Regnsky guider: Musik til når du går fra en dobbelt til en enkeltmandsseng

En gang i mellem tager livet én med bukserne nede. Der er hverken noget man kunne have gjort fra eller til for at ændre på, at hele ens dagligdag med ét bliver vendt op og ned. Det kan være dødfald, sygdom eller kærestesorger. Jeg vil gerne skrive lidt om kærestesorger, fordi det er en tilstand, som mange dygtige musikere har ladet sig inspirere til at skrive noget fantastisk musik. Her for nylig slog min kæreste op med mig som et lyn fra en klar himmel. Jeg følte mig taget med både bukser og underbukser nede. Lidt ligesom den der drøm, hvor man pludselig står foran en forsamling af mennesker uden tøj på. Det stadie af panik der rammer en, over at man pludselig med ét mister noget, der har stor betydning i ens liv, kan være uhyggeligt svært at håndtere. I går tog jeg ud til Amager Strandpark blot at høre The Power Of Love med Frankie Goes To Hollywood og græde – få det hele ud én gang til. Ja, jeg ved godt, jeg er fucking sølle. Kærestesorger er lidt ligesom tømmermandskvalmen – den går og bygger sig op, men hvis du får det ud, så har du det meget bedre bagefter.

Til bekæmpelsen af dette formål har jeg sammensat en playliste, som jeg virkelig gerne vil dele med alle og enhver, der måtte finde den interessant. Den er forsøgt at lave så alsidig som muligt (og uden alt for meget med The Smiths). Der er sange til alle sorgens fem faser. Jeg har lavet den, fordi jeg synes, der eksisterer et tabu omkring mænd og følelser, hvorfor meget kærestesorgsmusik er rettet mod kvinder, men jeg selv er en ung mand i sluttyverne.

Fornægtelse:

Du kan sige det nok så mange gange til dig selv. “Hun er væk. Hun kommer ikke tilbage. Det er slut”, men din fornuft er underlegen i forhold til dine følelser, og din krop glemmer ikke lige så hurtigt, som din hjerne gør. Den gør det svært, at acceptere at du aldrig nogensinde skal holde på de perfekte brune baller igen. Det er kroppen, der bestemmer her, makker.

Du bliver simpelthen nødt til at høre:

The Magnetic Fields – I don’t wanna get over you

Den der følelse af at man burde komme videre, men man har egentlig ikke lyst. Man vil bare gerne have flere gode stunder.

The Streets – Dry your eyes

Mr. Mike Skinner siger det, som det er. Du er fucking magtesløs.

Jeff Buckley – Forget her

Det her var min råbe-sang i gymnasiet, når jeg havde kærestesorger. Jeg cyklede rundt på min Kvickly-cykel i Nykøbing Falster med Jeff Buckley spillende på min iPod Classic, mens jeg skrålede: DON’T FOOL YOURSELF, SHE WAS HEARTACHE FROM THE MOMENT THAT YOU MET HER. Det hjælper. Tro mig, homie.

Vrede

Engang imellem skal man bare være vred. Vrede er godt, så længe det ikke går ud over nogen, og hør lige engang: Hun har fucking såret dig! Du har ret til at være fucking vred. GRRRR for helvede!!! Alt efter hvor isolationistisk du er, kan du jo prøve de her tre bangere:

Red Warzawa – Jeg hader alle mennesker

Fordi du altid leder efter en måde at bebrejde dig selv på – men hey, homie. Nogen gange er det sgu virkelig ikke dig – men hende!

Magtens Korridorer – Lorteparforhold

Du vidste jo, den kom.

Kelis – Caught out there

Forfærdelig sang men med et gyldent omkvæd, der kan skriges for dine lungers fulde kraft.

Forhandling

Hvis nu du ændrer dig? Du bliver den perfekte mand i hendes øjne! Så kan du vinde hende tilbage! Det er sgu da pisse nemt, er det ikke? NEJ, homie. Du skal ikke give afkald på dig selv. Hvis hun ikke kan lide dig, som du er, så er hun ikke god nok til dig. Det betyder dog ikke, at du kan ignorere de tanker, der opstår. Morrissey er specielt god til dette punkt.

The Smiths – Please, please, please let me get what I want

For once in my life, let me get what I want, lord knows it would be the first time.

Take That – Back For Good

Rigtige mænd hører Take That. Sådan er det bare.

The White Stripes – I just don’t know what to do with myself

Jack White forstår dig, kammerat.

Depression

Den kommer før eller siden. Du skal bare sørge for, at den bliver så mild som muligt. Kom ud og se nogle venner, hør noget mere med The Smiths, og for fanden husk, det hele er midlertidigt. Og nå ja, hold dig fra sprutten.

The Smiths – Heaven knows I’m miserable now

I was happy in the haze of a drunken hour, but heaven knows I’m miserable now. In my life, why do I give valuable time, to people who don’t care if I live or die.

The Verve – History

Richard ved det. I’ve got to tell you my tale, of how I loved and how I failed, I hope your understand, these feelings should not be in the man.

Nazareth – Love hurts

Lad Nazareth guide dig mod accepten. Du skal hurtigt gennem depressionen og videre. Love fucking hurts. Sådan er det bare. Men når det er godt, så er det bedst. Du er der næsten. Du kan klare det!

Accept

For fanden! Du er der sgu. Du har haft det som et stykke vådt tagpap i et stykke tid, men du har fået mod på livet igen, og måske er du endda klar til at køre en tur i Tindermobilen. Du er blevet såret, og du har helet. Du er faktisk et mere komplet menneske nu. Nu kan du høre de gode sange:

Tina Turner – When the heartache is over

Tina-pigen for fa’n. Hun siger det, som det er! Du kommer ikke til at savne hende på sigt, homie.

The Mavericks – Dance the night away

And if you should see her, Please let her know that I’m well, As you can tell, And if she should tell you, That she wants me back, Tell her no, I gotta go.

Pulp – Bad Cover Version

Jarvis Cocker har opmuntrende ord til dig – ligemeget hvem hun møder i fremtiden, vil hun aldrig kunne slippe tanken om, hvor godt det kunne have været. Alle i fremtiden vil bare være dårlige coverversioner af dig. ‘Cause every touch reminds you of, just how sweet it could have been. Fuck du er ovenpå nu! The original was so good – the one you no longer own! Preach, Jarvis!! FUCKING PREACH!

Jeg håber, du er blevet inspireret, om end ikke andet så en lille smule underholdt af min personlige ynkelighed. Det kan også redde nogens dage. Her er hele listen:

Den her liste går ud til alle mænd, der tør at være kede af det. Den går ud til alle, der er blevet dumpet af én, de elskede mere, end det var gengældt. Og den går ud til alle jer, der har rejst jer igen.

En stor tak skal lyde til de Twitter-brugere der har foreslået sange til listen.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Her er årets 10 mest læste artikler på Regnsky

I sidste uge kunne Rasmus præsentere vores personlige greatest hits fra 2016, og for mig er der naturligvis intet, som kommer til at overgå mit interview med mit store idol, Wayne Coyne fra albumaktuelle The Flaming Lips.

Men et er, hvad vi selv vil huske fra 2016, men noget helt andet er, hvad I, kære læsere, havde mest lyst til at læse om i det forgangne år. Jeg har derfor her samlet en top 10 over sidste års mest velbesøgte artikler her på Regnsky.

Nummer 10: Helmet Compass PRE-RELEASE!
Mirja havde fornøjelsen af at give premiere til danske Helmet Compass‘ single “Come Into My Room”, og det ville mange rigtig gerne læse om i 2016. I hvert fald nok til at placere artiklen på 10. pladsen.

Nummer 9: Det glæder vi os til på Musik i Lejet
2017-udgaven af Musik i Lejet blev udsolgt langt inden, vi overhovedet kunne skrive 2017 i kalenderen, så der er ingen tvivl om, at den relativt lille og hyggelige nordsjællandske festival er populær. Rigtig mange af jer brugte da også fem minutter af jeres tid på at tjekke Peters anbefalinger ud, inden I tog af sted.

Nummer 8: Forever changes
Et af vores store højdepunkter har også fundet vej til listen. Vi er simpelthen så glade for vores nye design, og der var åbenbart også en del af jer, som var nysgerrige på, hvordan Regnsky ville se ud i en post-2008-udgave. Vi håber, at det har levet op til jeres forventninger.

Nummer 7: Dem skal du høre på UHØRT Festival
Jeg skal ikke gøre mig klog på, om UHØRT Festival reelt er mere populær end Musik i Lejet, men måske er der i hvert fald et større behov for at forberede sig til Danmarks – i mine øjne – bedste festival for de helt unge talenter i den danske musikbranche.

Nummer 6: Spot på SPOT – Regnsky hylder…
Måske er det et tegn på, at SPOT Festival efterhånden er blevet så kæmpestort, at man bliver nødt til at tage nogle ret svære valg, når man skal prioritere, hvilke koncerter man skal høre. Men i hvert fald ville langt flere af jer hellere læse vores nedtakt end vores optakt til 2016-udgaven af SPOT Festival, hvor man i den grad kunne få stillet sin sult efter norsk musik.

Nummer 5: Regnsky møder… Konni Kass
Der var dog ikke kun norsk musik på SPOT Festival. Færøske Konni Kass er en af vores helt store opdagelser fra det sidste år, og en stor del af Regnsky-læserne var da også nysgerrige på at finde ud af, hvem den blonde færing egentlig er. Eller måske er der bare en virkelig loyal færøsk læserskare blandt vores læsere – hvis det er tilfældet, så er vi rigtig glade for, at I gider læse os oppe i det mere nordvestlige hjørne af kongeriget.

Nummer 4: JÆRV – Et hav af vellyd
En anden af i hvert fald Peters helt store musikalske forelskelser er naturligvis JÆRV, og det hele kulminerede i starten af året, da JÆRV udgav sin debut-EP, “Dit Hav”. Vi har offentliggjort en god håndfuld artikler om Amanda Glindvads projekt, men album-anmeldelsen var altså den, vores læsere helst ville læse.

Nummer 3: Forpremiere: Konni Kass – I Lie
Regnskys læsere tog virkelig Konni Kass til sig i 2016, og det kom tydeligt til udtryk, da vi ganske eksklusivt kunne præsentere en forpremiere på nummeret “I Lie” fra debutalbummet “Haphe”. To artikler om Konni Kass i top fem tror jeg ikke, at hverken vi eller hun regnede med, da vi tog fat på 2016.

Nummer 2: Premiere: Eugenia – vildt+sødt
Et af årets mest interessante bekendtskaber var den danske duo Eugenia. Med musik afspillet fra kassettebånd og nogle vidunderlige musikvideoer har de taget os med storm. Noget kunne tyde på, at vi ikke er de eneste, for vores læsere var også særdeles nysgerrige, da vi havde premiere på duoens allerførste udspil, “vildt+sødt”.

Nummer 1: “Spis eller bli’ spist!” med DC og Fouli
Årets mest læste artikel er samtidig den første artikel, Mirja nogensinde skrev på Regnsky. Mirja var taget ud i lørdagsnatten til undergrundshiphop, og det var noget, Regnskys læsere kunne lide. Om det er et tegn på, at vi har plads til endnu mere hiphop på bloggen, skal jeg ikke kunne sige, men vi er i hvert fald glade for, at I har taget så godt imod vores to nye skribenter.

Lad mig slutte af med et genlyt til en god omgang gadehiphop fra Carmon, og så læses vi forhåbentlig ved her i 2017!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

REGNSKY: GREATEST HITS 2016

Regnsky
Indrømmet. At 2016 har været et lorteår for musikken er nu blevet en fortærsket kliché. Vi har mistet nogle af de største i form af Bowie, Cohen og Prince.

Det skal dog ikke holde os fra at iføre os et par ufatteligt snævre tilbagebliksbriller og tage et kig på, hvordan Regnskys 2016 har været. Vi har udvalgt de bedste/skæveste/sjoveste øjeblikke fra året der gik, og undskylder på forhånd for at pudse vores egen glorie.. Men vi er sgu lidt glade for de her øjeblikke!

– Rasmus tog på Copenhell og undersøgte, hvad der var metal, og hvor meget det er muligt at være på festivalsmæssig udebane.

– Peter lander et interview med selveste Wayne Coyne på Heartland Festival!

– Rasmus siger ja til at interviewe en hiphop-gruppe bestående af de 21 islandske piger fra Reykyavikurdætur.

– REGNSKY OPGRADERER! Alt bliver nyt og fint, som Eva forklarer i artiklen Forever Changes.

– Peter er sur på Lukas Graham efter Northside-“koncert”.

– Mirja tager på Copenhagen Psych og udforsker den danske psykedeliske scene.

– REGNSKY NÅR 3000 LIKES PÅ FACEBOOK!!

Vi vil gerne fra Regnskys side af takke jer, læserne, fordi I har fulgt med hele sidste år. Vi håber, I fortsat vil følge med på siden i 2017. Masser af Regnsky-love fra Eva, Mirja, Peter og Rasmus!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Fuld affekt til Fuld Effekt

Foto lånt fra Fuld Effekts Facebook.

Jeg er faldet over noget, som jeg bliver nødt til at dele med nogen.

Det drejer sig om fire unge mænd, der laver musik under navnet Fuld Effekt. De har påtaget sig de glimrende navne ZacDaddy, BeefSupreme, DJ Speakr og min personlige favorit: SpytClaus. På baggrund af disse informationer er det svært at vide, hvad man skal forvente. Er det de nye Malk De Koijn? Marvellous Mosell? Måske Specktors? Det er dansk, det er rap, men om det er hiphop, er jeg i tvivl om. Jeg har aldrig hørt så funky musik kombineret med dansk rap før. Jeg kan godt afsløre, at det er noget, der rykker.

Fuld Effekt har netop udgivet EP’en Hommes Fatales, og det lyder ikke rigtigt som noget, jeg er stødt på før – på trods af at de trækker tråde til andre danske rappere. Der hvor de virkelig skiller sig bemærkelsesværdigt ud, er på selve musikken. Lækre basgange og beats der får dine baller til at hoppe og som sørger for, at du kan holde varmen i decemberkulden. Det minder lidt om det, Marvellous Mosell har lavet, men det er knap så fjollet. Og så kan de rent faktisk synge! Teksterne er ikke stor kunst, men drengene holder et tight flow, og deres stemmer klæder den funky lyd. Alt behøver jo ikke tage udgangspunkt i eksistentielle spørgsmål for at være værd at lytte til. Nogle gange kan det sgu også være et stort spørgsmål, hvor og hos hvem man skal sove lørdag nat.

Taget i betragtning af at EP’en hedder “HOMMES Fatales”, så har de med sange som “Superlike”, “Yoga Pants”, “Pigen Er En Spiller” et stærkt fokus på kvindekønnet, og det kulminerer i hyldesten til Sara Frost, hvortil de også har lavet en video:

Sara Frost er en flot dame, men jeg tror altså, at Snebolden har monopol på hende, drenge, omend det er morsomt tænkt, og er blevet til en sang med ekstra meget 90’er fløde – på den gode måde.

Heldigvis husker drengene også at hylde sig selv i sangen “Hommes Fatales”, som er mere elektronisk og dansevenlig. Nej drenge, jeg har desværre ikke set jer danse, men det vil jeg sgu gerne næste gang, I spiller.

Må jeg lige pointere at det her, det er rigtigt godt. Jeg er oppe at køre over, hvor talentfulde de her drenge er, og deres EP er noget af et statement. Jeg håber på, at det her er starten på en karriere, der kommer til at kaste mere musik af sig, fordi jeg vil glæde mig til at følge med. I har hermed fået en ny fan, drenge, og I har satme fortjent den. Der er tale om fuld affekt.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Øst, syd eller vest – Nordsiden er bedst!

"Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch."
“Ich heisse super fantastisch. Ich trinke schampus mit lachsfisch.”

På fredag den 17. juni starter 2016 udgaven af NorthSide-Festivalen. Den unge festival har lynhurtigt etableret sig i det danske festivalslandskab, og det er blandt andet ved hjælp af enormt stærke årlige bookings. Allerede under festivalens anden udgave sprang de fra danske kanoner som Veto og Turboweekend til internationale navne som Suede og Interpol. Derfra har det hvert år lykkedes dem at toppe programmet fra forrige år med endnu vildere bookings. Det har givet udslag i billetsalget, og NorthSide har kunnet præsentere udsolgt i 2013-14-15. Men er boblen ved at briste for arrangørerne?

I år har festivalen endnu ikke meldt udsolgt. Roskilde har udsolgt. Copenhell har udsolgt. Skanderborg har udsolgt. Tinderbox har meldt tæt på udsolgt – Northside har ikke meldt andet ud, end at dagsbilletter til fredag og lørdag er væk, mens søndag er tæt på udsolgt. De kan nå det endnu, velsagtens, men jeg synes, der har været en udpræget rynken på næsen over programmet i år blandt dem, jeg kender, som jeg betragtede som sikre deltagere. Udtryk som ”niche-præget” er blevet taget i brug af en ven, der har deltaget i samtlige NorthSide-festivaler.

Det er tredje gang, jeg rykker til Ådalen for at deltage i festivalen, så min erfaring går kun tilbage til 2014. Jeg må indrømme, at NorthSide har formået at charmere og forføre mig på en måde, som ikke engang Roskilde kan. Det smukke ved NorthSide er, at de deltagende er der for musikkens skyld. Publikummet er ældre (men ikke Skanderborg gamle), og de har intet imod at betale for den kvalitet, som festivalen indeholder. Det skal lige pointeres, at en weekend på NorthSide hurtigt kan løbe op, fordi der er en insisteren på kvalitet og økologi i alt, hvad der serveres, og det koster. Øllene er Tuborg Rå, maden er alt fra jyske cupcakes til klassiske flæskestegssandwiches. Og sushi. Man kan få fucking sushi. På en festival. Det tætteste den gennemsnitlige roskildegænger har været på festivalssushi, er, når dåsemakrellen konkurrerer med dåsetunen om at udgøre dagens proteintilskud. Hvis man ikke er til øl, kan man jo passende tømme kontoen i vin og champagnebaren. Eller rom og cigar-baren for ultimativ dekadence. Der er som bekendt heller ikke et campingsområde, hvor man lige kan slumme sig ned med en dåseøl og et stykke med Faaborg-leverpostej, så man er tvunget til at dykke ned i NorthSides luksusudvalg for at få stillet sine behov. Det er i den grad det hårde festivalsliv!

A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.
A$AP Rocky giver lige en lektion i hiphop tilbage i 14.

Når jeg siger, at publikum er der for musikkens skyld, så mener jeg, at den løsslupne festivalsstemning der hersker på Roskilde ikke er at finde i samme omfang. Der er altid én, der har fået for meget, jovist, men der er ikke nogen mobilanlæg og ølbonger, og det er en befrielse at komme et sted hen, hvor man kan fokusere 100% på at nyde det vanvittige line-up, der bliver præsenteret år efter år.
Det er også en festival, hvor folk klæder sig tight og lækkert, og hvor man kan tillade sig at ligne en million. Man skal ikke være overrasket, hvis man ser et par høje hæle (!) på NorthSide eller hvide sneakers. Apropos de hvide sneakers, så synes jeg, at de indfanger præcis det, der gør, at NorthSide skiller sig ud fra andre festivaler. Under festivalen sidste år begyndte det at regne om lørdagen. Sådan rigtigt for alvor regne. Pludselig var Ådalen ét stort mudderhul, og det var som om, at folk overhovedet ikke var forberedte på, at dette kunne lade sig gøre, at det overhovedet var en mulighed, at vejret blev så dårligt, og det tyndede gevaldigt ud i folk inden aftenens koncerter, der til gengæld blev passet op af en mindre men meget mere dedikeret skare. Koncerten med Underworld mindes jeg, som den definerende oplevelse, hvor publikum var få og gennemblødte men med en gejst uden lige. Dem, der altid er på festivaler, der bare ”lige skal se, hvad det er”, var taget hjem, og dem der dansede i mudderet hele natten stoppede ikke med at bevæge sig igen, før musikken var helt slukket. Selv dem der havde taget hvide sneakers på.

Her er der et dyster og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.
Her er der et dystert og artsy fartsy billede, jeg tog sidste år.

I år virker det som om, at der ikke bliver udsolgt. Spørgsmålet er så, om det vil lønne sig i flere Underworld-oplevelser, eller om det vil have negativ konsekvens for næste års budget. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg kommer tilbage næste år uanset hvad, fordi jeg elsker Ådalens form og facon, deres evne til booke ting, jeg har drømt om at se live længe, samt det faktum at jyderne bare er pisse, skide hyggelige mennesker.

Mit gæt er, at du ikke har brug for mig til at anbefale dig navne som Beck, Beach House og Flume (som ligger søndag?! What the f…), men jeg vil foreslå dig at høre NorthSides officielle Spotify-playliste igennem, og se om der ikke gemmer sig et par positive overraskelser. Og så tag lige at se Duran Duran. 80’er koryfæerne med alle sangene, du måske ikke vidste, du kunne, men tro mig, det kunne du. Og nyd så, at du ikke behøver løbe frem og tilbage mellem fire forskellige scener for at fange et kvarter af hver optræden, fordi planlæggerne ikke har husket at tage dine personlige ønsker i betragtning i spilleplanen. På NorthSide er det enten Grøn eller Blå scene, der spiller. I hvert fald de største navne. Der er altid et alternativ på P6-beat scenen, men der bliver gjort meget ud af, at du slipper for at få et angstanfald pga. din uhelbredelige FOMO.

Vi ses i Ådalen, gør vi ikke? Husk på, at Lonely Planet har placeret Aarhus som næsthotteste destination i Europa i 2016, og du er jo en del af the in crowd, ik’!

NS16_Poster_A4_RGB

Del og kommentér

  1. Christoffer says:

    Super godt og velskrevet indlæg. :-)

    Nu fremhæver du selv, at musikken er blevet kritiseret i din omgangskreds, hvad syntes du selv om programmet i år?

  2. Rasmus Stegmann says:

    Hej Christoffer

    Tak for din kommentar! Og relevante spørgsmål. Jeg forsøgte selv ikke at tage stilling til programmet men bare rejse en debat omkring styrken i det. Jeg mener dog, at NorthSide har sat barren for sig selv så højt, at folk er blevet forvænte, og det er grunden til kritikken. Selv synes jeg, det er et stærkt program, men det skiller sig bestemt også ud fra forrige år. Dog er der ikke så meget på min personlige favoritliste. Men hey, når man booker Beach House, så kan man slippe afsted med det meste i min bog! ;-)

    Ses vi på NorthSide?

    //Rasmus

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?