The Life and Death of a Male Body

The Rumour Said Fire

Det er egentlig ret sært, den store medvind danske folk/country-indierock bands oplever i øjeblikket. Det er ikke ligefrem fordi skæg, akustiske guitarer og tungsindighed perfekt søndag aften lover den vildeste fest.
Men Cody, I Got You On Tape  og hvad de ellers hedder, besidder alle de kvaliteter der skal til, for at skrive iørefaldende melodier og omkvæd, der sætter sig fast. Kvalitetsmusik, hedder det.

Nu gælder det The Rumour Said Fire. Det seneste års tid har de luret i undergrunden, og af den er de af og til poppet op. Bandet entrerede det etablerede musik-Danmark med manér, da de sidste blev udnævnt som Soundvenue Selected og efterfølgende oplevede succes på High-5 listen med nummeret “Love for the Tortured”, som vi også havde oppe og vende her.

Ikke særligt aktuelt. Men for en måneds tid siden rørte bandet igen på sig – og havnede igen på High-5. Denne gang med “The Balcony”, der præsenterede en klar udvikling hos det amerikansk-inspirerede band. Lydens fokus var samlet, muligvis på grund af den mere præcise produktion, måske fordi bandet var spillet mere sammen. Ud fra devisen om, at man kun skal spille på sit instrument, hvis det er nødvendigt, er udtrykket roligere, mindre overlæsset og mere fokuseret.
Sangskriver Jesper Lidangs omgår klicheerne pænt. Jeg tror på de ord han synger, at han er ærlig, og vigtigst af alt – at musikken betyder noget, og er skrevet fordi den skal. Samtidig kan The Life and Death of a Male Body høres uden det vilde engagement. Man er i rart selskab, hvad enten bandet er i det rockede hjørne på “Evil Son” eller helt tyst som den mindst lige så dragende “Red Light”. Eller det kombineres med dragende instrumentering, smukt korarbejde og varm klang på afslutningen “Dance”.

Eneste anke i forhold til denne smukke, personlige og gennemarbejdede release er, at den varer 6 numre. At være i så dejligt musikalsk selskab savner jeg ofte, og derfor ser jeg frem til en reel langspiller fra bandet, forhåbentlig snart.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

3 x lange bange klamme sange

Kim Las: 3 gange
Det slående ved Kim Las første  reelle solo-udgivelse – der har været på vej i 5 år – er, at den paradoksalt nok mangler ideer og originalitet. Men at den samtidig er utroligt fængende og en, man har svært ved ikke at sætte på repeat.

Kim Las er nemlig ganske behageligt selskab. De 9 skæringer på solodebuten er opbygget af en kærlighed til den neoromantiske bølge fra sen 70’erne til 80’erne. Særligt i vokalen, der i sin rummelighed sender tanker om Bowie. Instrumenteringen er centreret omkring guitarens repeterende melodier og Las’ tungsindige vokal. De elektronisk programerede beats skaber en fin ramme for albummet, og ligeledes en kendetegnende lyd. Men de få tilvalg hæmmer også pladens skønhed.
Selvom pressemeddelelsen tilnærmelsesvis har ret i de lovende ord om “besyngelse af det uindfriede og indestængte, men også det fantasitsk smukke. Der er aldrig langt fra den svimlende storhedsfornemmelse, sugende beruselse eller inderlige skrøbelighed, når lytteren guides gennem den verden, hvor intet er så vedvarende at det ikke kan pilles ned og erstattes af det grinagtigt bittersøde” på numre som den afsluttende 3-trins raket “Casual”, “Sommeren” og “Kranen”, hvor skønheden rammes fantastisk præcist. Ligefra den postpunk-industrielle undergangsstemning på “Casual” til den svimlende skønhed, der hæver de simple harmonier fra den underspillet, melankolske rytmeguitar til fin symbiose med det melankolske mantra: “I was so happy last night, can’t believe how happy I was last night” og bittersøde synths på “Kranen”.

Det er meget præcist (lyd)billede af den forfærdelige og fantastiske kærlighed. Men i længden savner jeg noget variation i følelses- og harmonispektret, så det hele ikke løber over. Det er fint i momenter, men rumklang og 80’er synth kan også blive så meget for meget, at budskabet og inderligheden overdøves.

Kim LasSommeren
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/08-Sommeren.mp3]

Kim Las Kranen
[audio:https://www.regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/09-Kranen-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Der fløjtes videre

Vi gør os ikke frygtelig meget i dubsteppen og alle dens undergenrer på Regnsky. Men det er der heldigvis andre, der gør!
En af dem er Simon Olsson, der i øjeblikket huserer i det københavnaske klubmiljø under dj-navnet Psi-mono. Med fingeren placeret på den pulserende bas, giver han her et oprids af den hastligt udviklende scenes nye transformationer ind i 2-step garage og techno.
Spænd hjelmen, bliv klogere og gå i krig med de mange anbefalinger.

Whistla
På trods af, at den garvede London-baserede Whistla kom med på dubstep-bølgen gennem hans show ”Swivel Nation” på SUB.FM (som blandt andre også huser danske DJ Revealomatic) , og gennem opstarten af sit eget dubstep-dedikerede label Ox Rider Records, har hans gennemslagskraft ikke været overvældende. I hvert fald ikke her hjemme. Det er nok i virkeligheden de færreste, der ved, hvem han er eller har hørt om ham. Men hvorfor er sådan en moden mand så lige pludselig interessant at skrive om? Årsagen er hans nye digitale underlabel til Ox Rider,  L2S recordings.
Den serie af nye dubstep-mutationer som L2S nu prøver at repræsentere anede man allerede i den seneste, og nok bedste Ox Rider udgivelse, Whistlas Heaven/Rollerball.

L2S står sammen med Night Audio (Leeds duo’en Submerse’  digitale label) og enkelte andre udstikkere, pladeselskaber såvel som artister (Kursed Recordings, Sully, Synkro, etc.) for det, som blandt andre Whistla meget uoriginalt kalder ”Future Garage”.  Det endnu sparsomme antal udgivelsers på disse labels har vist sig som interessante modreaktioner på den langsomt degenerende dubstep-lyd. Der er tydlige inspirationer fra et af dubsteppens kim, 2-step garage. Nogle af udgivelserne (Submerse, Synkro, Sully og Norske Clueless) leder straks tankerne hen på Burial.
Andre udgivelser er fjollede,  aparte, psykadelliske og der bliver i den grad sparket til deres vokalsamples. Kingthings’ Trapped, Vibezins Digital Funk og Whistlas’ 420 Lockdown EP er glimrende eksempler, mens andre er mere dybe og trækker på elementer fra techno og uk-breakbeat. Kanvas’  Next og Too Far Gone, Wascal’s The Lesson og  Hans Irie Youth Podcast, bør absolut tjekkes.

Wascals Irie youth podcast

Tracklist:
Bjork – Hidden Place (Wascal refix) [dub]
Nephilim – White Elephant (Wascal mix) [dub]
Wascal – Submission [dub]
Wascal – Don’t Forget [forthcoming Cymb:Step]
Wascal – Blew It [dub]
Wascal – Decide [Wascal Dubs]
JKS – Form Of Communication (Wascal mix) [Dubfront]
Wascal ft Ivy Cairo – Platitudes [dub]
Wascal – The Lesson [forthcoming L2S]
Wascal – All I Need [Cymb:Step 001]

Whistlas ”Future Garage An Introduction”-mix:

Tracklist:
Submerse – Everything Around Us [L2S Recordings]
Synkro – Everybody Knows [Smokin Sessions]
Clueless – Secret Love [forthcoming Night Audio]
Sully – Phonebox [Frijsfo Beats]
Whistla – What You Want [L2S Recordings]
Sines – Love Becomes She [Untitled!]
Submerse – Forgive Me [forthcoming Night Audio]
Burial – Unite [Soul Jazz]
Whistla – Steelface [L2S Recordings]
Kanvas – Next [forthcoming on L2S Recordings]
Duncan Powell – Care 4 Me (Whistla Remix) [forthcoming as a free download from http://thepushep.blogspot.com ]
M2J – Blue Tone [L2S Recordings]
Littlefoot – Alien Wet Dream [L2S Recordings]
KingThing – Trapped [forthcoming on Night Audio]
Naphta – Soundclash (Grievous Angel Remix) [forthcoming on Keysound]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release

flyer by Anika Lori
When Saints Go Machine udsendte den længe ventede debutplade Ten Makes A Face, som vi på Regnsky har været meget begejstrede for. Nu er firkløveret aktuelt igen. Denne gang med 2. singlen – den utraditionelle, eurodance-inspirerede popperle ”Spitting Image”.
Den har følgelig har inspireret et væld af kunstnere til remixing: Mislyd, Vinnie Who, Muzzle Flash, Turboweekend, Pezzner (US) og Eim Ick (tidl. CloudC) har alle bidraget med de remix, der er sluppet gennem nåleøjet, og dermed figurer på udgivelsen.

Og størstedelen af dem kan opleves på Dunkel den 4. september, når Regnsky slår pjalterne sammen med vores blogkollegaer på Støjblog, og fejrer releasen.
Denne aften er også lancering af Regnskys faste klub på Dunkel. Første fredag i måneden præsenterer Regnsky månedens mest anbefalelsesværdige release, og booking af de mest spændende djs og livenavne, ligesom Regnsky djs vil være residents.

I anledningen af releasen har Mislyd taget turen fra Århus til København. Sidst trioen aflagde hovedstaden visit, var i forbindelse med årets Start Festival, hvor deres dynamisk minimalinspirerede electronica bankede tempoet og festen i top. På Dunkel dannes rammen for live-settet af gruppens yderst vellykkede remix af ”Spitting Image”. Det bliver varmt, det bliver tætpakket, det bliver højt og det bliver fedt!

Eim Ick huserede tidligere under navnet CloudC, og skønt det næppe vil ringe mange klokker, har bagmanden Nick Kold Eriksen sommeren igennem finpudset sit liveset gennem de københavnske nætter. Eim Ick er ligesom Mislyd en af Støjblog og Regnskys darlings.

Resten af aftenen er under kyndig hænder, når først ½ af When Saints Go Machine, nemlig Kenton Slash Demon, bestyrer pladespillerne og Muzzle Flash senere overtager.

Regnsky har fået æren af at præsentere de forskellige remix, og i dag får i mulighed for at stifte bekendtskab med Pezzner og Mislyds.

When Saints Go Machine – Spitting Image
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/05/05-spitting-image.mp3]

When Saints Go Machine – Spitting Image (Pezzner remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Pezzner.mp3]

When Saints Go Machine Spitting Image (Mislyd remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/09/Spit-Mislyd.mp3]

Facebook-event

Lineup:
Mislyd (live)
Eim Ick (tidl. CloudC – live)
Kenton Slash Demon
Muzzle Flash
Regnsky djs b2b Støjblog

Regnsky & Støjblog præsenterer “Spitting Image” release
Dunkel, Vestervoldgade 10, Kbh. V.
4. september kl 23-07
Fri entré til 01
Happy hour til 02

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Mike Monday på en fredag i det dunkle

Mike Monday

Techno, Electro, Downtempo/Chill, Funky House, Soulful House, Tech House, House, Disco, Deep House, Broken Beat, Indie, Electronic.

Sådan beskrives engelske Mike Mondays musikalske genrer, når man besøger pladeselskabet OM Records’ præsentation af en herre, der har over 20 års erfaring i branchen. Og som førstehåndsindtryk lyder det fuldstændigt obskurt, at ikke engang Mike Mondays eget pladeselskab er i stand til at beskrive musikken på et mere kortfattet plan, men man kan spørge sig selv, hvorvidt det kan gøres anderledes, når Mike Monday, med sine unikke og omfattende produktioner, formår at integrere en masse elementer med sin egen intelligente, umiskendelige og nærmest ubeskrivelige stil, som det gør sig gældende på debutalbummet Smorgasbord og senere på Songs Without Words – Part 1 – to succesfulde udgivelser, som er blevet rost til skyerne fra mange forskellige sider, heriblandt fra IDJ, Ministry of Sound og sågar fra det enorme britiske pladeselskab Virgin Records.
Mike Monday er i det hele taget en svært erfaren herre, der udover to fuldspillere også har en kæmpe remixproduktion, som strækker 20 år tilbage, mens han også var den ene halvdel af duoen Deep Foundation, som udover ham talte landsmanden Andy Cato fra Groove Armada.

Fredag, den 28. august, lægger Mike Monday så vejen forbi Danmark for tredje gang i karrieren, og efter at have spillet på Vega Natklub og Train i Aarhus, skal den københavnske natklub Dunkel ikke forvente megen nåde fra Mike Mondays side, når han lufter et retrospekt af tidligere udgivelser og nuværende inspirationer.

Forvent i stedet omfattende lydlandskaber, der på ét og samme tidspunkt viser dig, hvordan polyhistorisk musik skal lyde, men som også viser dig, hvordan skaldede, småfede og bebrillede technobritter fester. Hér er det tilladt at lade sig rive med.

Udover Mike Monday byder Dunkel denne aften også på et gensyn til Kenton Slash Demon, som netop nu holder de sene nattetimer kørende med hittet ”Khattabi”, samt Mathias Mesteño, et velkendt københavneransigt, som i juni udkom med Ep’en ”In Laws”.

Mike Monday Through the Keyhole
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/Mike-Monday-Through-the-Keyhole.mp3]

Animal Collective My Girls (Mike Monday Unofficial Remix)
[audio:https://regnsky.dk/wp/wp-content/uploads/2009/08/My-Girls-Mike-Monday-Unofficial-R-1.mp3]

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *