Afbræk: Hvad sker der ellers?

waiting for action

Ja, mit hjerte befinder sig vidstnok stadigt på Dyrskuepladsen i Roskilde og Regnsky mangler endnu at berette om enkelte koncerter og ikke mindst interviews, men for, at det ikke skal gå hen og blive alt for kedeligt og dreje sig om for få ting, tager jeg lige en kigger på, hvad der ellers hitter (for mig).

Den danske reggaegruppe BliGlad er for tiden aktuel med EP’en Kære Kirsten. Herfra er nummeret Dans For Satan blevet remixet af den i forvejen glade Christopher Egeberg. De fleste genkender ham nok mere for sit kunstnernavn Flip – og så er sagen en helt anden. Dette nummer har som noget helt særligt fået lov til at dele med jer. Nummeret er nedtonet, ja nærmest monotont, men efter et par gennemlytninger er jeg ret sikker på at man kan mærke dybden i nummeret. Bassen er ikke altoverskyggende hvilket hjælper på feel good-fornemmelsen der hviler sig over nummeret. Jeg håber virkelig I kan lide det, for er det tilfældet, så vil jeg på det varmeste anbefale også at erhverve Sunny Beach Happy Slap Mardi Gras‘ remix af Skinke Med Laksko.

BliGlad Dans for Satan (Flip Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/03-Dans-for-Satan-Flip-Remix.mp3]

20. juli udkommer den nye digitale Franz Ferdinand-single Can’t Stop Feeling, som blandt andet indeholder et flot remix af den allestedsnærværende danske gruppe WhoMadeWho. Går man ind på Domino Recordo for blot at indtaste sin mail-adresse, får man til gengæld dette remix sparket gratis lige i ansigtet efterfølgende og jeg vil på det varmeste anbefale at man gør dette. Nummeret er nemlig frækt og funky nok til at man ikke bør undgå det. Og så er det vel altid sjovt at høre hvordan det lyder, når et hoftesvingende band remixer et andet hoftesvingende band.

Franz Ferdinand – Can’t Stop Feeling (Who Made Who Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/05-Cant-Stop-Feeling-WhoMadeWho-Remix1.mp3]

For tiden imponerer Kim Las, den tidligere forsanger i Money Your Love, heftigt med den digitale udgivelse af numrene Morskaben og Boxen. Udover at det selvfølgelig nævnes, at Morskaben virkelig er kunst udover den vildeste fantasi man end må have, så har danske Kasper Bjørke på dette digitale udspil også givet sit besyv med i form at remix af dette nummer. Remixet er lidt mere upbeat i forhold til originalen og giver mig associationer til den igangværende wave som man også kan høre Tartelet Records, hvor de der sydamerikanske træk er en af grundtankerne. Det er hørt før, men jeg synes faktisk det er rigtig godt. Og deler du glæden for dette nummer, så download det inden der er gået to uger.

Kim Las Morskaben (Kasper Bjørke Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/07/05-Morskaben-Kasper-Bjørke-Remix.mp3]

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. indiepige says:

    er ret positivt overrasket over kasper bjørke remixet. digger det faktisk.

  2. Bjørn says:

    Kasper Bjørkes mix er lækkert.!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Interview: Vinnie Who

Vinnie Who - samlet, men dog ikke på Roskilde
Hvem er Danmarks sødeste frisør? Hvordan bliver man så massivt hypet af Soundvenue? Og hvordan omvender man et støvet Roskilde publikum til glitrende discodansere?
Regnsky har fanget Vinnie Who, bestående af frontmand/bagmand Niels Bagge Hansen (vokal, synth OG koklokke/tamburin), Dennis Morton (guitar og synth), Martin Kærgaard (bas og synth),  Simon Stefanski (keys) og Martin Sahl (trommer) på Roskilde Festival, og de giver svarene her.

Nu har I spillet her på Roskilde Festival, som i hvert fald indtil for fem år siden var kendt som en rocket festival. Hvorfor skal det danske rockpublikum på Roskilde Festival begynde at høre disco?
– Vi ser ikke selv Roskilde Festival som nødvendigvis appellerende til rockfolket. Men folk bør høre disco, fordi det giver en god og glad stemning. Vinnie Who appellerer bredt, og så synes jeg, selvom det er tilnærmelsesvis popmusik, at vi har lige så meget nerve som rocken – hvis ikke mere. Så det er ikke ”upassende”, vi tror Vinnie Who kan bidrage med rigtig meget til sådan en festival.

Hvordan oplevede I publikums reaktion under jeres koncert her på Roskilde?
Dennis (jokende): Folk har ventet på et discoband i fem år, og nu fik de det! Et forløsningens øjeblik, haha. Til koncerten rendte min moster faktisk rundt i teltet for at høre lyden forskellige steder, og for at føle folks umiddelbare reaktioner. Og på det virkede det til, at folk virkelig nød.
Simon (griner): Alt gik ligesom det skulle, bortset fra at selerne på mine overalls faldt ned.
Niels: Og det synes jeg da var meget frækt.

Det er Niels, der er bag alle numrene i indspillet version. Er Niels på en eller anden måde den ubestridte hersker i bandet, eller er der et demokratisk samarbejde med musikken – live såvel som i studiet – mellem jer alle?
Simon: Haha, det er han bestemt ikke. Han er så sød og blid og über demokratisk. God til at få en til at føle at man er vigtig, og gider lytte til vores holdninger angående musikken når vi spiller live – han kunne i princippet godt sige ”nu spiller I bare det der”. Men vi kommer sjældent med deciderede input til numrene.
Niels: Dog kan Simon eksempelvis komme med forslag til lige at lave en lille ændring, og numrenes konstruktion live er også ofte bestemt meget fælles.
Simon: Det demokratiske er med til at gøre bandet meget homogent, så man til koncerterne ikke blot oplever en mand, men det kommer til at virke lidt mere bandagtigt. Alt vi gør live er i det hele taget meget bandagtigt.

Er det også noget i har snakket om i forbindelse med afslutningsnummeret ”Rise With You”?
Niels: Det er et rigtig godt eksempel på et nummer, der er lavet meget om i forhold til studieversionen. Det opstod på den helt gammeldags bandagtige måde i øvelokalet, hvor vi jammede og fandt et nummer i det.

Kan det beskrives som en udvikling I har taget i forhold til nogle af de tidligere numre, der er mere skabelonagtige, I ved – 4 minutter lange osv.?
Niels: Noget som jeg har tænkt over er, at jeg gerne ville lave indspilningerne mere live-agtigt, mere ”menneskelige”, ligesom Michael Jackson gør. Det har inspireret mig meget at tænke ”hvordan ville vi gøre det her, hvis vi skulle spille nummeret live?” Det gør ikke noget at lave et par frække breaks for meget. Det gode ved livesituationen er jo, at man altid kan tage den lidt længere, end man kan på plade. Det er nogle af de tricks vi gerne vil bruge.

Hvilke overvejelser gjorde i jer om at spille flere af de her lange, opbyggelige numre – hvilket jeg i hvert fald synes var rigtig fedt og gav det en fornemmelse af, at der var en udtænkt opbygning bag. Var det noget i tænkte over ift. at spille flere kortere numre?
– Vi ville gerne spille de nyere numre, som har lidt flere instrumentalstykker med. Vi har snakket rigtig meget om koncertens opbygning, og brugt de foregående koncerter til at finde ud af, hvad der fungerer sammen.
Niels: Jeg synes da helt klart, at det var de bedste numre vi havde valgt – jeg ville ikke bytte nogle af dem ud med nogle af de andre. Dog kunne vi måske godt have spillet et nummer som ”Bend You” – et af de mere stille nummer til at give en afveksling.

Ser i koncerten på roskilde Festival som en form for kulmination på de koncerter I har spillet det sidste halve år?
Niels: Lige siden vi fik af vide, at vi skulle spille, har vi tænkt over at skulle finde de fedeste numre, øve dem op og prøve dem af live før Roskilde, så det kunne blive det perfekte set. Det har nærmest været en form for ”forskning” i, hvordan settet skulle være.
Da vi spillede inde i Urban Outfitters spillede vi også det nye nummer ”My Sympathy” 2 gange for at prøve det helt af i en livesammenhæng, så vi kunne være helt sikre i det.

Vinnie Who er netop blevet signet til EMI. Hvad er jeres tanker omkring bevarelsen af den kreative frihed i den forbindelse?
Simon: Det ved vi endnu ikke noget om på nuværende tidspunkt, vi har faktisk ikke snakket så meget med dem endnu. Planerne er endnu ikke færdiglagte. Niels har sådan set underskrevet kontrakten uden at læse den ordentligt igennem, haha.
Niels: Nej, jeg forstår mig ikke rigtigt på lovsproget. Men jeg tror vi har de samme muligheder uanset hvilket pladeselskab der står for os.
Simon: Jeg tror også hele snakken om den kreative frihed er baseret på en række fordomme om, at store selskaber lægger bånd på en, og presser en til at gøre ting man ikke har lyst til. Det hænger nok også sammen med lidt mere kommerciel musik end vores – bands der er kunstigt sammensat og sådan noget. I det hele taget synes vi, at det er et rigtig fedt hold på EMI. Jeg tror de har styr på, hvad de skal gøre.

Soundvenue har i forbindelse med Roskilde-koncerten lavet en video med jer – endnu en i rækken kan man vist sige, i og med det er den fjerde. Hvordan har I det med, at det stort set kun er Soundvenue også Regnsky, der omtaler jer? I er på en måde blevet et niche-band selvom jeres musik appellerer bredt.
Simon: Jeg ser det meget som et udtryk for en manglende bredde i dansk musikjournalistik. Der er ikke særligt mange alternativer til Soundvenue, fordi Gaffa skal være meget mere kommercielt, og ikke bruger tid på bands, der ikke er signet. Så er der jo blogs, men det er på et helt andet niveau.
Niels: Jeg kan ikke forsvare, hvorfor Soundvenue har lyst til at lave 4 videoer med os, selvom det da er helt vildt fedt for – jeg tjekker selv ofte de videoer, der ligger med bands og bruger hjemmesiden meget, så jeg er glad for at vi præger den ofte. Jeg tror vi har givet nogle gode koncerter, og det sammen med signingen vil få flere mediers øjne op for os.
Simon: Altså, der er ingen tvivl om, at vi er blevet nogle Soundvenue darlings – der må være et eller andet Niels ikke fortæller!
Dennis: Hvem har du kneppet, Niels?
Dennis: Soundvenue er jo det optimale medie, hvis man vil komme forholdsvis bredt ud. Som upcoming band er det virkelig det bedste sted. Hvis der var et medie jeg skulle vælge, med udgangspunkt i, hvad der er bedst for bandet, så var det helt klart dem. Jeg er stolt over de godt kan lide det, for de har sgu god smag.

I er ikke bange for at blive set som ”det der Soundvenue-band”?
Niels: Nej, det er jeg ikke. Så længe Soundvenue er et cool sted, synes jeg det er fedt.
Simon: Jeg tror også meget det er det, der skal til. Vi er jo stadig meget upcoming, så vi har virkelig brug for den støtte, eksponeringen giver os. Så skal der også nok komme et tidspunkt, hvor andre steder for øjnene op for os.

Bare et kort spørgsmål til Niels for at slutte af på: Tror du virkelig, at det hjælper på koncerten af du netop er blevet klippet?
Niels: I søndags gik jeg faktisk helt i panik over mit hår, og jeg SKULLE SPILLE PÅ ROSKILDE FESTIVAL DAGEN EFTER! Helt seriøst, kimede min frisør ned, men hun var sød og fik mig lige presset ind. Hun hedder Charlotte Holm, men kan sgu ikke huske hendes telefonnummer. Men det er i Det Blå Hus i Solrød Strand.

Hele bandet griner af den halvt stolte halvt forlegne Niels.
– Jamen, det er det! Jeg kan desværre ikke adressen eller telefonnummeret, men det er frisøren i Solrød Strand.
Ja, og det er tæt på Roskilde..
– Så hvis man lige føler for det, kan man jo smutte til Solrød og blive klippet under festivalen!

Tjek Vinnie Who ud på myspace og bliv ligeså forelskede som vi er…

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Interview: CODY

Et syv mand stort band er sat i stævne. Spørgsmålene er forberedt, og koncerten netop overstået.
Regnsky er taget på Roskilde Festival, og vi vil hele festivalen igennem opsnuse obskure og mindre obskure koncerter og vurdere om “the orange feeling” overlever solidt hedeslag. Også interviewer vi selvfølgelig de bands, der får vores musikhjerte til at banke hurtigst.

cody

Et af de bands er Cody. Kasper Kaae i forklædning, og med et 8-mand stort band bag sig, folder de intime, og ofte nedbarberede melodier sig ud, svøbt i det helt store instrumentantrag – dog altid doseret med måde og en fin og beundringsværdig balance mellem den tyste og storladne magi. Perfekt musik at vågne til, og tidspunktet 13:30 er da også vel timet med vejrguderne. Det er i hvert fald ret oplagt at have Cody som soundtrack til dagens første øl i hængekøjen.
Det er en velspillet og stemningsmæssigt varm koncert. Men har Roskilde Festivals publikum, der har ry for at være nogle rock-hungrende typer, mod på en samling unge mennesker med ondt i og noget på hjertet?

Regnsky: Har jeres genre det hårdt på en festival som Roskilde?
Cody: Overhovedet ikke. Vi tror faktisk, at Roskilde Festival er den eneste festival i Danmark, hvor publikum er så åbne overfor musik. Allerede da vi begyndte at sætte gear op, kunne man se folk samle sig og stå og tænke “hvad er det for en stor en?” når de kiggede på instrumenterne. Jeg tror faktisk folk var ret på, selvom vi i princippet kunne have spillet for 2 mennesker uden at opdage det. Det er jo vores allesammens drøm at spille på Roskilde!
At spille på Pavillion Junior er først og fremmest en kæmpe anerkendelse, og derefter er det et springbræt. Udover at nå et større og bredere publikum, håber vi mange bookere – både nationale og internationale har “opdaget” os, og koncerten derved er med til at åbne døre for os.

Regnsky: Gjorde I jer nogle særlige overvejelser omkring koncerten som en del af en festival?
Cody: Selvfølgelig prøvede vi at holde de helt stille numre ude af koncerten, for vi vil jo gerne holde folk vågne! Nogle gange spiller vi fuldstændig akustisk live,  og vi prøvede stadig at tage den intime stemning med, men kombinere den med lidt gang i den. At spille i Brorsons kirken var enormt intimt, og publikums opmærksomhed var fuldstændig på os, men her var der folk der sang med! Det har jeg virkelig ikke oplevet før.

Tirsdag fik Cody mastereret deres egentlige debutalbum – langspilleren, der følger op på den yderst kritikerroste ep fra i vinters. Med ep’ens følelsesmættede rum kom Cody utrolig tæt på lytteren personligt – måske fordi Kasper Kaae som eneste mand stod bag lydbilledet.

Regnsky: Før i gik på scenen blev i præsenteret som et “musikerkollektiv”. Hvordan har det påvirket indspilningerne af det kommende album at have turneret med et større band?
Cody: Det har selvfølgelig været hårdt, at jeg ikke har måtte bestemme det hele! Vi har allesammen spillet med på den nye plade, det gør den måske mere nuanceret… men lyden er stadig den samme, bandet er stadig meget tæt på lytteren rent følelsesmæssigt. Efter at have fået den mixet en gang, var det alt for meget Choir of Young Believers swung med stor dramatik, hvilket var meget flot, men ikke det vi ville. Så i det nye mix er tætheden fra ep’en nu er kombineret med højere til loftet.

Cody udsender deres langspiller på Slow Shark Records medio september, og kan i den forbindelse ses live en del steder i landet. Check myspace for mere info herom.

Cody: Comfort and Rage
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/02/03-comfort-and-rage.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Interview med DATAROCK!

Datarock

Tidligere på måneden udkom norske Datarock med opfølgeren til debutpladen fra 2005, Datarock Datarock. Den nye plade har simpelt fået titlen “Red” og folk med kendskab til Fredrik Saroea og Ketil Mosnes‘ musik ved, hvor rød disse fyre kan være. Jeg mener, se bare deres jumpsuits. På det nye album er drengne modnede og blevet mere sobre i forhold til for fire år siden, mens viriliteten og den frække fornemmelse er forblevet velbevaret som en statsministerjakke. Den gode kvalitet i numrene er fra starten til at føle på, og man kan ikke undgå at lade sig rive med, når Datarock hylder 70’er- og 80’er-årtierne og dens inspirationer. Alt var jo bare så godt, dengang.

I forbindelse med denne albumudgivelse har Regnsky som en af de få danske medier fået lov til at fange Frederik og Ketil til et interview, mens de har turneret verden tynd. Vi var blandt andet meget i at interesseret i at høre om de popkulturelle inspirationers indvirkning på Red, den hårdfine grænse mellem at være retarderet og moden, og hvad der er så specielt ved Bergen.

– I er født og opvokset i norske Bergen, og det ser ud til at byen opforstrer en lang række interessante kunstnere, såsom The Whitest Boy Alive, Royksöpp og The New Wine – er der noget bestemt omkring Bergen, som giver indbyggerne en fordel når det kommer til at lave musik?

– Helt sikkert. Faktum er, at Bergen er den næststørste by og det er her alle weirdos flytter til. Samtidigt udgør de studerende 10 % af hele befolkningen, så vi har en stor, alternativ, åben og særegen klubscene. Samtidigt regner det 250 dage om året, så man fokuserer ofte på indendørsaktiviteter som musikken.

– Jeres røde jumpsuits får mig selvfølgelig tænke at tænke “rødt” hver gang jeg lytter til jer – har denne påklædning noget som helst at gøre med titlen på jeres nye plade? Og er jeres musik ligefrem “rød”? Hvis ikke, hvordan vil I så farvelægge jeres musik?

– Oh, it’s red, baby!

– Det ser ud til at I er gået fra en meget kæphøj stil på jeres debutplade, med sjove og flertydige tekster, til at vise en mere voksen attitude, blandt andet med tekster om frygten for at dø. Har jeg ret hvis jeg formoder at I er modnet eller ønsker I bare at vise en ny side fra Datarock?

– Ja, jeg håber da lidt at vi er modnet, men at fremvise en lidt anderledes side af os selv på dette album, var helt sikkert et bevidst valg. Det er dog ikke fordi vi ikke kunne lave et album som “Red” tilbage i 2005. Jeg mener, ret mange af numrene har været undervejs i en evighed. Det føltes bare rigtigt på dette tidspunkt. Omvendt, så har man stadigt elementer af den samme støbning som man ville kunne finde på “Datarock Datarock”. Det skyldes mest at vi ville tage den lidt mere med ro, denne gang, så vores ligesindede ikke ville tro at vi er fuldstændigt retarderede. Du og jeg ved, at vi er. Men hallo, vi prøver altid at nare nogle af vores venner.

Det er blevet gjort ret så tydeligt, at Datarock er inspireret af popkulturen – kan I give nogle eksempler og måske fortælle hvordan disse inspirationer kan opfanges på det nye album?

– Lad os gennemgå hele albummet, nummer for nummer, og udpege nogle inspirationer:

The Blog: Filmen Tron!
Give It Up: “Little China Girl” af David Bowie, et lille hint af Kraftwerk, en smule af Romeo og Julie samt en skefuld West Side Story.
True Stories – Talking Heads og Fela Kuti.
Dance – “Cruisers Creek” af The Fall samt “Dance Dance Dance” af Haruka Murakami.
Molly – Skuespilleren Molly Ringwald.
Do It Your Way – Madchester-æraen med bands som Stone Roses, Happy Mondays, Charlatans, Inspiral Carpets, Ride og sågar det tidlige Blur.
In The Red – Den nuværende finanskrise.
Fear Of Death – The Smiths / Morrisey, The Cure samt Don DeLillo’s “White Noice”.
Amarillion – Second Life, social networking sights, A-ha og Prefab Sprout.
The Pretender – Selvmord (Tro det eller ej), “Return To Sender” fremført af Elvis og fænomentet “online identitetsmanipulering”.
Back In The Seventies – The Clash og The Police.
New Days Dawn – Scott Walker og The Chef, The Thief, His Wife og “Her Lover” af Peter Greenaway. 

– Når Datarock ikke lytter til sig selv, hvilke lyde brøler så ud af radioen og iPoden?

– Karin Park, Bat For Lashes, Fever Ray, Audiogarde, Grizzly Bear, Animal Collective, Syntax TerrOrkester, Noxagt, John Olav Nilsen & Gjengen, MT Six, Fjorden Baby!, ZenZuluZero, Denga Denga og Stone Roses, som aldrig bliver for gammel.

DatarockAmarillion
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/09-Amarillion.mp3]

DatarockDance!
[audio:http://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/04-Dance.mp3]

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

Nobody Knows Anything

Nobody Knows Anything: DFA Presents Supersoul Recordings

Vi skal noget tid tilbage. Faktisk næsten et helt år. August, 2008; er der nogle der kan huske hvad der skete dér? Det var noget med De Olympiske Lege i Kina, krigen mellem Rusland og Georgien, og en måned, hvor kunstnere som Choir Of Young Believers, Small, Milosh og Conor Oberst udsendte plader.

Og så var der lige en helt bestemt kompilation. På en dobbelt-cd fejrede det New York-baserede pladeselskab DFA, med sit særlige fokus på disco og dance-punk, en række af de bedste numre baseret på de to første år med udgivelser på vinyl og digitalt fra det Berlin-baserede label Supersoul Recordings. Albummet udkom på DFA’s sublabel Death From Abroad og tæller blandt andet Supersoul-frontmanden Xaver NaudascherSkatebård, Max Brannslokker og Walter Jones, der også har fået en aftale med DFA efterfølgende.

Nobody Knows Anything, som pladen hedder, besidder mange referencer til stilen fra DFA Records, men kaster også om sig med kærlighed til space disco, house, italo, den eksperimenterende krautrock og en underligt alternativ form for minimal, som hjembyen er så kendt for. Det lyder som en underlig og ligefrem klodset mikstur, der med sin brede omfavnelse af forskellige genrer kunne være et problem – men jeg mener derimod at det netop er det skønne ved Nobody Knows Anything, at man ikke har valgt en bestemt, god genre, men netop fokuseret på det gode udvalg af numre, Supersoul Recordings har at byde på. Derfor undrer det mig også, at denne kompilation ikke fik mere omtale  herhjemme. Så lad os fejre den sammen!

Xaver Naudascher Lost
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01.-Xaver-Naudascher-Lost.mp3]

StrangeletsRiot On Planet 10 (Blitz Gramsci Remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/13.-Strangelets-Riot-On-Planet-10-Blitz-Gramsci-Remix.mp3]

Max Brannslokker Stropharia
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/08.-Max-Brannslokker-Stropharia.mp3]

Bonus! LCD Soundsystem, Prinzhorn Dance School og The Rapture er langt fra ene om at have udgivelser på DFA Records. For tiden er The Juan Maclean og førnævnte Walter Jones aktuelle med udgivelser, henholdsvist i form af cd’en The Future Will Come samt singlen I’ll Keep On Loving You. Herudover laver duoen Yacht en maveplasker på alle danske disco-elskere den 27. juli med albummet See Mystery Lights. Og sidst, men ikke mindst, lavede Rub N’ Tug et ret så godt remix af Capracara tidligere i år. Så blev det også til lidt info om den nuværende situation for DFA Records.
Følgende fire numre rummer en positiv aura, så kombinér dem og du kan skabe en fed jeg har lige fået hue på, vejret er godt og det er Skt. Hans’ Aften i morgen-playliste. Ish.

The Juan Maclean One Day
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/03-one-day.mp3]

Walter Jones I’ll Keep On Loving You
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/01-Ill-Keep-On-Loving-You.mp3]

Yacht Psychic City
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/05-Psychic-City.mp3]

Capracara – King Of The Witches (Rub N’ Tug remix)
[audio:http://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/06/King-Of-The-Witches-Rub-N-Tug-remi.mp3]

Støt DFA og shop nogle fede numre på Beatport.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *