Motorique sejrede til “Uhørt Præsenterer” i Pumpehuset

“Det var da helt Uhørt godt” siger gutten ved siden af mig. Jeg kæmper, men kan ikke lade være med at smile over verdens måske nemmeste far-joke. Vittigheden er et godt eksempel på, hvordan publikum var i lørdag til “Uhørt Præsenterer” i Pumpehuset – overraskede og i højt, højt humør. Der var inviteret hele syv artister med i år, og der nåede også at blive udsolgt, hvilket vidner om en stor interesse i den danske undergrundsmusik, og det er forfriskende og dejligt at se. Sommerens Uhørt-festival var også et af mine højepunkter, så jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at jeg ikke havde haft store forventninger til lørdagens arrangement.

Mest havde jeg glædet til at høre Motorique. Ikke bare fordi jeg synes, de er enormt fede og har virkelig meget potentiale, men også fordi at deres optræden på sommerens festival varede lige omtrent to minutter, før strømmen gik, og koncerten måtte aflyses. Den trofaste Regnsky-læser vil måske huske, at jeg havde skrevet en anbefalingsartikel, hvor jeg foreslog, at man skulle høre Motorique. Det kan du nok ikke, men det gjorde jeg altså.

De betalte heldigvis tilbage med den inderligste koncert, og det var uden tvivl aftenens bedste. Jeg er også et 80’er barn (4. november 89 gælder!), så jeg har fået tunge synths ind med modermælken, og der er ikke noget, der løfter mit humør mere end synthbårne sange. Det var også klart den koncert, der havde det største opbud.

Jeg vil dog ikke undgå at nævne Regnsky-favoritterne fra BROER, som vi begejstret har skrevet om før, der igen leverede en fantastisk koncert med deres synergiske rap og sang. Hold øje med de drenge.

Uhørt Præsenterer er et fremragende arrangement, men den ivrige festivalsdeltager vil have stødt på alle navnene under sommerens festival, hvorfor det egentlig kun var Motorique, der endelig fik lov til at spille deres koncert, der var nyt. Resten var ikke just, *ahem*, Uhørt.. 

Det skal dog ikke tage noget fra et veludført arrangement med den helt rigtige location indenfor Pumpehusets gamle mure, der er som skabt til netop et format som dette. Uhørt gør noget godt for København, og hvis lørdagen gjorde noget ved mig, så var det at få mig til at glæde mig endnu mere til sommerens festival og se, hvad de hiver op af hatten forud for den!

Tak, Uhørt! I gør det godt!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

En tur i øvelokalet med New Yorkerne fra Cults

Cults har sådan set et relativt stort publikum på Spotify. Deres mest afspillede sang “Go Outside” har 30 millioner (!) afspilninger. Og jeg står nok for halvdelen af dem. I Danmark virker det dog lidt som om, at der ikke er den helt store fanbase til indiepop-gruppen fra New York. Der var i hvert fald langt fra udsolgt på Loppen i går, hvor der som bekendt kun er plads til 400 mennesker.

Cults består af den sky keyboard-mand Brian Oblivion (fedt at hedde “Glemsel” til efternavn”) og den sådan helt absurd dygtige sangerinde Madeline Follin. Sammen med tre livemusikere var de mødt op på Loppen i går for at give en intim mandagskoncert.

Loppen er et spillested, hvor man virkelig kommer tæt på artisterne. Det er nærmest som at være med dem en tur i øvelokalet. Det føles endnu mere som en tur i øveren, når teknikken driller og Madeline render rundt og peger på sit øre for at signalere, at hun ikke kan høre sig selv, men teknikerne har for travlt med at drikke øl til at opfange det. Generelt var koncerten præget af tekniske udfald, men det hele var med til at bygge noget autentisk og nærværende op, som jeg ikke tror, jeg har oplevet før.

Jeg har hørt meget Cults på det sidste. Det er virkelig god og gedigen indiepop, men deres lydunivers føles meget, meget ensformigt live. Som min ven Victor bemærkede, så lød det desværre som én lang sang, hvor det eneste alsidige var Madelines helt ekstraordinære vokal, der på hvert nummer skinnede igennem og bar hele koncerten og gjorde den til en oplevelse, jeg ikke ville have været foruden.

Jeg vil fortsat høre Cults på repeat, for det er sgu bare noget dejlig musik, og så vil jeg tage til mig, at de udbrød at “This is our favorite European city” efterfulgt af “No, we DON’T say that at every show”. Desværre virkede det på publikumsfremmødet som om, at København spiller lidt hard-to-get, og at følelserne ikke er gengældt – endnu. Jeg vil dog gerne slå et slag for, at Cults er værd at både høre og opleve live, hvis muligheden byder sig. Hvilket den nok gør, hvis København i sandhed er deres favoritby.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

VEGAs Udvalgte – Ifølge publikummet

Jada, live til VEGAs Udvalgte

Fredag aften slog spillestedet VEGA dørene op til VEGA’s Udvalgte for sjette år i træk. Det populære koncept, hvor nye musikalske talenter får lov til at folde sig ud foran mere end 500 nysgerrige publikumer, bød denne gang på optrædener fra Molina, Fugleflugten, Jada, Drew, Vera og Tan.

På grund af de mange indslag måtte gæsterne pendle mellem Lille Vega og Nina Bang-Salen, hvor det første band startede klokken 20.30 og den sidste kunstner sluttede langt over midnat.

Efter koncerterne samlede vi op på aftenen med en del af publikummet, som blev spurgt til deres oplevelser med VEGAs Udvalgte.

Annette og Jonas

Hvorfor er I her i aften?

Annette: “Jeg synes altid, VEGA er god til at finde de nye navne. Så det er en helt vild god mulighed for at høre dem, man ved, man kommer til at høre mere til senere. Det er lidt som en slags mini-festival, hvor man får muligheden for at høre en halv times tid med hvert band.”
Jonas: “Jeg var her sidste år, og det var faktisk første gang, jeg satte mine ben på VEGA. Og det var en god oplevelse, så det var bare fedt at være her igen. Det var spændende at opleve nogle navne, man ikke havde set før.”

Og hvordan klarede denne aften sig så i forhold til for et år siden?

Jonas: “Bedre! Jeg synes faktisk, niveauet er væsentligt højere. Der var flere kunstnere sidste år, der var lidt *mnøøøh*, hvor programmet i år over hele paletten byder på navne, jeg rigtig gerne vil høre.”
Annette: “Jeg synes også, det var rigtig godt. Det har indfriet mine forventninger på en eller anden måde. Der er nogle af artisterne, der har haft nogle hits på P6, og de har leveret det, som jeg havde håbet.”

Var der nogen, der skilte sig ud?

Jonas: “Hende, der spillede inde i Lille Vega tidligere, hvad var det, hun hed?”
Annette: “Jada?”
Jonas: “Ja, Jada! Hun var meget naturlig, der var ikke noget anstrengende over hendes optræden.”
Annette: “Ja, hun var mega sej. Hun synger sindssygt godt, og så var hun meget sin egen. Det kom meget naturligt i hendes stemme, og så var det fedt med det ret amerikanske setup med kor og band.”

Ville I kunne pege på nogen, der burde spille til VEGAs Udvalgte næste år?

Annette: “Ja, What Kills. Det er lidt en ny elektronisk lyd, men samtidig med nogle rigtig dygtige musikere bag. Jeg synes altid, det er fedt, når noget elektronisk støder sammen med rigtige instrumenter.”

Cathrine og Mariella

Hvorfor er I her i aften?

“Vi havde bare lyst til at høre noget god musik, og vi har ferie fra studiet, så vi fejrer det lidt på den måde.”

Hvad synes I om aftenen?

“Vi er helt vildt glade. Der har været nogle ret fede navne.”

Hvem skilte sig ud?

“Jeg er meget overrasket over Jada. Hun var mega fed. Hendes stemme var virkelig imponerende. Jeg tror ikke, jeg havde set det komme ud fra, hvordan hun lige ser ud. Hun skilte sig ud fra mængden.”

Er det jeres første gang til VEGAs Udvalgte?

“Jeg har været der for et par år siden, men ikke for nylig. I forhold til dengang synes jeg, at denne aften klarede sig rigtig godt. Jeg synes, det var nogle ret fede og forskellige navne. Vi var her ikke helt fra starten, men det var rigtig fedt.”

Morten og Steen

Hvorfor er I her i aften?

“Vi elsker at komme her i VEGA, og vi elsker at høre ny musik. I aften var ingen undtagelse, den var fantastisk. Det er altid godt.”

Hvem skilte sig ud?

Steen:Jeg synes, Dawn lyder lovende.”

Drew?

Steen: “Ja, Drew! Især på grund af hendes personlighed.”
Morten: “Og så synes jeg også, at Vera var fantastisk, for det var en sjov komposition i forhold til at fremføre musik, hvor man tager disse eksisterende numre og propper ekstra lag på. Det var cool.”

Ville I kunne pege på nogen, der burde spille til VEGAs Udvalg
te næste år?

Steen: “Ah, så meget fremme på beatet vil jeg ikke påstå, jeg er (griner).”
Morten: “Vi er små scouts.”
Steen: “Nu ved jeg ikke, om du kan se, hvor gamle vi er, men bare det, vi er her, det er hipt nok.”

Søren

Hvorfor er du her i aften?

“Vi er her for at høre Jada, og vi er endda på gæstelisten.”

Hvordan kan det være?

“Hun er min kæreste, så jeg synes, det kunne være rigtig fedt at komme til alle hendes koncerter. Det vil jeg i hvert fald gerne.”

Har du misset nogle koncerter?

“(Tænkepause) Ja. Jeg missede hendes opvarmningskoncerter for Phlake i Aalborg, Odense og Aarhus.”

Hvad synes du så om aftenen generelt?

“Det virker som et rigtig godt arrangement med en blanding af dem fra musikbranchen og en masse, der bare godt kan lide god musik. Jeg tror, de fleste publikummer er gået ind til alle koncerter, så de fleste har lært en masse ny musik, som de skal hjem og følge med i.”

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Athletic Progression til åbningsfest af Monten.. “goddamn!”

Uendeligheder af rytmer og harmoniske sammensætninger via auditive tråde som spinder sig på kryds og tværs mellem beat, rytme og klang. Foran mig og indeni sker oplevelsen, oplevelsen som jeg uforløsende prøver at sætte ord på, men som ideelt bør sanses. Jeg er på Jazzhus Montmarte der i anledning af premieren af deres nye månedlige koncept “Monten” har fået fornemt besøg af den instrumentale hip hop trio Athletic Progression. Musikken, rummet og bandet fylder atmosfæren omkring mig såvel som indeni og skaber farver for mit indre blik, farver der skifter som det musikalske flow udspiller sig. Det er damn tight, uforudsigeligt og frækt. Det ligner de står på scenen og leger, men tag ikke fejl, progressionerne i lyd og flow er professionalisme og innovation i de høje grader..

I foråret skrev regnskys gæsteskribent Marie Louise Takibo Kaspersen om sin oplevelse, da hun fredag aften i maj havnede til Athletic Progressions koncert på sidste års Spot festival. Marie Louise beskrev koncerten som en sammensmeltning mellem det elektroniske i brugen af samplings og det organiske i form af bandets instrumentale og yderst musikalske virke. Det er deres lyd – altså Athletic Progression, som fylder mine øregange på denne fredag aften i januar. Selvom det kun i begrænset omfang kan spores, at kalenderåret spår om lysere tider, er åbningsfesten af Monten her på Jazzhus Montmartre et energiorgie af lyd-sætninger og forventningsspirer mellem publikum og artister.

Forbindelser er kodeordet her. Forbindelser som de auditive tråde mellem mennesker og maskine, natur og kultur. Forbindelser som den instrumentale hip-hop trio spinder sig ind, ud og imellem. Forbindelser mellem traditioner af jazz, funk og neo soul. De musikalske forbindelser. Men også forbindelser mellem fortid, nutid og fremtid. Forbindelser til det historisk finder vi også i navnet Monten som Montmartres nye månedlige koncertkoncept hedder. Monten er nemlig kælenavnet for hvad der i jazzkredse associeres med den åbne atmosfære på Jazzhuset Montmartre, som i 60’erne og 70’erne turde udfordre publikum og de eksisterende genrekonventioner.

I samme ånd relanceres Monten på ny, som en tilbagevendende begivenhed med udvalgte koncerter, der indbyder til undersøgelse og bevægelser rundt i jazzens grænseflader. Det er fusioner af genrer, stilarter og mennesker som mødes her, og giver et rum og et bud på hvordan jazzen også kan føre os hen. Det er livestemningen, rummet og momentet som byder dig ind i Montens udforskende og nysgerrige musikalske rum, med plads til det skæve, det skarpe det sexede og det udfordrende.

Om du er en hardcore jazz-avantgardist, eller som jeg, blot nysgerrigt er troppet op til en lytter, skal der nok være noget at komme efter, når Monten præsenterer og udfolder en række jazzmusikalske potentialer gennem genrefusioner og koblinger af artister fra ind og udland. Der var i hvert fald noget at komme efter for mig denne fredag aften i selskab med de ekstremt dygtige drenge i Athletic Progression som denne aften  havde fået ekstra selskab af knaldhamrende dygtige saxofonist Oilly Wallace. En presserende influenza måtte desværre sende mig tidligt hjem, men rygterne taler om en veldrejet efterfest med DJ-sets fra ingen ringere end skønne Astrid Engberg, Dee Brown og Simon Dokkedal.

Monten er et tilbagevendende koncept med udvalgte koncerter – inkl. et unikt live-setup med bla. Jonathan Bremer og Morten McCoy til Vinterjazz 2018 – og DJ-sets. De første internationale bookinger præsenteres snart på Jazzhus Montmartres facebook og hjemmeside som du kan finde her 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fotoreportage: Perfume Genius i Koncerthuset

Peter var, som han skrev, ikke den eneste, der havde fået forvildet sig til Perfume Genius under Regnskys faner. Jeg istemmer mig herfra, at det var en fantastisk koncert, og at den kære Mike Hadreas i aller højeste grad er værd at opleve i levende live. En fantastisk optræden der kommer til at rumstere i min bevidsthed i den næste lange tid. I stedet for at skrive endnu en anmeldelse så havde jeg taget en fotograf med i dagens anledning, og vi har udvalgt syv billeder fra koncerten, som giver et indtryk af, hvordan oplevelsen var – og specielt hvordan, Mike var klædt.

Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen
Foto: Sofie Engelbrecht Simonsen

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *