Regnsky og Namunël inviterer til torsdagsfest på Jolene

Med undtagelse af vores fantastiske og mindeværdige fem års fødselsdagsfest på Rust sidste år, hvor vi var beæret af at have Gold Panda på plakaten, er det umenneskelige tider siden vi sidst har kunnet lægge navn til en fest i det københavnske natteliv. Dette kommer vi efter på torsdag, når vi sammen med kollegaerne fra Namunël åbner Jolenes døre op til en god, gammeldaws torsdagsfest.

Reykjavik er Jolenes seneste bud på en gedigen torsdagsfest, hvor værtskabet går på skift imellem Namunël, flødedrengene fra Bump’N’Grind Slow Hustle Crew, Roskilde-holdet Johnnys DJ og italo-hovederne Fredag I Firenze, hvorfor hver torsdag på Jolene aldrig er den samme. Derfor er vi også glade for at kunne sætte vores eget præg på Reykjavik, hvor vi til festen på torsdag har udformet programmet sammen med Namunël-bloggen.

Theodor Clausen (kendt fra duoen Averos og holdet bag Harveys Kartel) og Mads Schmidt (bag Villains Club på Rust) var også en del af programmet da vi sidst holdte fest, og deres tilbagevenden krydres med tilføjelsen af Acid Pigs, der netop har sendt et nyt mixtape ud, som Morten Bruhn skrev om i forrige om. Han er desuden det fjerde navn på torsdagens program, og hvis hans opdagelser her på bloggen fra den seneste måned giver et præg af, hvad der er i vente, er vi sikre på et brag af en fest.

Namunel & Regnsky x Reykjavik at Jolene
Jolene, Kødbyen
Torsdag, 6. marts, 22.00
m/ Theodor Clausen, Mads Schmidt, Acid Pigs & Morten Bruhn

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Lyt til vores set fra Trailerpark Festival

Regnsky @ Trailerpark Festival (af Marcus Andreassen/Soundvenue)

I fredags under Trailerpark Festival havde alle fem skribenter på Regnsky den store ære af at levere det musikalske lydtæppe til den bagende aftensol, et møde som vi aldrig havde forsøgt os med før – for den vante Regnskylæser må det stå klart, hvordan vi hver især interesserer os for og dækker en særlig musikstil. Alligevel var det mere end to timer lange set en sand fornøjelse, hvor vi samlet set fik skabt et rimelig spændende, hvis ikke eklektisk set. Vi blev selvfølgelig revet med af den høje temperatur, så man igennem vores set kan høre musik, der passer fint i spænd med solens varme stråler.

Vores set fra Rebel Stage var delt i to, en time i tidsrummet 17-18 og en time mellem 19 og 20. Sidstnævnte time, der endte med at løbe lidt længere, blev optaget, og vi kan varmt anbefale jer at give vores mix et lyt, hvis I er interesseret i et farverigt blend imellem alt fra blandt andre Here We Go Magic, Rhye, Air France, James Pants, Cooly G og Redinho. Mixet går under titlen Totally Nexus, som skal ses som en homage til det lydanlæg vi spillede på, som måtte igennem så meget igennem på grund af det varme vejr, men især også på grund af de fem DJs’ forskellige musikstilarter. God fornøjelse, og tusind tak til Artrebels for endnu et fantastisk år med Trailerpark Festival!

Totally Nexus – Live Trailerpark Mix by Regnsky on Mixcloud

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Andy Stott – dagstechno på Roskildes smukkeste scene

Andy Stott (billede fra anden begivenhed)
Andy Stott (billede fra anden begivenhed)

Lasse: Gloria er en forvandlingsscene. Det er stedet hvor man kan forlade The Orange Feeling og forsvinde ind i andre verdner. I går tog Fairfield publikum med til 1800-tallets USA, i dag gjorde Andy Stott scenen til et rumskib af stål, der buldrende og knagende sigtede efter det store mørke. Nederst i musikken lå et baldret orgelpunkt af en bas, der materialiserede sig lejlighedsvis til et hårdtpumpet 4/4-beat. På en skala fra 1-5, hvor techno var koncerten, Morten?

Morten: Den var så meget techno, og jeg er mest af alt imponeret over den måde, Andy Stotts musik så varmt blev modtaget. Jeg var op til koncerten længe bekymret for kombinationen af mørk techno, der langsomt men aggressivt steg i tempo og intensitet, og det tidlige tidspunkt for koncerten. Jeg mener, der skal mindst et par gode øl eller drinks ned i mit system, før jeg kan slippe tøjlerne, men det lykkedes og min frygt blev gjort til skamme. Hvad med dig, Lasse, fik du rykket dig lidt?

Lasse: Helt klart. Især fordi han tog sig god tid til at bygge sine strukturer op. Starten var rå og abstrakt med et sært sample af en heavy-metal-agtig vokal. Senere kom han ind på de mere afslappede lydbilleder fra Luxury Problems med kor og lidt skæve rytmelag, hvorefter han, som du bemærker, lod tempo og udtryk blive støt mere direkte og hårdt. Det gode ved at se Andy Stott midt på dagen er, at hans rytmer ofte tilbyder to forskellige tempi: Nederst ligger takten i et relativt højt tempo, mens de ledsagende rytmer i de overliggende lag ofte opfører sig som om, musikken faktisk gik i et mere roligt tempo. Du siger koncerten var meget techno, men hvad skete der hen mod slutningen, hvor han pludselig slog over i drum’n’bass? Gav det mening?

Morten: Jeg ved ikke, om det var et forsøg på at skabe et mere alsidigt udtryk, for drum’n’bass var tidligere en naturlig del i Andy Stotts lyd. Jeg følte mig ret tidligt hypnotiseret, og det var så berusende, at Andy Stott kunne have fået mig til hvad som helst, og så lød det jo på ingen måde dårligt – det lød faktisk til, at folk gerne ville rykke til lidt langsom drum’n’bass! Men man kan godt sige, at det pillede en smule ved helhedsindtrykket. Det var en helt ny oplevelse at gå ind til en så technoid og klubbet koncert så tidligt på dagen, men han skulle måske have forsøgt at holde et mere fokuseret udtryk, når man tænker på, hvor sent i settet det skete. Det svarede lidt til, at Vinnie Who kom tilbage på Orange i går og spillede nogle ekstranumre, og det så var ren ballerock. Kan du følge mig?

Lasse: LOL, du har ret. Det lød godt, men var lidt sært placeret, især fordi han kort inden afslutningen vendte tilbage til technoen for en kort bemærkning. Det var som om, han ikke havde tid til at runde af på samme gennemarbejdede måde, som resten af settet virkede. Men uanset hvad, var jeg meget taknemmelig over koncerten. Dagstechno holder, når den følges af stjerneskud på Glorias vidunderligt geometriske projektionsskærm.

 

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Livestemning: Animal Collective @ Arena

Animal Collective (af Daniel Hjorth/Politiken)

“Ej, men Mike Mondays rework af “My Girls” er jo bedre end originalnummeret”. Citat Eva et par dage før selve Roskildes festivalplads. Med andre ord – ikke alle på Regnsky har et lige kærligt forhold til Animal Collective – og vi har samtidig dårlig samvittighed over ikke at have det. Vi er tre skribenter afsted på Roskilde Festival. Lasse, som kender Animal Collective godt og virkelig har været med på hypen siden Merriweather Post Pavilion, mens Morten og Eva aldrig har forstået hypen. Derfor tog vi torsdag aften afsted sammen til Arena, Lasse med forventninger og Eva og Morten med lige portioner nysgerrighed og skepsis.

Lasse: En næsten hypnotisk koncertoplevelse, hvis du spørger mig. Animal Collectives sange har som oftest en cirkulær opbygning, ingen klassisk progressiv fremgang med vers og omkvæd osv. I stedet går numrene i ring med en indførende intro, derefter et par vokale hooks, der typisk lyder som fragmentet fra en større episk sang, inden musikken vender tilbage til udgangspunktet, nu med nye, psykedeliske lag. Midt i et stort gebis, der omgav scenen, tog Animal Collective publikum med ind i deres rundtossede koncentration, fyldt med intimt sammenspil og en samtidig distancerende ekko-fyldt, nærmest jodlende bjergsang. Det mest syrede var nok, da koncerten i sidste halvdel introducerede en næsten kalypso-agtig stemning. Men det passede godt til det danseglade publikum. Hvad siger du, Morten, var du med på kollektivets cirkelslutningerne?

Morten: Det er sjovt, for den beskrivelse du bruger, er jo lige netop en form, jeg ofte er meget bekendt med indenfor elektronisk musik. En vis form for repetition, der hypnotiserende skaber en fordybelse i lytteren, hvor man, eller i hvert fald jeg, bliver mere opmærksomme på enkelte lyde. Derfor har det været meget frustrerende for mig, at jeg ikke har haft den samme indlevelse i Animal Collectives musik. Men jeg indså ret tidligt, at det højest sandsynligt skyldes en anden konstruktion i Animal Collectives takt. Hvor 4/4-takten er den mest familiære musikalske opbygning for mig og sikkert mange andre, bliver det udfordrende for lytteren at indstille sig på 3/4-takt eller sågar 7/4-takt som det var tilfældet på What Would I Want? Sky, og man bliver nødt til at se det på dén måde – at det er udfordrende og kan være svært at forstå et band som Animal Collective. Man skal i hvert fald gøre en stor indsats, for et optimalt udbytte. Koncerten skabte i hvert fald for mig en større forståelse, og jeg vil stærkt overveje, om ikke jeg skal sætte Merriweather Post Pavilion-albummet i CD-afspilleren, når jeg kommer hjem igen.

Eva: Jeg er meget enig. Jeg begyndte, efter en halv times tid, at høre Animal Collective som techno. Som Morten ganske rigtigt siger, er det svært at finde 4/4-rytmer hos Animal Collective. Med techno mener jeg, at det er en forsat udvikling. Jeg følte mig inddraget i musikken – suget ind i det psykedeliske, farverige univers, hvor musikken og visualiteten flyder sammen. Det er både en kritik og en ros, for jeg fangede mange af strukturerne i øjeblikket, men få hang ved. Altså udover “My Girls”. Som om Animal Collective til koncerten fik deres ejerskab af My Girls tilbage fra Mike Monday. Det nummer har en meget klarere struktur, og var afgjort lettere at forholde sig til – i hvert fald for en som mig, der er mest hjemme i klassiske vers/omkvæd-strukturer. Ikke desto mindre fik Animal Collective overbevist mig om, at deres musik fungerer fremragende i den totaloplevelse, som en visuelt udsmykket koncert udgør. Men jeg kommer næppe til at lytte meget til dem derhjemme.

Del og kommentér

Ingen kommentarer endnu.
Vil du være den første?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Er du Regnskys nye skribent?

Banker dit hjerte, når du hører nyt fra Taragana Pyjarama og The New Spring? River John Talabot og Mano Le Tough dig ud på dansegulvet? Får du lyst til at udforske hele musikhistorien, når du lytter til Oneohtrix Point Never? Og – vigtigst af alt – brænder du for at give andre indsigt i dine egne musikalske opdagelser?
Så er det nu, du skal læse godt efter:

Regnsky søger nemlig en skribent eller to til at supplere de blogindlæg Morten, Lasse og Eva i forvejen skriver. Vi leder efter folk med skarpe og nuancerede formuleringsevner, som har lyst til at skrive både analyserende og følsomt om musik, og gerne vil hjælpe med at få den bedste musik ud til en bred læserskare.

Det er et krav, at du har interesse for og viden om de genrer Regnsky omtaler og et plus, hvis du har kendskab til de artister Regnsky ofte skriver om. Det er en stor fordel, hvis du har erfaring indenfor musikformidling og med skriftlig journalistik generelt, men det er ikke et krav, da en stor del af Regnskys skribent-fællesskab baseres på gensidige evalueringer af hinandens indlæg. Derfor skal du have mod på både at modtage og give kritik og altid have lyst til at blive bedre til at skrive om musik.

Som skribent på Regnsky forventer vi en frekvens på minimum to månedlige indlæg. At skrive på Regnsky er ulønnet, da bloggen absolut ingen indtægter genererer, og både Morten, Lasse og Eva skriver af ren glæde til musik og formidling. Til gengæld kan vi (stort set) altid skaffe album og koncert/festivalbilletter til anmeldelse samt muligheder for interviews med danske og internationale artister.

Hvis ovenstående giver dig blod på tanden skal du inden 1. juni 2012 sende din ansøgning til info[@]regnsky[.]dk. Skriv lidt om dig selv, dine musikalske præferencer, journalistiske erfaringer og din motivation for at blive skribent på Regnsky. Vedhæft også meget gerne et par artikler, så vi kan se din stil. Skriv også endelig for mere information.

Del og kommentér

    Warning: Use of undefined constant regnsky_comment - assumed 'regnsky_comment' (this will throw an Error in a future version of PHP) in /customers/b/c/0/regnsky.dk/httpd.www/wp/wp-content/themes/regnsky_/comments.php on line 45
  1. Anna says:

    Har i en aldersgrænse for skribenter herinde?

  2. Eva Laksø says:

    Kære Anna,
    nej, det er her på ingen måde. Vi træffer selvfølgelig vores afgørelse ud fra alle de oplysninger, ansøgerne giver os, og vi afviser ikke, at alder kan have en betydning, når vi vurderer folks evner som skribenter. Derudover tænker vi også lidt på, at alder kan have en betydning rent dynamisk i skribentgruppen. Dog begyndte jeg selv at skrive for Regnsky i 2009, da jeg var 16, og aldersforskellen mellem skribenterne er i dag op til syv år. Så nej, alder har som udgangspunkt ingen betydning.

    Vi håber på at se en ansøgning fra dig!

    // Eva, Regnsky.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Har du også lyst til at sige noget?