“Being a loser has a lot to do with wanting to be a winner too much”

Alex og jeg konkurrerer lige om, hvem der har den hurtigste brille på

Smuk magi opstår på Heartland. Det fandt Peter ud af, da han for to år siden fik et interview med Flaming Lips-forsangeren Wayne Coyne. I år var det min tur. Og jeg ved godt, der er en verden til forskel mellem Wayne Coyne og Alex Cameron, men det er en mand på vej frem, og det er mit første rigtige internationale interview, så det var en stor oplevelse. Næste gang bliver det Morrissey. Jeg siger det bare med det samme!

I’m glad you had the time to have a small talk.

  • I appreciate you taking the time to talk to me!

Yeah, I’d love to. I think you are quite an interesting persona and I loved the concert. It was really great. I also saw you at Roskilde last year.

  • Oh! Nice! I like that. Roskilde was fun.

It’s your fifth concert in Denmark in a year

  • Is it?

Yeah, you played five concerts. So what’s the appeal?

  • If you are an artist that knows what they are doing, you can tell when you play a show and the audience responds to your music. You feel included and you get motivated. You get a feeling that you want to get back to a place. So we’ve had a really good time playing here. And people have been really sweet to us. It’s one thing to go to one place, and there is a lot of people, it’s another thing to go to a place, and there is a good vibe. The spirit is great here.

So it’s more important to have the right crowd than a lot of people?

  • Yeah, and if you do it right then you get both, but that can take some time.

How are you received in Australia?

  • Australia has been a little bit behind Europe but that’s my home, so I’ve got a lot of fondness for Australia. We went back recently and did some nice sized rooms in Brisbane, Sydney, Melbourne and Perth. It felt really nice and it’s coming together there. The work is consistent and if I’m working, then I’m happy.

I have to ask. Do you like the Danes as much as they apparently like you?

  • I really like the Danes, man. Every now and then someone will pop up that really blows my mind. Today there was a security guard riding a segway and he was the most serious gentleman and he was deadly serious about his job, but that was obviously a little bit deflated by him choosing to ride a segway. That’s just a bit of seasoning. Every now and then you get somebody like that in Denmark, which makes me believe that there is something complex going on inside the minds of Danes.

What do you mean by complex?

  • I mean that in European countries it is sometimes easy to generalize between the cultures. You know. There’s something interesting going on here.

So you’ve visited two Danish festival, Roskilde and Heartland, what is your general impression of these?

  • They are really well run. People know how to do their thing. When you are a part of it as an artist it’s nice when it’s fluid and there’s no stress involved, and you don’t have to do any other thing than what your job is. Well, there’s a reason why Roskilde is popular internationally. It’s not a mystery. I always want to go back to where I have experienced a good spirit and vibes, you know?

Yeah, so if you were a spectator, what would you think?

  • Later I will walk around have drink and listen to some music, but I haven’t yet.

What do you want to hear?

  • I really want to hear The The!

Yeah, I just bought the t-shirt.

  • That’s a great t-shirt. Where did you buy that?

Merchandise right next to the big stage!

  • Cool. How much was it?

250 kr.

  • How much is that in Euros?

35 I think.

  • And what size is it?

Well, how tall are you?

  • How tall are YOU?

Erhm, 198 cm.

  • Yeah, me too. I might be one nine five. But I buy small because I like the fit. It fits you though. You look good, man.

I’m glad we had this discussion. In Denmark you are becoming quite popular with your onstage persona, so I’m curious as to, when you gain more succes, is it difficult to maintain your onstage persona as a failed entertainer?

  • What happens to me when I’m on stage…

(Vi bliver pludselig afbrudt af kvinden med mindst situationsfornemmelse i hele verden, og hun namedropper alle mulige nordmænd og noget med en eller anden festival, lige som jeg skal til at stille mit præmiespørgsmål. Det gør mig heldigvis ingenting, det er jo bare mit første internationale interview)

  • Erhm… What where we talking about?

(Passivt aggressivt *hehe*) The stage persona.

  • All that happens on stage to me is an amplification. And you kind of have to go with the gut instinct and take your mind of.

Yeah, that makes sense, but I was more curious about you onstage persona as a failed entertainer. What happens when the failed entertainer actually becomes succesful? 

  • Ahh, I see! Well, there’s many ways to fail. I could have money in the bank and still be a complete failure. Right now I don’t have any money, so that’s my failure. So if you want to investigate all the reasons a person can fail it has nothing to with financial succes or notoriety.

And how do you fail?

  • I fail a lot. Emotionally I’m still learning about my self.

Is learning about yourself failing?

  • It takes multiple failures. If I have a brain explosion and get angry at the wrong thing or if I feel as if I’ve made the wrong choice in a social interaction with someone. These are what I’m exploring.

How would you define a loser?

  • Being a loser has a lot to do with wanting to be a winner too much.

In Denmark you would never be considered a loser as long as you keep on trying and never give up.

  • I like that. Persistence is important.

Are you persistent? 

  • Yes but I don’t think it’s concious. Maybe other people would think so, but to me I am never doing as much as I should be doing. But in retrospective.. Holy shit I’ve put in a lot of work and a lot of hours. And for some reason it’s starting to pay off. I believe it’s my ability and my persistence that helps it pay off. So I agree with the persistent quality of the Danes.

Do you know the concept of the Danish “jantelov” or “The law of Jante”? 

  • In Australia we have a thing called “Tall poppy syndrome”. So when a flower outgrows the rest of the poppies, you snip it. Because you don’t want it outgrowing. So if somebody gets too arrogant and loses vision of work ethics and beliefs except their own. Like they buy tickets for their own shows, is what we say. Then we chop them. So I like the idea of a level playing field.

How would your onstage persona fit into this concept of jante?

  • I think a lot of my songs are about delusion and about thinking you deserve to be a tall poppy, but in reality I don’t think that wanting to be a tall poppy is a good mentality. I don’t necessarily agree with snipping it, but it’s case by case, but I do think that my songs do involve that sense of thinking you deserve more than you have.

So the core concept is thinking that you deserve something you can’t gain?

  • I think it’s about thinking you deserve something just because of who you are and not because of the work you’ve done. You feel like you are owed privilege.

And that’s what your persona thinks?

– For sure.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Regnsky lancerer podcast-serie – første udsendelse om Heartland Festival

I Danmark går der to podcastværter til en podcastlytter.

Til trods for det store og flotte udbud af podcasts indenfor alle tænkelige kategorier er vi på Regnsky glade for omsider at hoppe med på bølgen.

I Regnsky Podcast vil lytterne både stifte bekendtskab med bloggerholdet, der på skift sætter spot på tendenser og festivaler, samt nogle af landets mest spændende musikere.

I vores første udsendelse er Heartland Festival omdrejningspunktet, som vores bloggere Morten og Rasmus går igennem, inden festivalen løber af stablen torsdag. Her kommer de forbi anekdoter om tårer ved skumringstid og om midaldrende mænd, der drikker gajolshots om morgenen og vin i glas om aftenen, ligesom de fortæller, hvad man bare må høre på årets festival.

Hele udsendelsen varer knap 20 minutter og kan afspilles i Soundcloud-appen eller nedenfor.

Musik: Birch – Idjsiuany (Infinite Waves)
Tilrettelægger og klipper: Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“Jeg har ingen drøm om at blive popstjerne”

På SPOT-festival er der altid god mulighed for at scoute nye talenter og få nogle spændende interviews i kassen. Det er i høj grad en mulighed, vi aldrig lader gå forbi os på Regnsky! Jeg fik en aftale med Molina, som jeg selv er blevet stor fan af, og jeg mødte hende lige efter hendes koncert til Tambourhinocerus’ day party i Dome of Visions til en snak om mennesket bag Molina med Århus havn som baggrund.

Vil du ikke lige introducere dig selv?

  • Jeg hedder Rebecca Molina, og jeg er skaberen bag projektet Molina, og jeg producerer og mixer alt selv. Jeg får det dog mastered. Det kan jeg ikke finde ud af. Jeg kan godt lide at være den, der laver hele processen.

Fuld kreativ kontrol?

  • Præcis!

Er det ikke svært, når man skal spille live så?

  • Jo, men jeg har faktisk fundet nogle bandmedlemmer, som forstår min musik rigtigt godt. Når vi spiller live, kommer de også med inputs, og når vi øver, så har jeg også taget nogle af deres ting med ind i mine indspilninger. Jeg laver grundidéen, og så tager vi det med i øveren, og så kommer de med nogle inputs.

Jeg så du spillede sidste år også – hvordan er det, at komme tilbage?

  • Det synes jeg er mega fedt, og jeg har faktisk glædet mig meget mere til i år, end jeg gjorde sidste år.

Hvorfor?

  • Fordi jeg skal spille med band, og jeg skal spille på Atlas, og jeg skal spille solo, og der er sket rigtigt meget, og jeg har lavet en masse nye sange, som jeg skal udgive på mit album her næste år.

Så du er generelt ret glad for SPOT-festival?

  • ELSKER Århus. Jeg synes, det er så dejligt. Noget af min familie bor her også, så dem får jeg også lige set.

Har du gjort noget anderledes i forhold til sidste år?

  • Ja, jeg har nye sange med, men så har jeg også købt en masse nyt gear, så der sker mere i mit solo-setup. Jeg spiller på lidt flere ting, fordi jeg har mest lyst til at spille frem for bare at stå og synge. Og det gør jeg også med bandet, selvfølgelig, som er med. Sidste år var det en duet med min guitarist og mig.

Men du siger, at du meget hellere vil spille end at synge?

  • Nej, jeg kan bare godt lide, at jeg også spiller, jeg har ikke bare lyst til at stå og synge. Jeg vil gerne være en del af bandet, fordi det ligesom er mig, der har lavet al musikken, så det er vigtigt for mig, at jeg også spiller med.

Er dit fokus Danmark eller internationalt?

  • Det er helt sikkert internationalt. Jeg har lige været i England i to uger og møde nogle fede mennesker og få et overblik over, hvor jeg har lyst til at spille, og hvem jeg skal kontakte. Jeg synes, de har en helt vildt fed scene, som jeg passer ind i.

Hvilken scene er det?

  • Det er den der new wave/80’er-undergrundscene.

Hvad ligger til grund for din 80’er lyd?

  • Jeg har bare lyttet rigtigt meget til den slags musik. Jeg startede selvfølgelig med Depeche Mode og New Order og alle de store bands, men jeg lytter også rigtigt meget til dark wave-bands fra 70’erne. Jeg har altid lyttet meget til det, så det er grunden til, at jeg lyder, som jeg gør. Det gør bare et eller andet i mig.

Så du har lidt engelsk fokus?

  • Ja, men jeg vil også gerne spille herhjemme!

Ja, klart. Det ene udelukker heldigvis ikke det andet. Det er bare altid interessant at vide! Nu synger du jo på engelsk.

  • Ja, og jeg har faktisk lige lavet en sang på spansk.

På spansk?

  • Ja! haha. Det er fordi, jeg er halvt chilener.

Ja ok, så giver det jo meget god mening! Så du snakker spansk?

  • Ikke særligt meget.. Men jeg har skrevet en sang på spansk. Dog meget simpelt. Det er noget, jeg længe har haft lyst til at prøve.

For at komme ind på det chilenske marked, eller?

  • Næ, bare fordi, jeg synes, det lyder flot. Jeg synes, at hvis man synger på andre sprog, som f.eks. tysk, fransk eller spansk, så udelukker det ikke at være international. Sådan virker det dog, hvis man synger på dansk.

Ja, det er et lille sprog.

  • Det er jo det. Og jeg synes bare, at spansk er virkelig flot, så det skulle jeg lige prøve!

Er det en, der lige er udkommet, eller?

  • Nej, det er bare en, jeg lige lavede i sidste uge. En lille skitse.

Jeg kunne godt tænke mig at spørge dig, hvad drømmen er med “Molina”-projektet?

  • Jeg vil bare gerne ud og spille en del med bandet og få et set oppe og køre, som vi er trygge i. Det hele er stadig meget nyt, så det er stadig lidt shaky, og jeg glæder mig til, at vi bliver rustet mere sammen. Og så kunne jeg selvfølgelig godt tænke mig at ramme det internationale markede. Især England. Og så komme ud og spille i udlandet. Egentlig vil jeg bare gerne vågne op og så vide, at mit arbejde er at sidde og skrive musik, fordi det er det, jeg elsker.

Så du vil gerne opnå så meget succes, at du kan købe dig selv fri?

  • Ja, bare arbejde med musik, men jeg har ikke en eller anden drøm om at blive en popstjerne. Det har jeg faktisk ikke lyst til. Jeg gad bare godt, at kunne leve af det, så det kørte rundt.

Hvordan vil du gerne have, at folk de tager imod din musik?

  • Når jeg laver musik, så tænker jeg ikke så meget. Jeg kommer nærmest ind i en trance, hvor jeg ikke tænker, men hvor jeg bare er i det. Det kunne jeg godt tænke mig, at de folk der lytter til min musik også kom i. Sådan så man glemmer tid og sted, men bare er i en boble, hvor man ikke tænker over alt muligt, men bare er i musikken.

Så du vil gerne sprede den følelse, du selv får, når du laver musik?

  • Ja, men det er også fint nok, hvis de ikke får den, og hvis de bare får lyst til at danse eller bevæge sig, fordi der er en puls i musikken. Bare de kommer til at føle et eller andet.

Er der forskel på Rebecca og på Molina?

  • Nej, det er bare mig. Haha. Ej, når jeg skal spille live, så bliver jeg lidt genert. Det er jeg egentlig ikke normalt.

Er der noget du har lyst til at sige til, ja, jeg vil gerne sige verden, så mange er der heller ikke, der læser Regnsky?

  • Ja, I må ikke kalde mig en sangerinde!

Nej, du er mere holistisk end det?

  • Ja præcis!

Og på den note siger jeg tak til MUSIKEREN Rebecca Molina for en god snak, og jeg ser meget frem til at følge med i din fremtidige karriere!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Spot på SPOT Festival: Peters anbefalinger

Ea Kaya SPOT Festival
Danske Ea Kaya er én af Peters 10 anbefalinger til årets SPOT Festival. Foto: Pressefoto

Så er vi der endelig! SPOT Festival – festivalen, som traditionen tro sparker gang i den travle festivalsæson herhjemme på behageligste vis. Det er her, man ofte kan opleve dem, som de kommende år vil optræde på Orange Scene, Bøgescenen, og hvad de store, danske festivalscener ellers hedder. Rasmus har allerede anbefalet sine favoritter på årets festival, og jeg vil nu forsøge at gøre ham kunsten efter med mine 10 favoritter fra SPOT 18-programmet.

White Dominos
Torsdag kl. 22.00 på Headquarters
Hvem andre end rockkongerne af Aarhus kan være min første anbefaling? For snart to år siden anbefalede jeg The White Dominos forud for det års UHØRT Festival – og det var ubetinget en af de bedste oplevelser, jeg har haft på den københavnske mini-SPOT. White Dominos er rockmusik, der er både umiddelbar, ligetil og fuldstændig gennemført, og det er umuligt ikke at komme i godt humør af. De er forrygende live, så hvis man er i Aarhus allerede torsdag, må man ikke snyde sig selv for White Dominos!

Lyt til: “Everybody’s Watching”

Skylar Fri
Fredag kl. 16.00 på SPOT Royal & kl. 21.15 på Atlas
Danske Skylar Fri er en af den slags sangerinder, hvor man bliver blæst bagover fra allerførste sekund. Hendes vokal læner sig op af sangerinder som Lana Del Rey og Adele, og den bliver pakket ind i et velproduceret dramatisk, elektronisk univers, som fastholder lytterens opmærksomhed fra start til slut. Skylar Fri kan opleves to gange på SPOT, og umiddelbart vil jeg anbefale koncerten på Atlas, da lyden alt andet lige er bedre på den indendørs scene end på den ofte noget vindblæste SPOT Royal.

Lyt til: “Man Is Strange”

FRUM
Fredag kl. 17.30 på Voxhall
Jeg tror sjældent, at jeg har gennemlyttet mere, end jeg har med færøske FRUM og hendes debutsingle “Birdstone” fra sidste år. Jenný Augustudóttir Kragesteen hedder kvinden bag FRUM; et projekt, som i hvert fald har taget mig med storm. FRUM er atmosfærisk og grunddramatisk med Jennýs vokal som det helt store omdrejningspunkt. Hvis du er til artister som GANGLY, Highasakite og Aurora, bør du tjekke FRUM ud, når hun giver koncert på Voxhall fredag eftermiddag.

Lyt til: “Birdstone”

Jada
Lørdag kl. 14.20 på Aarhus Volume & kl. 19.00 på Voxhall
Da Morten og jeg var til VEGAs Udvalgte i januar, lavede vi en voxpop efter arrangementet. Vi spurgte gæsterne, hvem der havde været deres favorit. Alle svarede det samme: Jada. Hvis ikke det er anbefaling nok, så ved jeg sgu ikke. Emilie Molsted skriver og producerer selv sin musik, som er en form for soulet pop. Hun var et af Redbulls nye talenter i 2017, og hvis man har oplevet hende live, forstår man hvorfor. Hendes vokal er allerede lækker digitalt, men live er det som noget fra en anden verden.

Lyt til: “Sure”

Aufori
Lørdag kl. 17.00 på Radar
Det har været et vildt år for unge Anna Ritsmar og hendes band Aufori. På egen hånd var hun et mulehår fra at vinde Dansk Melodi Grand Prix 2018, men hun måtte (heldigvis) nøjes med andenpladsen. Heldigvis, fordi hun ellers ville have befundet sig i Lissabon netop nu for at deltage i Eurovision. Nu er hun i stedet i Aarhus på SPOT Festival som en af finalisterne i Karrierekanonen sammen med sine efterskolevenner Mathilde Sten Nielsen, Oliver Bernburg og Bjarke Mathiasen i Aufori. Aufori er noget så sjældent som et dansksproget band, der formår at skrive tekster, som synger sig helt ind under huden. Det er hjerteskærende ærligt og poetisk på samme tid – og naturligvis fuld af aforismer. Aufori var i øvrigt også blandt mine anbefalinger på UHØRT i 2016, så der begynder at tegne sig et billede…

Lyt til: “Runddans”

Ea Kaya
Lørdag kl. 19.15 på Godsbanens åbne scene
Byd velkommen til den danske Sigrid! 22-årige Ea Kaya laver melodisk elektronisk pop, og med debutsinglen “Remedy” har hun skabt en banger af et pophit, som har skudt hendes spæde karriere i gang med et brag. I disse år vælter det frem med nordiske popsangerinder af international kaliber med , Zara Larsson og, ja, Sigrid som de nuværende frontløbere for henholdsvis Danmark, Sverige og Norge. Jeg tror dog, at der stadig er plads til flere, og Ea Kaya er umiddelbart det bedste bud herhjemme til at følge i Karen Marie Ørsteds efterhånden ret markante fodspor.

Lyt til: “Remedy”

Takykardia
Lørdag kl. 19.15 i A-Huset
Nu ramler vi ind i det første planlægningsproblem. Drømmepopperne i Takykardia spiller nemlig på præcis samme tid som Ea Kaya. Men man kan jo passende lade humøret bestemme: Er man i festhumør, eller er man mere i det eftertænksomme hjørne? For hvis det sidste gør sig gældende, er det en god idé at søge mod danske Takykardia, som jeg havde fornøjelsen af at præsentere sidste år, da de udgav deres debutsingle “Immortalized”. Takykardi betyder hurtig hjerterytme, og der er da også et gevaldigt højt tempo undervejs på bandets selvbetitlede debut-EP. Men det er nok snarere evnen til at variere tempoet med en unik sans for timing, som gør Takykardia til noget helt særligt i mine øjne – og ører. Slå et smut forbi A-Huset, hvis du har behov for et behageligt pusterum lørdag aften.

Lyt til: “Immortalized”

Ane Monsrud
Lørdag kl. 20.00 på Klubscenen i Musikhuset
Sidste år gav norske Siv Jakobsen en af de smukkeste koncerter, jeg til dato har oplevet på SPOT. Hvis jeg skal pege på en artist, som har potentialet til at give mig en lignende oplevelse i år, må det være Sivs landskvinde Ane Monsrud. Hun er mere jazzet end Siv, men vokalen har de samme atmosfæriske kvaliteter, der – formentlig – kan være med til at skabe en gennemført behagelig og hyggelig oplevelse, som man godt kan have brug for efter en festival med utroligt mange nye indtryk.

Lyt til: “Confess”

Hajk
Lørdag kl. 23.15 i Rytmisk Sal i Musikhuset
Det norske indiepopband Hajk er mit internationale hovednavn på SPOT 2018. Sigrid Aase og Preben Sælid Andersen hedder de to frontpersoner i det anmelderroste band, og de supplerer hinanden på helt eminent vis, når de skaber, hvad jeg nok bedst kan beskrive som energisk feel good pop. Uden at det dog nogensinde bliver overgearet eller irriterende – det er simpelthen bare lækkert og perfekt til en varm sommerdag. Solen er nok gået ned klokken 23.15, men solen skinner alligevel sjældent i Rytmisk Sal, så mon ikke det nok skal gå alt sammen. Hajk er uden tvivl den lørdagsfest, der skal til for at runde festivalen godt af.

Lyt til: “Magazine”

Nelson Can
Søndag kl. 00.45 i Scandinavian Congress Center
Okay, Hajk får ikke helt lov til at lukke SPOT Festival anno 2018 for mit vedkommende. Det gør den danske rocktrio Nelson Can derimod. De behøver ingen nærmere introduktion for de fleste, for de har efterhånden syv år og en lang række koncerter rundt i landet på bagen. Nelson Can er en (fjollet) oversættelse af Niels På Dåse, men deres musik er alt andet end fjollet. Den er knivskarp og forrygende god rock, som heldigvis har fået de fleste til at se ud over den irriterende klicheagtige begejstring for kvinder, der spiller rock. For Nelson Can er ganske enkelt et fremragende rockband, der har skabt noget unikt ikke bare herhjemme men også internationalt. Det er beskidt og lækkert på samme tid – så tag nu bare til koncerten. Du har formentlig ikke noget bedre at give dig til klokken et om natten alligevel.

Lyt til: “Break Down Your Walls”

Der er selvfølgelig også en masse andet lækkert, som jeg ikke har fået plads til – eller som Rasmus allerede har anbefalet. Og herfra skal der da også lyde en opfordring til at gå på opdagelse, når du har et ledigt slot i dit program. Man kan opdage så mange fantastiske nye artister på SPOT, og det er ofte der, de bedste oplevelser gemmer sig. Så gå rundt, prøv nogle nye genrer af, og måske støder du på dette års Athletic Progression eller KOPS.

Del og kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?

“Det føles som en anden liga, vi er trådt ind i”

Rasmus, Oskar og Peter fra Ecstasy In Order.

De skal spille SPOT-festival og de skal spille Roskilde Festival i år. De spiller en fusion mellem rock og elektronisk musik, og de har kørt på repeat på mit anlæg de sidste par måneder. Først faldt jeg over navnet “Ecstasy In Order” på Roskildes program og tænkte, at de var værd at tjekke ud. Frem kom toner der trækker tråde til “madchester”-bølgen ala Happy Mondays. Det er i hvert fald den tanke, jeg får, når jeg hører deres musik. Hvis du er til rocket dansemusik med britiske tråde, så er det de her drenge, du skal holde øje med.

Vil I ikke lige introducere jer selv?

  • Hej, jeg hedder Oskar!
  • Og jeg hedder Rasmus, og jeg er bassist.

Oskar: Nå ja, jeg er sanger og synthmeister

  • Jeg hedder Peter, og jeg spiller guitar.

I har ingen trommeslager?

  • Nej, det er også Oskar.

Fedt! Hvor lang tid har I spillet sammen?

Oskar: Som Ecstasy In Order har vi spillet sammen i snart tre år.

Har I haft andre projekter før?

Oskar: (Peger på Rasmus) Vi har spillet sammen i gymnasiet, og vi spiller også i Pardans, og mig og Peter er barndomsvenner, så vi har lavet vores første rockband sammen. Det var sådan noget blues-rock.

Så det er jeres første “seriøse” projekt?”

Oskar: Ja, det kan man sige.

Det må da i hvert fald være rimelig seriøst, når man bliver booket til Roskilde.

Rasmus: Så er der i hvert fald andre, der tager det seriøst!

Hvordan er det at blive booket til Roskilde Festival?

Rasmus: Det er… Det er rigtigt fedt. Især fordi det ikke var noget, vi havde turdet håbe på. Så fik vi lige en pæn besked fra Ms. Manager en torsdag kl 23: “Hey, drenge. Kommer I ikke lige ned på Jolene?”. Så havde hun lige en god nyhed.

Så det var Roskilde selv, der havde opdaget jer, eller hvordan?

Peter: Det er i hvert fald dem, der har skrevet. Vi har ikke spurgt.

Og I skal spille Countdown. Hvordan er det?

Oskar: Jeg tror, det passer bedre til os end Rising.

Er den dårlig?

Rasmus: Næ, den er bare mere klassisk rockband venlig.

Oskar: Jeg tror, flere kommer ned og drikker piverter og står og hopper lidt på Countdown end på Rising.

Rasmus: Også større mulighed for at køre et visual show og noget lys, som vi også er igang med at planlægge.

Gør I noget ekstra ud af det, nu hvor det er Roskilde i forhold til, hvad I normalt gør?

Peter. Det kan man godt sige.

Oskar: Der er blevet skruet lidt op. Vi har brugt alle pengene, vi har fået, på at få andre til at hjælpe os.

Rasmus: Det er lang tid siden, vi har spillet koncert, og vi kommer også kun til at spille én inden det – den på SPOT.

Det er måske en meget god opvarmning lige at have lidt i fingrene, inden man skal på Roskilde..

Rasmus: Ja det er et super fedt show at skulle spille som upcoming band. Vi prøver nogen nye ting af med vores livesetup, som bliver spændende at prøve.

Ja, men det er jo også meget brancheorienteret på SPOT.

Peter: Ja, jeg ved ikke.. Er det ikke lidt en skrøne det der med, at man bliver opdaget på SPOT?

Rasmus: Ja, det er jo ikke Eurosonic eller sådan noget.

Peter: Nej, der kommer mange civile og sådan. Eller hvad man skal kalde dem.

Rasmus: Vi spillede sidste år kl 01 om natten på TAPE. Der var ikke særligt mange folk med krydsede arme. Så det virker som en festival, hvor folk har det rigtigt sjovt.

Hvor henter I jeres inspiration fra?

Oskar: Det er sådan lidt svært at sige, altså…

Rasmus (Afbryder Oskar): England!

Oskar: Ja, det startede for mig på Roskilde, hvor jeg så noget norsk techno med livemaskiner. Jeg er selv trommeslager, og jeg har bare haft det lidt svært med, at andre skulle spille trommer i mit band, så der gik det op for mig, at man godt kunne lave syg musik med trommemaskiner, og så købte jeg en trommemaskine.

Rasmus: Ja, du skulle lige finde en måde, hvor man kunne spiller trommer og synge på, uden det blev til Phil Collins.

Oskar: Præcis. Så købte jeg en sampler og gik i gang med at lave ting. Så skrev jeg også lidt guitar, men det er jeg ikke så god til, så fik jeg Peter ind over, og så lavede vi nogle sange, og så da vi ligesom skulle til at producere dem, så skulle vi også bruge en bassist, og så kom Rasmus på. Det var så det, der blev til Madonna EP’en, som var vores første.

Hvorfor har I kaldt jer “Ecstasy In Order”?

Oskar: Ja, nu skal vi passe på, hvad vi siger.. Ej, det kommer fra en bog, der hedder Mysticism of sound, som er en sufi-bog om, hvorfor lyd er spændende. Og så synes vi, det lød fedt og passede fonetisk godt i forhold til, hvad vi spillede.

Peter: Vi blev spurgt om det samme for 14 dage siden. Det er som om, der er mange, der krøller deres hjerner over bandnavne.

Oskar: Ja, der blev skrevet, at det var et paradoksalt navn, men det er det på en eller anden måde ikke.

Peter: Der er ingen grund til, at vi skal sidde og fortolke på det selv.

Oskar: Nej. Det er et godt navn! Og vi er blevet tilfredse med det.

Det er også det vigtigste.

Oskar: Ja, vi står ved det!

Godt! Hvad er det bedste ved at være Ecstasy In Order?

Oskar: Vi hygger os ret meget sammen. Det er altid dejligt at øve, og vi hænger altid ud sammen. Normalt er vi jo også bare venner.

Peter: Det er en sjov måde at være venner på.

Oskar: Ja, fordi så har man et fælles projekt samtidig med.

Rasmus: Vi keder os ikke. Vi har altid noget at tage os til.. Med de to koncerter i kalenderen.

I har for nyligt udgivet singlen “Aliasing”. Er der mere på vej?

Oskar: Ja, vi er igang med at lave vores første fuld længde album, som vi indspiller sammen med Jakob Günther fra Franske Piger. Han er dygtig til produktion, hvor vi før selv har produceret det, og allerede nu så synes jeg, og det tror jeg også godt, man kan høre på den single i forhold til det tidligere, at det lyder noget bedre.

Hvordan ser I helst, at man som lytter tager bedst imod jeres musik?

Rasmus: Et godt udgangspunkt er, hvis folk de danser.

Oskar: Det er fedt at få folk til at danse, og det er det fede ved at spille et miks mellem elektronisk musik og rockmusik, at man så kan stå og have det herre fedt og danse til det, og så måske bare gå hjem og sidde i en herrebrandert på nogens værelse en dag og bare kunne synge lidt med og tænke, at det var sygt dengang, man bare stod og fyrede den til det her. Sådan har jeg det også selv med det. Jeg er stolt af teksterne, men jeg synes også bare, at det er god dansemusik. Det er fedt at lave musik, der kan begge dele.

Nu har I allerede opnået at blive booket til Roskilde Festival, det er jo noget, som andre bands arbejder sig hen mod hele deres karrierer, så hvad vil I gerne opnå med at være Ecstasy In Order?

Rasmus: Nu skal vi lige spille koncerten først.

Peter: Ja, vi tager det stille og roligt. Det har vi hele tiden gjort. Vi vil gerne bare give det tid. Ja, nu er vi booket til Roskilde, og man tænker, er det nu, raketten bliver skudt af, men vi er stadig rimelig unge.

Oskar: Så spiller vi der bare en anden gang, hvis det er det, der skal til. Så længe man spiller god musik, så skal det nok gå.

Peter: Vi har ikke en femårsplan.

Rasmus: Vi er i en ret god sangskrivningsperiode lige nu. Så jeg vil bare gerne fortsætte med det og blive bedre til at spille sammen.

Fedt! Jeg har ikke sådan flere spørgsmål, men er der noget, I har lyst til at fortælle verden?

Oskar: Folk skal glæde sig! Det bliver fedt. Vi har gjort os rigtigt umage.

Rasmus: Og vi kommer fortsat til at gøre os rigtigt umage.

Oskar: Forhåbentlig kan folk komme med ud og have det fedt. Vi kører en lidt dyrere stil med lysmand og sådan. Så det bliver forhåbentligt bedre end nogensinde før live.

Rasmus: Det føles som en anden liga, vi har trådt ind i nu. Det kræver lidt mere arbejde.

Oskar: Så folk kan se frem til et “Ecstasy” der er endnu mere i orden.

Jeg personligt ser i hvert fald frem til Ecstasy In Orders to koncerter på SPOT og Roskilde, og jeg synes, du skal gøre det samme. De er et navn, som er værd at holde øje med, og bestemt fortjener at få en chance for at vinde én over live. Vi ses til dansefest!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *