Trailerpark 2010 – danske indievisit

Der er  sat et heftigt kvalitetsstempel på Trailerparks danske indiebookinger. For udover, at alle de tre bands har besøgt velrenomerede festivaler som Roskilde og Spot Festival, har det engelske, men vidt respekterede, indielabel Bella Union vist sig glade for Danmark. Både selskabets danske arbejdsheste i The Kissaway Trail og Chimes & Bells besøger Trailerpark, med deres to vidt forskellige versioner af  indierocken.

Chimes & Bells imponerede mig i den grad ved deres koncert på Roskilde Festivals Pavillion Jr. scene, hvor jeg for første gang så det efterhånden rutinerede liveband i en akustik, der kom de stort anlagte og boulevardbrede melodier til deres ret. For selv i det dystre univers, der ledes af Cecilie Triers dybe sangforedrag, er der lys, og det skal helst kunne komme igennem lydmuren. Janis Magrigiannis fra Choir of Young Believers backing vokal rammer hjerteskærende rent og får – især live – skabt dybde i lydbilledet, så helt igennem hjerteskærende genistreger som “Into Pieces of Wood” bølger ud over publikum.

Chimes & Bells – Into Pieces of Wood
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Into-Pieces-of-Wood.mp3]

En dybde som The Kissaway Trail bestemt ikke dyrker. Hos odenseanerne er der tårnhøjt til loftet, men ikke voldsomt langt til muren. Durakkorder og himmelstræbende kor udfordres sjældent af mol og bas, men det er egentlig i orden, for den fem mand høje gruppe er så fremragende musikere – og ekstremt godt sammen – at de manglende spændinger i musikken udlignes.
Kvinttetens andet album udkom i foråret til stor ros i hjemlandet – blandt andet herfra. For med hvirvlende, støjende guitarer og skrøbelig vokal skabes der længselsfuldt epos, som i den grad har bjergtaget indiehjerter landet over.

Som sidste danske indienavn på Trailerpark er Sleep Party People bestemt ikke et dårligt valg. Ligesom de to andre, spillede Brian Batz og kaninerne på både Roskilde og Spot! Festival tidligere i år, og det til anmeldelser i 5/6 stjerner-stilen. Ikke underligt, for de fem bandmedlemmer bruger de lange ører fornuftigt og lytter så meget til hinanden, at hvert evig eneste sekund sidder lige i skabet. Enhver håbefuld musiker bør opleve Sleep Party People live, for startskuddet til det, der meget vel kunne bliver en regulær supergruppe er gået.

Regnsky kører frem til 25. juli en konkurrence, hvor vi sætter fem partout-billetter til årets Trailerpark Festival på højkant, som løber af staben fra 30. juli – 1. august i København.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til eva@regnsky.dk med det korrekte svar på dette spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på Trailerpark sidste år. Hvilket?”

Bemærk: Konkurrencen er nu afgjort! Hvis du ikke er blevet kontaktet pr. mail, er du desværre ikke blandt de heldige. Tak for den store interesse!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Trailerpark 2010 – They’re in the bag

Det her kunne næsten være et af Mortens “What’s in the bag” indlæg. Kollektiv Turmstrasse, Wareika og Federleicht aka Florian Schirmacher er nemlig højaktuelle i både vores cd-taske og på TrailerPark Festival.

Det ville være lidt af en tilsnigelse af kalde Kollektiv Turmstrasses remix af  Johnjons “Meanwhile” fra 2008 for aktuelt. Ikke desto mindre skal vi ikke mange måneder tilbage, før vi første gang stiftede bekendtskab til remixet. Men det gør ikke techhousenummeret dårligere. Med næsten trancet udvikling giver melodien pokker i genrens normale konventioner og syrer langt ud over skabelonen. Det er en energisk kamp, som i den grad skaber fremdrift i et dansegulv.

JohnjonMeanwhile (Kollektiv Turmstrase Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Meanwhile-Kollektiv-Turmstrase-Remix.mp3]

Men man gør klogest i ikke at sætte duoen i bås. For hvis man tror, at Kollektiv Turmstrasses hovedeksport er hårde, techede kvalitetsbaskere, tager man fejl. Indenfor techno- og houserammerne flyder duoen, som har produceret og remixet musik i mere end 10 år og selv står bag pladeselskabet Musik Gewinnt Freunde, frem og tilbage i et kæmpe hav og påpeger selv deres alsidighed med disse ord:

Vi laver musik for både øjeblikket og for evigheden, for dig og for mig, for sjæl og dansegulv, for indendørs og udendørs arrangementer.

Og dét der med producering af sjælfuld musik med appel til udendørslivet symboliseres bedst i nummeret Grillen Im Garten” – Mortens foretrukne KT-track. Om nummeret fortæller han at “man med det samme mærker varmen fra grillbriketterne, fuglekvidren fra de skyhøje bøgetræer, latteren fra legepladsens børn og kærligheden til at være samlet under den lune aftensol”. Og hvis det bliver for kedeligt med sjælfuld udendørsappel, så kan man med kun ét enkelt klik på piletasterne i iTunes vende tilbage til den hårdere afdeling af Kollektiv Turmstrasses bagkatalog.

Kollektiv TurmstrasseGrillen Im Garten
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/01-Grillen-Im-Garten-11.mp3]

Det repræsenterer Kollektiv Turmstrasses remix af “On The Streets”, der også er fra 2008, i den grad. Det er faktisk først nu, jeg har fundet originalen frem. Den er lavet af Federleicht, der langt fra er det eneste projekt, über produktive (og Trailerpark-aktuelle) Florian Schirmacher bidrager til. Tartelet-signede Wareika er Florian Schirmacher også fast bestanddel af, og derudover nyder producere som Plus 1 godt af Schirmachers vokal. Det kommer vi forhåbentligt også til, når den prominente producer lægger vejen forbi Trailerpark med både en af sine solooptrædener og med kammeraterne i Wareika.

FederleichtOn The Streets (Kollektiv Turmstrasse Let Freedom Ring Remix)
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/On-The-Streets-Kollektiv-Turmstrasses-Let-Freedom-Ring-Remix.mp3]

Solo optræder Florian Schirmacher med sit dj-set, der nok kommer til at gøre sig overordentlig godt til en crowded fest i Skatehallen. Derudover skulle Schirmacher eftersigende have en finger med i spillet på Kollektiv Turmstrasses kommende udgivelse, så at håbe på en lille gæsteoptræden til deres koncert er måske ikke helt dumt?

WareikaSmiles
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/02-Smiles.mp3]

Regnsky kører frem til 25. juli en konkurrence, hvor vi sætter fem partout-billetter til årets Trailerpark Festival på højkant, som løber af staben fra 30. juli – 1. august i København.
For at deltage i konkurrencen skal du sende en mail til eva@regnsky.dk med det korrekte svar på dette spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på Trailerpark sidste år. Hvilket?”

Bemærk: Konkurrencen er nu afgjort! Hvis du ikke er blevet kontaktet pr. mail, er du desværre ikke blandt de heldige. Tak for den store interesse!

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Hans Peter says:

    Synes godt om!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Glad for den by

Sommer minder mig altid om, hvorfor jeg resten af året bor i København. Cykelture over broerne for at se solnedgangen over Christiansborg, lune aftener i en park og blå, blå himmel.
Men okay, hvor idylisk det end lyder, er det ikke hele sandheden. For det kan godt blive en lille smule kedeligt når man for anden uge i træk går tur i Frederiksberg Have.

Heldigvis er København i sommer så fuld af musikalske begivenheder, at kedsomheden helt sikkert ikke får for godt fat i mig. 
Allerede lørdag lægger nogle af årets mest hypede amerikanere nemlig vejen forbi København. Dum Dum Girls er selvfølgelig blevet lokket til et smut forbi København af altid oppe på beatet Smash! Bang! Pow!, og skønt koncerten finder sted på Bakken i Kødbyen (har noget svært ved at forestille mig, hvordan stedets meget hårde akustik vil arbejde med live-musik) kigger jeg nok forbi her, hvis det er finurligt skramlende straight-forward pop jeg længes mod.

Selvom det er ferie er søndag stadig dagen, hvor rytmerne gerne må være lidt langsommere og instrumenterne lidt mere akustiske. Den klarer Merger Management, der har inviteret både Cody og Hymns From Nineveh, når de sammen besøger Nemoland til en aften med både nye og gamle sange i vente. Når heden har lagt sig og aftensmaden er spist, bør turen altså gå til Christiania, hvor Hymns From Nineveh allerede kl. 19 spiller sine harmoniske folksange. Det skal i den grad blive spændende at høre, hvad Jonas Petersen har fået produceret siden jule-ep’en, der med sine sarte, bjergtagende og skrøbelige skønhed.

CodyA Crime
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/06-A-Crime.mp3]

Hymns From NinevehWinterfire
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/05-Winterfire.mp3]

Men det, som jeg glæder mig aller, aller mest til går der lige lidt længere tid før. Kun en festival har formået at overraske mig positivt i år, men det er egentlig okay. For TrailerPark Festival har lanceret det mest ambitiøse program, jeg har set meget, meget længe.

Med en musikprofil skræmmende tæt på Regnskys egen, er det klart festivalen, som løber af staben fra 30. juli-1. august i København, har vundet hele redaktionens hjerter. Og da Caribou, der ellers foråret igennem har undgået København (trods gigs i både Århus og Malmø), i onsdags blev offentliggjort, var det lige før begejstringen var for stor.

Det var den også, da TrailerPark kontoret gav os 5 partout-billetter. Vi udlodder en til hver af de heldige, der svarer rigtigt på det her spørgsmål:

“Et dansk band på dette års plakat spillede også på TrailerPark sidste år. Hvilket?”

Svaret sendes til eva@regnsky.dk inden d. 25. juli, hvor vinderne bliver kontaktet direkte. I mellemtiden vil vi de næste par dage sætte fokus på de kunstnere, vi mener du skal se på TrailerPark.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Roskilde 2010 – av, det gjorde ikke ondt nok…

Det er svært at dele musik med 17.000 andre begejstrede festivalgæster, når det er det i hele verden, der kommer tættest på mine følelser.
Regnsky præsenterer hermed den muligvis mest subjektive anmeldelse meget, meget længe. Men andet er umuligt med et band, som betyder så umådelig meget.

Allerede før The National entrerede Arena nagede frygten mig – at de ville spille en fremragende koncert (for selvfølgelig ville de det) uden jeg ville evne at lade musikken ramme mig, og uden jeg ville føle mig omfavnet at det massive savn, den konstante vellyd og fuldstændige afspejling af mine følelser, The National som eneste band har formået at skabe.

Det er temmelig selvisk. Men – tro mig – det har intet at gøre med, at jeg gerne vil holde dem for mig selv. Det har egentlig intet med bandet at gøre. Det er en angst der opstår, fordi The Nationals musik kan en ting, som er helt særligt: Den interagerer med mine følelser.

Forhåbentlig den største ros og anbefaling, man kan give et band. Men også et temmelig højt krav til en koncert. For selvom åbningsnummeret var “Mistaken for Strangers” og selvom afslutningen var det hjerteskærende pure “About Today“, blev der ikke noget ”secret meeting in the basement of my brain”. Måske fordi lyden i starten var pinligt ringe, og fordi der lå et massivt lag støj (af den rigtigt dårlige, overstyrede slags) på mellemtonen helt indtil “Squalor Victoria”. Det fik en inderligt smuk sang som “Anyone’s Ghost” til at drukne så det gjorde ondt – på den forkerte, tåkrummende, fortrydende måde…

Hovedparten af publikum var glade, selvfølgelig var de det. The National er – selv når formen ikke er helt i top – et fremragende liveband, der rent faktisk kan køre på autopilot og stadig være super tight. “Bloodbuzz Ohio” og “Fake Empire” blev fyret af som hits og Matt Berningers crowdwalk under den højenergiske “Abel” gav pote, især fordi det rent faktisk lykkedes sangeren at synge til perfektion mens han sejlede gennem publikum – og det trods for at stemmen lod til at være lidt mærket af Roskildestøvet.

Før da blev den Interpol-klingende “Conversation 16” spillet. Det nummer, jeg havde glædet mig mest til. Og som faktisk levede helt op til forventningerne. Breaket efter 2:24 er noget af det mest magiske, og eftersom The National spiller numrene temmelig ens på plade såvel som live, var magien også intakt til koncerten.

Det som gjorde, at det ikke ramte mig så dybt, som jeg havde forventet og drømt om, er sindssygt indie-klamt og som så meget andet ikke noget, der gør ting sjovere for en selv. Men det var simpelthen for stort. Intimiteten var væk. The National spillede ikke længere for mig, afspejlede ikke længere mine følelser, greb ikke længere derind hvor det gør rigtig ondt.

Nu hører jeg Alligator og High Violet på repeat. Det lyder stadig fremragende. Magien rammer mig stadig. Men hvor ville jeg ønske, jeg også i går havde evnet at blive ramt.

The NationalSqualor Victoria
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/04-Squalor-Victoria.mp3]

Også får I lige en gammel en med… Fra den lidt glemte, men faktisk gode toer Sad Songs For Dirty Lovers. Der er The National lidt mindre skæggede og lidt mere genreeksperimenterende, men også et af gruppens smukkeste øjeblikke.

The NationalCardinal Song
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/01-Cardinal-Song-1.mp3]

[spoiler show=”Vis setliste”]
1. Mistaken For Strangers
2.  Anyone’s Ghost
3. Bloodbuzz Ohio
4. Secret Meeting
5. Slow Show
6. Squalor Victoria
7. Afraid of Everyone
8. Conversation 16
9. Abel
10. Apartment Story
12. Little Faith
13. England
14. Fake Empire
15. Mr. November
16. Terrible Love
17. About Today[/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Jeg liker bare så fucking meget på denne anmeldelse.

  2. Nanna says:

    Jeg er med Morten. Din subjektive anmeldelse falder i meget god jord hos undertegnede.
    Flere af denne slags ville ikke være dårligt..

  3. Dikte says:

    Jeg er også helt enig. Jeg følte ikke, at de ramte mig heller. Deres nærvær var der ikke – men som du nævner, var de enormt gode autopiloter på trods.

    Jeg har også tænkt tit over sidenhen, om forsangeren var på stoffer eller om det var følelser, han frembruste under numrene? Efter at vælge at gå midt i sidste nummer og nægte at spille ekstra nummer, fik det mig til at tænke, at der var noget galt? – for ikke at tale om hans vildskab på scenen, som var fed og energisk, men grænsede sig op mod at være noget, der ikke skete i “vores virkelighed” så at sige.

    Guitaristen og forsangeren virkede heller ikke synderligt begejstret for hinandens tilstedeværelse under koncerten. Der blæste en eller anden distance enten imellem bandet indbyrdes eller imellem bandet og publikum.
    Det kunne jeg aldrig helt afgøre..

  4. Tina says:

    Super anmeldelse!
    Det var min niende The National-koncert. Den var god, bare ikke lige så fantastisk som flertallet af de andre. Ville ønske at jeg havde min første The National-koncert til gode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Roskilde 2010 – Casiokids

At de måske lidt billige tricks kan virke præcis efter hensigten og rent faktisk skabe den fest, de er skabt for, beviste norske Casiokids tidligt fredag aften.
Bandet spillede på Pavilion Jr. i 2008 uden deres synthpop overhovedet fik overbevist mig. Det var derfor uden forventninger jeg begav mig til Odeon for at tjekke om hypen holdt.

Det gjorde den i sandhed. Et feststemt band med massiv opbakning fra publikum (hvoraf størstedelen var nordmænd) og særdeles godt humør kom hurtigt op i gear og valgt klogeligt at fokusere på de mere upbeat og til tider næsten psykedeliske flader i deres musik. Mens den næsten lallede, lette “Grønt Lys i Alle Led” vandt på sine energiske trommer, var det først på coveret af Familjens superhit “Det Snurrer i Min Skalle” koklokker, insisterende synth og perfekte timing fik understreget feststemningen. En ting, koncerten i den grad cementerede var Casiokids evne til var nemlig at udfordre publikums forventninger om, hvornår der kommer hits. Lige at holde det tilbage lidt længere, men så også give lidt ekstra når publikum virkelig holder vejret i ventning på forløsningen.

Da hittet “Finn Blikkjen” så blev spillet som netop sådan et klimaks efter den rockende “Verdens Største Land” med koklokke, naive casiomelodier og et publikum der med malerier af netop Blikkjen (der vidst nok betyder hund på norsk) dansede rundt mellem farverige balloner og crowdsurfende, euforiske Casiokids-entusiaster gav alt cirkusset virkelig mening.

Så jeg overgiver mig, trækker de dårlige minder fra 2008 tilbage og lover at stå helt i front når nordmændene sammen med Vinnie Who drager på en lille Danmarksturne.

CasiokidsVerdens største land
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Verdens-største-land.mp3]

Casiokids – Finn bikkjen
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2010/07/Finn-bikkjen.mp3]

Casiokids + Vinnie Who

[spoiler show=”Vis info”]Lørdag 27.11.2010
Vega
Billetter her[/spoiler]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Simon says:

    Sangen hedder vist nok Bikkjen ;)

    Genial koncert. Den crowdsurfende hestemaskebærende tilskuer blev desværre ført ud af vagterne til koncerten…

  2. Paralon says:

    this guys Rocks!!! Thanks

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?