dynamiske trommerytmer afslutter udfoldelsen. Det lille atom emmer af bittersød intensitet, og skaber en stemning, der vender op og ned på det smukke og mørke – En stemning, der ifølge forsangeren, også har været en intention at skabe:

“Første single “Inside an Atom” fra albummet skulle være en kærlighedssang. En sang til det menneske, der kan hive os ud af vores lort, når vores verden lukker sig for tæt om sig selv. Når vi lukker os inde og næsten smider nøglen væk, men bliver taget i hånden, når vi mindst venter det.  En sang til dét menneske, der kan få os til at glemme mærkelige oplevelser, vi har haft, mærkelige ting vi har set og som tror på os, når vi er mest mærkelige” – Martin Zeppelin.

Musikvideoen til nummeret er instrueret af den ukrainske collage-kunstner Sergei Sviatchenko – og det er netop collagekunsten, der er central i den grynede og flimrende animationsvideo, hvor blinkende øjne og afskårne hænder krydses med svævende skyer og dystert tornekrat. En svævende gullig boble – eller ’æggevidesol’, om man vil, binder elementerne sammen og belyser silhuet-portrætter af bandets medlemmer.

Collage fra musikvideoen til Inside an Atom. Pressefoto

Videoen drager mine associationer til Kashmirs animationsvideo til She’s Made of Chalk, hvor mange af de samme enkeltdele optræder; og det skal her opfattes som et kæmpe kompliment, når jeg kaster tråde til Kasper Eistrups løsslupne og kreative kunstunivers.

Alt i alt er ASTRONAUTS første single spækket med højkoncentrerede, sensible toner, der bare venter på at blive forløst. Jeg glæder mig til at samle resten af ‘lyd-atomerne’ på debutalbummet i foråret og er spændt på, om de lever lige så flot op til ambitionsniveauet som på Inside An Atom.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.