Albumaktuelle Beastie Respond: “Jeg tror, hastigheden af radikalisering aldrig har været højere, end den er nu”

Tobias Hjørnet Pedersen aka. Beastie Respond er albumaktuel med Information City (Foto: Daniel Buchwald)

Den danske producer Beastie Respond er aktuel med karrierens andet album, Information City, der handler om en hverdag præget af sociale medier og et væld af informationer. Regnsky har mødt den danske producer til en snak om memes, alt-right-bevægelsen, inspirationskilden Berlin og om at bryde med genredogmer.

Hvert minut uploades mere end 400 timers indhold til YouTube, mens Netflix-abonnenter tilsammen streamer 86.000 timers video. Inden de næste 60 sekunder er omme, er knap 2,5 mio. billeder blevet liket på Instagram, mens syv mio. Snapchat-videoer vil blive afspillet.

Hvad betyder mængden af data, vi uploader og forbruger, for vores distinktion mellem drømme og virkelighed, fakta og fiktion, sandhed og løgn? Dette spørgsmål stiller den danske drum’n’bass-producer Tobias Hjørnet Pedersen aka. Beastie Respond sig selv på sit nye album, Information City, der udkommer fredag på det dansk-tyske pladeselskab Foul-Up.

“Albummet handler om min egen oplevelse af verden; at man har en hverdag, hvor man konstant står over for bittesmå valg; at man hele tiden bombarderes med information og nyheder, med billeder på Instagram og statusopdateringer på Facebook, med spørgsmål om, hvem jeg skal stemme på, eller hvordan jeg skal sortere mit affald,” lyder det fra Tobias Hjørnet Pedersen, da Regnsky møder ham i hans lejlighed på Nørrebro.

Information City har taget Tobias Hjørnet Pedersen to år at producere og sammenvæve. Med sine egne ord er albummet en kommentar på den digitale tidsalder, vi lever i. En angst for den evigt uploadende, 24 timers online tilværelse, det digitale menneske befinder sig i. Over albummets 11 skæringer og godt 40 minutters spilletid, der refererer til alt fra internet-memes som Dog of Wisdom til den franske sociolog Jean Baudrillards tanker om massekultur og hyperrealisme, inviterer Beastie Respond lytteren ind i et mørkt rum, der synes kun at være oplyst af ens egen browserhistorik og de hundredetusindvis af faneblade, man aldrig fik åbnet.

Fra at dissekere sin egen (manglende) rod i musikhistorie på det tilbageskuende debutalbum Fictitious Nostalgia fra 2013, virker 28-årige Tobias Hjørnet Pedersen albumopfølgeren Information City derimod til at have rettet blikket mod en dystopisk fremtid og den måde, mennesker interagerer i grupper. Skulle man endnu ikke have fanget albummets alvor og højtidelighed, behøver man blot kaste et blik på Information Citys trackliste, som blandt andet byder på titelnumre som The Truth Hides the Fact That There is None og We Never Truly Understood the Architecture.

Beastie Respond forklarer titlernes referencer: »

Real Without Origin – titlen er en direkte reference til Jean Baudrillards Simulacra and Simulation, der handler om hyperrealisme. Nummeret er lidt af et lokomotiv.

Lullabies To The Lost and Forgotten – Retrospekt til den glemte tid inden internettets totale udbredelse. Det var skægt at arbejde med at bryde det harmoniske og varme lydbillede med det grimme, kolde og metalliske.

We Never Truly Understood The Architecture – Med titlen tænker jeg særligt på mængden af kontrolarkitektur, som vi i Danmark frivilligt har pålagt vores færdsel på internettet. Ideen om, at hvis man ikke har noget at skjule og at overvågning derfor er i orden, er den direkte vej til det totale overvågningssamfund.

They Mobilized Ignorance and Slack – Titlen er en reference til bobleforsker Vincent F. Hendrick og andres artikler om interessebobler.

Enter 89 – Det er albummets ældste nummer og lå egentlig færdigt, længe inden jeg gik i gang med albummet.

He Used His Bench Lathe To Form His Wooden Sculpture – Er en slags ode til min morfar, som jeg stadig ser meget op til, selvom han ikke er her længere. Han havde et hobbytræværksted, hvor jeg brugte mange timer, når jeg var på besøg. Her byggede jeg små træskibe og lærte at bruge en drejebænk. Jeg tror, det var på hans værksted, jeg fandt glæden ved at skabe ting blot for glæden ved arbejdet. Det, tror jeg, har smittet af på min tilgang til at lave musik.

Information City – Titelnummeret på albummet. Hektisk, hyperaktivt opløftende og melankolsk på en gang.

A Good Wisdom – Haba ba ba. Hababadabadakah.

Downloaded 4 R. D4wkins – Nummeret er en hardcore/garage/juke-bastard, som tog ganske få timer at lave et udkast til, men som tog ca. to hele arbejdsuger at færdiggøre. Richard Dawkins er kendt som faderen til udtrykket meme, og så spiller titlen også lidt på technoproduceren Richie Hawtin.

The Truth Hides The Fact That There Is None – en omskrivning af et Jean Baudrillard-citat. Han skriver, at sandheden gemmer sig bag det faktum, at der ikke er nogen. Det er et dejligt paradoksalt udsagn.

Never-present – Afslutningsnummeret reflekterer lidt over, hvordan vores tilstedeværelse i virkeligheden – fremfor repræsentationen af virkeligheden – syner langsomt hen, imens vi kigger ned i vores telefoner. Hvis man lytter godt efter i slutningen, kan man høre en hund, der gør af sin ejer, imens de gik tur, fordi han gloede ned i telefonen hele tiden.

“Vi bliver hele tiden mødt med mere og mere information i vores hverdag, og når det sker, hvordan ender vi så med at agere, når vi bevæger os rundt i verden? Man kan sortere i typer af informationer, så man ikke konfronteres med meninger, der divergerer i forhold til ens egne, og man undgår at blive utilpas. Man træffer nogle valg, så man opnår en tryghedsfornemmelse, men nogen gange er det ikke de rigtige valg. På den måde ender man med at få skabt en masse små bobler af digital comfortzone, hvor der går totalt ekkokammer i livet.”

Foto: Daniel Buchwald

Og nu flyder de digitale ekkokamre ud i de fysiske rum, mener Tobias Hjørnet Pedersen. Da vi mødes på Nørrebro, sker det blot få dage efter raceurolighederne i Charlottesville, Virginia. Her stødte den såkaldte alt-right-bevægelse, der længe har delt stærkt højreorienterede memes på hjemmesider og imageboards som 4Chan, sammen med en række moddemonstranter med det resultat, at tre mennesker mistede livet.

Tobias Hjørnet Pedersen kæder de politiske og kulturelle modpoler sammen med den digitale udvikling og sorteringen af informationer, og han øjner dystre udsigter for fremtiden.

“Den digitale comfortzone er begyndt at lække ud i virkeligheden som klamt skum, der bruser ud af internettet, og som blandt andet er blevet til alt-right-bevægelsen. Det er folk, der har siddet i nogle ekkokamre, og som har levet igennem disse holdningsrum og bobler, hvor had og homofobi bliver mobiliseret. Man får sit eget billede af, hvordan forskellige ting er ud fra, hvordan et givet fænomen bliver repræsenteret i det forum, man opholder sig mest i. Det gælder både kvinder, homoseksuelle eller indvandrere. Det er en radikalisering, der går ekstremt hurtigt, og jeg tror, hastigheden af radikalisering aldrig er gået hurtigere, end den gør nu,” siger han og tilføjer:

“Jeg er på den ene side meget fascineret af udviklingen, men på den anden side er jeg også bange for den. Det er på vej ud af en eller anden tangent, hvor det ikke er godt længere.”

“Der er mange sociale medier, der på den ene side har haft en god effekt rent demokratisk, men som så sandelig også har haft en ekstremt dårlig indflydelse på os som mennesker.”

Bidrager Information City med et løsningsforslag?

“Mit album ændrer ikke noget, men på en eller anden måde har tilblivelsen af albummet været en researchproces for mig. Der har været mange af de her ting, jeg har læst op på undervejs, så det er mere min egen skildring af verden, end det er en provokation eller et værk, der kommer med noget løsningsforslag.”

Hvad har du lært om dig selv og din egen verden i denne proces?

“Jeg er blevet forstærket i mange af mine egne holdninger, fordi jeg grundlæggende er imod al den form for had, der blomstrer op i boblerne. Jeg er af den opfattelse, at der er mange sociale medier, der på den ene side har haft en god effekt rent demokratisk, men som så sandelig også har haft en ekstremt dårlig indflydelse på os som mennesker.”

Men er det ikke meget interessant, at du fortæller, at du er blevet forstærket i dine egne holdninger, når du netop argumenterer for de negative aspekter ved at stadfæste sine egne overbevisninger?

“Selvfølgelig er jeg også selv en del af det miljø. Det, tror jeg, er svært ikke at være. Det kommer igen ned til, at der er så meget, man skal bearbejde hver eneste dag, så man ender i de situationer. Det er faktisk meget godt set, at jeg selv er de steder. Grundlæggende set har de ting, jeg går og mener, ikke ændret sig så meget. Jeg har haft den samme holdning til mange ting, men der er nogle ting, man fokuserer mere på end andre. Jeg kan ikke forstå, hvorfor folk går og hader så meget.”

Så da idéen til temaet bag Information City åbenbarede sig for Tobias Hjørnet Pedersen i sensommeren sidste år, efter blandt andet at have læst Henri Lefebvres The Production of Space, Frans Kafkas Processen og bøger om bitcoins’ forbindelse til højreorienteret ekstremisme, gik han i gang med at strømline albummets numre og væve dem sammen i en rød tråd omkring temaet. Arbejdet med at kæde et koncept sammen med en række numre har været en øjenåbner, fortæller Tobias Hjørnet Pedersen.

“Jeg har hele tiden tænkt, der skulle være et tema, og at jeg gerne ville give udtryk for en bevidsthed omkring verden. For min egen skyld er det sjovt at lave noget, der har en historie og som er bygget op omkring en idé. Og jeg kan godt lide ideen om, at elektronisk musik ikke blot behøver at være en række numre, men at man kan mene noget med dem. Det er ikke noget, jeg har gjort mig i så meget førhen, men det er spændende, at man kan udtrykke mere end bare, at det er klubmusik.”

“Jeg har accepteret min rolle som outsider i drum’n’bass-verden.”

Beastie Respond om at give slip på musikkonventionerne

Tobias Hjørnet Pedersen har flere gange fastslået, at han ikke henter direkte inspiration fra musik eller genrer. I stedet lader han sig begejstre af musikscener og de publikummer, der bruger dem. Tobias Hjørnet Pedersen nævner et konkret eksempel fra Berlin.

“Det var der, jeg fik en følelse af, at det var en hel ny verden, der åbnede sig op for mig. Jeg er meget inspireret af den mere politiske side omkring elektronisk musik, som jeg er kommet mere i kontakt med i forbindelse med, at jeg har besøgt Berlin oftere. Byens mere dekonstruerede og ekstreme udtryk fængede mig. Jeg er meget fascineret af de mennesker, der kommer på denne scene. Nogle af scenerne er klubbede og hjemsted for energisk musik, men de har også en anden ting omkring sig, der er meget abstrakt, som jeg synes er sjov og spændende.”

Inspirationerne har hjulpet Tobias Hjørnet Pedersen til at give slip på nogle af de konventionelle rammer, der har omgivet Beastie Respond.

“Jeg tror, jeg er blevet mere ligeglad med, om min musik giver mening i en klubsammenhæng. Jeg har accepteret min rolle som outsider i drum’n’bass-verden. Der er nogle mennesker, der godt kan lide det, når ting er anderledes og ikke efter bogen, og det var en bekræftende oplevelse, når man kommer til en by, hvor man har nogle mærkelige, små nicher. Jeg er blevet inspireret til at turde lave et album så meget på mine egne præmisser, som Information City er for mig. Det synes jeg også, Fictitious Nostalgi var, men der var nogle ting, hvor jeg var lidt mere dramatisk omkring basmusikken. Jeg synes ikke, der er så mange genredogmer. Derimod er der blevet blandet helt vildt med alle mulige ting.”

Derfor var det også oplagt for Tobias Hjørnet Pedersen, at albummet skulle udgives på det berlinsk-københavnske pladeselskab Foul-Up, der siden pladeselskabets lancering i slutningen af 2016 har udgivet alt fra knivskarp electro til difus, tech-y ambient over nihilistisk housemusik.

“Jeg tror helt klart, jeg har fået noget mere mod på at lave det, jeg har lyst til. Nicolai (Vesterkær Krog, Foul-Up’s stifter og bestyrer, red.) har hjulpet mig et godt stykke på vej ved at give mig et mål med at lave musik. Samtidig har han gjort det klart for mig, at albummet ikke behøver være noget bestemt. Det skal være lige præcis, som jeg har lyst til, det skal være.”

Men selvom Tobias Hjørnet Pedersen i dette interview og på Information City skildrer de negative konsekvenser af digitale comfortzones, er han musikalsk set selv en tryghedsnarkoman, hvis man skæver til Beastie Responds diskografi. Ligesom med Foul-Up har Tobias Hjørnet Pedersen udelukkende udgivet musik på pladeselskaber, der styres af nære venner. Og selvom det ville være prestigefyldt at udgive på større pladeselskaber, forklarer han, foretrækker han trygheden.

“Jeg kan godt lide at arbejde med folk, som jeg kender godt, og i miljøer hvor jeg kan lave det, der er mig, og er mine udtryk. Jeg vil helst arbejde sammen med folk, jeg er fortrolige med. Det, synes jeg bare, er rarere. Jeg synes, det er rart at kunne mødes med folk og snakke om arbejdet. Rent strategisk ville det være fedt at udkomme på større pladeselskaber, men jeg synes, det er lige så fedt at arbejde sammen med mine venner. Der er noget mere personligt i det for mig.”

Beastie Responds Information City udkommer 1. september på Foul-Up.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

For Evigt Hip Hop – guide: Interview med Annelise

Foto: Irfaan khan

FRYGT EJ! Sommeren 2017 er IKKE slut endnu, specielt ikke hvis du på lørdag drager mod vestegnen, hvor en ny, dansk festival ser dagens lys…

Lørdag den 26. august afvikles For Evigt Hip Hop-Rødovre . Her skal 18 kunstnere over 13 timer nok få understreget bredden og drøjden på den danske hip hop scene, med både internationale, upcomings og mere etablerede navne på programmet. Det er nok ikke en hemmelighed, at hip hop-genren ikke har fyldt så meget her på Regnsky, og personligt er jeg også total newbie i forhold til lørdagens lineup, men altså… SÅ MEGET DESTO BEDRE GRUND TIL AT SMIDE GOURMET HOTDOGGEN, lette den bleghvide-indierumpet og kaste sig ud i nye musikalske eventyr!

I lørdags havde jeg sat den danske rapper Annelise og hendes producer Milad Genius i stævne for (forhåbentlig) at blive lidt klogere på den gode gamle som nye hip hop-musik. Annelise Lenander er selv på programmet, så vi fik os både en snak om Annelise og hendes musik, men også om hip hop generelt. Til slut kom Annelise og Milad med deres bud på en “tour de hip hop” i Rødovre på lørdag.

Annelise Lenander er født og opvokset i Bramming. Hun har altid sunget, og som 17-årig flyttede hun til København for at lave musik. I 2013 blev hun kontaktet af Carlos fra Mund De Carlo, der ville have hende med på deres nye album som backup-rapper. Annelise faldt hurtigt ind i det kreative musikfælleskab Struglaz med base på Nørrebro i København, og det er her, vi sidder i dag og får en snak om hip hop, fælleskaber og den uendelige kærlighed til musikken.

Hvordan begyndte Annelise som selvstændigt projekt?

Annelise: “Efter at have spillet sammen i noget tid ville Carlos gerne inkorporere mig mere i liveshows’ne. Derfor lavede vi “Frisk Fiks“, som faktisk endte med at blive min første soloudgivelse. Så tog det fart på; vi syntes selv, “Frisk Fiks” var blevet mega god, så vi lavede sgu noget mere. Vi fik prøvet en masse ting af og blev mere sikre på, hvem vi er, og hvad vi gerne vil med Annelise.”

Er der noget, du gerne vil formidle med din musik?

Annelise: “Jamen, “Kvinde” fx handler rigtig meget om at vælge sine kampe og hvile i det. At turde være sig selv, udtrykke sig, gøre det du er bedst til og tro på det! Jeg tænker nummeret “Kvinde” som sådan den indre stemme, du ville ønske, kunne komme og sige gode ting til dig selv en gang imellem. Sådan: “Nå ja, det skal jeg lige huske.” Det er også et nummer, jeg selv kan bruge.”

Hvad kan hip hop i forhold til andre genrer?

Milad: “Der er jo lidt forskel på hip hop og rap. Hip hop er en hel kultur, en historie med en masse forskellige elementer som breakdance, MC, DJ, grafitti, der alle har en super fed historie bag sig. Rap er et slags kunstmedie, hvor du virkelig kan nå at sige meget og på den måde virkelig få nogle budskaber igennem. Men altså generelt er hip hop en ligeså bred genrebetegnelse, som hvis du bare sagde “rock”.

Hvis man skulle sætte et genre mærkat på Annelise, hvad ville det så være? 

Annelise: “Jamen, jeg laver hip – POP.”

Hip – pop?

Annelise: “Ja, fordi det er meget catchy, og det er meget poppet og R&B’et på en eller anden måde. Altså mig og Milad er jo KÆÆÆÆMPE popfans! Vi er nogle værre “popduller” begge to, he. Vi kan virkelig godt li’ det. Samtidig er vi også vilde med orientalske beats, så vi har næsten altid nogle trommer, beats eller toner i baggrunden, som har sådan lidt mellemøstlige vibes.”

Hvad kan vi forvente fra Annelise de næste par måneder?

Annelise: “Der er masser af nye ting på vej med Annelise, og vi skal også ud og spille en masse. Her på lørdag kan du jo høre os på Forevigt Hip Hop, men også den 30. september har jeg, Manus Bell og Lady Smitha GRANDE finale på vores PÅ TVÆRS TOUR på Stengade.”

Hvad enten du er nede med hjerneeksploderende Cypher Crews, beats og hardcore gadeslang, eller som mig blot er nysgerrig og eventyrlysten, er jeg sikker på, der er lagt op til en vild en på opleveren på lørdag til Forevigt Hip Hop-Rødovre .

Her får du Annelise og Milads “hip hop-guide” til, hvad du skal opleve på lørdag.

Kl. 10.30 Marwan – en vild lyriker og ærlighedspoet direkte fra ghettoen, og så er du godt varmet op til…

Kl. 11.45 hvor gruppen Binær, som består af Trepac og Mund De Carlo, går på. Fordi de er de dygtigste og skønneste hjemmedrenge og har lavet det vildeste og mest rimtastiske samarbejde set i DK! Og de har lovet samme setup, som de lavede på Vega, så der er med garanti lovet et killer show!

Kl. 13.30 er det blevet Pede B’s tur. En af de skarpeste sangskrivere i landet, og så fyrer han altid op for et publikuminkluderende show, efter denne koncert er du helt klar til resten af dagen!

Kl. 14.20 skal du høre Ham den lange. Med albummet “Dagbog fra en flytningelejr” der handler om tiden som frivillig i de græske flygtningelejre. Ingen andre på festivalen laver noget lignende!

Kl. 16.30 Nota Bene – fordi han er en af de hårdeste drenge i undergrunden!

Kl. 17.05 Freestyle rap battle – fordi det er så vanvittigt, at nogle mennesker rummer det sindsyge talent at lave sammenhængende rim og punch på stedet. Elbanovic vandt for DM i freestyle i lørdags for andet år i streg, og hvis man ikke lige kender til dén liga, så vil man blive dybt imponeret – 100% improviseret underholdning!

Kl. 17.40 Ingen Anden Lise end Annelise – selvfølgelig! ;-)

Kl. 18.50 Skal du til dansefest med den herlige og smilsmittende, dansefremkalende rapper Marvelous Mosell!

Kl. 21.15 Ukendt Kunstner – da de er to af mine store idoler, og sidst jeg så dem på Skanderborg 2016, lavede de festivalens mest gennemførte og sublime koncert! Direkte kunst!

Sidst men ikke mindst SU-FUCKING-SPEKT! De her drenge har været i gamet i “For Evigt” og formår stadig at stå på toppen. En Suspekt-koncert er nok det vildeste, jeg nogensinde har været til!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

“Vi er ikke fucking shoegaze!”

Fra venstre mod højre: Laurits, Frederik, Rasmus og Mathias. Jeg glemte desværre at tage mit eget billede af drengene efter interwievet.

Drengene fra Fugleflugten har længe fascineret mig, og derfor var det med stor glæde, at jeg på årets Roskilde Festival fik lov til at lave et lidt bagstivt interview med Laurits, Rasmus, Frederik og Mathias fra Fugleflugten dagen efter deres koncert på Rising.

Hvorfor hedder I Fugleflugten? Det er et ret specielt navn.

R: Ja, det var mig, der faldt over ordet “fugleflugt”, og så tænkte jeg, at det egentlig var et utroligt fedt ord og studsede over det der fugleflugt, og hvordan man kunne tildele det alle mulige andre betydninger. Hvad er en fugleflugt? Hvad hvis der er en bestemt fugleflugt? Tænk at tage fugleflugten! Der var bare så meget frihed i det og idéen om at krydse over marken i stedet for at følge vejen. Jeg synes, det passede fin til både tekstuniverset og vores egen meget lystbetonede og helst frie livsstil.

Ja I har et eller andet med fugle. I synger også noget med en skade. Hvorfor er I så besat af fugle?

R: Skadesangen kom lang tid før Fugleflugten. Det var et gammelt nummer mig og Frederik havde spillet i et tidligere projekt for sjov, hvor vi havde lavet en sang der hed: “alt der glimter”. Og så droppede vi det band, fordi det kun var for sjov og startede et nyt band og tænkte, at den her gamle sang havde noget potentiale.

F: Ja, vi lavede den ret meget om.

R: Ja, vi lavede den helt vildt om, men den fik lov at hedde “Alt der glimter”, og det der med skaden fik lov at blive. Det er egentlig der, det kommer fra.

F: Og så igen, jeg synes egentlig, det er meget fint sagt det der med Fugleflugten og så give det nogen andre medbetydninger. Give skaden nogle andre forståelser og pakke det ind i en tekst, der ikke bare handler om en skade, der fucker rundt og leder efter blanke ting, men at der faktisk er en eller anden søgen og et eller andet interessant i skadefiguren.

L: Ja, og så passer det bare mega godt ind i det der metamorfe dyr… Eller hvad? Antro? Antropo?

Antropomorfe? Altså når mennesker indtager dyrekroppe?

L: Ja, lige præcis.

R: Når dyr har menneskelige træk, eller når guder har menneskelige træk.

F: Ja, det er det vi gør! Det er det, vi har gjort hele tiden!

L: Det er jo også meget det med ulven, ræven, skaden og det naturlige univers, som passer godt ind i Fugleflugten, altså at der er en dyrisk symbolik.

Hvordan havde I det, da I blev booket til Roskilde?

M: Der var jeg mere oppe at køre over det end lige efter koncerten!

L: Der var lige tre dage i december, hvor man var sådan: “SHIT, hvor er det sindssygt”, og så finder man ud af, det er om et halvt år, og så nytter det ikke noget, jeg går rundt og er så kogeren over det, når jeg først skal spille om seks måneder.

M: Det er skræmmende at vide, man skal spille på Roskilde. Man går rundt og tænker “Er vi gode nok til det?”. Det er ret stort.

F: Mig og Laurits sad på en læsesal, da vi fik opringningen. “Vil I spille på Roskilde?”. “Øhh nej… JO SELVFØLGELIG vil vi spille på Roskilde”, og man måtte ikke sige det til nogen, men jeg kunne ikke lade være med at sige det til alle!

M: What? Jeg troede, de var herre strikse. Jeg sagde det ikke engang til min far!

L: Sagde du det ikke til din far?! Fuck hvor grineren mand, at du ikke har sagt det til din far..

M: Nej! Jeg sagde det ikke til nogen! Hvad hvis nu min far han sladrede?

F: Han er en sladrehank.

L: Fuck hvor grineren mand, at du ikke har sagt det til din far.

Hvordan fejrede I jeres koncert i går?

M: Frederik han scorede tre damer i går.

F: Ej..

R: Jeg scorede 2enhalv pige i går!

M: Og jeg gik hjem og læste en bog! Det var fucking kedeligt.

L: Ej, vi nød det og drak nogle øl.

Hvor lang tid har I eksisteret?

L: Små to år.

M: Vi har snart været aktive i halvandet år faktisk.

Har I et mål med projektet?

R: Ja, vi vil gerne nå ud til så mange mennesker som muligt med det, man har på hjerte. Og røre så mange mennesker som muligt og på en eller anden måde få noget respons.

F: Vi gør det ikke for målet.

L: Vi har ikke nogen sådan konkrete mål.

M: Et mål kan også være at blive ved med at have det, som man har det nu og nyde og spille og glæde sig til, man øver. Sådan tror jeg alle sammen, vi har det. Og have en fest hver gang vi skal øve, fordi det er super fedt.

R: Jeg har det sådan, at jeg kan ikke lade være. Nogle gange er det nemt, når man opnår noget succes, så er det nemmere ikke at kunne lade være, fordi man har den her vind i sejlene.

Jeg synes, jeres lyd er mega fængende. Hvad er det, der gør jer specielle?

M: Måske er det fordi, vi faktisk ikke lytter særligt meget til rock, når vi hænger ud. Det bedste vi ved, det er fandme bare at danse til noget disco. Jeg elsker disco, det er det bedste, jeg ved, når jeg fester. Jeg har også en kæmpe elektronisk baggrund, hvor jeg har lavet meget ambient musik og kan godt lide dreamy melankoli, og det tror jeg er kommet med over i Fugleflugten.

Ja, I har jo lidt en shoegazey lyd.

M: Ja, og så bliver det lidt en sjov blanding. Så kan vi gode lide nogle faste beats og nogle tykke basser. Det er også fordi, vi kun er strengeinstrumenter. Vi har ikke noget keyboard. Vi går op i at prøve at skabe den her lyd og det her univers af os fire, og vi har ikke noget backingtrack kørende.

F: Det er jo en klassisk opsætning på mange måder.

M: Vi prøver at udnytte de her fire instrumenter, vi har, på en eller anden måde.

F: Jeg kan godt lide det her med, at vi spiller rockmusik, men vi er virkelig blevet skudt derind på en eller anden mærkelig måde i forhold til andre genrer. Vi er slet ikke genreryttere. Vi har en ret god fornemmelse, når vi står i øvelokalet af, hvad der er fedt, og hvad der ikke er fedt, og hvad der fungerer.

R: Da vi startede, var det meget sådan. Nå ja, vi skal have en guitar. Nå ja, vi skal have pedaler.. Og Laurits kan ikke spille trommer.

L: Jeg kunne slet ikke spille trommer.. Jeg spillede så elendige trommer.

M: Jeg havde én guitarpedal. Nu har jeg ni eller sådan noget. Vi har brændt tre anlægge af i vores øvelokale, fordi vi ikke fatter noget.

Der var min rubrik..

M: Ja!

L: Det er måske også det, der gør det lidt specielt. Vi har lært at spille musik sammen. Vi har musikalske baggrunde, men vi har lært at spille rockmusik sammen.

Hvorfor er valget faldet på shoegaze?

R: Når man prøver på at lave noget drømmende med en guitar, så bliver det hurtigt shoegazey. Vi bestræber os ikke på at lave noget inden for en genre. Vi har bare fået stemplet det på os efterfølgende.

F: Meget af det er ikke gazey – overhovedet.

M: Det var måske noget, vi prøvede at være til at starte med.

R: Nej, det tror jeg ikke engang. Noget af det vi laver, det er fandme rock. Noget er post-punk. Noget det er bare alternativt.

M: Altså Syv Pelikaner, synes jeg, er sådan lidt shoegazey. Det er nok noget af det tætteste på shoegaze.

F: Ensom Galakse.

M: Jaaa, det er sgu heller ikke shoegaze altså.

I er faktisk overhovedet ikke shoegaze?

R: Der har du rubrikken! Vi er ikke fucking shoegaze!

Ja, eller: “Jeg scorede 3 piger i går”.

F: Yde han scorer aldrig.

M: Yde er den dårligste i bandet til at score!

R: Jeg elsker, at der er en grund til, at I siger det der.

F: Ja, at vi er ærlige?

R: Ja, ja…

M: Jeg har hjulpet ham mange gange i byen. Skubbet damer over til ham og sådan, men så bliver han bare mundlam.

F: … Vi har det fucking godt sammen.

M: Vi er fandme bros altså.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

UHØRT Festival: En insider’s guide

UHØRT logo Regnsky

Jeg ved ikke, om UHØRT eller Heartland er min yndlingsfestival, men UHØRT er i hvert fald i top 2. Derfor har jeg glædet mig helt ustyrligt til, at 2017-udgaven af UHØRT Festival endelig løber af stablen i weekenden – en weekend senere end normalt efter de måtte vige pladsen på Refshaleøen for at gøre plads til Haven Festival.

Derfor finder UHØRT Festival i år sted i nye omgivelser. Eller det vil sige: De har overtaget hedengangne Trailerpark Festivals gamle venue i Copenhagen Skatepark. Jeg kommer til at savne den velkendte græsplæne, men jeg er samtidig spændt på at se, hvad UHØRT-folkene kan få ud af de rustikke og super fede omgivelser ved Enghave.

Vi har for første gang en anmelder af sted på festivalen i form af Rasmus, som i går kom med sine anbefalinger. At jeg ikke selv har været af sted på den måde skyldes, at jeg de sidste tre år har siddet i UHØRTs lytteudvalg, der udvælger bands til festivalen. Derfor har jeg i stedet brugt min energi på at nyde resultatet af mine mange timers svære lytning til imponerende mange talentfulde artister.

Det har også givet mig et særdeles indgående kendskab til årets 39 udvalgte, og det vil jeg nu udnytte til at komme med mine anbefalinger til 10 navne, du i hvert fald ikke må gå glip af – spoiler: Jeg er ret enig med Rasmus!

Fredag:
SUNDAYS
kl. 17.10 på Skatescenen
SUNDAYS er – som navnet lægger op til – det perfekte søndagsband. Nu er der desværre ingen søndag på UHØRT, så vi må i stedet nøjes med fredag eftermiddag, men mon ikke det alligevel nok skal blive godt. Deres musik kan bedst beskrives som en blanding mellem hyggefolk og klassisk singer/songwriter med guitarist og Dance With Dirt-forsanger Magnus Jacobsen i forgrunden.

Lyt til:

Anaphobia
kl. 17.50 på Royalscenen
Anaphobia er nærmest en UHØRT-veteran efter frontkvinden Natasja Juul aka Faunea sidste år gav prøver på sit enorme talent, dengang festivalen stadig boede på Amager. Med sig i Anaphobia har hun producer Kasper Kro, som lægger de elektroniske byggesten rundt om Fauneas nærmest hjemsøgende vokal. Deres koncert bliver en af den slags, hvor man bør lukke øjnene og lade sig omslutte af musikken. Jeg glæder mig!

Lyt til (ja, jeg kan ikke helt gennemskue, om det er et Anaphobia-nummer, men begge hovedpersoner er i hvert fald med):

ROXY JULES
kl. 22.30 på Skatescenen
ROXY JULES er beskidt støjrock, og jeg elsker beskidt støjrock. Julie Runas hæse vokal står helt i front, og man hives som lytter direkte ind i det post-depressive univers, hvor man trods alt aner et håb midt i det musikalske kaos. ROXY JULES udgav sidste år sit tredje album, så det er nok sæsonens mindst uhørte UHØRT-band, men det er blot endnu mere grund til at forvente en god koncert af de – i denne sammenhæng – bundrutinerede musikere.

Lyt til:

Zookeepers
kl. 23.10 på Volumescenen
Zookeepers leverer festen på årets festival. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg må indrømme, at jeg ikke er den store EDM-connoisseur, men jeg kan godt høre, når musik er velproduceret og melodisk gennemtænkt – og det må man sige, at Zookeepers musik er. Det vil ikke være forkert at kalde dem det største navn på UHØRT 2017, så hvis du er frisk på at skyde din fredag nat i gang med nogle hårdtpumpede rytmer, så skal du kigge forbi Volumescenen. Volume bliver der i hvert fald nok af.

Lyt til:

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself
kl. 23.50 på Skatescenen
Vi bliver i det elektroniske hjørne med trioen med det mest håbløse og mindst tweetable bandnavn i den danske musikbranche. Jeg har elsket We Are The Way For The Cosmos To Know Itself, siden de gav en helt fænomenal koncert på Roskilde Festival for nogle år siden. Siden har jeg hørt dem en lille håndfuld gang, og hver eneste gang har det været en kæmpe fest. Så hvis du stadig har mere energi i kroppen efter Zookeepers, så bør du feste videre med… trioen!

Lyt til:

Lørdag:
Dirt White
kl. 15.10 på Royalscenen
Lørdagen fortsætter, hvor fredagen slap; dog i det noget mere rolige hjørne af den elektroniske verden. Dirt White er loungelækker electronica skabt af producer Kasper Mygind, som får god hjælp fra sanger Mads Bertelsens lækre, dybe vokal. Jeg forventer, at Dirt White bliver en ekstremt behagelig måde at starte lørdagens program på – især hvis man er lidt ramt fra dagen før.

Lyt til:

Sherpa
kl. 17.10 på Skatescenen
Faste P3-lyttere kender måske allerede Sherpa, men alle vi andre kan glæde os til en solid omgang melankolsk popmusik fra duoen, der består af Tore Nissen og Carsten Sherpa. Musikken er dog også meget mere end “bare” popmusik. Kompositionerne er storslåede, vokalerne smager nogle gange lidt af hiphop, og det hele er så vanvittigt velproduceret, at jeg egentlig også ville kunne nyde det uden vokaler. Omend vokalerne gør Sherpa til noget ganske særligt. Glæd dig!

Lyt til:

Gottschalk
kl. 19.10 på Volumescenen
Maria Gottschalk er en artist, jeg faldt over for efterhånden en del år siden, tænkte havde en fed vokal, og så forsvandt hun ligesom fra min radar igen. Nu er hun heldigvis tilbage, og det er med UHØRTs stærkeste, rene popindslag i år. Musikken er bygget op af en masse små elementer, men hele tiden med klaveret og Gottschalks silkebløde vokal i fokus. Hun har den slags vokal, man føler sig krammet af, og det er simpelthen uendeligt behageligt at lytte til. Med lidt held kan det times med en smuk solnedgang…

Lyt til:

Fugleflugten
kl. 20.30 på Royalscenen
Rasmus interviewede de fire shoegazedrenge i Fugleflugten under dette års Roskilde Festival, hvilket i sig selv siger en del om Rasmus Yde, Frederik Henriksen, Mathias Rosenkilde og Laurits Pilegaards talent. Altså at de var en del af årets Roskilde Festival; ikke at de blev interviewet af Rasmus. Musikalsk er det noget så sjældent som dansksproget shoegaze, og det bør i sig selv være nok til, at du prioriterer dem lørdag. Hvis du ikke er overbevist, kan du lytte herunder og blive det.

Lyt til:

BROER
kl. 21.50 på Royalscenen
BROER gav mig et af årets bedste oplevelser ved Bands of Tomorrow Music Awards i foråret, og jeg har været fascineret lige siden. BROERs musik er en eklektisk blanding af minimalistisk soul, electronica og aggressiv hiphop. Det kan umiddelbart lyde som kontraster, og det er det også, men det er i kontrasterne, at BROERs magi opstår. Carlos Demsitz står for den hurtige hiphop, mens hans bror Alexander bidrager med den eftertænksomme soulvokal. Jeg har svært ved at beskrive, hvor fedt det er, fordi det er så anderledes. Men tro mig: Det vil du ikke gå glip af!

Lyt til:

Det var mine 10 insider tips til årets program. Men helt ærligt: UHØRT er som altid stedet at gå på opdagelse, så giv også de 29 andre artister en chance. Jeg ved, hvem de har været oppe imod, så jeg er slet ikke i tvivl om, at de alle vil kunne give dig en fantastisk musikalsk oplevelse. Også inden for genrer, du måske normalt ikke lytter til – eller sågar kender til!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Rasmus anbefaler: Uhørt Festival!

Det imponerer mig virkelig, at man til en festival med uhørte navne kan samle så stor musikalsk kvalitet, men det formår holdet bag den kommende weekends Uhørt Festival virkelig. Den danske undergrund er fyldt med kvalitet og talent, der bare venter på at komme ud og vise deres færdigheder og eksistens!

Hvis man er interesseret i dansk up and coming, er et sted at starte udforskningen af undergrunden Uhørt Festival. Det koster et symbolsk beløb på 150 kroner at deltage, og det foregår fredag og lørdag på Stenbroen på Vesterbro. Netop det up and coming element gør dog programmet svært at navigere i – selv for en garvet anmelder, og derfor har jeg skrevet nogle forslag til, hvad du kan bruge sommerens sidste festivalsenergi på at tjekke ud.

Sherpa

Sherpa har netop vundet Karrierekanonen, og hvis det ikke var grund nok til at tjekke det ud, så synes jeg, du lige skal lytte til det. Sherpa griber i “Fornever” synthpoppen an på en dyster og mørk måde, og det gør det mere udfordrende at lytte til, end hvis det blot er lalleglade melodier om kærlighed (jeg kigger på jer, First Hate), som jeg dog også elsker.

– Og så tror jeg engang, jeg har mødt Carsten Sherpa til en fest, og han var en virkelig flink fyr, så jeg under ham, at det går dem godt. Det sker lørdag kl. 17.10 på Skatescenen.

Det sker lørdag kl. 17.50 på Volumescenen.

Motorique

Synths er et drug. En sang med en fængende og insisterende synth er mere afhængighedsskabende end hvilken som helst pulverpose, du kan få fingrene i. På nummeret “Surfer” leverer Motorique et stykke synth, som jeg ikke kan slippe, og derfor er det oplagt at finde ud af, om resten af deres bagkatalog er lige så fængende.

Det sker fredag kl. 00.30 på Royalscenen

Rainbrother

Der skal også være plads til at have et indie-moment på Uhørt, og et godt bud er bandet Rainbrother. Jeg synes, de har en rigtig dejlig lyd, som man godt kan stå og gå lidt i stå til, mens det hele går op i en højere enhed. Vokalen minder mig om en snøvlende Thom Yorke goes indierock-ish, og det er jo aldrig et dårligt prædikat, og jeg glæder mig til at stå og lukke øjnene og virkelig lytte til Rainbrothers melodier live.

We Are The Way For The Cosmos To Know Itself

Med festivalens længste navn bliver opmærksomheden hurtigt ledt hen mod WATWFTCTKI, som de hedder forkortet. Det forpligter, når man suger den slags opmærksomhed til sig, og heldigvis leverer WATWFTCTKI en grund til at se deres koncert alene i nummeret “Tiger”. Deres lyd leder mine tanker hen på hedengangne svenske The Knife, og jeg glæder mig til at se, om de kan levere live.

Jeg kan desværre ikke få linket til “Tiger” til at virke, men her er en anden fremragende sang, de har lavet:

Det sker fredag kl. 23.50 på Skatescenen.

Zookeepers

Hvis der skal være fest, så lad der være fest, og det bedste lod på Uhørt til en vild og uregerlig koncert er nok Zookeepers. Med knap 3 millioner hits på nummeret “Stranded” på Youtube, kan man vist godt argumentere for, at de har fat i den lange ende. Det rejser dog spørgsmålet, om de virkelig kan tillade sig at spille på en festival kaldet “uhørt” med den opmærksomhed, de har fået..

Det sker fredag kl. 23.10 på Volumescenen.

Fugleflugten

Min top recommendation går ud til drengene fra Fugleflugten. Deres lyd fascinerer mig og drager mig på en måde, som meget få danske artister har formået. Deres kompositioner og tekstunivers viser enorme sangskrivnings evner, og det hele krydret med Rasmus Ydes unikke vokal gør, at jeg inderligt håber, deres karriere når lige så langt som deres talent. Jeg havde glæden af at interviewe Fugleflugten på Roskilde Festival, og bag instrumenterne er der fire drenge, der bare gerne vil lave noget, de synes er fedt. Jeg synes også det er fedt. Federe end det meste. Hvis du ikke hører Fugleflugten på Uhørt, så kan du lige så godt blive derhjemme.

Det sker lørdag kl. 20.30 på Royalscenen.

Jeg håber, det kan hjælpe lidt til at navigere i et spækket program. Det bliver min første Uhørt Festival, og jeg vil rapportere lidt på siden under og efter festivalen. Håber vi ses derude!

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *