Her er årets 10 mest læste artikler på Regnsky

I sidste uge kunne Rasmus præsentere vores personlige greatest hits fra 2016, og for mig er der naturligvis intet, som kommer til at overgå mit interview med mit store idol, Wayne Coyne fra albumaktuelle The Flaming Lips.

Men et er, hvad vi selv vil huske fra 2016, men noget helt andet er, hvad I, kære læsere, havde mest lyst til at læse om i det forgangne år. Jeg har derfor her samlet en top 10 over sidste års mest velbesøgte artikler her på Regnsky.

Nummer 10: Helmet Compass PRE-RELEASE!
Mirja havde fornøjelsen af at give premiere til danske Helmet Compass‘ single “Come Into My Room”, og det ville mange rigtig gerne læse om i 2016. I hvert fald nok til at placere artiklen på 10. pladsen.

Nummer 9: Det glæder vi os til på Musik i Lejet
2017-udgaven af Musik i Lejet blev udsolgt langt inden, vi overhovedet kunne skrive 2017 i kalenderen, så der er ingen tvivl om, at den relativt lille og hyggelige nordsjællandske festival er populær. Rigtig mange af jer brugte da også fem minutter af jeres tid på at tjekke Peters anbefalinger ud, inden I tog af sted.

Nummer 8: Forever changes
Et af vores store højdepunkter har også fundet vej til listen. Vi er simpelthen så glade for vores nye design, og der var åbenbart også en del af jer, som var nysgerrige på, hvordan Regnsky ville se ud i en post-2008-udgave. Vi håber, at det har levet op til jeres forventninger.

Nummer 7: Dem skal du høre på UHØRT Festival
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om UHØRT Festival reelt er mere populær end Musik i Lejet, men måske er der i hvert fald et større behov for at forberede sig til Danmarks – i mine øjne – bedste festival for de helt unge talenter i den danske musikbranche.

Nummer 6: Spot på SPOT – Regnsky hylder…
Måske er det et tegn på, at SPOT Festival efterhånden er blevet så kæmpestort, at man bliver nødt til at tage nogle ret svære valg, når man skal prioritere, hvilke koncerter man skal høre. Men i hvert fald ville langt flere af jer hellere læse vores nedtakt end vores optakt til 2016-udgaven af SPOT Festival, hvor man i den grad kunne få stillet sin sult efter norsk musik.

Nummer 5: Regnsky møder… Konni Kass
Der var dog ikke kun norsk musik på SPOT Festival. Færøske Konni Kass er en af vores helt store opdagelser fra det sidste år, og en stor del af Regnsky-læserne var da også nysgerrige på at finde ud af, hvem den blonde færing egentlig er. Eller måske er der bare en virkelig loyal færøsk læserskare blandt vores læsere – hvis det er tilfældet, så er vi rigtig glade for, at I gider læse os oppe i det mere nordvestlige hjørne af kongeriget.

Nummer 4: JÆRV – Et hav af vellyd
En anden af i hvert fald Peters helt store musikalske forelskelser er naturligvis JÆRV, og det hele kulminerede i starten af året, da JÆRV udgav sin debut-EP, “Dit Hav”. Vi har offentliggjort en god håndfuld artikler om Amanda Glindvads projekt, men album-anmeldelsen var altså den, vores læsere helst ville læse.

Nummer 3: Forpremiere: Konni Kass – I Lie
Regnskys læsere tog virkelig Konni Kass til sig i 2016, og det kom tydeligt til udtryk, da vi ganske eksklusivt kunne præsentere en forpremiere på nummeret “I Lie” fra debutalbummet “Haphe”. To artikler om Konni Kass i top fem tror jeg ikke, at hverken vi eller hun regnede med, da vi tog fat på 2016.

Nummer 2: Premiere: Eugenia – vildt+sødt
Et af årets mest interessante bekendtskaber var den danske duo Eugenia. Med musik afspillet fra kassettebånd og nogle vidunderlige musikvideoer har de taget os med storm. Noget kunne tyde på, at vi ikke er de eneste, for vores læsere var også særdeles nysgerrige, da vi havde premiere på duoens allerførste udspil, “vildt+sødt”.

Nummer 1: “Spis eller bli’ spist!” med DC og Fouli
Årets mest læste artikel er samtidig den første artikel, Mirja nogensinde skrev på Regnsky. Mirja var taget ud i lørdagsnatten til undergrundshiphop, og det var noget, Regnskys læsere kunne lide. Om det er et tegn på, at vi har plads til endnu mere hiphop på bloggen, skal jeg ikke kunne sige, men vi er i hvert fald glade for, at I har taget så godt imod vores to nye skribenter.

Lad mig slutte af med et genlyt til en god omgang gadehiphop fra Carmon, og så læses vi forhåbentlig ved her i 2017!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REGNSKY: GREATEST HITS 2016

Regnsky
Indrømmet. At 2016 har været et lorteår for musikken er nu blevet en fortærsket kliché. Vi har mistet nogle af de største i form af Bowie, Cohen og Prince.

Det skal dog ikke holde os fra at iføre os et par ufatteligt snævre tilbagebliksbriller og tage et kig på, hvordan Regnskys 2016 har været. Vi har udvalgt de bedste/skæveste/sjoveste øjeblikke fra året der gik, og undskylder på forhånd for at pudse vores egen glorie.. Men vi er sgu lidt glade for de her øjeblikke!

– Rasmus tog på Copenhell og undersøgte, hvad der var metal, og hvor meget det er muligt at være på festivalsmæssig udebane.

– Peter lander et interview med selveste Wayne Coyne på Heartland Festival!

– Rasmus siger ja til at interviewe en hiphop-gruppe bestående af de 21 islandske piger fra Reykyavikurdætur.

– REGNSKY OPGRADERER! Alt bliver nyt og fint, som Eva forklarer i artiklen Forever Changes.

– Peter er sur på Lukas Graham efter Northside-“koncert”.

– Mirja tager på Copenhagen Psych og udforsker den danske psykedeliske scene.

– REGNSKY NÅR 3000 LIKES PÅ FACEBOOK!!

Vi vil gerne fra Regnskys side af takke jer, læserne, fordi I har fulgt med hele sidste år. Vi håber, I fortsat vil følge med på siden i 2017. Masser af Regnsky-love fra Eva, Mirja, Peter og Rasmus!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld affekt til Fuld Effekt

Foto lånt fra Fuld Effekts Facebook.

Jeg er faldet over noget, som jeg bliver nødt til at dele med nogen.

Det drejer sig om fire unge mænd, der laver musik under navnet Fuld Effekt. De har påtaget sig de glimrende navne ZacDaddy, BeefSupreme, DJ Speakr og min personlige favorit: SpytClaus. På baggrund af disse informationer er det svært at vide, hvad man skal forvente. Er det de nye Malk De Koijn? Marvellous Mosell? Måske Specktors? Det er dansk, det er rap, men om det er hiphop, er jeg i tvivl om. Jeg har aldrig hørt så funky musik kombineret med dansk rap før. Jeg kan godt afsløre, at det er noget, der rykker.

Fuld Effekt har netop udgivet EP’en Hommes Fatales, og det lyder ikke rigtigt som noget, jeg er stødt på før – på trods af at de trækker tråde til andre danske rappere. Der hvor de virkelig skiller sig bemærkelsesværdigt ud, er på selve musikken. Lækre basgange og beats der får dine baller til at hoppe og som sørger for, at du kan holde varmen i decemberkulden. Det minder lidt om det, Marvellous Mosell har lavet, men det er knap så fjollet. Og så kan de rent faktisk synge! Teksterne er ikke stor kunst, men drengene holder et tight flow, og deres stemmer klæder den funky lyd. Alt behøver jo ikke tage udgangspunkt i eksistentielle spørgsmål for at være værd at lytte til. Nogle gange kan det sgu også være et stort spørgsmål, hvor og hos hvem man skal sove lørdag nat.

Taget i betragtning af at EP’en hedder “HOMMES Fatales”, så har de med sange som “Superlike”, “Yoga Pants”, “Pigen Er En Spiller” et stærkt fokus på kvindekønnet, og det kulminerer i hyldesten til Sara Frost, hvortil de også har lavet en video:

Sara Frost er en flot dame, men jeg tror altså, at Snebolden har monopol på hende, drenge, omend det er morsomt tænkt, og er blevet til en sang med ekstra meget 90’er fløde – på den gode måde.

Heldigvis husker drengene også at hylde sig selv i sangen “Hommes Fatales”, som er mere elektronisk og dansevenlig. Nej drenge, jeg har desværre ikke set jer danse, men det vil jeg sgu gerne næste gang, I spiller.

Må jeg lige pointere at det her, det er rigtigt godt. Jeg er oppe at køre over, hvor talentfulde de her drenge er, og deres EP er noget af et statement. Jeg håber på, at det her er starten på en karriere, der kommer til at kaste mere musik af sig, fordi jeg vil glæde mig til at følge med. I har hermed fået en ny fan, drenge, og I har satme fortjent den. Der er tale om fuld affekt.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Øst, syd eller vest – Nordsiden er bedst!

"Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch."
“Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch.”

På fredag den 17. juni starter 2016 udgaven af NorthSide-Festivalen. Den unge festival har lynhurtigt etableret sig i det danske festivalslandskab, og det er blandt andet ved hjælp af enormt stærke årlige bookings. Allerede under festivalens anden udgave sprang de fra danske kanoner som Veto og Turboweekend til internationale navne som Suede og Interpol. Derfra har det hvert år lykkedes dem at toppe programmet fra forrige år med endnu vildere bookings. Det har givet udslag i billetsalget, og NorthSide har kunnet præsentere udsolgt i 2013-14-15. Men er boblen ved at briste for arrangørerne?

I år har festivalen endnu ikke meldt udsolgt. Roskilde har udsolgt. Copenhell har udsolgt. Skanderborg har udsolgt. Tinderbox har meldt tæt på udsolgt – Northside har ikke meldt andet ud, end at dagsbilletter til fredag og lørdag er væk, mens søndag er tæt på udsolgt. De kan nå det endnu, velsagtens, men jeg synes, der har været en udpræget rynken på næsen over programmet i år blandt dem, jeg kender, som jeg betragtede som sikre deltagere. Udtryk som ”niche-præget” er blevet taget i brug af en ven, der har deltaget i samtlige NorthSide-festivaler.

Det er tredje gang, jeg rykker til Ådalen for at deltage i festivalen, så min erfaring går kun tilbage til 2014. Jeg må indrømme, at NorthSide har formået at charmere og forføre mig på en måde, som ikke engang Roskilde kan. Det smukke ved NorthSide er, at de deltagende er der for musikkens skyld. Publikummet er ældre (men ikke Skanderborg gamle), og de har intet imod at betale for den kvalitet, som festivalen indeholder. Det skal lige pointeres, at en weekend på NorthSide hurtigt kan løbe op, fordi der er en insisteren på kvalitet og økologi i alt, hvad der serveres, og det koster. Øllene er Tuborg Rå, maden er alt fra jyske cupcakes til klassiske flæskestegssandwiches. Og sushi. Man kan få fucking sushi. På en festival. Det tætteste den gennemsnitlige roskildegænger har været på festivalssushi, er, når dåsemakrellen konkurrerer med dåsetunen om at udgøre dagens proteintilskud. Hvis man ikke er til øl, kan man jo passende tømme kontoen i vin og champagnebaren. Eller rom og cigar-baren for ultimativ dekadence. Der er som bekendt heller ikke et campingsområde, hvor man lige kan slumme sig ned med en dåseøl og et stykke med Faaborg-leverpostej, så man er tvunget til at dykke ned i NorthSides luksusudvalg for at få stillet sine behov. Det er i den grad det hårde festivalsliv!

A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.
A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.

Når jeg siger, at publikum er der for musikkens skyld, så mener jeg, at den løsslupne festivalsstemning der hersker på Roskilde ikke er at finde i samme omfang. Der er altid én, der har fået for meget, jovist, men der er ikke nogen mobilanlæg og ølbonger, og det er en befrielse at komme et sted hen, hvor man kan fokusere 100% på at nyde det vanvittige line-up, der bliver præsenteret år efter år.
Det er også en festival, hvor folk klæder sig tight og lækkert, og hvor man kan tillade sig at ligne en million. Man skal ikke være overrasket, hvis man ser et par høje hæle (!) på NorthSide eller hvide sneakers. Apropos de hvide sneakers, så synes jeg, at de indfanger præcis det, der gør, at NorthSide skiller sig ud fra andre festivaler. Under festivalen sidste år begyndte det at regne om lørdagen. Sådan rigtigt for alvor regne. Pludselig var Ådalen ét stort mudderhul, og det var som om, at folk overhovedet ikke var forberedte på, at dette kunne lade sig gøre, at det overhovedet var en mulighed, at vejret blev så dårligt, og det tyndede gevaldigt ud i folk inden aftenens koncerter, der til gengæld blev passet op af en mindre men meget mere dedikeret skare. Koncerten med Underworld mindes jeg, som den definerende oplevelse, hvor publikum var få og gennemblødte men med en gejst uden lige. Dem, der altid er på festivaler, der bare ”lige skal se, hvad det er”, var taget hjem, og dem der dansede i mudderet hele natten stoppede ikke med at bevæge sig igen, før musikken var helt slukket. Selv dem der havde taget hvide sneakers på.

Her er der et dyster og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.
Her er der et dystert og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.

I år virker det som om, at der ikke bliver udsolgt. Spørgsmålet er så, om det vil lønne sig i flere Underworld-oplevelser, eller om det vil have negativ konsekvens for næste års budget. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg kommer tilbage næste år uanset hvad, fordi jeg elsker Ådalens form og facon, deres evne til booke ting, jeg har drømt om at se live længe, samt det faktum at jyderne bare er pisse, skide hyggelige mennesker.

Mit gæt er, at du ikke har brug for mig til at anbefale dig navne som Beck, Beach House og Flume (som ligger søndag?! What the f…), men jeg vil foreslå dig at høre NorthSides officielle Spotify-playliste igennem, og se om der ikke gemmer sig et par positive overraskelser. Og så tag lige at se Duran Duran. 80’er koryfæerne med alle sangene, du måske ikke vidste, du kunne, men tro mig, det kunne du. Og nyd så, at du ikke behøver løbe frem og tilbage mellem fire forskellige scener for at fange et kvarter af hver optræden, fordi planlæggerne ikke har husket at tage dine personlige ønsker i betragtning i spilleplanen. På NorthSide er det enten Grøn eller Blå scene, der spiller. I hvert fald de største navne. Der er altid et alternativ på P6-beat scenen, men der bliver gjort meget ud af, at du slipper for at få et angstanfald pga. din uhelbredelige FOMO.

Vi ses i Ådalen, gør vi ikke? Husk på, at Lonely Planet har placeret Aarhus som næsthotteste destination i Europa i 2016, og du er jo en del af the in crowd, ik’!

NS16_Poster_A4_RGB

Del og kommentér

  1. Christoffer says:

    Super godt og velskrevet indlæg. :-)

    Nu fremhæver du selv, at musikken er blevet kritiseret i din omgangskreds, hvad syntes du selv om programmet i år?

  2. Rasmus Stegmann says:

    Hej Christoffer

    Tak for din kommentar! Og relevante spørgsmål. Jeg forsøgte selv ikke at tage stilling til programmet men bare rejse en debat omkring styrken i det. Jeg mener dog, at NorthSide har sat barren for sig selv så højt, at folk er blevet forvænte, og det er grunden til kritikken. Selv synes jeg, det er et stærkt program, men det skiller sig bestemt også ud fra forrige år. Dog er der ikke så meget på min personlige favoritliste. Men hey, når man booker Beach House, så kan man slippe afsted med det meste i min bog! ;-)

    Ses vi på NorthSide?

    //Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

DET SØRME, DET SANDT – DET’STORTION

Det er blevet tid til at annoncere vores sidste nyerhvervelse i form af Rasmus Stegmann. Rasmus læser til daglig journalistik og kommunikation på RUC og har et ønske om, at læseren af hans artikler skal finde dem lige dele underholdende og informerende. Musikalsk bevæger han sig i et bredt spektrum fra melankolsk indie over tung hiphop til britisk basmusik. Han sætter pris på en god fest(ival), og derfor er det også passende, at hans første artikel er en optakt til Distortion.
Velkommen til, Rasmus!

Ok, inden du læser videre, så start lige den her sang.

Godt, nu er du klar!

Det er igen tid til, at Københavns gader bliver til Københavns skader, efter mange tusinde mennesker har drukket, pisset, ravet, horet og ædt. Det er Roskilde Festival, bare hvor folk har været i bad, og du sover i en seng. Ikke nødvendigvis din egen. Forhåbentlig ikke din egen.

Det er en hyldest til Københavns natteliv og for mange en undskyldning for at hjerne helt ud og gøre hovedstaden til en losseplads med efterladenskaber fra dekadencen.

Det er de hurtigste Nike sneakers, det er bagudvendte kasketter og tophuer, det er de mest retro RayBans, det er skjorter med mønstre, der ville gøre en canadisk skovhugger misundelig. Det er Levi’s shorts, det er Stan Smiths til de modige, det er den evige kamp mellem cowboy- og læderjakken.

Det er bølgen af kollektiv sindssyge, der endnu engang rammer Københavns unge.

Det er for meget for nogen og for lidt for andre.

Det er tid til årets Distortion.

Det er seks år siden i år, at jeg var en stakkels lille provinsdreng sluppet løs i hipstermekkaet Distortion for første gang. Jeg havde lige købt et par brugte Levi’s shorts i København K, så jeg var så klar til at opleve det vanvid, som Distortion nu engang er. Jeg havde også købt nye Nike sko på ASOS. De var røde, og det var satme progressivt for mig den gang. Nu viser kalenderen næsten 1. juni, og årets første smadderfest på Nørrebro er begyndt at sitre i kroppen. Det er festival med fokus på FEST og for mange en undskyldning for at urinere i trappeopgange, spamme Happn og have dialoger som “Jeg er journalist”. “Det er jeg også”. “Skal vi så ikke finde nogle andre at imponere?”.

Det er også tid til, at du skal overveje, om du er typen, der på forhånd skal planlægge hvilke fester, du vil deltage i, fordi der i aller højeste grad er noget for enhver smag. Eller om du bare går med the flow og ser, hvor mængden og promillen lader dig ende.

Problemet er tit, at der er så meget, man gerne vil opleve, fordi alting lyder fedt på sin egen måde, og det gør, at ens Facebook ser sådan ud:

40

Det er svært at foreslå, hvor til gadefesterne de fedeste ting sker, da det oftest handler om blot at befinde sig i situationen og i nuet. Om det er til Distortion på plejecentret Sølund eller til DJ ER DU DUM ELLER HVAD på Skt. Hans Torv, så handler det nok bare om at forsøge at undgå den årlige Suspekt koncert, hvor end den må poppe op. Min erindring siger mig, at den i hvert fald er blevet lukket af politiet to-tre år i træk.

Jeg har dog hørt et rygte om, at Kongen af Hundige spiller en koncert torsdag kl. 17.00 på Onkel Dannys Plads. Det vil jeg måske godt lige slå en streg for, i den grad er værd at tjekke ud.

Gaderne er fulde af unge, smukke mennesker på onsdag og på torsdag. Nyd det for helvede. Du er selv ung og smuk, og du har med garanti en ny Adidas-trøje, der skal luftes i solen og et behov for anerkendelse af dens retro-vibe. Der findes få bedre steder til dette formål.

Jeg håber, vi ses på gaden eller på øen, fordi uanset hvad man mener om Distortion, så er det svært at komme uden om det, når gaderne er fyldt med musik og liderlige unge mennesker.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *