Glad for den by

Sommer minder mig altid om, hvorfor jeg resten af året bor i København. Cykelture over broerne for at se solnedgangen over Christiansborg, lune aftener i en park og blå, blå himmel.
Men okay, hvor idylisk det end lyder, er det ikke hele sandheden. For det kan godt blive en lille smule kedeligt når man for anden uge i træk går tur i Frederiksberg Have.

Heldigvis er København i sommer så fuld af musikalske begivenheder, at kedsomheden helt sikkert ikke får for godt fat i mig. 
Allerede lørdag lægger nogle af årets mest hypede amerikanere nemlig vejen forbi København. Dum Dum Girls er selvfølgelig blevet lokket til et smut forbi København af altid oppe på beatet Smash! Bang! Pow!, og skønt koncerten finder sted på Bakken i Kødbyen (har noget svært ved at forestille mig, hvordan stedets meget hårde akustik vil arbejde med live-musik) kigger jeg nok forbi her, hvis det er finurligt skramlende straight-forward pop jeg længes mod.

Selvom det er ferie er søndag stadig dagen, hvor rytmerne gerne må være lidt langsommere og instrumenterne lidt mere akustiske. Den klarer Merger Management, der har inviteret både Cody og Hymns From Nineveh, når de sammen besøger Nemoland til en aften med både nye og gamle sange i vente. Når heden har lagt sig og aftensmaden er spist, bør turen altså gå til Christiania, hvor Hymns From Nineveh allerede kl. 19 spiller sine harmoniske folksange. Det skal i den grad blive spændende at høre, hvad Jonas Petersen har fået produceret siden jule-ep’en, der med sine sarte, bjergtagende og skrøbelige skønhed.

CodyA Crime
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/06-A-Crime.mp3]

Hymns From NinevehWinterfire
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/05-Winterfire.mp3]

Men det, som jeg glæder mig aller, aller mest til går der lige lidt længere tid før. Kun en festival har formået at overraske mig positivt i år, men det er egentlig okay. For TrailerPark Festival har lanceret det mest ambitiøse program, jeg har set meget, meget længe.

Med en musikprofil skræmmende tæt på Regnskys egen, er det klart festivalen, som løber af staben fra 30. juli-1. august i København, har vundet hele redaktionens hjerter. Og da Caribou, der ellers foråret igennem har undgået København (trods gigs i både Århus og Malmø), i onsdags blev offentliggjort, var det lige før begejstringen var for stor.

Det var den også, da TrailerPark kontoret gav os 5 partout-billetter. Vi udlodder en til hver af de heldige, der svarer rigtigt på det her spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på TrailerPark sidste år. Hvilket?”

Svaret sendes til eva@regnsky.dk inden d. 25. juli, hvor vinderne bliver kontaktet direkte. I mellemtiden vil vi de næste par dage sætte fokus på de kunstnere, vi mener du skal se på TrailerPark.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2010 – av, det gjorde ikke ondt nok…

Det er svært at dele musik med 17.000 andre begejstrede festivalgæster, når det er det i hele verden, der kommer tættest på mine følelser.
Regnsky præsenterer hermed den muligvis mest subjektive anmeldelse meget, meget længe. Men andet er umuligt med et band, som betyder så umådelig meget.

Allerede før The National entrerede Arena nagede frygten mig – at de ville spille en fremragende koncert (for selvfølgelig ville de det) uden jeg ville evne at lade musikken ramme mig, og uden jeg ville føle mig omfavnet at det massive savn, den konstante vellyd og fuldstændige afspejling af mine følelser, The National som eneste band har formået at skabe.

Det er temmelig selvisk. Men – tro mig – det har intet at gøre med, at jeg gerne vil holde dem for mig selv. Det har egentlig intet med bandet at gøre. Det er en angst der opstår, fordi The Nationals musik kan en ting, som er helt særligt: Den interagerer med mine følelser.

Forhåbentlig den største ros og anbefaling, man kan give et band. Men også et temmelig højt krav til en koncert. For selvom åbningsnummeret var “Mistaken for Strangers” og selvom afslutningen var det hjerteskærende pure “About Today“, blev der ikke noget ”secret meeting in the basement of my brain”. Måske fordi lyden i starten var pinligt ringe, og fordi der lå et massivt lag støj (af den rigtigt dårlige, overstyrede slags) på mellemtonen helt indtil “Squalor Victoria”. Det fik en inderligt smuk sang som “Anyone’s Ghost” til at drukne så det gjorde ondt – på den forkerte, tåkrummende, fortrydende måde…

Hovedparten af publikum var glade, selvfølgelig var de det. The National er – selv når formen ikke er helt i top – et fremragende liveband, der rent faktisk kan køre på autopilot og stadig være super tight. “Bloodbuzz Ohio” og “Fake Empire” blev fyret af som hits og Matt Berningers crowdwalk under den højenergiske “Abel” gav pote, især fordi det rent faktisk lykkedes sangeren at synge til perfektion mens han sejlede gennem publikum – og det trods for at stemmen lod til at være lidt mærket af Roskildestøvet.

Før da blev den Interpol-klingende “Conversation 16” spillet. Det nummer, jeg havde glædet mig mest til. Og som faktisk levede helt op til forventningerne. Breaket efter 2:24 er noget af det mest magiske, og eftersom The National spiller numrene temmelig ens på plade såvel som live, var magien også intakt til koncerten.

Det som gjorde, at det ikke ramte mig så dybt, som jeg havde forventet og drømt om, er sindssygt indie-klamt og som så meget andet ikke noget, der gør ting sjovere for en selv. Men det var simpelthen for stort. Intimiteten var væk. The National spillede ikke længere for mig, afspejlede ikke længere mine følelser, greb ikke længere derind hvor det gør rigtig ondt.

Nu hører jeg Alligator og High Violet på repeat. Det lyder stadig fremragende. Magien rammer mig stadig. Men hvor ville jeg ønske, jeg også i går havde evnet at blive ramt.

The NationalSqualor Victoria
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/04-Squalor-Victoria.mp3]

Også får I lige en gammel en med… Fra den lidt glemte, men faktisk gode toer Sad Songs For Dirty Lovers. Der er The National lidt mindre skæggede og lidt mere genreeksperimenterende, men også et af gruppens smukkeste øjeblikke.

The NationalCardinal Song
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/01-Cardinal-Song-1.mp3]

[spoiler show=”Vis setliste”]
1. Mistaken For Strangers
2.  Anyone’s Ghost
3. Bloodbuzz Ohio
4. Secret Meeting
5. Slow Show
6. Squalor Victoria
7. Afraid of Everyone
8. Conversation 16
9. Abel
10. Apartment Story
12. Little Faith
13. England
14. Fake Empire
15. Mr. November
16. Terrible Love
17. About Today[/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jeg liker bare så fucking meget på denne anmeldelse.

  2. Nanna says:

    Jeg er med Morten. Din subjektive anmeldelse falder i meget god jord hos undertegnede.
    Flere af denne slags ville ikke være dårligt..

  3. Dikte says:

    Jeg er også helt enig. Jeg følte ikke, at de ramte mig heller. Deres nærvær var der ikke – men som du nævner, var de enormt gode autopiloter på trods.

    Jeg har også tænkt tit over sidenhen, om forsangeren var på stoffer eller om det var følelser, han frembruste under numrene? Efter at vælge at gå midt i sidste nummer og nægte at spille ekstra nummer, fik det mig til at tænke, at der var noget galt? – for ikke at tale om hans vildskab på scenen, som var fed og energisk, men grænsede sig op mod at være noget, der ikke skete i “vores virkelighed” så at sige.

    Guitaristen og forsangeren virkede heller ikke synderligt begejstret for hinandens tilstedeværelse under koncerten. Der blæste en eller anden distance enten imellem bandet indbyrdes eller imellem bandet og publikum.
    Det kunne jeg aldrig helt afgøre..

  4. Tina says:

    Super anmeldelse!
    Det var min niende The National-koncert. Den var god, bare ikke lige så fantastisk som flertallet af de andre. Ville ønske at jeg havde min første The National-koncert til gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde 2010 – Casiokids

At de måske lidt billige tricks kan virke præcis efter hensigten og rent faktisk skabe den fest, de er skabt for, beviste norske Casiokids tidligt fredag aften.
Bandet spillede på Pavilion Jr. i 2008 uden deres synthpop overhovedet fik overbevist mig. Det var derfor uden forventninger jeg begav mig til Odeon for at tjekke om hypen holdt.

Det gjorde den i sandhed. Et feststemt band med massiv opbakning fra publikum (hvoraf størstedelen var nordmænd) og særdeles godt humør kom hurtigt op i gear og valgt klogeligt at fokusere på de mere upbeat og til tider næsten psykedeliske flader i deres musik. Mens den næsten lallede, lette “Grønt Lys i Alle Led” vandt på sine energiske trommer, var det først på coveret af Familjens superhit “Det Snurrer i Min Skalle” koklokker, insisterende synth og perfekte timing fik understreget feststemningen. En ting, koncerten i den grad cementerede var Casiokids evne til var nemlig at udfordre publikums forventninger om, hvornår der kommer hits. Lige at holde det tilbage lidt længere, men så også give lidt ekstra når publikum virkelig holder vejret i ventning på forløsningen.

Da hittet “Finn Blikkjen” så blev spillet som netop sådan et klimaks efter den rockende “Verdens Største Land” med koklokke, naive casiomelodier og et publikum der med malerier af netop Blikkjen (der vidst nok betyder hund på norsk) dansede rundt mellem farverige balloner og crowdsurfende, euforiske Casiokids-entusiaster gav alt cirkusset virkelig mening.

Så jeg overgiver mig, trækker de dårlige minder fra 2008 tilbage og lover at stå helt i front når nordmændene sammen med Vinnie Who drager på en lille Danmarksturne.

CasiokidsVerdens største land
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Verdens-største-land.mp3]

Casiokids – Finn bikkjen
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Finn-bikkjen.mp3]

Casiokids + Vinnie Who

[spoiler show=”Vis info”]Lørdag 27.11.2010
Vega
Billetter her[/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Simon says:

    Sangen hedder vist nok Bikkjen ;)

    Genial koncert. Den crowdsurfende hestemaskebærende tilskuer blev desværre ført ud af vagterne til koncerten…

  2. Paralon says:

    this guys Rocks!!! Thanks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde 2010 – Eim Ick, Susanne Sundfør og My Evil Twin


Roskilde Festival nyder den første, længe ventede gråvejrsdag. I sandhed velfortjent, for solens efterhånden traditionelle bagning af campingarealerne gør det noget hårdere at komme igennem de af og til temmeligt lange opvarmningsdage.

I mellemtiden har få kunstnere på Pavillion Jr. scenen fænget opmærksomheden. Men det har egentlig også været nok, når niveauet er så højt, som tilfældet de sidste to dage har været.


Vi kan forsøge, men kommer alligevel aldrig uden om ham, og må indrømme at trods en smule nepotisme også må have spillet lidt ind, fik Eim Ick kickstartet festivalen for det meste af Regnskys skribenter. Med sit til perfektion sammensatte set, der tog publikum på en tour de force ud i hele det elektroniske supertalents sangkatalog, fik han overbevist ikke bare entusiastiske technotilhængere om sine kvaliteter, men fik også indiehovederne med på tracks som “Sun Is Isn’t”. Netop den atmosfæriske og avanceret rytmiske musik fik engageret publikum i så høj grad at mandag eftermiddag både blev til fest og koncertoplevelse.

Eim IckSun Is Isn’t (Mister Decoy)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/Sun-Is-Isnt-Mister-Decoy.mp3]

Kort før Eim Ick giv på, havde norske Susanne Sundfør givet en af de oplevelser, Roskilde Festival gør sig bedst i, og igen cementeret at ingen forventninger leder til store overraskelser. Trods Sundførs vokal har et berettende udtryk, hvor hun fortæller deciderede historier til lytterne formåede musikken at skinde langt klarere frem end vokalen. Særligt clashet mellem de sarte, xylofon og klavercentrerede melodier og det fremragende, næsten postrockede band skabtes kræftfulde udladninger, fik hævet koncerten med Susanne Sundfør op på niveau med nogle af de største oplevelser indenfor  poprockfeltet.


Desværre var det ikke alle festivalaktuelle bands med kvinder i front, der formåede at brænde igennem som Susanne Sundfør gjorde. My Evil Twins koncert tirsdag aften fik aldrig overbevist publikum om charmen ved hendes lette, indiepoppede melodier. De små detaljer blev skam ydet plads i lydbilledet, men generelt var de små lettere underspillede melodier ikke helt nok til at engagere publikum i de 45 noget lange minutter, koncerten varede. Ærgerligt, for tracks som “Got You On My Radar” og “Leave The Crime Scene” appellerer i studieversionerne til langt mere nuancerede liveoplevelser end tilfældet var her, hvor det nærmere blev til en lidt for middelmådig popkoncert.

My Evil TwinGot You On My Radar
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/06/08-Got-You-On-My-Radar.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Morten says:

    Nu bliver man jo slet ikke misundelig over ikke at være der… Det ser fantastisk ud. Eim Ick sparker altid røv. Tak for et indblik i hvad der rør sig på pløjemarken.

    God sommer.

  2. Jakob says:

    Susanne Sundfør var noget af en overraskelse. Jeg havde aldrig hørt om hende før. Vi sad og fik en kold øl under pavillionen da hun begyndte at synge, og vi måtte bare rejse os. What a voice!

    Eim Ick var også super fedt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Eim Ick @ Spot Festival

I fredags havde jeg den fornøjelse at følge vores ven og Regnsky-yndling Eim Ick, da han skulle spille på Spot Festival for første gang.
Dagen bød på flere optrædener heraf en solrig session til Tigerspring’s Labelparty i en baggård på Absalonsgade og senere på et knap så solrigt Voxhall i indre by.
Jeg tog mit lille, total usmarte og desuden håbløst forældede videokamera med for at dokumentere dagen i billeder. Derefter har jeg fået mr. Nick til at genskabe åbningen af sit liveset, der er blevet brugt som soundtrack til min lille mini-reportage.
God fornøjelse.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Nanna says:

    fantastisk (: godt gået!

  2. Rikke says:

    det er sgu blevet godt søren! :)
    glæder mig til vi ses på torsdag.

  3. Friis says:

    Lækker lille video.. Kan vi få et hint på de tracks som den kære mr. Nick har brugt i sit mix i videoen?

  4. @Friis – det er et nyt original track af Eim Ick, og altså ikke noget mix i den forstand. Hvorvidt det skal udgives eller ej, er jeg ikke klar over. Han spiller det som det første nummer i sit live-set til hans koncerter, og det er såvidt jeg ved eneste sted du kan høre det udover i videoen her.

  5. Morten says:

    Det er ihvertfald et fedt fedt nummer. Ville glædeligt smide mønt for at få fingrene i det. Fed lille video.

  6. Loui says:

    Hold da op et fedt track, det ville jeg sørme heller ikke have noget i mod at få fat i! :) Super cool video by the way.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?